Brugerdreven innovation bag telebranchens vækstmirakel
Et godt bud på løsningen af dansk erhvervslivs vækstkrise befinder sig i et nedlagt kafferisteri på Amager. Her har bredbåndsleverandøren Fullrate til huse. Selskabets fem stiftere har på få år etableret sig som telebranchens frække succesdrenge med tradition for at gøre tingene på deres helt egen og ofte provokerende facon. Med en omsætningsvækst på over 2.300 pct. over de seneste fire år kan man roligt sige, at det er lykkedes. I dag er Fullrate solgt til telegiganten TDC, og de fem tidligere iværksættere er, som ansatte ledere af Fullrate, blevet et af TDCs vigtigste vækstkort. Mandag Morgen har sat to af dem, adm. direktør Peter Mægbæk Madsen og udviklingsdirektør Kasper Mejlgaard stævne for at høre, hvordan opgaven skal løses. Og ikke mindst hvordan man skaber vækst, i en tid hvor dansk erhvervsliv ligger underdrejet med svære produktivitets- og innovationsproblemer?
“Man går mod strømmen. Vi skal tænke effektivisering og automatisering ind i alt, hvad vi gør. Og så skal vi sikre os, at vi bliver ved med at have fokus på kunderne og kant i forhold til konkurrenterne,” lyder Peter Mægbæk Madsens succesopskrift.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




