"Brugerne skal have mere kontrol over deres data og mulighed for at sige fra”

Med EU’s nye persondatalov går Europa fra en fase, hvor der var fri leg på internettet, til en fase med mere politisk regulering. Og det er på høje tid, mener Morten Helveg Petersen, der som radikalt medlem af Europa-Parlamentet har deltaget i udformningen af persondataforordningen.

MM Special: Slut med det digitale Wild West

”Hvis vi om nogle år ser tilbage på de første årtier med internettet, tror jeg, at mange vil undre sig over, at vi har været så skødesløse med, hvordan vores data er blevet brugt. Folk har dybest set været ret ligeglade.”

Det siger Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre, forud for lanceringen af EU’s persondataforordning, GDRP, der træder i kraft 25. maj.

Med forordningen markeres det, at beskyttelsen af borgernes personfølsomme data inden for EU’s grænser fremover vil blive taget langt mere alvorligt.

”Med GDPR går vi fra, at data er noget, der groft sagt flyder frit rundt uden retningslinjer og krav og kriterier, til en langt højere opmærksomhed på, hvordan data indsamles, og hvad det bruges til. Vi går fra det vilde vesten og ind i en ny fase, hvor nettet ikke længere kan være fri for regulering, som det har været de første ca. 20 år," siger Morten Helveg Petersen, der blev valgt til Europa-Parlamentet i 2014.

"Det vil være en ny tid, hvor politik og regulering vil fylde mere på nettet – alt andet skulle bare mangle. Det, lovgiverne forsøger med GDPR, er at skærpe brugernes opmærksomhed på, at indsamling og anvendelse af data har mange konsekvenser, og at det kan blive brugt og misbrugt. Brugerne skal have mere kontrol over deres data og større indsigt og mulighed for at sige fra,” siger han. Se figur 1.

Morten Helveg Petersen sidder blandt andet i Europa-Parlamentets ’erhvervsudvalg’, ITRE-udvalget, som har med industri, forskning og energi at gøre. Samtidig har han også plads i udvalget for borgerrettigheder, som har udarbejdet og formuleret Parlamentets holdning til GDPR, og han har undervejs i processen haft et tæt samarbejde med sin hollandske kollega Sophie in 't Veld, der er valgt for det socialliberale parti Democraten 66. Hun var ordfører for den liberale gruppe i Parlamentet i selve forhandlingerne med rådet og EU-Kommissionen. 

Civilt har Morten Helveg bl.a. arbejdet med dataområdet som vicedirektør i brancheorganisationen Danske Medier fra 2012, og frem til han blev valgt ind i Parlamentet. Og inden da var han fra 2009 til 2012 adm. direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM. 

”Det er en branche, der ikke har været reguleret særlig hårdt hidtil. Hele håndhævelsen og sanktioner over for misbrug har været stort set fraværende på dataområdet. Det ændrer sig drastisk nu, hvor der indføres bødestørrelser, som siger spar to. Det giver et kæmpe tryk på virksomhederne om at disciplinere sig,” siger Morten Helveg Petersen, der i øvrigt var meget kritisk over for EU-Kommissionens oprindelige udspil til persondataforordningen.

Regulering afhænger af øjnene, der ser

Det udspil kom i 2012, mens Helveg Petersen stadig var adm. direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier. I den rolle advarede han dengang om, at for stram regulering ville skade virksomhederne og innovationen, og at man risikerede, at digitale virksomheder ville flytte ud af Europa.

”Hvis de nye databeskyttelsesregler i EU og Danmark skaber ulige konkurrencevilkår mellem det europæiske marked og resten af verden, er der overvejende risiko for, at flere danske onlinevirksomheder flytter uden for EU. Sker det, vil det være et stort problem for det europæiske og danske marked, som blandt andet kommer til at vinke farvel til en række arbejdspladser,” sagde Morten Helveg således i januar 2012. 

Morten Helveg Petersen, en stor del af de tjenester, som opsamler data, har ikke hjemsted i Europa. Hvilken rolle spiller GDPR, hvis jeg f.eks. bruger Facebook til at chatte med venner i Asien?

”Hvis du sidder i Europa, er det juridiske regime som udgangspunkt GDPR. Du skal give samtykke til vilkårene for indsamlingen, og reglerne for beskrivelsen af processen og kravene til opbevaring og anvendelse af informationer om dig reguleres efter de europæiske regler – herunder bødestørrelsen,” siger Morten Helveg og fortsætter:

”USA slår sig i tøjret over, at de skal indordne sig under de europæiske regler, hvis de retter sig mod europæiske brugere. Det skal amerikanerne lige vænne sig til, for derovre har de dårligt nok en persondatalovgivning sammenlignet med Europa. De bryder sig ikke om det, og mange i Silicon Valley synes, at al regulering er dårlig regulering. I Bruxelles og omegn håber mange, at GDPR bliver en global standard. Den grundlæggende respekt for, at folk gerne vil vide, hvad deres data bliver brugt til, og at de får en større grad af indsigelse i forhold til det, tror jeg, vil vinde udbredelse andre steder. Vi ser de samme dilemmaer i relationen mellem brugere og tjenester og virksomheder overalt.”

Frustration over amerikansk dominans

Der er en stigende bekymring for, at de amerikanske tech-giganter sluger hele markedet for internettjenester. Er det en del af den problemstilling, at vi nu ser et GDPR med en ret skrap regulering af brugen af data?

”Helt klart! GDPR er også udtryk for europæisk frustration over, at vi ikke er lykkedes med at skabe ret mange store globale tjenester. Den europæiske it-industri er karakteriseret ved at være inden for business-to-business, mens amerikanerne er fantastiske til at udvikle lækre og funktionelle brugerrettede tjenester. Der er en stor bekymring i Europa over, at vi står på sidelinjen og ser på de amerikanske giganters succes med at erobre hele verden. GDPR gør ikke de europæiske svar bedre, og det udvikler ikke et europæisk Google eller Facebook. Men hidtil er de grundlæggende vilkår for brugen af data blevet besluttet uden for Europa. Nu får vi indflydelse på, hvordan de bliver anvendt,” siger Morten Helveg Petersen.

GDPR forlanger, at virksomheder klart skal beskrive, hvilke data de indsamler, og hvad de vil bruge dem til, og så skal brugerne give deres samtykke. Men er det overhovedet realistisk? Som brugere har vi ikke tid til at tage stilling til hver eneste tjeneste, vi benytter?

”GDPR kræver, at virksomhederne integrerer beskyttelsen af privatlivet, når de tilrettelægger tjenester, og det tvinger dem til at være mere forståelige i deres beskrivelse af, hvad der sker med dine data. Vi går fra en black box til noget, der i det mindste bliver kastet noget lys over.

Om man så læser samtlige 47 sider igennem, er op til brugerne. Jeg læser heller ikke selv alle betingelserne, inden jeg logger på eller giver mit samtykke. Det er brugernes valg, om de vil bruge en tjeneste med de konsekvenser, der ligger i det. Men det er politikernes opgave, at det foregår på et så kvalificeret grundlag som muligt,” siger Morten Helveg Petersen.

Forrige artikel ”EU er blevet et katolsk ægteskab” ”EU er blevet et katolsk ægteskab” Næste artikel "Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke."
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.