Vindkraft i Nordsøen står over for et voldsomt boom, som de fleste endnu ikke har forstået omfanget af.

I dag sørger havvindmølleparker i havet mellem Danmark, Norge, Tyskland, Holland, Belgien og Storbritannien for elektricitet til omkring 20 millioner husstande. I 2030 vil antallet af parker være vokset, så flere end 100 millioner europæere kan få strøm fra vindmøllerne, hvoraf de højeste i dag er lige så høje som de to piller, der bærer højbroen på Storebælt. I 2045 vil der i Nordsøen kunne produceres strøm til over 200 millioner europæere.

Denne udvikling vil blive en enorm forretning med investeringer, der i runde tal vil løbe op i omegnen af 750 milliarder kroner – svarende til 30-35 Storebæltsbroer – over de næste 25 år.

Den enorme udbygning i Nordsøen bliver en stor udfordring for de statsejede såkaldte systemoperatører, der har ansvaret for, at energinettene kan absorbere al den nye strøm, der helt bogstaveligt vil komme, som vinden blæser.

I Danmark varetages opgaven af Energinet, der har det danske finansministerium som ejer, mens opgaven i Tyskland og Holland varetages af det hollandske statsejede selskab TenneT, der har transmissionsansvaret for el i Holland og i næsten halvdelen af Tyskland.

Derfor har de to selskaber etableret konsortiet North Sea Wind Power Hub, hvor man har sat sig for at lave et bud på et teknologisk masterplan for det massive vindboom i Nordsøen.

”Vi kan se, at der vil blive produceret store mængder strøm i Nordsøen, og vi kender mange af de byggeklodser, der skal til. Men det er et meget stort projekt, hvor der er mange udfordringer i at få de forskellige sektorer koblet sammen og i at få det hele balanceret. Samtidig skal det hele gerne være skalérbart,” siger Michael Linnemann Pedersen, der er afdelingsleder for Systemperspektiv i Energinets afdeling for Elsystemansvar.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er der ingen grund til at tro, at der ikke vil være investorer til de mange vindmølleparker i Nordsøen.

”Der er en kæmpe interesse for at investere i havvindmølleparker. Efterspørgslen efter den slags investeringer vokser kraftigt. Og det er både pensionskasser, kapitalfonde og private virksomheder, der ønsker at investere i havvind,” siger Jacob Pedersen til Mandag Morgen.

”Det største megatrend på investeringsområdet er bæredygtighed, og når investorerne samtidig har svært ved at finde noget, hvor de kan få over 0,5 procent i afkast, så er det klart, at den slags lange, sikre infrastrukturinvesteringer som havvindmølleparker er populære,” siger Jacob Pedersen, hvis udtalelser ligger helt i tråd med indholdet i rapporten Financing and investment trends The European wind industry in 2018 fra brancheorganisation WindEurope.

En grøn europæisk gigant

North Sea Wind Power Hub-konsortiet blev etableret i 2017 og tiltrak sig fra begyndelsen stor international opmærksomhed med idéen om at etablere en såkaldt energiø i Nordsøen. Illustrationen af projektet med en grøn ø i et blå hav fuld af vindmøller og med både havn og landingsbane nåede langt videre end til tekniske fagtidsskrifter, eftersom både populæraviser og tv-stationer omtalte projektet, der også er populært i regeringskontorer i Danmark, Holland og Tyskland. Ikke mindst i Europa-Kommissionen sukker man efter konkrete projekter, der kan sætte fart på den grønne omstilling, som befolkningerne særligt i Nordvesteuropa efterspørger med stor kraft.

Siden 2017 er planen blevet konkretiseret og udbygget, og den aktuelle vision fremgår af seks såkaldte konceptpapirer, som konsortiet offentliggjorde i juli i år. Tilsammen fortæller de historien om, hvorfor man mener, at der skal sættes turbo på udviklingen af grøn energi i Nordsøen.

De seks kapitler beskriver klimaudfordringen for Nordsølandene og resten af Europa, om teknologierne i projektet og om diverse samfundsmæssige – herunder erhvervsmæssige – fordele ved projektet. Det handler også om den videre procesorganisation for projektet og endelig om en opfordring til nationale og europæiske aktører – både offentlige og private – om at engagere sig i det på mange måde epokegørende transnationale vindenergiprojekt i Nordsøen.

Hvis disse opfordringer bliver hørt, kan man ende med en lige så slagkraftig international organisation omkring udvikling af vindkraft i Nordsøen, som det er lykkedes Ruslands præsident, Vladimir Putin, at skabe omkring Gazproms udvinding af gas i Sibirien og salget af det i Europa gennem gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2.

Energianalytiker Henrik Thomsen fra Energinet er medlem af projektgruppen, og han fortæller, at de største udviklinger siden begyndelsen i 2017 er, at man i dag forestiller sig at etablere flere øer. Og at man samtidig så at sige har fået gas med ind i planen ved siden af vindmøllestrømmen, eftersom den hollandske systemoperatør på gasområdet, Gasunie, er blevet medlem af konsortiet – i øvrigt sammen med virksomheden Port of Rotterdam, Europas største havn.

”Når man kigger på elsiden, indeholder det ikke de helt store udfordringer. Det består jo af de kendte byggeklodser: vindmøller, transmissionskabler og så videre. Så er der det med at konstruere en ø. Det er nyt her, men det er set andre steder i verden. Så man kan sige, at den store udfordring er, at der bliver tale om meget store mængder el, som skal håndteres i det europæiske elsystem,” siger Thomsen.

Overskudsel skal lave gas

Af den nye projektbeskrivelse fremgår det, at man nu også ønsker at inkludere gasteknologien i det fremtidige grønne energisystem for Nordsøen. Dette betyder helt konkret, at det ikke ’kun’ er elektricitet, der skal kunne transmitteres fra de mange vindmølleparker i Nordsøen.

Nu undersøger man også, om det er muligt at etablere store elektrolyseanlæg på de kommende energiøer, sådan at man kan produceres brint, som så kan sendes i land. I det hele taget arbejder man på at gøre det såkaldte Power-to-X-koncept til en del af projektet. Power-to-X eller PtX er det overordnede begreb for en række processer, hvor man bruger strøm til at fremstille flydende eller gasformig energi eller kemikalier. Se boks under artiklen. Disse teknologier er ikke så veludviklede som elteknologierne, men det er givet, at det vil kunne forbedre forretningsmodellen ved havvindmølleparkerne, hvis man kan konvertere overskydende strøm til andre energiformer.

Denne teknologi har eksempelvis danske Ørsted, der er verdens største udvikler af havvindmølleparker, inkluderet i et bud, man gav på bygningen af de to havvindmølleparker Holland Coast South 3 og 4 i foråret. Selvom Ørsted ikke vandt denne opgave, viser det, at de store udviklere af vindmølleparker er interesserede i Power-to-X.

Verdensførende teknologi

Mens brint- og gasambitionerne i det nye konceptudspil i høj grad kommer fra de hollandske konsortiepartnere, har danske aktører i sagens natur stor viden om den allermest avancerede teknologi, når det gælder selve møllerne og de elektriske transmissionssystemer.

Her peger Michael Linnemann Pedersen på den viden, man har opbygget i forbindelse med projektet ved Kriegers Flak i Østersøen, hvor man både har etableret en såkaldt interconnector, der gør det muligt at sende strøm frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland og samtidig gjort det muligt, at en dansk og to tyske vindmølleparker kan ’aflevere’ deres strømproduktion på den samme linje.

”Kriegers Flak er i den forstand det mest avancerede anlæg i hele verden, og de erfaringer, vi har fået der, kan helt klart bruges i Nordsøen i fremtiden,” siger Linnemann Pedersen.

Disse interconnectorer, der gør det muligt at transmittere og handle elektricitet i store mængder landene imellem, er en helt central teknologi i den vision, som det dansk-hollandske Nordsøvindkonsortium fremlagde i juli. Vision bygger på en såkaldt hub and spoke-model, der ser ud som et cykelhjul med navet i midten og egerne, der spreder sig ud over territoriet.

Et sådant koncept bruges i mange logistiske sammenhænge, og det har den fordel, at det så at sige kan udvides med både nye nav og eger i det uendelige. Det er med andre ord modulært og skalérbart, hvilket er af stor vigtighed.

Den vision, konsortiet har skabt, kommer til at udvikle sig meget over tid. Den skal ifølge Linnemann Pedersen inkludere eksisterende infrastruktur, og det skal være sådan, at én stat eller en virksomhed i et hjørne kan lave selvstændige projekter, som kan kobles på.

Danmark står på spring

Dette kan meget nemt blive tilfældet i Danmark, hvor den nye regering i sit såkaldte ’forståelsespapir’ med støttepartierne specifikt nævner udviklingen af havvindmølleparkerne i Nordsøen og det konceptarbejde, som Energi og TenneT nu udfører i Nordsø-konsortiet.

Regeringen vil undersøge ”muligheden for, at Danmark sammen med Nordsølandene udarbejder en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte havvindpotentialet”. Og man vil ”afsøge muligheden for, at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø med minimum 10 GW tilkoblet”.

Dermed melder Danmarks klima- og energiminister Dan Jørgensen sammen med statsminister Mette Frederiksen sig som kandidater til at blive den første regering, der indvier en kunstig energiø i Nordsøen med alt, hvad det vil indebære af flatterende medieomtale.

En realistisk ambition, når man tager Danmarks samlede private og offentlige kompetencer inden for havvindmølleparker i betragtning. Danmark er verdensførende inden for produktion af vindmøller. Ørsted er verdens førende udvikler af havvindmølleparker. Statslige og lokale danske myndigheder har årtiers erfaring i at håndtere planlægning og godkendelse af havvindmølleparker. Esbjerg er en af verdens førende havne inden for offshore-vindteknologi. Og ikke mindst er banker, pensionskasser og kapitalfonde vilde efter at investere i projekterne.