Lad os tage en helt almindelig dansk familie med to børn. Vi skriver april 2016. De mange nye digitale undervisningsmuligheder har radikalt ændret deres dagligdag.

Familiens ældste barn, Johan, går i 8. klasse på en skole nord for København. De gamle lærebøger og opgaveark er droppet, og alle elever på skolen har nu deres egen tablet. Hans skoledag begynder hjemme i familiens hus klokken 08.00. Han er i gang med at løse en stor opgave om klimaforandringer sammen med fire andre elever, hvoraf de to går på en anden skole i kommunen.

Johan kobler sig på skolenettet for sammen med 200 andre elever fra hele landet at følge en videokonference, som en lærer fra Danmarks Tekniske Universitet holder. Den varer 20 minutter, hvorefter eleverne har mulighed for at stille supplerende spørgsmål til læreren og diskutere via et særligt dialogforum. Eleverne har også onlineadgang til universitetets analysemodeller, så de selv kan beregne vandstand og globale temperaturer i f.eks. år 2050.

Inden Johan cykler over til skolen, når han at holde et online projektmøde med sine fire skolekammerater, hvor de fordeler opgaverne imellem sig, inden de skal mødes om aftenen hjemme hos Johan.

Klokken 10.00 skal han hjælpe lærere på skolen med at undervise elever i 3., 4. og 5. klasse. Lærerne har indset, at mange elever er dygtigere til at bruge de digitale medier, end lærerne selv er, og har derfor udpeget en række af skolens elever som superbrugere – heriblandt Johan.

Klokken 11.00 står der idræt på skemaet. Det foregår i den nærliggende svømmehal, hvor Johan får udleveret en chip, han sætter om anklen. Den giver ham mulighed for løbende at tjekke sine tider på en storskærm i svømmehallen. Resultaterne bliver overført til hans tablet, så han sammen med læreren kan analysere sine resultater. Ligesom forældrene kan følge hans præstationer via forældreintranettet.

Efter frokost kobler Johan sig igen på skolens net. Resten af eftermiddagen har han fællestimer med det, man ”i gamle dage” kaldte klassen og klasselæreren. I fællestimerne arbejder eleverne temaorienteret med dansk og samfundsfag. I dag skal Johan gøre sin lydmontage om lokale krønikefortællere og historikere færdig. Han har bl.a. brugt Facebook til at finde frem til personerne. Montagen varer 15 minutter og udgives som podcast. Senere vil den blive lagt både på skolens intranet og åbne hjemmeside, så alle kan høre montagen.

Om aftenen mødes han med de fire andre deltagere i projektgruppen om klimaforandringer. De beslutter, at de ud over den skriftlige rapport også vil lave en kort videopræsentation, hvor de præsenterer sig selv og deres konklusioner. Planen er, at de vil lægge videopræsentationen på YouTube.

I dialog med hele verden

Johans far, Lars, er 49 år. Han er uddannet ingeniør og underviser på universitetet i bæredygtige byløsninger. Hans arbejdsdag begynder allerede klokken 07.00 i hans arbejdsværelse hjemme, hvor han logger sig på universitetets net.

Han bruger de tre næste timer på at gennemgå de mange opgaver, som er strømmet ind det sidste døgn. Universitetet har nemlig succes med at tilbyde en fleksibel efteruddannelse, som flere store danske virksomheder i stigende grad benytter sig af. Undervisningen foregår online, så medarbejderne ikke længere behøver at hive hele uger ud af kalenderen for at sidde på skolebænken. De kan efteruddanne sig, når de har tid, og når det passer ind i virksomhedernes produktionsplaner. Dermed sparer virksomhederne penge, og deres ansatte får også en mere ensartet efteruddannelse, uanset om de er ansat i afdelingen i Jylland eller i Indien eller Mexico.

Lars tager over på universitetet klokken 10.00, hvor han skal mødes med nogle af sine faste studerende for at drøfte deres speciale og forberede en forelæsning om tre dage.

Efter frokost vælger han dog at tage tilbage til privaten, da der er kommet en ny videoforelæsning på det gratis MOOC-kursus, han er tilmeldt via onlineplatformen Coursera. Kurset handler om at skabe værditilvækst i virksomheder inden for vedvarende energi og bliver sponsoreret af bl.a. verdenshandelsorganisationen WTO. En professor fra University of Michigan står for forelæsningen. Over 60.000 studerende fra hele verden havde oprindeligt tilmeldt sig kurset, men nu er der ”kun” 15.000 tilbage, fordi mange er sprunget fra. Selv om forelæsningen blev lagt på portalen for kun tre timer siden, er der allerede fuld gang i diskussionen på kursets dialogforum. Lars blander sig i debatten. Han er især interesseret i den mere specifikke dialog om, hvor i værdikæden der skabes størst tilvækst inden for vindteknologi-branchen. Det er et emne, som 40-50 andre kursister fra bl.a. Indien, Kina og USA også interesserer sig meget for, og derfor har de efterhånden lært hinanden at kende temmelig godt.

Efter tre timer logger han ud. Men han når dog lige at lave en aftale med syv andre danske kursister fra det samme kursus om at mødes næste aften på en cafe i København for at fortsætte diskussionen.

Underviser på storskærm

Lars’ kone, Hanne, er 47 år og folkeskolelærer. Hun underviser bl.a. i engelsk og møder ind på skolen klokken 07.30 for at gøre sig klar til sin første undervisningstime, hvor hun skal undervise i engelsk sprogforståelse.

Men undervisningen foregår ikke som ”i gamle dage” ved, at hun står oppe ved tavlen i et klasselokale foran 24 elever.

Undervisningen er nemlig fælles for alle elever fra 7. til 9. klasser fra fire skoler i kommunen, og Hanne underviser via en storskærm i de enkelte klasser. De enkelte elever har tændt deres tablet og er koblet op på skolens net. Hanne begynder at læse sin tekst op, og undervejs dukker der på hver enkelt elevs computerskærm nogle forståelsesmæssige spørgsmål op, som skal besvares.

Senere viser hun et par klip fra engelsksprogede film og beder eleverne om at kommentere dem hver for sig via deres headset. De mundtlige kommentarer skal vare fem minutter og bliver optaget på en computer. Derefter sendes det til et centralt system, der screener præstationen for sprogforståelse, grammatik og ordforråd. Resultatet for hver enkelt elev bliver returneret efter få minutter via e-mail til eleven og Hanne selv.

Hun kan på baggrund af dagens resultater hurtigt niveaudele de mange elever i mindre hold og give dem forskellige nye opgaver af forskellig sværhedsgrad, som de skal løse til næste dag.

Efter det lange spisefrikvarter skal Hanne fortsætte det undervisningsforløb om amerikansk kultur i det 20. århundrede, som hun sammen med fire andre lærere på tværs af fagene dansk, engelsk, historie, matematik og hjemkundskab har arbejdet med i tre uger for eleverne i 7., 8. og 9. klasse. Skolen har de senere år arbejdet meget med at udvikle disse tværfaglige klynger, så lærerne kan supplere og erstatte hinanden.

I forløbet har eleverne bl.a. lavet deres egne små Hollywood-film, som de har lagt på YouTube. De har via videokonferencer og chatrooms været i kontakt med jævnaldrende amerikanske skolebørn i Los Angeles og Ohio. De har tvistet gamle amerikanske madretter med danske råvarer og lagt opskrifterne på nettet. Og de har været på virtuelle rundture i bl.a. Det Hvide Hus i Washington, Cape Canaveral i Florida og Disney Universe i Orlando.

Eleverne har været delt op i hold, der har haft til opgave at formidle forskellige sider af amerikansk kultur med afsæt i de fem fagområder.

Klokken 14.00 indfinder dagens højdepunkt sig. Hanne har nemlig en aftale med en mandlig medarbejder på den danske ambassade i Washington om et videomøde, hvor han skal fortælle om sin oplevelse af amerikansk kultur, og hvor de enkelte elever kan stille spørgsmål. Den timelange seance bliver optaget og lagt på skolens åbne hjemmeside.

På vej hjem fra arbejde henter Hanne sit yngste barn, Emma, der er 6 år og går i børnehave. Under bilturen hjem fortæller Emma om de nye ord, hun har lært i dag, via en af børnehavens tablets. Børnehaven har en regel om, at børnene højst må sidde en halv time med en tablet. Perioden er blevet forlænget det sidste år, i takt med at der hele tiden dukker nye pædagogiske læringsapplikationer op, som stimulerer børnenes ordforråd, talforståelse og sociale mønstre, hvilket gør dem bedre klædt på til at begynde i skolen efter sommerferien.

Inden Hanne lægger sig til at sove, logger hun sig ind på det MOOC-kursus, hun tilmeldte sig for nylig via den britiske onlineplatform Futurelearn. Det er et introkursus til hinduismen, som en professor på universitetet i
Leeds står for. Familien har nemlig planlagt en tur til Indien til sommer. Og da kurset er gratis, vil Hanne gerne forberede sig lidt bedre til ferien end ved blot at læse almindelige guidebøger.

Denne artikel er inspireret af bl.a. Det Digitale Råds rapport ”Den digitale skole – en business case for fremtiden”.