Claus har en plan

Sjældent har en økonomisk plan fået så meget opmærksomhed som regeringens nye 2025-plan. Mandag Morgens gennemgang af de fire første planer gennem 20 år viser, at de sætter mærkbare spor og rammer rimelig præcist, især under højkonjunktur. Foghs 2015-plan ramte mest skævt.

På et enkelt punkt minder dansk politik og Olsen-banden om hinanden. Ligesom Egon har den til enhver tid siddende finansminister altid en plan.

Sådan har det været i snart 20 år. Lige siden Mogens Lykketoft (S) kom med den første af de såkaldte mellem-fristede økonomiske planer tilbage i 1997. I morgen vil Claus Hjort Frederiksen (V) fremlægge sin 2025-plan – den femte i rækken siden ’97. På forhånd har han forberedt danskerne på et helt ”katalog af ubehageligheder”. På det punkt vil planen ligge i lige forlængelse af sine fire forgængere, der med skiftende styrke alle har fokuseret på, hvordan danskerne kunne arbejde mere, og har lagt op til reformer af den mere ubehagelige slags.

Det viser Mandag Morgens gennemgang af de fire første planer. De har i overraskende høj grad haft held med deres forehavende. De har alle sat mærkbare spor og ramt rimelig præcist, især under højkonjunkturer. Foghs 2015-plan ramte mest skævt, da den ikke tog højde for den økonomiske krise.

Arbejdsløsheden ligger nu på 4-5 pct. eller ca. en tredjedel af det tårnhøje niveau tilbage i begyndelsen af 1990’erne. Samtidig er beskæftigelsen steget, og færre er i passiv forsørgelse. Se figur 1.

Arbejdsløshed og vækst

Figur 1 | Forstør   Luk

Finanskrisen i 2008 sendte væksten fra et plus på ca. 1 pct. i 2007 til et minus på godt 5 pct. i 2009. Samtidig blev arbejdsløsheden fordoblet. En række af målene fra 2015-planen (fremlagt i 2007) kunne derfor ikke indfries.

Note1 — Nettoledighed (som kan angives helt tilbage til 1990) omfatter arbejdsløse, men ikke aktiverede. Begge grupper indgår i bruttoledigheden (som kun kan angives tilbage til 2007). Tallene fra 2016–2020 er skøn.
Kilde: Danmarks Statistik (Nettoledighed, bruttoledighed, Årlig vækst i BNP) frem til 2015. Derefter Finansministeriets opdaterede 2020-plan (arbejdsløsheden) og Danmarks Konvergensprogram 2016 (årlig vækst i BNP).

Det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, om skiftende statsministre og finansministre alene kan tage æren for udviklingen. De økonomiske konjunkturer spiller ind med en styrke, der for alvor kan vende op og ned på selv den mest omhyggelige reformpolitik. Det var i særlig grad tilfældet med finanskrisen, der sendte væksten ned fra et lille plus på 1 pct. til et stort minus på godt 5 pct. og samtidig fordoblede arbejdsløsheden. Så konjunkturerne spiller en afgørende rolle for udviklingen. Men det gør planerne også.

Den første

Da den socialdemokratiske leder, Poul Nyrup Rasmussen, tiltrådte som statsminister tilbage i 1993, lovede han at ”knække kurverne”. Arbejdsløsheden skulle bare ned, og væksten skulle bringes tilbage til dansk økonomi. Sammen med finansminister Mogens Lykketoft og den radikale økonomiminister Marianne Jelved dykkede han dybt ned i den økonomisk-politiske værktøjskasse. På den ene side lempede den såkaldte kickstart økonomien. På den anden side begrænsede en række arbejdsmarkedsreformer retten til dagpenge. Den aktive arbejdsmarkedspolitik blev født til erstatning for passiv forsørgelse. Den linje skulle 2005-planen fortsætte.

Men hvor Løkke Rasmussen og Hjort Frederiksen gang på gang har lagt op til 2025-planen, kom offentliggørelsen dengang som en overraskelse. Selv om planen først og fremmest blev til i Mogens Lykketofts finansministerium, fremlagde økonomiminister Marianne Jelved store dele af planens ambitiøse mål under en konference på Holmen i København.

Nede på tilhørerpladserne sad den daværende finansminister, Mogens Lykketoft, og rasede. Det var ikke meningen, at nyheden skulle brændes af den dag. Den historiske plan havde været længe undervejs og skulle først fremlægges ugen efter. Heldigvis for Lykketoft fik Jelveds præsentation ikke den store omtale i medierne.

Det ændrede sig ugen efter, da Nyrup Rasmussen og de to topministre så endelig offentliggjorde "Danmark 2005", den første af de snart fem mellem-fristede økonomiske politiske planer. Uden at vide det lagde de grundstenen til en magtfuld institution i dansk økonomisk politik.

Ligesom nu prioriterede de tre en række udfordringer, der skulle adresseres. Arbejdsløsheden skulle ned, underskuddene på de offentlige budgetter skulle vendes til overskud, og gælden skulle betales tilbage. Helt det samme skulle ske i handelen med andre lande, også her skulle underskud vendes til overskud og gælden betales tilbage. Og hvordan gik det så?

Hak, hak og hak. Ved fremlæggelsen af den næste plan, 2010-planen, kunne SR-regeringen sætte kryds ud for tre af de vigtigste mål. 2010-planen var den første plan, der evaluerede forgængeren. Med en enkelt undtagelse har evalueringerne af planerne været gode. Undtagelsen vender vi tilbage til.

Evalueringen af 2005-planen viste derudover, at flere andre målsætninger var på vej til at blive opfyldt, f.eks. skulle der ligesom i dag være færre modtagere af overførselsindkomster. Men, der var også nogle stridbare problemer: Trods målet om at holde skatterne i ro og lægge loft over det offentlige forbrug, så lykkedes det ikke.

Forbedring af bundformen

I 2001 havde Pia Gjellerup afløst Mogens Lykketoft som finansminister, og det blev hende, der få måneder før regeringsskiftet fremlagde plan nummer to, 2010-planen, der fik titlen ”En holdbar fremtid”. Selv om planen stadig er præget af 90’ernes voldsomme fokus på at nedbringe arbejdsløsheden, begynder andre udfordringer nu at dukke op. Nu handlede det ikke bare om den aktuelle beskæftigelse, men også om den strukturelle beskæftigelse. Finansministeriet så med 2010-planen i højere grad om bag den aktuelle udvikling og kastede lys på de grundlæggende strukturer, der prægede dansk økonomi.

Beskæftigelsen skulle derfor ikke bare hæves som følge af økonomisk fremgang, men bundformen skulle forbedres. Nu hvor arbejdsløsheden ikke var et tvingende problem, blev der også plads til de analyser af befolkningsudviklingen, der har præget alle senere planer. Med det mere strukturelle fokus lagdes der op til en fortsættelse af 90’ernes arbejdsmarkedsreformer.

Op gennem 00’ernes højkonjunktur lykkedes det at indfri langt de fleste af 2010-planens målsætninger. Det gælder også skattemålet, hvor Pia Gjellerup igen lagde op til at holde skatterne i ro og endda også give plads for målrettede skattenedsættelser.

Når det lykkedes, skyldes det først og fremmest, at Anders Fogh Rasmussen som sin første gerning som statsminister gennemførte skattestoppet. Til gengæld voksede det offentlige forbrug op gennem 00’erne markant mere end forudsat i planen.

Farvel til den klassiske liberalisme

Økonomer har igen og igen kritiseret Anders Fogh Rasmussen for at nyde for godt af 00’ernes højkonjunktur. 2015-planen ”Mod nye mål” blev fremlagt i 2007 på et tidspunkt, hvor økonomien gik så godt som aldrig før. I planen fortsætter de gode tider. Fogh Rasmussen og hans finansminister, Thor Pedersen, vil igen øge den strukturelle beskæftigelse, have overskud på de offentlige budgetter og endnu en gang reducere gælden. Langt de fleste af planens økonomisk-politiske mål lykkedes ikke. Godt et år efter fremlæggelsen af 2015-planen indgav den amerikanske bank Lehmann Brothers sin konkursbegæring. Den globale økonomiske krise var indtrådt. Og 2015-planen er den af de fire planer, der lykkedes dårligst. Den er undtagelsen.

Der er imidlertid to ting til. I 2015-planen udvidede Fogh Rasmussen og Thor Pedersen fokus, så planen ikke kun talte om arbejdsudbud og strukturreformer, men også om uddannelse. En tur til Kina havde overbevist Fogh Rasmussen om, at danske lønmodtagere aldrig kommer til at konkurrere på pris med kinesiske.

”Vi kan ikke, og vi skal ikke, konkurrere på lønnen med lande som Kina og Polen – eller opstille kunstige barrierer. Det vil kun gøre os fattigere. Vi skal i stedet skabe nye job ved at konkurrere på dygtighed. Så de arbejdspladser, vi mister til lavlønslandene, bliver erstattet af gode, vellønnede job. Når andre er billigere, skal vi være bedre,” som Fogh sagde i en åbningstale i Folketinget.

Som konsekvens opstillede 2015-planen for første gang uddannelsespolitiske mål. Det var også Fogh, der trak energipolitikken ind på den helt centrale arena i planen. Energiforbruget skulle bringes i ro, og vindmøllerne sættes op.

Efter nogle turbulente år i krisens tegn kunne facit for 2015-planen gøres op: Hvor de klassiske finanspolitiske mål ikke lykkedes, gik det bedre med de nye mål. Flere fik en uddannelse, og den grønne omstilling tog fart.

Ned med arbejdsløsheden

SR-regeringen under ledelse af Helle Thorning-Schmidt fremlagde i 2012 den fjerde økonomisk-politiske plan, 2020-planen. Efter flere års krise hed den nok så prosaisk Danmark i arbejde. Der var igen fokus på arbejdsløshed, men også på de underliggende strukturelle udfordringer. Rækken af ubehagelige reformer fortsatte for både at sikre arbejdsudbud, offentlige finanser og for at gøre det muligt at gennemføre grøn omstilling og udbygge velfærden. Der var både det sure – og det søde.

Trods kriseårene lykkedes det at gennemføre flere af planens mål. Der var dog stadig ikke overskud på de offentlige budgetter. Helle Thorning-Schmidt og hendes regering måtte også sande, at det var mere end vanskeligt at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, til ambitiøse 95 pct.

Og så er der det med væksten. Planen lagde op til en vækst på 2¼ pct. I virkelighedens verden nåede væksten ikke op over de 2 pct.

Tilbage til klassikerne

Det er her, at Løkke Rasmussen og Hjort Frederiksen kommer ind i billedet. Nu tager de over med deres 2025-plan. Fremlæggelsen er iscenesat som aldrig før. Da statsminister Lars Løkke Rasmussen tilbage i januar udskød de lovede forhandlinger om en skattereform, skete det med en henvisning til 2025-planen. Den vigtigste forklaring var, at der ikke er mange ”frie” milliarder i den nuværende 2020-plan.

”Sandsynligheden for, at vi kan få konstruktive drøftelser om skat, der kan føre til et resultat, styrkes ved, at vi kigger frem til 2025,” sagde Løkke Rasmussen.

Med den sætning fik han indstillet offentlighedens store projektører på 2025-planen. En del af det økonomiske råderum frem til 2025 skal bruges på skattereformen. Løkke har forberedt en turne rundt i landet om planen. Og Claus Hjort Frederiksen har forberedt danskerne på et helt ”katalog af ubehageligheder”.

I et lille videointerview på regeringens nye hjemmeside – regeringen.dk – lægger Hjort Frederiksen op til at finde løsninger på de klassiske udfordringer. Det handler igen-igen om arbejdsudbud, antallet af ældre, væksten og produktiviteten. Hvad de mange ubehageligheder består i, får vi først svar på i morgen. En ubehagelighed kan være at fremrykke forhøjelse af pensionsalderen, som de radikales leder, Morten Østergaard, har gjort sig til talsmand for. Det kan være beskæring af SU. Og det kan være andre reformer af den slags, der får os alle til at arbejde lidt mere eller lidt længere.

Det er endnu uafklaret, hvad der så er det søde. Ja, altså ud over skattelettelser i både top og bund. Vil Løkke Rasmussen og Hjort Frederiksen ligesom Fogh Rasmussen og Thor Pedersen også prioritere uddannelser og kompetencer og holde fast i troen på, at når andre er billigere, skal danskerne være bedre? Og vil de stadig prioritere den grønne omstilling, sådan som Fogh Rasmussen lagde op til?

I morgen ved vi, om de fortsætter udviklingen fra de fire første planer, eller om de sætter gang i en ny udvikling. Lige meget hvad, viser de fire første planer, at deres prioriteringer kan sætte varige spor.

Selv om dansk politik og Olsen-banden er fælles om de store planer, så har de skiftende finansministre haft noget mere held med sig, end Egon havde med sine planer.

LÆS OGSÅ:

Reformfit Danmark skal styre fri af globale risici

En ønskeseddel på over 100 milliarder kroner

2025-plan kræver ny samfundsmodel

Et kig i værkstøjskassen: Her er der penge til Løkkes plan

Fokus: Politisk gyser om ny skattereform

Skattereform med bind for øjnene

Topøkonom til Løkke: Pas på uligheden

,

Forrige artikel Jordnære ambitioner i kræftplan Jordnære ambitioner i kræftplan Næste artikel Tunge aktionærer klar til oprør i MT Højgaard Tunge aktionærer klar til oprør i MT Højgaard
2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.