Byen: en designopgave

Byen som omdrejningspunkt for innovation, vækst og velstand er mere hypet end nogensinde før. I jagten på den perfekte by skal vi blot passe på ikke at glemme dem, som skal bo i den.

Forleden kom jeg til at tale med en, der dagligt arbejder i Ørestad. Han fortalte begejstret, at bydelen har Danmarks bedste Irma: Der er aldrig nogen kunder, så man flyver lige igennem. Det er nok ikke sådan, at de gode folk, der i sin tid planlagde Ørestad, ligefrem ønskede at skabe mennesketomme butikker og vindblæste byrum. Det er jo heller ikke sådan, at bydelen er helt håbløs – faktisk er den ramme for nogle af Danmarks mest nyskabende byggerier som 8tallet og VM Bjerget. Men alligevel var der noget, der ikke lykkedes. Ørestad blev ikke i første omgang til et sted, hvor mennesker følte sig hjemme.

LEGO-klodser

Ofte, når man tænker på arkitektur, byudvikling og byplanlægning, tænker man i stor skala. Man ser for sig modeller udarbejdet sirligt af dygtige mode byggere eller, mere nutidigt, printet med stor præcision af 3D-printere. For en hel del år siden besøgte jeg planlæggerne bag Ørestad på deres kontor højt oppe over Amager. Deroppefra så det alt sammen fint ud. Lidt som at lege med LEGO-klodser. Men læringen må være, at man ikke kun skal se på klodserne ovenfra, man skal også sætte sig ind i, hvad det vil sige at være den (LEGO-)mand eller -kvinde, som skal bevæge sig rundt mellem dem.

Et ekstremt eksempel er en arkitektvirksomhed, som blev bedt om at bygge et hospice. Naturligvis var bygningen smuk. Og der var sådan set også tænkt over, hvordan lysindfald og indretning skulle være for stedets sygeplejersker, socialhjælpere og -assistenter. Men direkte adspurgt kunne arkitekten ikke redegøre for, hvordan patienterne skulle opleve at dø der …

Mennesker først

Pointen her er ikke, at byplanlæggeres og arkitekters kompetencer ikke er altafgørende for skabelse af det gode byggeri eller den gode by. Pointen er, at der er brug for at finde den rette balance mellem den store og den lille skala. Eller sagt på en anden måde: Der skal tænkes lige så meget i de processer og bevægelser, hvorigennem mennesker oplever byen, som i, hvordan vi vælger at strukturere den.

[quote align="left" author=""]Når byer stræber efter at skabe de perfekte rammer for liv, vækst og velfærd, er det derfor oplagt at inddrage design som en strategisk ressource.[/quote]

Det er noget, virksomheden Gehl Architechts har arbejdet med i årtier. Her er mantraet, at i designet af gode byer kommer menneskers liv først, dernæst byrummene, og først til sidst selve bygningerne. Og naturligvis handler mange af de ting, der kan skabe den gode by, ikke alene om at bygge nyt, men om at nytænke de servicer og tilbud – kommercielle og frivillige såvel som offentlige – som byen rummer.

Design for byen

Designere er trænede i at begynde med menneskers behov og oplevelser, når de udvikler kommunikation, produkter, serviceydelser og systemer. Når byer stræber efter at skabe de perfekte rammer for liv, vækst og velfærd, er det derfor oplagt at inddrage design som en strategisk ressource.

Det gjorde den globale velgørende fond Bloomberg Philanthropies i forbindelse med deres ambitiøse bykonkurrence ”European Mayors Challenge”. Bloomberg arbejdede tæt sammen med designvirksomheder både under og efter konkurrencen, som tildelte fem byer hele ni millioner euro til at udvikle nye løsninger inden for områder som miljø, mobilitet, borgerinddragelse og ældrepleje.

Særlig tre områder forekommer oplagte som genstand for designernes kompetencer, når ambitiøse byer ønsker at skabe udvikling med mennesker i centrum:

  •  Visualisering af byen. Designantropologer er rustede til at gennemføre researchopgaver, hvor de (ligesom pionererne fra Gehl) dokumenterer og kortlægger, hvordan mennesker bevæger sig i og oplever byen. I stigende grad gør de det ikke kun kvalitativt, f.eks. via feltarbejde og interview, men også kvantitativt ved at analysere og særlig visualisere store mængder data. Eksempelvis sladrer vores mobil-gps’er og opdateringer på sociale medier både om, hvor vi er i byen, og hvad vi synes om den. I England opdagede London Data Store, at opdateringer fra togpassagerer ganske præcist kunne indikere, på hvilke ruter der var særlig ubehøvlet togpersonale. Herhjemme rummer Københavns Kommunes Copenhagen Solution Lab et spændende potentiale for at høste gevinsterne ved datavisualisering som bidrag til byens ambitiøse planer for klima, vækst og livskvalitet.
  •  Samarbejde om byen. Byer er komplekse og levende organismer, som ikke kan forstås endsige forandres via ét perspektiv eller én faglighed alene. Derfor kræver meningsfuld byinnovation, at løsninger skabes sammen via involvering af politikere, embedsværk, erhvervsliv, teknologer, borgere og civilsamfund. Designere byder ind med de kreative metoder og værktøjer, som kan drive en samskabende proces, hvor der skabes empati med brugerne, udvikles strategiske indsigter, og hvor fælles retning for nye, innovative løsninger kan opstå. I Bloombergs bykonkurrence bragte man eksempelvis designere ind til workshopper, hvor team fra de 21 mest lovende byer fik testet og faciliteret videreudvikling af deres tidlige løsninger.
  • Skabelse af byen. Hvordan finder vi ud af, om nye byløsninger også vil virke i praksis? Her er designernes evne til at omsætte mere eller mindre abstrakte idéer til helt konkrete forslag – visuelle, grafiske, fysiske – afgørende. Et eksempel er borgmesteren i den australske storby Perth, som var uenig i oppositionens forslag om en ny letbane. For at sætte sin pointe igennem fik hun bygget en model af en letbanevogn i fuld skala og placeret den, så borgerne kunne opleve den på nært hold. En sådan prototype muliggør en helt anden perspektivering af løsninger, muligheder og udfordringer. Min tidligere kollega Jakob Schjørring har sagt, at vi må skifte vores byplanlægning fra en debatkultur til en prototypekultur, eksempelvis når det handler om perspektiverne for en havnetunnel i København. 

Der er skarp konkurrence om at blive den mest attraktive by for såvel mennesker som erhvervsliv, samtidig med at byerne skal tackle stribevis af vanskelige samfundsudfordringer. Én af nøglerne til succes er at bringe designerne i spil i lige så høj grad som arkitekterne. Sammen kan de hjælpe os alle med at realisere den by, vi drømmer om.

Læs flere af Christian Basons indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Næste artikel Drift skal genskabe tilliden til Venstre

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.