En businesscase for familien på Fremtidsvej

Lad os tage en helt almindelig dansk familie med to børn. Vi skriver april 2016. De mange nye digitale undervisningsmuligheder har radikalt ændret deres dagligdag.

Familiens ældste barn, Johan, går i 8. klasse på en skole nord for København. De gamle lærebøger og opgaveark er droppet, og alle elever på skolen har nu deres egen tablet. Hans skoledag begynder hjemme i familiens hus klokken 08.00. Han er i gang med at løse en stor opgave om klimaforandringer sammen med fire andre elever, hvoraf de to går på en anden skole i kommunen.

Læs mere

Johan kobler sig på skolenettet for sammen med 200 andre elever fra hele landet at følge en videokonference, som en lærer fra Danmarks Tekniske Universitet holder. Den varer 20 minutter, hvorefter eleverne har mulighed for at stille supplerende spørgsmål til læreren og diskutere via et særligt dialogforum. Eleverne har også onlineadgang til universitetets analysemodeller, så de selv kan beregne vandstand og globale temperaturer i f.eks. år 2050.

Inden Johan cykler over til skolen, når han at holde et online projektmøde med sine fire skolekammerater, hvor de fordeler opgaverne imellem sig, inden de skal mødes om aftenen hjemme hos Johan.

Klokken 10.00 skal han hjælpe lærere på skolen med at undervise elever i 3., 4. og 5. klasse. Lærerne har indset, at mange elever er dygtigere til at bruge de digitale medier, end lærerne selv er, og har derfor udpeget en række af skolens elever som superbrugere – heriblandt Johan.

Klokken 11.00 står der idræt på skemaet. Det foregår i den nærliggende svømmehal, hvor Johan får udleveret en chip, han sætter om anklen. Den giver ham mulighed for løbende at tjekke sine tider på en storskærm i svømmehallen. Resultaterne bliver overført til hans tablet, så han sammen med læreren kan analysere sine resultater. Ligesom forældrene kan følge hans præstationer via forældreintranettet.

Efter frokost kobler Johan sig igen på skolens net. Resten af eftermiddagen har han fællestimer med det, man ”i gamle dage” kaldte klassen og klasselæreren. I fællestimerne arbejder eleverne temaorienteret med dansk og samfundsfag. I dag skal Johan gøre sin lydmontage om lokale krønikefortællere og historikere færdig. Han har bl.a. brugt Facebook til at finde frem til personerne. Montagen varer 15 minutter og udgives som podcast. Senere vil den blive lagt både på skolens intranet og åbne hjemmeside, så alle kan høre montagen.

Om aftenen mødes han med de fire andre deltagere i projektgruppen om klimaforandringer. De beslutter, at de ud over den skriftlige rapport også vil lave en kort videopræsentation, hvor de præsenterer sig selv og deres konklusioner. Planen er, at de vil lægge videopræsentationen på YouTube.

I dialog med hele verden

Johans far, Lars, er 49 år. Han er uddannet ingeniør og underviser på universitetet i bæredygtige byløsninger. Hans arbejdsdag begynder allerede klokken 07.00 i hans arbejdsværelse hjemme, hvor han logger sig på universitetets net.

Han bruger de tre næste timer på at gennemgå de mange opgaver, som er strømmet ind det sidste døgn. Universitetet har nemlig succes med at tilbyde en fleksibel efteruddannelse, som flere store danske virksomheder i stigende grad benytter sig af. Undervisningen foregår online, så medarbejderne ikke længere behøver at hive hele uger ud af kalenderen for at sidde på skolebænken. De kan efteruddanne sig, når de har tid, og når det passer ind i virksomhedernes produktionsplaner. Dermed sparer virksomhederne penge, og deres ansatte får også en mere ensartet efteruddannelse, uanset om de er ansat i afdelingen i Jylland eller i Indien eller Mexico.

Lars tager over på universitetet klokken 10.00, hvor han skal mødes med nogle af sine faste studerende for at drøfte deres speciale og forberede en forelæsning om tre dage.

Efter frokost vælger han dog at tage tilbage til privaten, da der er kommet en ny videoforelæsning på det gratis MOOC-kursus, han er tilmeldt via onlineplatformen Coursera. Kurset handler om at skabe værditilvækst i virksomheder inden for vedvarende energi og bliver sponsoreret af bl.a. verdenshandelsorganisationen WTO. En professor fra University of Michigan står for forelæsningen. Over 60.000 studerende fra hele verden havde oprindeligt tilmeldt sig kurset, men nu er der ”kun” 15.000 tilbage, fordi mange er sprunget fra. Selv om forelæsningen blev lagt på portalen for kun tre timer siden, er der allerede fuld gang i diskussionen på kursets dialogforum. Lars blander sig i debatten. Han er især interesseret i den mere specifikke dialog om, hvor i værdikæden der skabes størst tilvækst inden for vindteknologi-branchen. Det er et emne, som 40-50 andre kursister fra bl.a. Indien, Kina og USA også interesserer sig meget for, og derfor har de efterhånden lært hinanden at kende temmelig godt.

Efter tre timer logger han ud. Men han når dog lige at lave en aftale med syv andre danske kursister fra det samme kursus om at mødes næste aften på en cafe i København for at fortsætte diskussionen.

Underviser på storskærm

Lars’ kone, Hanne, er 47 år og folkeskolelærer. Hun underviser bl.a. i engelsk og møder ind på skolen klokken 07.30 for at gøre sig klar til sin første undervisningstime, hvor hun skal undervise i engelsk sprogforståelse.

Men undervisningen foregår ikke som ”i gamle dage” ved, at hun står oppe ved tavlen i et klasselokale foran 24 elever.

Undervisningen er nemlig fælles for alle elever fra 7. til 9. klasser fra fire skoler i kommunen, og Hanne underviser via en storskærm i de enkelte klasser. De enkelte elever har tændt deres tablet og er koblet op på skolens net. Hanne begynder at læse sin tekst op, og undervejs dukker der på hver enkelt elevs computerskærm nogle forståelsesmæssige spørgsmål op, som skal besvares.

Senere viser hun et par klip fra engelsksprogede film og beder eleverne om at kommentere dem hver for sig via deres headset. De mundtlige kommentarer skal vare fem minutter og bliver optaget på en computer. Derefter sendes det til et centralt system, der screener præstationen for sprogforståelse, grammatik og ordforråd. Resultatet for hver enkelt elev bliver returneret efter få minutter via e-mail til eleven og Hanne selv.

Hun kan på baggrund af dagens resultater hurtigt niveaudele de mange elever i mindre hold og give dem forskellige nye opgaver af forskellig sværhedsgrad, som de skal løse til næste dag.

Efter det lange spisefrikvarter skal Hanne fortsætte det undervisningsforløb om amerikansk kultur i det 20. århundrede, som hun sammen med fire andre lærere på tværs af fagene dansk, engelsk, historie, matematik og hjemkundskab har arbejdet med i tre uger for eleverne i 7., 8. og 9. klasse. Skolen har de senere år arbejdet meget med at udvikle disse tværfaglige klynger, så lærerne kan supplere og erstatte hinanden.

I forløbet har eleverne bl.a. lavet deres egne små Hollywood-film, som de har lagt på YouTube. De har via videokonferencer og chatrooms været i kontakt med jævnaldrende amerikanske skolebørn i Los Angeles og Ohio. De har tvistet gamle amerikanske madretter med danske råvarer og lagt opskrifterne på nettet. Og de har været på virtuelle rundture i bl.a. Det Hvide Hus i Washington, Cape Canaveral i Florida og Disney Universe i Orlando.

Eleverne har været delt op i hold, der har haft til opgave at formidle forskellige sider af amerikansk kultur med afsæt i de fem fagområder.

Klokken 14.00 indfinder dagens højdepunkt sig. Hanne har nemlig en aftale med en mandlig medarbejder på den danske ambassade i Washington om et videomøde, hvor han skal fortælle om sin oplevelse af amerikansk kultur, og hvor de enkelte elever kan stille spørgsmål. Den timelange seance bliver optaget og lagt på skolens åbne hjemmeside.

På vej hjem fra arbejde henter Hanne sit yngste barn, Emma, der er 6 år og går i børnehave. Under bilturen hjem fortæller Emma om de nye ord, hun har lært i dag, via en af børnehavens tablets. Børnehaven har en regel om, at børnene højst må sidde en halv time med en tablet. Perioden er blevet forlænget det sidste år, i takt med at der hele tiden dukker nye pædagogiske læringsapplikationer op, som stimulerer børnenes ordforråd, talforståelse og sociale mønstre, hvilket gør dem bedre klædt på til at begynde i skolen efter sommerferien.

Inden Hanne lægger sig til at sove, logger hun sig ind på det MOOC-kursus, hun tilmeldte sig for nylig via den britiske onlineplatform Futurelearn. Det er et introkursus til hinduismen, som en professor på universitetet i
Leeds står for. Familien har nemlig planlagt en tur til Indien til sommer. Og da kurset er gratis, vil Hanne gerne forberede sig lidt bedre til ferien end ved blot at læse almindelige guidebøger.

Denne artikel er inspireret af bl.a. Det Digitale Råds rapport ”Den digitale skole – en business case for fremtiden”.

Forrige artikel Dansk medicinalindustri og søfart vil vinde på frihandel med USA Næste artikel Ralf Hemmingsen: Nyt online-samarbejde skal teste potentialet

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør