Innovation 2. 0
Topledere løfter selv innovationsopgaven
Store omorganiseringer i danske virksomheder
Dnske virksomheder er gået ind i en ny fase i arbejdet med innovation. Flere og flere virksomheder har på toplederniveau erkendt, at innovation skal forankres tæt i den overordnede virksomhedsstrategi. Og topledelsen placerer sig selv som ankermænd for ambitiøse organisationsændringer, der skal åbne innovationsprocessen for såvel medarbejdere som kunder. Som koncerndirektør for nye markeder i forsikringsselskabet TrygVesta Stig Ellkier-Pedersen siger: “Det er afgørende, at vi får arbejdet innovation ind i virksomheden, så alle er med. Når vi i vores virksomhedsstrategi siger, at vi vil opleves som den ledende tryghedsleverandør, så er det vores evne til innovation, der skal bringe os i den retning. Derfor har topledelsen besluttet at føre an på det område. ” Innovation Cup 2007 afslører, at mange andre danske virksomheder er i gang med lignende projekter. Ledetråden for omorganiseringen er markedsorientering, effektiv videndeling og opgør med nulfejlskulturen.