Danisco er klemt i forsøget på at finde en balance mellem hensynet til aktionærerne og det omgivende samfund. Siden det danske fødevarekonglomerat i december 1997 officielt satte investorinteressen i højsædet, har aktionærerne tabt 3 milliarder kroner. Hvor gennem-snitsaktien er blevet 60 pct. mere værd, er Danisco-aktien faldet med 10 pct. Samtidig spidser konflikterne med udbredte forbrugerholdninger til. Danisco er under permanent beskydning for planen om at gensplejse sig til sukkerroer, der kan tåle plantegifte. Derimod giver virksomheden ingen chancer for den landmand, der ønsker at producere økologiske sukkerroer, kritiserer landbrugsformand Peter Gæmelke.