Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Vindkraft i Nordsøen står over for et voldsomt boom, som de fleste endnu ikke har forstået omfanget af.

I dag sørger havvindmølleparker i havet mellem Danmark, Norge, Tyskland, Holland, Belgien og Storbritannien for elektricitet til omkring 20 millioner husstande. I 2030 vil antallet af parker være vokset, så flere end 100 millioner europæere kan få strøm fra vindmøllerne, hvoraf de højeste i dag er lige så høje som de to piller, der bærer højbroen på Storebælt. I 2045 vil der i Nordsøen kunne produceres strøm til over 200 millioner europæere.

Denne udvikling vil blive en enorm forretning med investeringer, der i runde tal vil løbe op i omegnen af 750 milliarder kroner – svarende til 30-35 Storebæltsbroer – over de næste 25 år.

Den enorme udbygning i Nordsøen bliver en stor udfordring for de statsejede såkaldte systemoperatører, der har ansvaret for, at energinettene kan absorbere al den nye strøm, der helt bogstaveligt vil komme, som vinden blæser.

I Danmark varetages opgaven af Energinet, der har det danske finansministerium som ejer, mens opgaven i Tyskland og Holland varetages af det hollandske statsejede selskab TenneT, der har transmissionsansvaret for el i Holland og i næsten halvdelen af Tyskland.

Derfor har de to selskaber etableret konsortiet North Sea Wind Power Hub, hvor man har sat sig for at lave et bud på et teknologisk masterplan for det massive vindboom i Nordsøen.

”Vi kan se, at der vil blive produceret store mængder strøm i Nordsøen, og vi kender mange af de byggeklodser, der skal til. Men det er et meget stort projekt, hvor der er mange udfordringer i at få de forskellige sektorer koblet sammen og i at få det hele balanceret. Samtidig skal det hele gerne være skalérbart,” siger Michael Linnemann Pedersen, der er afdelingsleder for Systemperspektiv i Energinets afdeling for Elsystemansvar.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er der ingen grund til at tro, at der ikke vil være investorer til de mange vindmølleparker i Nordsøen.

”Der er en kæmpe interesse for at investere i havvindmølleparker. Efterspørgslen efter den slags investeringer vokser kraftigt. Og det er både pensionskasser, kapitalfonde og private virksomheder, der ønsker at investere i havvind,” siger Jacob Pedersen til Mandag Morgen.

”Det største megatrend på investeringsområdet er bæredygtighed, og når investorerne samtidig har svært ved at finde noget, hvor de kan få over 0,5 procent i afkast, så er det klart, at den slags lange, sikre infrastrukturinvesteringer som havvindmølleparker er populære,” siger Jacob Pedersen, hvis udtalelser ligger helt i tråd med indholdet i rapporten Financing and investment trends The European wind industry in 2018 fra brancheorganisation WindEurope.

En grøn europæisk gigant

North Sea Wind Power Hub-konsortiet blev etableret i 2017 og tiltrak sig fra begyndelsen stor international opmærksomhed med idéen om at etablere en såkaldt energiø i Nordsøen. Illustrationen af projektet med en grøn ø i et blå hav fuld af vindmøller og med både havn og landingsbane nåede langt videre end til tekniske fagtidsskrifter, eftersom både populæraviser og tv-stationer omtalte projektet, der også er populært i regeringskontorer i Danmark, Holland og Tyskland. Ikke mindst i Europa-Kommissionen sukker man efter konkrete projekter, der kan sætte fart på den grønne omstilling, som befolkningerne særligt i Nordvesteuropa efterspørger med stor kraft.

Siden 2017 er planen blevet konkretiseret og udbygget, og den aktuelle vision fremgår af seks såkaldte konceptpapirer, som konsortiet offentliggjorde i juli i år. Tilsammen fortæller de historien om, hvorfor man mener, at der skal sættes turbo på udviklingen af grøn energi i Nordsøen.

De seks kapitler beskriver klimaudfordringen for Nordsølandene og resten af Europa, om teknologierne i projektet og om diverse samfundsmæssige – herunder erhvervsmæssige – fordele ved projektet. Det handler også om den videre procesorganisation for projektet og endelig om en opfordring til nationale og europæiske aktører – både offentlige og private – om at engagere sig i det på mange måde epokegørende transnationale vindenergiprojekt i Nordsøen.

Hvis disse opfordringer bliver hørt, kan man ende med en lige så slagkraftig international organisation omkring udvikling af vindkraft i Nordsøen, som det er lykkedes Ruslands præsident, Vladimir Putin, at skabe omkring Gazproms udvinding af gas i Sibirien og salget af det i Europa gennem gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2.

Energianalytiker Henrik Thomsen fra Energinet er medlem af projektgruppen, og han fortæller, at de største udviklinger siden begyndelsen i 2017 er, at man i dag forestiller sig at etablere flere øer. Og at man samtidig så at sige har fået gas med ind i planen ved siden af vindmøllestrømmen, eftersom den hollandske systemoperatør på gasområdet, Gasunie, er blevet medlem af konsortiet – i øvrigt sammen med virksomheden Port of Rotterdam, Europas største havn.

”Når man kigger på elsiden, indeholder det ikke de helt store udfordringer. Det består jo af de kendte byggeklodser: vindmøller, transmissionskabler og så videre. Så er der det med at konstruere en ø. Det er nyt her, men det er set andre steder i verden. Så man kan sige, at den store udfordring er, at der bliver tale om meget store mængder el, som skal håndteres i det europæiske elsystem,” siger Thomsen.

Overskudsel skal lave gas

Af den nye projektbeskrivelse fremgår det, at man nu også ønsker at inkludere gasteknologien i det fremtidige grønne energisystem for Nordsøen. Dette betyder helt konkret, at det ikke ’kun’ er elektricitet, der skal kunne transmitteres fra de mange vindmølleparker i Nordsøen.

Nu undersøger man også, om det er muligt at etablere store elektrolyseanlæg på de kommende energiøer, sådan at man kan produceres brint, som så kan sendes i land. I det hele taget arbejder man på at gøre det såkaldte Power-to-X-koncept til en del af projektet. Power-to-X eller PtX er det overordnede begreb for en række processer, hvor man bruger strøm til at fremstille flydende eller gasformig energi eller kemikalier. Se boks under artiklen. Disse teknologier er ikke så veludviklede som elteknologierne, men det er givet, at det vil kunne forbedre forretningsmodellen ved havvindmølleparkerne, hvis man kan konvertere overskydende strøm til andre energiformer.

Denne teknologi har eksempelvis danske Ørsted, der er verdens største udvikler af havvindmølleparker, inkluderet i et bud, man gav på bygningen af de to havvindmølleparker Holland Coast South 3 og 4 i foråret. Selvom Ørsted ikke vandt denne opgave, viser det, at de store udviklere af vindmølleparker er interesserede i Power-to-X.

Verdensførende teknologi

Mens brint- og gasambitionerne i det nye konceptudspil i høj grad kommer fra de hollandske konsortiepartnere, har danske aktører i sagens natur stor viden om den allermest avancerede teknologi, når det gælder selve møllerne og de elektriske transmissionssystemer.

Her peger Michael Linnemann Pedersen på den viden, man har opbygget i forbindelse med projektet ved Kriegers Flak i Østersøen, hvor man både har etableret en såkaldt interconnector, der gør det muligt at sende strøm frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland og samtidig gjort det muligt, at en dansk og to tyske vindmølleparker kan ’aflevere’ deres strømproduktion på den samme linje.

”Kriegers Flak er i den forstand det mest avancerede anlæg i hele verden, og de erfaringer, vi har fået der, kan helt klart bruges i Nordsøen i fremtiden,” siger Linnemann Pedersen.

Disse interconnectorer, der gør det muligt at transmittere og handle elektricitet i store mængder landene imellem, er en helt central teknologi i den vision, som det dansk-hollandske Nordsøvindkonsortium fremlagde i juli. Vision bygger på en såkaldt hub and spoke-model, der ser ud som et cykelhjul med navet i midten og egerne, der spreder sig ud over territoriet.

Et sådant koncept bruges i mange logistiske sammenhænge, og det har den fordel, at det så at sige kan udvides med både nye nav og eger i det uendelige. Det er med andre ord modulært og skalérbart, hvilket er af stor vigtighed.

Den vision, konsortiet har skabt, kommer til at udvikle sig meget over tid. Den skal ifølge Linnemann Pedersen inkludere eksisterende infrastruktur, og det skal være sådan, at én stat eller en virksomhed i et hjørne kan lave selvstændige projekter, som kan kobles på.

Danmark står på spring

Dette kan meget nemt blive tilfældet i Danmark, hvor den nye regering i sit såkaldte ’forståelsespapir’ med støttepartierne specifikt nævner udviklingen af havvindmølleparkerne i Nordsøen og det konceptarbejde, som Energi og TenneT nu udfører i Nordsø-konsortiet.

Regeringen vil undersøge ”muligheden for, at Danmark sammen med Nordsølandene udarbejder en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte havvindpotentialet”. Og man vil ”afsøge muligheden for, at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø med minimum 10 GW tilkoblet”.

Dermed melder Danmarks klima- og energiminister Dan Jørgensen sammen med statsminister Mette Frederiksen sig som kandidater til at blive den første regering, der indvier en kunstig energiø i Nordsøen med alt, hvad det vil indebære af flatterende medieomtale.

En realistisk ambition, når man tager Danmarks samlede private og offentlige kompetencer inden for havvindmølleparker i betragtning. Danmark er verdensførende inden for produktion af vindmøller. Ørsted er verdens førende udvikler af havvindmølleparker. Statslige og lokale danske myndigheder har årtiers erfaring i at håndtere planlægning og godkendelse af havvindmølleparker. Esbjerg er en af verdens førende havne inden for offshore-vindteknologi. Og ikke mindst er banker, pensionskasser og kapitalfonde vilde efter at investere i projekterne.

Grøn overskudsstrøm bliver til brændsel og kemikalier

PtX er det nye sort i den grønne omstilling, som Energi- og Industridanmark står midt i.

Power-to-X, PtX, handler om at omdanne strøm til andre former for energi – for eksempel overskydende vindmøllestrøm, som via elektrolyse producerer brint eller syntetiske brændstoffer eller kemikalier. PtX kan dermed styrke rentabiliteten i for eksempel havvindmølleparker.

Danmarks statsejede operatør af el- og gastransmissionsnetværkene Energinet beskriver i en rapport fra foråret 2019, hvordan der i løbet af ganske kort tid er opstået en meget betydelig interesse for PtX-begrebet i Danmark, og hvordan man relativt hurtigt kan understøtte denne udvikling.

Store virksomheder som Maersk, SAS, Ørsted, Lego, Haldor Topsøe og flere andre er stærkt interesserede i at bruge PtX-produkter som erstatning for produkter baseret på olie. Her er en række eksempel på PtX-produkter.

  • Brint kan bruges direkte til varme og elproduktion i kraftvarmeværker, i transportsektoren som brændselsceller og som kemisk råvare på raffinaderier. Brint kan også blandes i naturgas. Brinten fremstilles ved elektrolyse af vand, der er et fælles første procestrin for fremstilling af nedenstående PtX-produkter.
  • Syntetisk metan. Kan fødes direkte ind i naturgasnettet og benyttes til samme formål som naturgas. Processen er ofte benævnt Power-to-Gas (PtG).
  • Syntetiske flydende brændstoffer som metanol, benzin, kerosén (jetbrændstof), diesel og gasolie. Kan benyttes til samme formål som tilsvarende fossile olieprodukter. Processen benævnes af og til som Power-to-Liquids (PtL).
  • Ammoniak er grundbestanddelen i kunstgødning. Ammoniak kan også bruges som energibærer for brint eller direkte som brændstof. Produktion kræver blot nitrogen/kvælstof direkte hentet fra luften. Siden indførelsen af CO2-reduktionsmål for international søfart i 2018 er der kommet stort momentum hos store aktører for at udvikle elektrolysebaseret ammoniak som et CO2-frit drivmiddel til søfart.

Kilde: PtX i Danmark før 2030, Energinet, april 2019

Forrige artikel Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant Næste artikel Du kan blive irrelevant som leder uden at opdage det Du kan blive irrelevant som leder uden at opdage det

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.