Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Vindkraft i Nordsøen står over for et voldsomt boom, som de fleste endnu ikke har forstået omfanget af.

I dag sørger havvindmølleparker i havet mellem Danmark, Norge, Tyskland, Holland, Belgien og Storbritannien for elektricitet til omkring 20 millioner husstande. I 2030 vil antallet af parker være vokset, så flere end 100 millioner europæere kan få strøm fra vindmøllerne, hvoraf de højeste i dag er lige så høje som de to piller, der bærer højbroen på Storebælt. I 2045 vil der i Nordsøen kunne produceres strøm til over 200 millioner europæere.

Denne udvikling vil blive en enorm forretning med investeringer, der i runde tal vil løbe op i omegnen af 750 milliarder kroner – svarende til 30-35 Storebæltsbroer – over de næste 25 år.

Den enorme udbygning i Nordsøen bliver en stor udfordring for de statsejede såkaldte systemoperatører, der har ansvaret for, at energinettene kan absorbere al den nye strøm, der helt bogstaveligt vil komme, som vinden blæser.

I Danmark varetages opgaven af Energinet, der har det danske finansministerium som ejer, mens opgaven i Tyskland og Holland varetages af det hollandske statsejede selskab TenneT, der har transmissionsansvaret for el i Holland og i næsten halvdelen af Tyskland.

Derfor har de to selskaber etableret konsortiet North Sea Wind Power Hub, hvor man har sat sig for at lave et bud på et teknologisk masterplan for det massive vindboom i Nordsøen.

”Vi kan se, at der vil blive produceret store mængder strøm i Nordsøen, og vi kender mange af de byggeklodser, der skal til. Men det er et meget stort projekt, hvor der er mange udfordringer i at få de forskellige sektorer koblet sammen og i at få det hele balanceret. Samtidig skal det hele gerne være skalérbart,” siger Michael Linnemann Pedersen, der er afdelingsleder for Systemperspektiv i Energinets afdeling for Elsystemansvar.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er der ingen grund til at tro, at der ikke vil være investorer til de mange vindmølleparker i Nordsøen.

”Der er en kæmpe interesse for at investere i havvindmølleparker. Efterspørgslen efter den slags investeringer vokser kraftigt. Og det er både pensionskasser, kapitalfonde og private virksomheder, der ønsker at investere i havvind,” siger Jacob Pedersen til Mandag Morgen.

”Det største megatrend på investeringsområdet er bæredygtighed, og når investorerne samtidig har svært ved at finde noget, hvor de kan få over 0,5 procent i afkast, så er det klart, at den slags lange, sikre infrastrukturinvesteringer som havvindmølleparker er populære,” siger Jacob Pedersen, hvis udtalelser ligger helt i tråd med indholdet i rapporten Financing and investment trends The European wind industry in 2018 fra brancheorganisation WindEurope.

En grøn europæisk gigant

North Sea Wind Power Hub-konsortiet blev etableret i 2017 og tiltrak sig fra begyndelsen stor international opmærksomhed med idéen om at etablere en såkaldt energiø i Nordsøen. Illustrationen af projektet med en grøn ø i et blå hav fuld af vindmøller og med både havn og landingsbane nåede langt videre end til tekniske fagtidsskrifter, eftersom både populæraviser og tv-stationer omtalte projektet, der også er populært i regeringskontorer i Danmark, Holland og Tyskland. Ikke mindst i Europa-Kommissionen sukker man efter konkrete projekter, der kan sætte fart på den grønne omstilling, som befolkningerne særligt i Nordvesteuropa efterspørger med stor kraft.

Siden 2017 er planen blevet konkretiseret og udbygget, og den aktuelle vision fremgår af seks såkaldte konceptpapirer, som konsortiet offentliggjorde i juli i år. Tilsammen fortæller de historien om, hvorfor man mener, at der skal sættes turbo på udviklingen af grøn energi i Nordsøen.

De seks kapitler beskriver klimaudfordringen for Nordsølandene og resten af Europa, om teknologierne i projektet og om diverse samfundsmæssige – herunder erhvervsmæssige – fordele ved projektet. Det handler også om den videre procesorganisation for projektet og endelig om en opfordring til nationale og europæiske aktører – både offentlige og private – om at engagere sig i det på mange måde epokegørende transnationale vindenergiprojekt i Nordsøen.

Hvis disse opfordringer bliver hørt, kan man ende med en lige så slagkraftig international organisation omkring udvikling af vindkraft i Nordsøen, som det er lykkedes Ruslands præsident, Vladimir Putin, at skabe omkring Gazproms udvinding af gas i Sibirien og salget af det i Europa gennem gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2.

Energianalytiker Henrik Thomsen fra Energinet er medlem af projektgruppen, og han fortæller, at de største udviklinger siden begyndelsen i 2017 er, at man i dag forestiller sig at etablere flere øer. Og at man samtidig så at sige har fået gas med ind i planen ved siden af vindmøllestrømmen, eftersom den hollandske systemoperatør på gasområdet, Gasunie, er blevet medlem af konsortiet – i øvrigt sammen med virksomheden Port of Rotterdam, Europas største havn.

”Når man kigger på elsiden, indeholder det ikke de helt store udfordringer. Det består jo af de kendte byggeklodser: vindmøller, transmissionskabler og så videre. Så er der det med at konstruere en ø. Det er nyt her, men det er set andre steder i verden. Så man kan sige, at den store udfordring er, at der bliver tale om meget store mængder el, som skal håndteres i det europæiske elsystem,” siger Thomsen.

Overskudsel skal lave gas

Af den nye projektbeskrivelse fremgår det, at man nu også ønsker at inkludere gasteknologien i det fremtidige grønne energisystem for Nordsøen. Dette betyder helt konkret, at det ikke ’kun’ er elektricitet, der skal kunne transmitteres fra de mange vindmølleparker i Nordsøen.

Nu undersøger man også, om det er muligt at etablere store elektrolyseanlæg på de kommende energiøer, sådan at man kan produceres brint, som så kan sendes i land. I det hele taget arbejder man på at gøre det såkaldte Power-to-X-koncept til en del af projektet. Power-to-X eller PtX er det overordnede begreb for en række processer, hvor man bruger strøm til at fremstille flydende eller gasformig energi eller kemikalier. Se boks under artiklen. Disse teknologier er ikke så veludviklede som elteknologierne, men det er givet, at det vil kunne forbedre forretningsmodellen ved havvindmølleparkerne, hvis man kan konvertere overskydende strøm til andre energiformer.

Denne teknologi har eksempelvis danske Ørsted, der er verdens største udvikler af havvindmølleparker, inkluderet i et bud, man gav på bygningen af de to havvindmølleparker Holland Coast South 3 og 4 i foråret. Selvom Ørsted ikke vandt denne opgave, viser det, at de store udviklere af vindmølleparker er interesserede i Power-to-X.

Verdensførende teknologi

Mens brint- og gasambitionerne i det nye konceptudspil i høj grad kommer fra de hollandske konsortiepartnere, har danske aktører i sagens natur stor viden om den allermest avancerede teknologi, når det gælder selve møllerne og de elektriske transmissionssystemer.

Her peger Michael Linnemann Pedersen på den viden, man har opbygget i forbindelse med projektet ved Kriegers Flak i Østersøen, hvor man både har etableret en såkaldt interconnector, der gør det muligt at sende strøm frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland og samtidig gjort det muligt, at en dansk og to tyske vindmølleparker kan ’aflevere’ deres strømproduktion på den samme linje.

”Kriegers Flak er i den forstand det mest avancerede anlæg i hele verden, og de erfaringer, vi har fået der, kan helt klart bruges i Nordsøen i fremtiden,” siger Linnemann Pedersen.

Disse interconnectorer, der gør det muligt at transmittere og handle elektricitet i store mængder landene imellem, er en helt central teknologi i den vision, som det dansk-hollandske Nordsøvindkonsortium fremlagde i juli. Vision bygger på en såkaldt hub and spoke-model, der ser ud som et cykelhjul med navet i midten og egerne, der spreder sig ud over territoriet.

Et sådant koncept bruges i mange logistiske sammenhænge, og det har den fordel, at det så at sige kan udvides med både nye nav og eger i det uendelige. Det er med andre ord modulært og skalérbart, hvilket er af stor vigtighed.

Den vision, konsortiet har skabt, kommer til at udvikle sig meget over tid. Den skal ifølge Linnemann Pedersen inkludere eksisterende infrastruktur, og det skal være sådan, at én stat eller en virksomhed i et hjørne kan lave selvstændige projekter, som kan kobles på.

Danmark står på spring

Dette kan meget nemt blive tilfældet i Danmark, hvor den nye regering i sit såkaldte ’forståelsespapir’ med støttepartierne specifikt nævner udviklingen af havvindmølleparkerne i Nordsøen og det konceptarbejde, som Energi og TenneT nu udfører i Nordsø-konsortiet.

Regeringen vil undersøge ”muligheden for, at Danmark sammen med Nordsølandene udarbejder en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte havvindpotentialet”. Og man vil ”afsøge muligheden for, at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø med minimum 10 GW tilkoblet”.

Dermed melder Danmarks klima- og energiminister Dan Jørgensen sammen med statsminister Mette Frederiksen sig som kandidater til at blive den første regering, der indvier en kunstig energiø i Nordsøen med alt, hvad det vil indebære af flatterende medieomtale.

En realistisk ambition, når man tager Danmarks samlede private og offentlige kompetencer inden for havvindmølleparker i betragtning. Danmark er verdensførende inden for produktion af vindmøller. Ørsted er verdens førende udvikler af havvindmølleparker. Statslige og lokale danske myndigheder har årtiers erfaring i at håndtere planlægning og godkendelse af havvindmølleparker. Esbjerg er en af verdens førende havne inden for offshore-vindteknologi. Og ikke mindst er banker, pensionskasser og kapitalfonde vilde efter at investere i projekterne.

Grøn overskudsstrøm bliver til brændsel og kemikalier

PtX er det nye sort i den grønne omstilling, som Energi- og Industridanmark står midt i.

Power-to-X, PtX, handler om at omdanne strøm til andre former for energi – for eksempel overskydende vindmøllestrøm, som via elektrolyse producerer brint eller syntetiske brændstoffer eller kemikalier. PtX kan dermed styrke rentabiliteten i for eksempel havvindmølleparker.

Danmarks statsejede operatør af el- og gastransmissionsnetværkene Energinet beskriver i en rapport fra foråret 2019, hvordan der i løbet af ganske kort tid er opstået en meget betydelig interesse for PtX-begrebet i Danmark, og hvordan man relativt hurtigt kan understøtte denne udvikling.

Store virksomheder som Maersk, SAS, Ørsted, Lego, Haldor Topsøe og flere andre er stærkt interesserede i at bruge PtX-produkter som erstatning for produkter baseret på olie. Her er en række eksempel på PtX-produkter.

  • Brint kan bruges direkte til varme og elproduktion i kraftvarmeværker, i transportsektoren som brændselsceller og som kemisk råvare på raffinaderier. Brint kan også blandes i naturgas. Brinten fremstilles ved elektrolyse af vand, der er et fælles første procestrin for fremstilling af nedenstående PtX-produkter.
  • Syntetisk metan. Kan fødes direkte ind i naturgasnettet og benyttes til samme formål som naturgas. Processen er ofte benævnt Power-to-Gas (PtG).
  • Syntetiske flydende brændstoffer som metanol, benzin, kerosén (jetbrændstof), diesel og gasolie. Kan benyttes til samme formål som tilsvarende fossile olieprodukter. Processen benævnes af og til som Power-to-Liquids (PtL).
  • Ammoniak er grundbestanddelen i kunstgødning. Ammoniak kan også bruges som energibærer for brint eller direkte som brændstof. Produktion kræver blot nitrogen/kvælstof direkte hentet fra luften. Siden indførelsen af CO2-reduktionsmål for international søfart i 2018 er der kommet stort momentum hos store aktører for at udvikle elektrolysebaseret ammoniak som et CO2-frit drivmiddel til søfart.

Kilde: PtX i Danmark før 2030, Energinet, april 2019

Forrige artikel Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant Næste artikel Du kan blive irrelevant som leder uden at opdage det Du kan blive irrelevant som leder uden at opdage det

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.