Erhverv
Byggesektoren præget af intern strid og mangel på udvikling
Byggeriet går glip af politisk indflydelse
En række af byggeriets centrale aktører opfordrer nu byggeriet til at samle sig i én
organisation. For erhvervet er præget af lav vækst, dårlig konkurrenceevne og mangel på
nytænkning. Det skyldes bl.a., at over 20 forskellige organisationer forsøger at repræsentere
byggeriet, der ikke kan finde fælles fodslag. Hvis sektoren for alvor vil have politisk
indflydelse og tackle sine udfordringer, er byggeriet tvunget til at samle sig. “Hele
boligsektoren er nærmest organiseret, som den var i middelalderen. Murere, malermestre
og smede har hver deres organisation. Og det smitter både af på byggepladsen og
hæmmer udviklingen af byggeriet,” siger fondschef Hans Peter Svendler Nielsen fra
Fonden Realdania. Uden en samling af de mange parter bliver det svært for alvor at hæve
kvaliteten i byggeriet og gøre noget for produktet som helhed, lyder vurderingen.