Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Vindkraft i Nordsøen står over for et voldsomt boom, som de fleste endnu ikke har forstået omfanget af.

I dag sørger havvindmølleparker i havet mellem Danmark, Norge, Tyskland, Holland, Belgien og Storbritannien for elektricitet til omkring 20 millioner husstande. I 2030 vil antallet af parker være vokset, så flere end 100 millioner europæere kan få strøm fra vindmøllerne, hvoraf de højeste i dag er lige så høje som de to piller, der bærer højbroen på Storebælt. I 2045 vil der i Nordsøen kunne produceres strøm til over 200 millioner europæere.

Denne udvikling vil blive en enorm forretning med investeringer, der i runde tal vil løbe op i omegnen af 750 milliarder kroner – svarende til 30-35 Storebæltsbroer – over de næste 25 år.

Den enorme udbygning i Nordsøen bliver en stor udfordring for de statsejede såkaldte systemoperatører, der har ansvaret for, at energinettene kan absorbere al den nye strøm, der helt bogstaveligt vil komme, som vinden blæser.

I Danmark varetages opgaven af Energinet, der har det danske finansministerium som ejer, mens opgaven i Tyskland og Holland varetages af det hollandske statsejede selskab TenneT, der har transmissionsansvaret for el i Holland og i næsten halvdelen af Tyskland.

Derfor har de to selskaber etableret konsortiet North Sea Wind Power Hub, hvor man har sat sig for at lave et bud på et teknologisk masterplan for det massive vindboom i Nordsøen.

”Vi kan se, at der vil blive produceret store mængder strøm i Nordsøen, og vi kender mange af de byggeklodser, der skal til. Men det er et meget stort projekt, hvor der er mange udfordringer i at få de forskellige sektorer koblet sammen og i at få det hele balanceret. Samtidig skal det hele gerne være skalérbart,” siger Michael Linnemann Pedersen, der er afdelingsleder for Systemperspektiv i Energinets afdeling for Elsystemansvar.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er der ingen grund til at tro, at der ikke vil være investorer til de mange vindmølleparker i Nordsøen.

”Der er en kæmpe interesse for at investere i havvindmølleparker. Efterspørgslen efter den slags investeringer vokser kraftigt. Og det er både pensionskasser, kapitalfonde og private virksomheder, der ønsker at investere i havvind,” siger Jacob Pedersen til Mandag Morgen.

”Det største megatrend på investeringsområdet er bæredygtighed, og når investorerne samtidig har svært ved at finde noget, hvor de kan få over 0,5 procent i afkast, så er det klart, at den slags lange, sikre infrastrukturinvesteringer som havvindmølleparker er populære,” siger Jacob Pedersen, hvis udtalelser ligger helt i tråd med indholdet i rapporten Financing and investment trends The European wind industry in 2018 fra brancheorganisation WindEurope.

En grøn europæisk gigant

North Sea Wind Power Hub-konsortiet blev etableret i 2017 og tiltrak sig fra begyndelsen stor international opmærksomhed med idéen om at etablere en såkaldt energiø i Nordsøen. Illustrationen af projektet med en grøn ø i et blå hav fuld af vindmøller og med både havn og landingsbane nåede langt videre end til tekniske fagtidsskrifter, eftersom både populæraviser og tv-stationer omtalte projektet, der også er populært i regeringskontorer i Danmark, Holland og Tyskland. Ikke mindst i Europa-Kommissionen sukker man efter konkrete projekter, der kan sætte fart på den grønne omstilling, som befolkningerne særligt i Nordvesteuropa efterspørger med stor kraft.

Siden 2017 er planen blevet konkretiseret og udbygget, og den aktuelle vision fremgår af seks såkaldte konceptpapirer, som konsortiet offentliggjorde i juli i år. Tilsammen fortæller de historien om, hvorfor man mener, at der skal sættes turbo på udviklingen af grøn energi i Nordsøen.

De seks kapitler beskriver klimaudfordringen for Nordsølandene og resten af Europa, om teknologierne i projektet og om diverse samfundsmæssige – herunder erhvervsmæssige – fordele ved projektet. Det handler også om den videre procesorganisation for projektet og endelig om en opfordring til nationale og europæiske aktører – både offentlige og private – om at engagere sig i det på mange måde epokegørende transnationale vindenergiprojekt i Nordsøen.

Hvis disse opfordringer bliver hørt, kan man ende med en lige så slagkraftig international organisation omkring udvikling af vindkraft i Nordsøen, som det er lykkedes Ruslands præsident, Vladimir Putin, at skabe omkring Gazproms udvinding af gas i Sibirien og salget af det i Europa gennem gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2.

Energianalytiker Henrik Thomsen fra Energinet er medlem af projektgruppen, og han fortæller, at de største udviklinger siden begyndelsen i 2017 er, at man i dag forestiller sig at etablere flere øer. Og at man samtidig så at sige har fået gas med ind i planen ved siden af vindmøllestrømmen, eftersom den hollandske systemoperatør på gasområdet, Gasunie, er blevet medlem af konsortiet – i øvrigt sammen med virksomheden Port of Rotterdam, Europas største havn.

”Når man kigger på elsiden, indeholder det ikke de helt store udfordringer. Det består jo af de kendte byggeklodser: vindmøller, transmissionskabler og så videre. Så er der det med at konstruere en ø. Det er nyt her, men det er set andre steder i verden. Så man kan sige, at den store udfordring er, at der bliver tale om meget store mængder el, som skal håndteres i det europæiske elsystem,” siger Thomsen.

Overskudsel skal lave gas

Af den nye projektbeskrivelse fremgår det, at man nu også ønsker at inkludere gasteknologien i det fremtidige grønne energisystem for Nordsøen. Dette betyder helt konkret, at det ikke ’kun’ er elektricitet, der skal kunne transmitteres fra de mange vindmølleparker i Nordsøen.

Nu undersøger man også, om det er muligt at etablere store elektrolyseanlæg på de kommende energiøer, sådan at man kan produceres brint, som så kan sendes i land. I det hele taget arbejder man på at gøre det såkaldte Power-to-X-koncept til en del af projektet. Power-to-X eller PtX er det overordnede begreb for en række processer, hvor man bruger strøm til at fremstille flydende eller gasformig energi eller kemikalier. Se boks under artiklen. Disse teknologier er ikke så veludviklede som elteknologierne, men det er givet, at det vil kunne forbedre forretningsmodellen ved havvindmølleparkerne, hvis man kan konvertere overskydende strøm til andre energiformer.

Denne teknologi har eksempelvis danske Ørsted, der er verdens største udvikler af havvindmølleparker, inkluderet i et bud, man gav på bygningen af de to havvindmølleparker Holland Coast South 3 og 4 i foråret. Selvom Ørsted ikke vandt denne opgave, viser det, at de store udviklere af vindmølleparker er interesserede i Power-to-X.

Verdensførende teknologi

Mens brint- og gasambitionerne i det nye konceptudspil i høj grad kommer fra de hollandske konsortiepartnere, har danske aktører i sagens natur stor viden om den allermest avancerede teknologi, når det gælder selve møllerne og de elektriske transmissionssystemer.

Her peger Michael Linnemann Pedersen på den viden, man har opbygget i forbindelse med projektet ved Kriegers Flak i Østersøen, hvor man både har etableret en såkaldt interconnector, der gør det muligt at sende strøm frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland og samtidig gjort det muligt, at en dansk og to tyske vindmølleparker kan ’aflevere’ deres strømproduktion på den samme linje.

”Kriegers Flak er i den forstand det mest avancerede anlæg i hele verden, og de erfaringer, vi har fået der, kan helt klart bruges i Nordsøen i fremtiden,” siger Linnemann Pedersen.

Disse interconnectorer, der gør det muligt at transmittere og handle elektricitet i store mængder landene imellem, er en helt central teknologi i den vision, som det dansk-hollandske Nordsøvindkonsortium fremlagde i juli. Vision bygger på en såkaldt hub and spoke-model, der ser ud som et cykelhjul med navet i midten og egerne, der spreder sig ud over territoriet.

Et sådant koncept bruges i mange logistiske sammenhænge, og det har den fordel, at det så at sige kan udvides med både nye nav og eger i det uendelige. Det er med andre ord modulært og skalérbart, hvilket er af stor vigtighed.

Den vision, konsortiet har skabt, kommer til at udvikle sig meget over tid. Den skal ifølge Linnemann Pedersen inkludere eksisterende infrastruktur, og det skal være sådan, at én stat eller en virksomhed i et hjørne kan lave selvstændige projekter, som kan kobles på.

Danmark står på spring

Dette kan meget nemt blive tilfældet i Danmark, hvor den nye regering i sit såkaldte ’forståelsespapir’ med støttepartierne specifikt nævner udviklingen af havvindmølleparkerne i Nordsøen og det konceptarbejde, som Energi og TenneT nu udfører i Nordsø-konsortiet.

Regeringen vil undersøge ”muligheden for, at Danmark sammen med Nordsølandene udarbejder en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte havvindpotentialet”. Og man vil ”afsøge muligheden for, at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø med minimum 10 GW tilkoblet”.

Dermed melder Danmarks klima- og energiminister Dan Jørgensen sammen med statsminister Mette Frederiksen sig som kandidater til at blive den første regering, der indvier en kunstig energiø i Nordsøen med alt, hvad det vil indebære af flatterende medieomtale.

En realistisk ambition, når man tager Danmarks samlede private og offentlige kompetencer inden for havvindmølleparker i betragtning. Danmark er verdensførende inden for produktion af vindmøller. Ørsted er verdens førende udvikler af havvindmølleparker. Statslige og lokale danske myndigheder har årtiers erfaring i at håndtere planlægning og godkendelse af havvindmølleparker. Esbjerg er en af verdens førende havne inden for offshore-vindteknologi. Og ikke mindst er banker, pensionskasser og kapitalfonde vilde efter at investere i projekterne.

Grøn overskudsstrøm bliver til brændsel og kemikalier

PtX er det nye sort i den grønne omstilling, som Energi- og Industridanmark står midt i.

Power-to-X, PtX, handler om at omdanne strøm til andre former for energi – for eksempel overskydende vindmøllestrøm, som via elektrolyse producerer brint eller syntetiske brændstoffer eller kemikalier. PtX kan dermed styrke rentabiliteten i for eksempel havvindmølleparker.

Danmarks statsejede operatør af el- og gastransmissionsnetværkene Energinet beskriver i en rapport fra foråret 2019, hvordan der i løbet af ganske kort tid er opstået en meget betydelig interesse for PtX-begrebet i Danmark, og hvordan man relativt hurtigt kan understøtte denne udvikling.

Store virksomheder som Maersk, SAS, Ørsted, Lego, Haldor Topsøe og flere andre er stærkt interesserede i at bruge PtX-produkter som erstatning for produkter baseret på olie. Her er en række eksempel på PtX-produkter.

  • Brint kan bruges direkte til varme og elproduktion i kraftvarmeværker, i transportsektoren som brændselsceller og som kemisk råvare på raffinaderier. Brint kan også blandes i naturgas. Brinten fremstilles ved elektrolyse af vand, der er et fælles første procestrin for fremstilling af nedenstående PtX-produkter.
  • Syntetisk metan. Kan fødes direkte ind i naturgasnettet og benyttes til samme formål som naturgas. Processen er ofte benævnt Power-to-Gas (PtG).
  • Syntetiske flydende brændstoffer som metanol, benzin, kerosén (jetbrændstof), diesel og gasolie. Kan benyttes til samme formål som tilsvarende fossile olieprodukter. Processen benævnes af og til som Power-to-Liquids (PtL).
  • Ammoniak er grundbestanddelen i kunstgødning. Ammoniak kan også bruges som energibærer for brint eller direkte som brændstof. Produktion kræver blot nitrogen/kvælstof direkte hentet fra luften. Siden indførelsen af CO2-reduktionsmål for international søfart i 2018 er der kommet stort momentum hos store aktører for at udvikle elektrolysebaseret ammoniak som et CO2-frit drivmiddel til søfart.

Kilde: PtX i Danmark før 2030, Energinet, april 2019

Forrige artikel Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant Næste artikel Du kan blive irrelevant som leder uden at opdage det Du kan blive irrelevant som leder uden at opdage det

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.