Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Vindkraft i Nordsøen står over for et voldsomt boom, som de fleste endnu ikke har forstået omfanget af.

I dag sørger havvindmølleparker i havet mellem Danmark, Norge, Tyskland, Holland, Belgien og Storbritannien for elektricitet til omkring 20 millioner husstande. I 2030 vil antallet af parker være vokset, så flere end 100 millioner europæere kan få strøm fra vindmøllerne, hvoraf de højeste i dag er lige så høje som de to piller, der bærer højbroen på Storebælt. I 2045 vil der i Nordsøen kunne produceres strøm til over 200 millioner europæere.

Denne udvikling vil blive en enorm forretning med investeringer, der i runde tal vil løbe op i omegnen af 750 milliarder kroner – svarende til 30-35 Storebæltsbroer – over de næste 25 år.

Den enorme udbygning i Nordsøen bliver en stor udfordring for de statsejede såkaldte systemoperatører, der har ansvaret for, at energinettene kan absorbere al den nye strøm, der helt bogstaveligt vil komme, som vinden blæser.

I Danmark varetages opgaven af Energinet, der har det danske finansministerium som ejer, mens opgaven i Tyskland og Holland varetages af det hollandske statsejede selskab TenneT, der har transmissionsansvaret for el i Holland og i næsten halvdelen af Tyskland.

Derfor har de to selskaber etableret konsortiet North Sea Wind Power Hub, hvor man har sat sig for at lave et bud på et teknologisk masterplan for det massive vindboom i Nordsøen.

”Vi kan se, at der vil blive produceret store mængder strøm i Nordsøen, og vi kender mange af de byggeklodser, der skal til. Men det er et meget stort projekt, hvor der er mange udfordringer i at få de forskellige sektorer koblet sammen og i at få det hele balanceret. Samtidig skal det hele gerne være skalérbart,” siger Michael Linnemann Pedersen, der er afdelingsleder for Systemperspektiv i Energinets afdeling for Elsystemansvar.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er der ingen grund til at tro, at der ikke vil være investorer til de mange vindmølleparker i Nordsøen.

”Der er en kæmpe interesse for at investere i havvindmølleparker. Efterspørgslen efter den slags investeringer vokser kraftigt. Og det er både pensionskasser, kapitalfonde og private virksomheder, der ønsker at investere i havvind,” siger Jacob Pedersen til Mandag Morgen.

”Det største megatrend på investeringsområdet er bæredygtighed, og når investorerne samtidig har svært ved at finde noget, hvor de kan få over 0,5 procent i afkast, så er det klart, at den slags lange, sikre infrastrukturinvesteringer som havvindmølleparker er populære,” siger Jacob Pedersen, hvis udtalelser ligger helt i tråd med indholdet i rapporten Financing and investment trends The European wind industry in 2018 fra brancheorganisation WindEurope.

En grøn europæisk gigant

North Sea Wind Power Hub-konsortiet blev etableret i 2017 og tiltrak sig fra begyndelsen stor international opmærksomhed med idéen om at etablere en såkaldt energiø i Nordsøen. Illustrationen af projektet med en grøn ø i et blå hav fuld af vindmøller og med både havn og landingsbane nåede langt videre end til tekniske fagtidsskrifter, eftersom både populæraviser og tv-stationer omtalte projektet, der også er populært i regeringskontorer i Danmark, Holland og Tyskland. Ikke mindst i Europa-Kommissionen sukker man efter konkrete projekter, der kan sætte fart på den grønne omstilling, som befolkningerne særligt i Nordvesteuropa efterspørger med stor kraft.

Siden 2017 er planen blevet konkretiseret og udbygget, og den aktuelle vision fremgår af seks såkaldte konceptpapirer, som konsortiet offentliggjorde i juli i år. Tilsammen fortæller de historien om, hvorfor man mener, at der skal sættes turbo på udviklingen af grøn energi i Nordsøen.

De seks kapitler beskriver klimaudfordringen for Nordsølandene og resten af Europa, om teknologierne i projektet og om diverse samfundsmæssige – herunder erhvervsmæssige – fordele ved projektet. Det handler også om den videre procesorganisation for projektet og endelig om en opfordring til nationale og europæiske aktører – både offentlige og private – om at engagere sig i det på mange måde epokegørende transnationale vindenergiprojekt i Nordsøen.

Hvis disse opfordringer bliver hørt, kan man ende med en lige så slagkraftig international organisation omkring udvikling af vindkraft i Nordsøen, som det er lykkedes Ruslands præsident, Vladimir Putin, at skabe omkring Gazproms udvinding af gas i Sibirien og salget af det i Europa gennem gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2.

Energianalytiker Henrik Thomsen fra Energinet er medlem af projektgruppen, og han fortæller, at de største udviklinger siden begyndelsen i 2017 er, at man i dag forestiller sig at etablere flere øer. Og at man samtidig så at sige har fået gas med ind i planen ved siden af vindmøllestrømmen, eftersom den hollandske systemoperatør på gasområdet, Gasunie, er blevet medlem af konsortiet – i øvrigt sammen med virksomheden Port of Rotterdam, Europas største havn.

”Når man kigger på elsiden, indeholder det ikke de helt store udfordringer. Det består jo af de kendte byggeklodser: vindmøller, transmissionskabler og så videre. Så er der det med at konstruere en ø. Det er nyt her, men det er set andre steder i verden. Så man kan sige, at den store udfordring er, at der bliver tale om meget store mængder el, som skal håndteres i det europæiske elsystem,” siger Thomsen.

Overskudsel skal lave gas

Af den nye projektbeskrivelse fremgår det, at man nu også ønsker at inkludere gasteknologien i det fremtidige grønne energisystem for Nordsøen. Dette betyder helt konkret, at det ikke ’kun’ er elektricitet, der skal kunne transmitteres fra de mange vindmølleparker i Nordsøen.

Nu undersøger man også, om det er muligt at etablere store elektrolyseanlæg på de kommende energiøer, sådan at man kan produceres brint, som så kan sendes i land. I det hele taget arbejder man på at gøre det såkaldte Power-to-X-koncept til en del af projektet. Power-to-X eller PtX er det overordnede begreb for en række processer, hvor man bruger strøm til at fremstille flydende eller gasformig energi eller kemikalier. Se boks under artiklen. Disse teknologier er ikke så veludviklede som elteknologierne, men det er givet, at det vil kunne forbedre forretningsmodellen ved havvindmølleparkerne, hvis man kan konvertere overskydende strøm til andre energiformer.

Denne teknologi har eksempelvis danske Ørsted, der er verdens største udvikler af havvindmølleparker, inkluderet i et bud, man gav på bygningen af de to havvindmølleparker Holland Coast South 3 og 4 i foråret. Selvom Ørsted ikke vandt denne opgave, viser det, at de store udviklere af vindmølleparker er interesserede i Power-to-X.

Verdensførende teknologi

Mens brint- og gasambitionerne i det nye konceptudspil i høj grad kommer fra de hollandske konsortiepartnere, har danske aktører i sagens natur stor viden om den allermest avancerede teknologi, når det gælder selve møllerne og de elektriske transmissionssystemer.

Her peger Michael Linnemann Pedersen på den viden, man har opbygget i forbindelse med projektet ved Kriegers Flak i Østersøen, hvor man både har etableret en såkaldt interconnector, der gør det muligt at sende strøm frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland og samtidig gjort det muligt, at en dansk og to tyske vindmølleparker kan ’aflevere’ deres strømproduktion på den samme linje.

”Kriegers Flak er i den forstand det mest avancerede anlæg i hele verden, og de erfaringer, vi har fået der, kan helt klart bruges i Nordsøen i fremtiden,” siger Linnemann Pedersen.

Disse interconnectorer, der gør det muligt at transmittere og handle elektricitet i store mængder landene imellem, er en helt central teknologi i den vision, som det dansk-hollandske Nordsøvindkonsortium fremlagde i juli. Vision bygger på en såkaldt hub and spoke-model, der ser ud som et cykelhjul med navet i midten og egerne, der spreder sig ud over territoriet.

Et sådant koncept bruges i mange logistiske sammenhænge, og det har den fordel, at det så at sige kan udvides med både nye nav og eger i det uendelige. Det er med andre ord modulært og skalérbart, hvilket er af stor vigtighed.

Den vision, konsortiet har skabt, kommer til at udvikle sig meget over tid. Den skal ifølge Linnemann Pedersen inkludere eksisterende infrastruktur, og det skal være sådan, at én stat eller en virksomhed i et hjørne kan lave selvstændige projekter, som kan kobles på.

Danmark står på spring

Dette kan meget nemt blive tilfældet i Danmark, hvor den nye regering i sit såkaldte ’forståelsespapir’ med støttepartierne specifikt nævner udviklingen af havvindmølleparkerne i Nordsøen og det konceptarbejde, som Energi og TenneT nu udfører i Nordsø-konsortiet.

Regeringen vil undersøge ”muligheden for, at Danmark sammen med Nordsølandene udarbejder en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte havvindpotentialet”. Og man vil ”afsøge muligheden for, at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø med minimum 10 GW tilkoblet”.

Dermed melder Danmarks klima- og energiminister Dan Jørgensen sammen med statsminister Mette Frederiksen sig som kandidater til at blive den første regering, der indvier en kunstig energiø i Nordsøen med alt, hvad det vil indebære af flatterende medieomtale.

En realistisk ambition, når man tager Danmarks samlede private og offentlige kompetencer inden for havvindmølleparker i betragtning. Danmark er verdensførende inden for produktion af vindmøller. Ørsted er verdens førende udvikler af havvindmølleparker. Statslige og lokale danske myndigheder har årtiers erfaring i at håndtere planlægning og godkendelse af havvindmølleparker. Esbjerg er en af verdens førende havne inden for offshore-vindteknologi. Og ikke mindst er banker, pensionskasser og kapitalfonde vilde efter at investere i projekterne.

Grøn overskudsstrøm bliver til brændsel og kemikalier

PtX er det nye sort i den grønne omstilling, som Energi- og Industridanmark står midt i.

Power-to-X, PtX, handler om at omdanne strøm til andre former for energi – for eksempel overskydende vindmøllestrøm, som via elektrolyse producerer brint eller syntetiske brændstoffer eller kemikalier. PtX kan dermed styrke rentabiliteten i for eksempel havvindmølleparker.

Danmarks statsejede operatør af el- og gastransmissionsnetværkene Energinet beskriver i en rapport fra foråret 2019, hvordan der i løbet af ganske kort tid er opstået en meget betydelig interesse for PtX-begrebet i Danmark, og hvordan man relativt hurtigt kan understøtte denne udvikling.

Store virksomheder som Maersk, SAS, Ørsted, Lego, Haldor Topsøe og flere andre er stærkt interesserede i at bruge PtX-produkter som erstatning for produkter baseret på olie. Her er en række eksempel på PtX-produkter.

  • Brint kan bruges direkte til varme og elproduktion i kraftvarmeværker, i transportsektoren som brændselsceller og som kemisk råvare på raffinaderier. Brint kan også blandes i naturgas. Brinten fremstilles ved elektrolyse af vand, der er et fælles første procestrin for fremstilling af nedenstående PtX-produkter.
  • Syntetisk metan. Kan fødes direkte ind i naturgasnettet og benyttes til samme formål som naturgas. Processen er ofte benævnt Power-to-Gas (PtG).
  • Syntetiske flydende brændstoffer som metanol, benzin, kerosén (jetbrændstof), diesel og gasolie. Kan benyttes til samme formål som tilsvarende fossile olieprodukter. Processen benævnes af og til som Power-to-Liquids (PtL).
  • Ammoniak er grundbestanddelen i kunstgødning. Ammoniak kan også bruges som energibærer for brint eller direkte som brændstof. Produktion kræver blot nitrogen/kvælstof direkte hentet fra luften. Siden indførelsen af CO2-reduktionsmål for international søfart i 2018 er der kommet stort momentum hos store aktører for at udvikle elektrolysebaseret ammoniak som et CO2-frit drivmiddel til søfart.

Kilde: PtX i Danmark før 2030, Energinet, april 2019

Forrige artikel Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant Næste artikel Du kan blive irrelevant som leder uden at opdage det Du kan blive irrelevant som leder uden at opdage det
Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige. 

Tendens over 40 år:  Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

POLITIK OG VELFÆRD Efter mere end et årti med kontante velfærdsreformer vil både mænd og især kvinder betale for mere velfærd. Velviljen er dog langt større hos kvinder, særligt når det gælder daginstitutionerne, hvor forskellen mellem de to køn aldrig har været større. Til gengæld vil mænd bruge flere offentlige kroner på forskning.

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

POLITIK OG VELFÆRD Aldrig før har der været så stor forskel på mænds og kvinders bekymring over for indvandrings om nu. Det skyldes især, at mændene har flyttet sig. Det betyder dog ikke, at kvinder er mere 'soft on crime' end mænd. Tværtimod. Her har kvinder nu overhalet mænd i hårdhed.

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.