COP16 Dag 2: USAs Sputnik-øjeblik

To amerikanske topfigurer erobrede dagsordenen i Cancun på mødets første dag med meget klare og tankevækkende udmeldinger. Obamas chefforhandler Jonathan Pershing holdt i går et nærmest kærligt fælles pressemøde med den kinesiske kollega Su Wei, som gav masser af positive omtale, men mandag sagde han med vanlig bryskhed, at USA ikke kan acceptere en aftale, som indebærer at USA skal levere finansiering og CO2-reduktioner, hvis ikke også de store udviklingslande (læs: Kina) skal op med den politiske tegnebog.

I USA blev det for nylig i visse medier tolket som at USA truer med at forlade COP-forhandlingerne, hvilket vil være det samme som at aflive dem. Blandt andet Financial Times har en glimrende, kort opridsning af situationen.

Helt så dramatisk som en walk-out bliver det næppe med en Obama ved roret, men Pershing peger – ligesom sidste år – på at fremtidens udledninger af CO2 først og fremmest vil finde sted i Kina, Indien, Brasilien, Mexico, Indonesien osv., og at USA måske nok er villige til at gå forrest, men at de konkurrerende økonomier også skal pålægges forpligtelser meget snart. Dels CO2-mål, dels krav om kontrol med CO2-data. Iagttagere i Washington supplerer med at konstatere, at med USA’s nye klimakritiske kongres, så er det ikke en sællert at komme hjem med en aftale, hvor USA pålægges byrder, mens Kina slipper.

Måske endnu mere interessant var energiminister Steven Chus udtalelser om at USA står i "et Sputnik-øjeblik". Chu, der talte i Washington, hentyder elegant til rumkapløbets start i midten af det forrige århundrede, hvor russerne var først ude af affyringsrampen. Nu står USA i en situation, hvor Kina mere og mere ligner en supermagt, der kommer først med at udvikle de nye teknologier, der skal løse klimakrisen. Vil USA følge trop og overhale kineserne, ligesom de i sin tid vandt rumkapløbet gennem en massiv national satsning? Fakta er at Kina investerer mere end USA i grøn teknologi, at de indtager det ene verdensmarked efter det andet (vind, sol, batterier osv) og at de er aggressivt ambitiøse. Søsætter USA sit næste Apollo-projekt? Eller overlader de førerpositionen til det 21. århundredes supermagt?

Cancun er skudt i gang. Med mere dramatik og dynamik end ventet? De kommende dage bliver det interessant at lytte efter Kinas modsvar til Pershing. Op til Cancun talte den klippeagtige chefforhandler Xie Zhenhua med to tunger. Dels markerede han, at Kina under ingen omstændigheder agerer før de rige lande (læs: USA) har leveret markante løfter. Dels sagde han forleden i China Daily, at kineserne vil køre alt for at nå et resultat, inklusive at lade sine CO2-udledninger kontrollere.

Fronterne og retorikken er trukket skarpt op - og det er måske det, der skal til, for at Cancun bringer reelle fremskridt.

COP16 i Cancun har for øvrigt fået medier over hele verden til at se tilbage på anekdoterne og de dramatiske minder om Københavnertopmødet. Jeg er bl.a. blevet interviewet til BBC Radio 4, Aljazeera, Sveriges TV, NRK, Canadisk radio og Deutschlandfunk (Tysklands P1). BBCs 30 minutter lange montage er værd at lytte til (kun tilgængelig i denne uge), med britiske kynisme og coolness oprulles begivenhederne i "snowy Copenhagen". Roger Harrabin har bl.a. interviewet Jonathan Pershing, USAs chefforhandler, Yvo de Boer, Ian Fry fra Tuvalus delegation og Michael Jacobs, Gordon Browns rådgiver.