"Brugerne skal have mere kontrol over deres data og mulighed for at sige fra”

Med EU’s nye persondatalov går Europa fra en fase, hvor der var fri leg på internettet, til en fase med mere politisk regulering. Og det er på høje tid, mener Morten Helveg Petersen, der som radikalt medlem af Europa-Parlamentet har deltaget i udformningen af persondataforordningen.

MM Special: Slut med det digitale Wild West

”Hvis vi om nogle år ser tilbage på de første årtier med internettet, tror jeg, at mange vil undre sig over, at vi har været så skødesløse med, hvordan vores data er blevet brugt. Folk har dybest set været ret ligeglade.”

Det siger Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre, forud for lanceringen af EU’s persondataforordning, GDRP, der træder i kraft 25. maj.

Med forordningen markeres det, at beskyttelsen af borgernes personfølsomme data inden for EU’s grænser fremover vil blive taget langt mere alvorligt.

”Med GDPR går vi fra, at data er noget, der groft sagt flyder frit rundt uden retningslinjer og krav og kriterier, til en langt højere opmærksomhed på, hvordan data indsamles, og hvad det bruges til. Vi går fra det vilde vesten og ind i en ny fase, hvor nettet ikke længere kan være fri for regulering, som det har været de første ca. 20 år," siger Morten Helveg Petersen, der blev valgt til Europa-Parlamentet i 2014.

"Det vil være en ny tid, hvor politik og regulering vil fylde mere på nettet – alt andet skulle bare mangle. Det, lovgiverne forsøger med GDPR, er at skærpe brugernes opmærksomhed på, at indsamling og anvendelse af data har mange konsekvenser, og at det kan blive brugt og misbrugt. Brugerne skal have mere kontrol over deres data og større indsigt og mulighed for at sige fra,” siger han. Se figur 1.

Morten Helveg Petersen sidder blandt andet i Europa-Parlamentets ’erhvervsudvalg’, ITRE-udvalget, som har med industri, forskning og energi at gøre. Samtidig har han også plads i udvalget for borgerrettigheder, som har udarbejdet og formuleret Parlamentets holdning til GDPR, og han har undervejs i processen haft et tæt samarbejde med sin hollandske kollega Sophie in 't Veld, der er valgt for det socialliberale parti Democraten 66. Hun var ordfører for den liberale gruppe i Parlamentet i selve forhandlingerne med rådet og EU-Kommissionen. 

Civilt har Morten Helveg bl.a. arbejdet med dataområdet som vicedirektør i brancheorganisationen Danske Medier fra 2012, og frem til han blev valgt ind i Parlamentet. Og inden da var han fra 2009 til 2012 adm. direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM. 

”Det er en branche, der ikke har været reguleret særlig hårdt hidtil. Hele håndhævelsen og sanktioner over for misbrug har været stort set fraværende på dataområdet. Det ændrer sig drastisk nu, hvor der indføres bødestørrelser, som siger spar to. Det giver et kæmpe tryk på virksomhederne om at disciplinere sig,” siger Morten Helveg Petersen, der i øvrigt var meget kritisk over for EU-Kommissionens oprindelige udspil til persondataforordningen.

Regulering afhænger af øjnene, der ser

Det udspil kom i 2012, mens Helveg Petersen stadig var adm. direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier. I den rolle advarede han dengang om, at for stram regulering ville skade virksomhederne og innovationen, og at man risikerede, at digitale virksomheder ville flytte ud af Europa.

”Hvis de nye databeskyttelsesregler i EU og Danmark skaber ulige konkurrencevilkår mellem det europæiske marked og resten af verden, er der overvejende risiko for, at flere danske onlinevirksomheder flytter uden for EU. Sker det, vil det være et stort problem for det europæiske og danske marked, som blandt andet kommer til at vinke farvel til en række arbejdspladser,” sagde Morten Helveg således i januar 2012. 

Morten Helveg Petersen, en stor del af de tjenester, som opsamler data, har ikke hjemsted i Europa. Hvilken rolle spiller GDPR, hvis jeg f.eks. bruger Facebook til at chatte med venner i Asien?

”Hvis du sidder i Europa, er det juridiske regime som udgangspunkt GDPR. Du skal give samtykke til vilkårene for indsamlingen, og reglerne for beskrivelsen af processen og kravene til opbevaring og anvendelse af informationer om dig reguleres efter de europæiske regler – herunder bødestørrelsen,” siger Morten Helveg og fortsætter:

”USA slår sig i tøjret over, at de skal indordne sig under de europæiske regler, hvis de retter sig mod europæiske brugere. Det skal amerikanerne lige vænne sig til, for derovre har de dårligt nok en persondatalovgivning sammenlignet med Europa. De bryder sig ikke om det, og mange i Silicon Valley synes, at al regulering er dårlig regulering. I Bruxelles og omegn håber mange, at GDPR bliver en global standard. Den grundlæggende respekt for, at folk gerne vil vide, hvad deres data bliver brugt til, og at de får en større grad af indsigelse i forhold til det, tror jeg, vil vinde udbredelse andre steder. Vi ser de samme dilemmaer i relationen mellem brugere og tjenester og virksomheder overalt.”

Frustration over amerikansk dominans

Der er en stigende bekymring for, at de amerikanske tech-giganter sluger hele markedet for internettjenester. Er det en del af den problemstilling, at vi nu ser et GDPR med en ret skrap regulering af brugen af data?

”Helt klart! GDPR er også udtryk for europæisk frustration over, at vi ikke er lykkedes med at skabe ret mange store globale tjenester. Den europæiske it-industri er karakteriseret ved at være inden for business-to-business, mens amerikanerne er fantastiske til at udvikle lækre og funktionelle brugerrettede tjenester. Der er en stor bekymring i Europa over, at vi står på sidelinjen og ser på de amerikanske giganters succes med at erobre hele verden. GDPR gør ikke de europæiske svar bedre, og det udvikler ikke et europæisk Google eller Facebook. Men hidtil er de grundlæggende vilkår for brugen af data blevet besluttet uden for Europa. Nu får vi indflydelse på, hvordan de bliver anvendt,” siger Morten Helveg Petersen.

GDPR forlanger, at virksomheder klart skal beskrive, hvilke data de indsamler, og hvad de vil bruge dem til, og så skal brugerne give deres samtykke. Men er det overhovedet realistisk? Som brugere har vi ikke tid til at tage stilling til hver eneste tjeneste, vi benytter?

”GDPR kræver, at virksomhederne integrerer beskyttelsen af privatlivet, når de tilrettelægger tjenester, og det tvinger dem til at være mere forståelige i deres beskrivelse af, hvad der sker med dine data. Vi går fra en black box til noget, der i det mindste bliver kastet noget lys over.

Om man så læser samtlige 47 sider igennem, er op til brugerne. Jeg læser heller ikke selv alle betingelserne, inden jeg logger på eller giver mit samtykke. Det er brugernes valg, om de vil bruge en tjeneste med de konsekvenser, der ligger i det. Men det er politikernes opgave, at det foregår på et så kvalificeret grundlag som muligt,” siger Morten Helveg Petersen.

Forrige artikel ”EU er blevet et katolsk ægteskab” ”EU er blevet et katolsk ægteskab” Næste artikel "Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke."

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.