Cleantech-investeringer boomer trods klimaflop

Den globale cleantech-branche er sluppet nådigt gennem kriseårene og står nu over for et regulært boom. Efter et lille dyk i 2009 spår nye analyser tocifrede vækstrater for globale investeringer i cleantech-løsninger og -forskning de kommende år. Trods fraværet af en ambitiøs global klimaaftale har nationer verden over kastet sig ud i en regulær positioneringskamp på det grønne marked for vedvarende energi, intelligente elnet og energieffektiv teknologi.
Ifølge nye beregninger fra analysehuset Bloomberg New Energy Finance kan det globale cleantech-marked i år se frem til en investeringsvækst på over 23 pct. efter et dyk på 7 pct. fra 2008 til 2009. Analysehuset vurderer, at investeringer i grønne teknologier som biomasse, solceller og vindenergi i år vil nå op på rekordhøje 200 milliarder US dollar mod 162 milliarder US dollar i 2009. Se figur 1. Og som CEO for Bloomberg New Energy Finance, Michael Liebreich, konstaterede på analysehusets årsmøde i London i marts: “Tingene bevæger sig frem uden København [dvs. en forpligtende global klimaaftale, red.], så det ser ikke så dystert ud, som mange måske tror.”
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




