Byen: en designopgave

Byen som omdrejningspunkt for innovation, vækst og velstand er mere hypet end nogensinde før. I jagten på den perfekte by skal vi blot passe på ikke at glemme dem, som skal bo i den.

Forleden kom jeg til at tale med en, der dagligt arbejder i Ørestad. Han fortalte begejstret, at bydelen har Danmarks bedste Irma: Der er aldrig nogen kunder, så man flyver lige igennem. Det er nok ikke sådan, at de gode folk, der i sin tid planlagde Ørestad, ligefrem ønskede at skabe mennesketomme butikker og vindblæste byrum. Det er jo heller ikke sådan, at bydelen er helt håbløs – faktisk er den ramme for nogle af Danmarks mest nyskabende byggerier som 8tallet og VM Bjerget. Men alligevel var der noget, der ikke lykkedes. Ørestad blev ikke i første omgang til et sted, hvor mennesker følte sig hjemme.

LEGO-klodser

Ofte, når man tænker på arkitektur, byudvikling og byplanlægning, tænker man i stor skala. Man ser for sig modeller udarbejdet sirligt af dygtige mode byggere eller, mere nutidigt, printet med stor præcision af 3D-printere. For en hel del år siden besøgte jeg planlæggerne bag Ørestad på deres kontor højt oppe over Amager. Deroppefra så det alt sammen fint ud. Lidt som at lege med LEGO-klodser. Men læringen må være, at man ikke kun skal se på klodserne ovenfra, man skal også sætte sig ind i, hvad det vil sige at være den (LEGO-)mand eller -kvinde, som skal bevæge sig rundt mellem dem.

Et ekstremt eksempel er en arkitektvirksomhed, som blev bedt om at bygge et hospice. Naturligvis var bygningen smuk. Og der var sådan set også tænkt over, hvordan lysindfald og indretning skulle være for stedets sygeplejersker, socialhjælpere og -assistenter. Men direkte adspurgt kunne arkitekten ikke redegøre for, hvordan patienterne skulle opleve at dø der …

Mennesker først

Pointen her er ikke, at byplanlæggeres og arkitekters kompetencer ikke er altafgørende for skabelse af det gode byggeri eller den gode by. Pointen er, at der er brug for at finde den rette balance mellem den store og den lille skala. Eller sagt på en anden måde: Der skal tænkes lige så meget i de processer og bevægelser, hvorigennem mennesker oplever byen, som i, hvordan vi vælger at strukturere den.

[quote align="left" author=""]Når byer stræber efter at skabe de perfekte rammer for liv, vækst og velfærd, er det derfor oplagt at inddrage design som en strategisk ressource.[/quote]

Det er noget, virksomheden Gehl Architechts har arbejdet med i årtier. Her er mantraet, at i designet af gode byer kommer menneskers liv først, dernæst byrummene, og først til sidst selve bygningerne. Og naturligvis handler mange af de ting, der kan skabe den gode by, ikke alene om at bygge nyt, men om at nytænke de servicer og tilbud – kommercielle og frivillige såvel som offentlige – som byen rummer.

Design for byen

Designere er trænede i at begynde med menneskers behov og oplevelser, når de udvikler kommunikation, produkter, serviceydelser og systemer. Når byer stræber efter at skabe de perfekte rammer for liv, vækst og velfærd, er det derfor oplagt at inddrage design som en strategisk ressource.

Det gjorde den globale velgørende fond Bloomberg Philanthropies i forbindelse med deres ambitiøse bykonkurrence ”European Mayors Challenge”. Bloomberg arbejdede tæt sammen med designvirksomheder både under og efter konkurrencen, som tildelte fem byer hele ni millioner euro til at udvikle nye løsninger inden for områder som miljø, mobilitet, borgerinddragelse og ældrepleje.

Særlig tre områder forekommer oplagte som genstand for designernes kompetencer, når ambitiøse byer ønsker at skabe udvikling med mennesker i centrum:

  •  Visualisering af byen. Designantropologer er rustede til at gennemføre researchopgaver, hvor de (ligesom pionererne fra Gehl) dokumenterer og kortlægger, hvordan mennesker bevæger sig i og oplever byen. I stigende grad gør de det ikke kun kvalitativt, f.eks. via feltarbejde og interview, men også kvantitativt ved at analysere og særlig visualisere store mængder data. Eksempelvis sladrer vores mobil-gps’er og opdateringer på sociale medier både om, hvor vi er i byen, og hvad vi synes om den. I England opdagede London Data Store, at opdateringer fra togpassagerer ganske præcist kunne indikere, på hvilke ruter der var særlig ubehøvlet togpersonale. Herhjemme rummer Københavns Kommunes Copenhagen Solution Lab et spændende potentiale for at høste gevinsterne ved datavisualisering som bidrag til byens ambitiøse planer for klima, vækst og livskvalitet.
  •  Samarbejde om byen. Byer er komplekse og levende organismer, som ikke kan forstås endsige forandres via ét perspektiv eller én faglighed alene. Derfor kræver meningsfuld byinnovation, at løsninger skabes sammen via involvering af politikere, embedsværk, erhvervsliv, teknologer, borgere og civilsamfund. Designere byder ind med de kreative metoder og værktøjer, som kan drive en samskabende proces, hvor der skabes empati med brugerne, udvikles strategiske indsigter, og hvor fælles retning for nye, innovative løsninger kan opstå. I Bloombergs bykonkurrence bragte man eksempelvis designere ind til workshopper, hvor team fra de 21 mest lovende byer fik testet og faciliteret videreudvikling af deres tidlige løsninger.
  • Skabelse af byen. Hvordan finder vi ud af, om nye byløsninger også vil virke i praksis? Her er designernes evne til at omsætte mere eller mindre abstrakte idéer til helt konkrete forslag – visuelle, grafiske, fysiske – afgørende. Et eksempel er borgmesteren i den australske storby Perth, som var uenig i oppositionens forslag om en ny letbane. For at sætte sin pointe igennem fik hun bygget en model af en letbanevogn i fuld skala og placeret den, så borgerne kunne opleve den på nært hold. En sådan prototype muliggør en helt anden perspektivering af løsninger, muligheder og udfordringer. Min tidligere kollega Jakob Schjørring har sagt, at vi må skifte vores byplanlægning fra en debatkultur til en prototypekultur, eksempelvis når det handler om perspektiverne for en havnetunnel i København. 

Der er skarp konkurrence om at blive den mest attraktive by for såvel mennesker som erhvervsliv, samtidig med at byerne skal tackle stribevis af vanskelige samfundsudfordringer. Én af nøglerne til succes er at bringe designerne i spil i lige så høj grad som arkitekterne. Sammen kan de hjælpe os alle med at realisere den by, vi drømmer om.

Læs flere af Christian Basons indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Næste artikel Drift skal genskabe tilliden til Venstre

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.