"Brugerne skal have mere kontrol over deres data og mulighed for at sige fra”

Med EU’s nye persondatalov går Europa fra en fase, hvor der var fri leg på internettet, til en fase med mere politisk regulering. Og det er på høje tid, mener Morten Helveg Petersen, der som radikalt medlem af Europa-Parlamentet har deltaget i udformningen af persondataforordningen.

MM Special: Slut med det digitale Wild West

”Hvis vi om nogle år ser tilbage på de første årtier med internettet, tror jeg, at mange vil undre sig over, at vi har været så skødesløse med, hvordan vores data er blevet brugt. Folk har dybest set været ret ligeglade.”

Det siger Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre, forud for lanceringen af EU’s persondataforordning, GDRP, der træder i kraft 25. maj.

Med forordningen markeres det, at beskyttelsen af borgernes personfølsomme data inden for EU’s grænser fremover vil blive taget langt mere alvorligt.

”Med GDPR går vi fra, at data er noget, der groft sagt flyder frit rundt uden retningslinjer og krav og kriterier, til en langt højere opmærksomhed på, hvordan data indsamles, og hvad det bruges til. Vi går fra det vilde vesten og ind i en ny fase, hvor nettet ikke længere kan være fri for regulering, som det har været de første ca. 20 år," siger Morten Helveg Petersen, der blev valgt til Europa-Parlamentet i 2014.

"Det vil være en ny tid, hvor politik og regulering vil fylde mere på nettet – alt andet skulle bare mangle. Det, lovgiverne forsøger med GDPR, er at skærpe brugernes opmærksomhed på, at indsamling og anvendelse af data har mange konsekvenser, og at det kan blive brugt og misbrugt. Brugerne skal have mere kontrol over deres data og større indsigt og mulighed for at sige fra,” siger han. Se figur 1.

Morten Helveg Petersen sidder blandt andet i Europa-Parlamentets ’erhvervsudvalg’, ITRE-udvalget, som har med industri, forskning og energi at gøre. Samtidig har han også plads i udvalget for borgerrettigheder, som har udarbejdet og formuleret Parlamentets holdning til GDPR, og han har undervejs i processen haft et tæt samarbejde med sin hollandske kollega Sophie in 't Veld, der er valgt for det socialliberale parti Democraten 66. Hun var ordfører for den liberale gruppe i Parlamentet i selve forhandlingerne med rådet og EU-Kommissionen. 

Civilt har Morten Helveg bl.a. arbejdet med dataområdet som vicedirektør i brancheorganisationen Danske Medier fra 2012, og frem til han blev valgt ind i Parlamentet. Og inden da var han fra 2009 til 2012 adm. direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM. 

”Det er en branche, der ikke har været reguleret særlig hårdt hidtil. Hele håndhævelsen og sanktioner over for misbrug har været stort set fraværende på dataområdet. Det ændrer sig drastisk nu, hvor der indføres bødestørrelser, som siger spar to. Det giver et kæmpe tryk på virksomhederne om at disciplinere sig,” siger Morten Helveg Petersen, der i øvrigt var meget kritisk over for EU-Kommissionens oprindelige udspil til persondataforordningen.

Regulering afhænger af øjnene, der ser

Det udspil kom i 2012, mens Helveg Petersen stadig var adm. direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier. I den rolle advarede han dengang om, at for stram regulering ville skade virksomhederne og innovationen, og at man risikerede, at digitale virksomheder ville flytte ud af Europa.

”Hvis de nye databeskyttelsesregler i EU og Danmark skaber ulige konkurrencevilkår mellem det europæiske marked og resten af verden, er der overvejende risiko for, at flere danske onlinevirksomheder flytter uden for EU. Sker det, vil det være et stort problem for det europæiske og danske marked, som blandt andet kommer til at vinke farvel til en række arbejdspladser,” sagde Morten Helveg således i januar 2012. 

Morten Helveg Petersen, en stor del af de tjenester, som opsamler data, har ikke hjemsted i Europa. Hvilken rolle spiller GDPR, hvis jeg f.eks. bruger Facebook til at chatte med venner i Asien?

”Hvis du sidder i Europa, er det juridiske regime som udgangspunkt GDPR. Du skal give samtykke til vilkårene for indsamlingen, og reglerne for beskrivelsen af processen og kravene til opbevaring og anvendelse af informationer om dig reguleres efter de europæiske regler – herunder bødestørrelsen,” siger Morten Helveg og fortsætter:

”USA slår sig i tøjret over, at de skal indordne sig under de europæiske regler, hvis de retter sig mod europæiske brugere. Det skal amerikanerne lige vænne sig til, for derovre har de dårligt nok en persondatalovgivning sammenlignet med Europa. De bryder sig ikke om det, og mange i Silicon Valley synes, at al regulering er dårlig regulering. I Bruxelles og omegn håber mange, at GDPR bliver en global standard. Den grundlæggende respekt for, at folk gerne vil vide, hvad deres data bliver brugt til, og at de får en større grad af indsigelse i forhold til det, tror jeg, vil vinde udbredelse andre steder. Vi ser de samme dilemmaer i relationen mellem brugere og tjenester og virksomheder overalt.”

Frustration over amerikansk dominans

Der er en stigende bekymring for, at de amerikanske tech-giganter sluger hele markedet for internettjenester. Er det en del af den problemstilling, at vi nu ser et GDPR med en ret skrap regulering af brugen af data?

”Helt klart! GDPR er også udtryk for europæisk frustration over, at vi ikke er lykkedes med at skabe ret mange store globale tjenester. Den europæiske it-industri er karakteriseret ved at være inden for business-to-business, mens amerikanerne er fantastiske til at udvikle lækre og funktionelle brugerrettede tjenester. Der er en stor bekymring i Europa over, at vi står på sidelinjen og ser på de amerikanske giganters succes med at erobre hele verden. GDPR gør ikke de europæiske svar bedre, og det udvikler ikke et europæisk Google eller Facebook. Men hidtil er de grundlæggende vilkår for brugen af data blevet besluttet uden for Europa. Nu får vi indflydelse på, hvordan de bliver anvendt,” siger Morten Helveg Petersen.

GDPR forlanger, at virksomheder klart skal beskrive, hvilke data de indsamler, og hvad de vil bruge dem til, og så skal brugerne give deres samtykke. Men er det overhovedet realistisk? Som brugere har vi ikke tid til at tage stilling til hver eneste tjeneste, vi benytter?

”GDPR kræver, at virksomhederne integrerer beskyttelsen af privatlivet, når de tilrettelægger tjenester, og det tvinger dem til at være mere forståelige i deres beskrivelse af, hvad der sker med dine data. Vi går fra en black box til noget, der i det mindste bliver kastet noget lys over.

Om man så læser samtlige 47 sider igennem, er op til brugerne. Jeg læser heller ikke selv alle betingelserne, inden jeg logger på eller giver mit samtykke. Det er brugernes valg, om de vil bruge en tjeneste med de konsekvenser, der ligger i det. Men det er politikernes opgave, at det foregår på et så kvalificeret grundlag som muligt,” siger Morten Helveg Petersen.

Forrige artikel ”EU er blevet et katolsk ægteskab” ”EU er blevet et katolsk ægteskab” Næste artikel "Prøv at forestille dig, at private kan investere i forebyggelsen. Det er en fuldstændig fantastisk tanke."

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.