En businesscase for familien på Fremtidsvej

Lad os tage en helt almindelig dansk familie med to børn. Vi skriver april 2016. De mange nye digitale undervisningsmuligheder har radikalt ændret deres dagligdag.

Familiens ældste barn, Johan, går i 8. klasse på en skole nord for København. De gamle lærebøger og opgaveark er droppet, og alle elever på skolen har nu deres egen tablet. Hans skoledag begynder hjemme i familiens hus klokken 08.00. Han er i gang med at løse en stor opgave om klimaforandringer sammen med fire andre elever, hvoraf de to går på en anden skole i kommunen.

Læs mere

Johan kobler sig på skolenettet for sammen med 200 andre elever fra hele landet at følge en videokonference, som en lærer fra Danmarks Tekniske Universitet holder. Den varer 20 minutter, hvorefter eleverne har mulighed for at stille supplerende spørgsmål til læreren og diskutere via et særligt dialogforum. Eleverne har også onlineadgang til universitetets analysemodeller, så de selv kan beregne vandstand og globale temperaturer i f.eks. år 2050.

Inden Johan cykler over til skolen, når han at holde et online projektmøde med sine fire skolekammerater, hvor de fordeler opgaverne imellem sig, inden de skal mødes om aftenen hjemme hos Johan.

Klokken 10.00 skal han hjælpe lærere på skolen med at undervise elever i 3., 4. og 5. klasse. Lærerne har indset, at mange elever er dygtigere til at bruge de digitale medier, end lærerne selv er, og har derfor udpeget en række af skolens elever som superbrugere – heriblandt Johan.

Klokken 11.00 står der idræt på skemaet. Det foregår i den nærliggende svømmehal, hvor Johan får udleveret en chip, han sætter om anklen. Den giver ham mulighed for løbende at tjekke sine tider på en storskærm i svømmehallen. Resultaterne bliver overført til hans tablet, så han sammen med læreren kan analysere sine resultater. Ligesom forældrene kan følge hans præstationer via forældreintranettet.

Efter frokost kobler Johan sig igen på skolens net. Resten af eftermiddagen har han fællestimer med det, man ”i gamle dage” kaldte klassen og klasselæreren. I fællestimerne arbejder eleverne temaorienteret med dansk og samfundsfag. I dag skal Johan gøre sin lydmontage om lokale krønikefortællere og historikere færdig. Han har bl.a. brugt Facebook til at finde frem til personerne. Montagen varer 15 minutter og udgives som podcast. Senere vil den blive lagt både på skolens intranet og åbne hjemmeside, så alle kan høre montagen.

Om aftenen mødes han med de fire andre deltagere i projektgruppen om klimaforandringer. De beslutter, at de ud over den skriftlige rapport også vil lave en kort videopræsentation, hvor de præsenterer sig selv og deres konklusioner. Planen er, at de vil lægge videopræsentationen på YouTube.

I dialog med hele verden

Johans far, Lars, er 49 år. Han er uddannet ingeniør og underviser på universitetet i bæredygtige byløsninger. Hans arbejdsdag begynder allerede klokken 07.00 i hans arbejdsværelse hjemme, hvor han logger sig på universitetets net.

Han bruger de tre næste timer på at gennemgå de mange opgaver, som er strømmet ind det sidste døgn. Universitetet har nemlig succes med at tilbyde en fleksibel efteruddannelse, som flere store danske virksomheder i stigende grad benytter sig af. Undervisningen foregår online, så medarbejderne ikke længere behøver at hive hele uger ud af kalenderen for at sidde på skolebænken. De kan efteruddanne sig, når de har tid, og når det passer ind i virksomhedernes produktionsplaner. Dermed sparer virksomhederne penge, og deres ansatte får også en mere ensartet efteruddannelse, uanset om de er ansat i afdelingen i Jylland eller i Indien eller Mexico.

Lars tager over på universitetet klokken 10.00, hvor han skal mødes med nogle af sine faste studerende for at drøfte deres speciale og forberede en forelæsning om tre dage.

Efter frokost vælger han dog at tage tilbage til privaten, da der er kommet en ny videoforelæsning på det gratis MOOC-kursus, han er tilmeldt via onlineplatformen Coursera. Kurset handler om at skabe værditilvækst i virksomheder inden for vedvarende energi og bliver sponsoreret af bl.a. verdenshandelsorganisationen WTO. En professor fra University of Michigan står for forelæsningen. Over 60.000 studerende fra hele verden havde oprindeligt tilmeldt sig kurset, men nu er der ”kun” 15.000 tilbage, fordi mange er sprunget fra. Selv om forelæsningen blev lagt på portalen for kun tre timer siden, er der allerede fuld gang i diskussionen på kursets dialogforum. Lars blander sig i debatten. Han er især interesseret i den mere specifikke dialog om, hvor i værdikæden der skabes størst tilvækst inden for vindteknologi-branchen. Det er et emne, som 40-50 andre kursister fra bl.a. Indien, Kina og USA også interesserer sig meget for, og derfor har de efterhånden lært hinanden at kende temmelig godt.

Efter tre timer logger han ud. Men han når dog lige at lave en aftale med syv andre danske kursister fra det samme kursus om at mødes næste aften på en cafe i København for at fortsætte diskussionen.

Underviser på storskærm

Lars’ kone, Hanne, er 47 år og folkeskolelærer. Hun underviser bl.a. i engelsk og møder ind på skolen klokken 07.30 for at gøre sig klar til sin første undervisningstime, hvor hun skal undervise i engelsk sprogforståelse.

Men undervisningen foregår ikke som ”i gamle dage” ved, at hun står oppe ved tavlen i et klasselokale foran 24 elever.

Undervisningen er nemlig fælles for alle elever fra 7. til 9. klasser fra fire skoler i kommunen, og Hanne underviser via en storskærm i de enkelte klasser. De enkelte elever har tændt deres tablet og er koblet op på skolens net. Hanne begynder at læse sin tekst op, og undervejs dukker der på hver enkelt elevs computerskærm nogle forståelsesmæssige spørgsmål op, som skal besvares.

Senere viser hun et par klip fra engelsksprogede film og beder eleverne om at kommentere dem hver for sig via deres headset. De mundtlige kommentarer skal vare fem minutter og bliver optaget på en computer. Derefter sendes det til et centralt system, der screener præstationen for sprogforståelse, grammatik og ordforråd. Resultatet for hver enkelt elev bliver returneret efter få minutter via e-mail til eleven og Hanne selv.

Hun kan på baggrund af dagens resultater hurtigt niveaudele de mange elever i mindre hold og give dem forskellige nye opgaver af forskellig sværhedsgrad, som de skal løse til næste dag.

Efter det lange spisefrikvarter skal Hanne fortsætte det undervisningsforløb om amerikansk kultur i det 20. århundrede, som hun sammen med fire andre lærere på tværs af fagene dansk, engelsk, historie, matematik og hjemkundskab har arbejdet med i tre uger for eleverne i 7., 8. og 9. klasse. Skolen har de senere år arbejdet meget med at udvikle disse tværfaglige klynger, så lærerne kan supplere og erstatte hinanden.

I forløbet har eleverne bl.a. lavet deres egne små Hollywood-film, som de har lagt på YouTube. De har via videokonferencer og chatrooms været i kontakt med jævnaldrende amerikanske skolebørn i Los Angeles og Ohio. De har tvistet gamle amerikanske madretter med danske råvarer og lagt opskrifterne på nettet. Og de har været på virtuelle rundture i bl.a. Det Hvide Hus i Washington, Cape Canaveral i Florida og Disney Universe i Orlando.

Eleverne har været delt op i hold, der har haft til opgave at formidle forskellige sider af amerikansk kultur med afsæt i de fem fagområder.

Klokken 14.00 indfinder dagens højdepunkt sig. Hanne har nemlig en aftale med en mandlig medarbejder på den danske ambassade i Washington om et videomøde, hvor han skal fortælle om sin oplevelse af amerikansk kultur, og hvor de enkelte elever kan stille spørgsmål. Den timelange seance bliver optaget og lagt på skolens åbne hjemmeside.

På vej hjem fra arbejde henter Hanne sit yngste barn, Emma, der er 6 år og går i børnehave. Under bilturen hjem fortæller Emma om de nye ord, hun har lært i dag, via en af børnehavens tablets. Børnehaven har en regel om, at børnene højst må sidde en halv time med en tablet. Perioden er blevet forlænget det sidste år, i takt med at der hele tiden dukker nye pædagogiske læringsapplikationer op, som stimulerer børnenes ordforråd, talforståelse og sociale mønstre, hvilket gør dem bedre klædt på til at begynde i skolen efter sommerferien.

Inden Hanne lægger sig til at sove, logger hun sig ind på det MOOC-kursus, hun tilmeldte sig for nylig via den britiske onlineplatform Futurelearn. Det er et introkursus til hinduismen, som en professor på universitetet i
Leeds står for. Familien har nemlig planlagt en tur til Indien til sommer. Og da kurset er gratis, vil Hanne gerne forberede sig lidt bedre til ferien end ved blot at læse almindelige guidebøger.

Denne artikel er inspireret af bl.a. Det Digitale Råds rapport ”Den digitale skole – en business case for fremtiden”.

Forrige artikel Dansk medicinalindustri og søfart vil vinde på frihandel med USA Næste artikel Ralf Hemmingsen: Nyt online-samarbejde skal teste potentialet

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist