Byen: en designopgave

Byen som omdrejningspunkt for innovation, vækst og velstand er mere hypet end nogensinde før. I jagten på den perfekte by skal vi blot passe på ikke at glemme dem, som skal bo i den.

Forleden kom jeg til at tale med en, der dagligt arbejder i Ørestad. Han fortalte begejstret, at bydelen har Danmarks bedste Irma: Der er aldrig nogen kunder, så man flyver lige igennem. Det er nok ikke sådan, at de gode folk, der i sin tid planlagde Ørestad, ligefrem ønskede at skabe mennesketomme butikker og vindblæste byrum. Det er jo heller ikke sådan, at bydelen er helt håbløs – faktisk er den ramme for nogle af Danmarks mest nyskabende byggerier som 8tallet og VM Bjerget. Men alligevel var der noget, der ikke lykkedes. Ørestad blev ikke i første omgang til et sted, hvor mennesker følte sig hjemme.

LEGO-klodser

Ofte, når man tænker på arkitektur, byudvikling og byplanlægning, tænker man i stor skala. Man ser for sig modeller udarbejdet sirligt af dygtige mode byggere eller, mere nutidigt, printet med stor præcision af 3D-printere. For en hel del år siden besøgte jeg planlæggerne bag Ørestad på deres kontor højt oppe over Amager. Deroppefra så det alt sammen fint ud. Lidt som at lege med LEGO-klodser. Men læringen må være, at man ikke kun skal se på klodserne ovenfra, man skal også sætte sig ind i, hvad det vil sige at være den (LEGO-)mand eller -kvinde, som skal bevæge sig rundt mellem dem.

Et ekstremt eksempel er en arkitektvirksomhed, som blev bedt om at bygge et hospice. Naturligvis var bygningen smuk. Og der var sådan set også tænkt over, hvordan lysindfald og indretning skulle være for stedets sygeplejersker, socialhjælpere og -assistenter. Men direkte adspurgt kunne arkitekten ikke redegøre for, hvordan patienterne skulle opleve at dø der …

Mennesker først

Pointen her er ikke, at byplanlæggeres og arkitekters kompetencer ikke er altafgørende for skabelse af det gode byggeri eller den gode by. Pointen er, at der er brug for at finde den rette balance mellem den store og den lille skala. Eller sagt på en anden måde: Der skal tænkes lige så meget i de processer og bevægelser, hvorigennem mennesker oplever byen, som i, hvordan vi vælger at strukturere den.

[quote align="left" author=""]Når byer stræber efter at skabe de perfekte rammer for liv, vækst og velfærd, er det derfor oplagt at inddrage design som en strategisk ressource.[/quote]

Det er noget, virksomheden Gehl Architechts har arbejdet med i årtier. Her er mantraet, at i designet af gode byer kommer menneskers liv først, dernæst byrummene, og først til sidst selve bygningerne. Og naturligvis handler mange af de ting, der kan skabe den gode by, ikke alene om at bygge nyt, men om at nytænke de servicer og tilbud – kommercielle og frivillige såvel som offentlige – som byen rummer.

Design for byen

Designere er trænede i at begynde med menneskers behov og oplevelser, når de udvikler kommunikation, produkter, serviceydelser og systemer. Når byer stræber efter at skabe de perfekte rammer for liv, vækst og velfærd, er det derfor oplagt at inddrage design som en strategisk ressource.

Det gjorde den globale velgørende fond Bloomberg Philanthropies i forbindelse med deres ambitiøse bykonkurrence ”European Mayors Challenge”. Bloomberg arbejdede tæt sammen med designvirksomheder både under og efter konkurrencen, som tildelte fem byer hele ni millioner euro til at udvikle nye løsninger inden for områder som miljø, mobilitet, borgerinddragelse og ældrepleje.

Særlig tre områder forekommer oplagte som genstand for designernes kompetencer, når ambitiøse byer ønsker at skabe udvikling med mennesker i centrum:

  •  Visualisering af byen. Designantropologer er rustede til at gennemføre researchopgaver, hvor de (ligesom pionererne fra Gehl) dokumenterer og kortlægger, hvordan mennesker bevæger sig i og oplever byen. I stigende grad gør de det ikke kun kvalitativt, f.eks. via feltarbejde og interview, men også kvantitativt ved at analysere og særlig visualisere store mængder data. Eksempelvis sladrer vores mobil-gps’er og opdateringer på sociale medier både om, hvor vi er i byen, og hvad vi synes om den. I England opdagede London Data Store, at opdateringer fra togpassagerer ganske præcist kunne indikere, på hvilke ruter der var særlig ubehøvlet togpersonale. Herhjemme rummer Københavns Kommunes Copenhagen Solution Lab et spændende potentiale for at høste gevinsterne ved datavisualisering som bidrag til byens ambitiøse planer for klima, vækst og livskvalitet.
  •  Samarbejde om byen. Byer er komplekse og levende organismer, som ikke kan forstås endsige forandres via ét perspektiv eller én faglighed alene. Derfor kræver meningsfuld byinnovation, at løsninger skabes sammen via involvering af politikere, embedsværk, erhvervsliv, teknologer, borgere og civilsamfund. Designere byder ind med de kreative metoder og værktøjer, som kan drive en samskabende proces, hvor der skabes empati med brugerne, udvikles strategiske indsigter, og hvor fælles retning for nye, innovative løsninger kan opstå. I Bloombergs bykonkurrence bragte man eksempelvis designere ind til workshopper, hvor team fra de 21 mest lovende byer fik testet og faciliteret videreudvikling af deres tidlige løsninger.
  • Skabelse af byen. Hvordan finder vi ud af, om nye byløsninger også vil virke i praksis? Her er designernes evne til at omsætte mere eller mindre abstrakte idéer til helt konkrete forslag – visuelle, grafiske, fysiske – afgørende. Et eksempel er borgmesteren i den australske storby Perth, som var uenig i oppositionens forslag om en ny letbane. For at sætte sin pointe igennem fik hun bygget en model af en letbanevogn i fuld skala og placeret den, så borgerne kunne opleve den på nært hold. En sådan prototype muliggør en helt anden perspektivering af løsninger, muligheder og udfordringer. Min tidligere kollega Jakob Schjørring har sagt, at vi må skifte vores byplanlægning fra en debatkultur til en prototypekultur, eksempelvis når det handler om perspektiverne for en havnetunnel i København. 

Der er skarp konkurrence om at blive den mest attraktive by for såvel mennesker som erhvervsliv, samtidig med at byerne skal tackle stribevis af vanskelige samfundsudfordringer. Én af nøglerne til succes er at bringe designerne i spil i lige så høj grad som arkitekterne. Sammen kan de hjælpe os alle med at realisere den by, vi drømmer om.

Læs flere af Christian Basons indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Næste artikel Drift skal genskabe tilliden til Venstre

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.