Danmark rutsjer ned ad iværksætter-ranglisten

Verdens bedste iværksætternation er for tredje år i træk USA ifølge Global Entrepreneurship Index 2017. Danmark er rutsjet ned ad opgørelsen og vurderingen er, at vi tilmed er dårligt rustet i forhold til fremtidig vækst.

MM Special: Mens vi venter på iværksætterboomet

Helt overordnet klarer Danmark det stadig ganske godt som iværksætternation, når man måler på hele det danske iværksættermiljø i et globalt perspektiv.

Ifølge 2017-udgaven af Global Entrepreneurship Index (GEI), som bygger på data for 14 forskellige parametre, indtager Danmark en samlet femteplads med en GEI-score på 74,1 pct. blandt de 137 lande, som er kortlagt. Se figur 1 og 2.

Vi er tilmed nr. 1 i verden, når det gælder parameteret for ’iværksætterfærdigheder’, som dækker over alt fra startup-muligheder, adgang til ny teknologi, menneskelige kompetencer og konkurrenceevne. Med andre ord er der herhjemme gode vilkår for at starte virksomheder, og desuden står Danmark stærkt i forhold til hurtigt at inddrage ny teknologi og adgang til menneskelig kapital og talent.

Men dykker man ned i de 14 parametre, som danner grundlaget for den samlede kortlægning af iværksætterøkosystemerne i de 137 lande, er vi dog rykket en plads ned. Og Danmark klarer sig forholdsvis ringe, når det gælder sammenhængen mellem evnen til at skabe digitale virksomheder og BNP.

Her halter vi bagefter både USA, Canada, Israel, Estland og Storbritannien. Vurderingen er endda, at Danmark sammen med Holland og Sverige vil opnå en endnu lavere GEI-score i fremtiden, hvis der ikke fokuseres yderligere på innovation inden for de digitale områder. Gør vi ikke noget, så rykker vi altså yderligere tilbage.

Tendensen hænger sammen med, at Danmark scorer lavt på parameteret ’høj vækst’, der måler en kombination af forventninger til fremtiden, risikovillig venturekapital og virksomheders muligheder for at efterleve deres forretningsstrategi.

USA er bedste iværksætternation

Figur 1 | Forstør   Luk

Note1 — Global Entreprenuership Index (GEI) laves hvert år af The Global Entreprenuership and Development Institute i Washington. Hvert lands præstation måles op imod de i alt 137 medvirkende lande, hvilket giver et billede af iværksættermiljø og -vilkår i de enkelte lande, men også hvordan landene håndterer iværksætteri i et globalt perspektiv. GEDI’s årlige indeks bygger på en blanding af individuelle mål samt institutionelle mål.
Kilde — The Global Entrepreneurship Index 2017.

Det er samtidig Global Entrepeneurship and Development Institutes vurdering, at hvis ellers Danmark er i stand til at øge den samlede score på Global Entrepreneurship Index med blot 10 pct., ville det give en stigning i vores BNP på 41,77 mia. dollar – svarende til ca. 265 mia. kr.

Ser man på det samlede indeks, så fastholder USA sin dukseplads, som så mange gange før. Derefter følger Schweiz, som overrasker med et gevaldigt hop fra en ottendeplads i 2016.

Fremgangen skyldes flere centrale faktorer. Blandt andet klarer Schweiz sig nu langt bedre på det såkaldte aspirationsindeks med meget stærke resultater i højvækstvirksomheder og inden for produkt- og procesinnovation. Derudover er Sverige rykket frem til en fjerdeplads og har altså overhalet Danmark.

Danmark i top på 6 parametre

Figur 2 | Forstør   Luk

Kilde: The Global Entrepreneurship Index 2017.

Værd at bemærke er det, at Danmark faktisk i 2008 lå helt i top med en rekordhøj GEI-score på 84,6 pct. I årene efter raslede vi dog ned ad listen og endte med en score på 72,5 pct. i 2014 svarende til en tilbagegang på godt 14 pct. på mindre end et halvt årti.

Danmarks tilbagegang betegnes i øvrigt som “den største nedtur”, som Global Entrepreneurship Index nogensinde har observeret for en af de ti højest rangerede nationer i verden. Året efter i 2015 fortsatte nedturen, hvor Danmark endte med en score på 71,4 pct.

Resultatet for 2017 er en anelse over de værste målinger i nyere tid, men med en advarsel om, at Danmark ikke står så stærkt rustet, som vi kunne.

Sværere at starte virksomhed i Danmark

Figur 3 | Forstør   Luk

I Verdensbankens årlige opgørelse ‘Doing Business 2017’ er Danmark gået tilbage på stort set alle parametre. Baseret på de 10 parametre, som indgår i opgørelsen, ligger vi dog samlet set på en 3. plads. Men bemærk, at indekset ikke siger noget om, hvorvidt det er en god investering at starte virksomhed i Danmark, ligesom det hverken inkluderer løn- eller kapitalomkostninger. Danmark ligger tillige ringe, når det gælder håndtering af kontrakter.

Kilde: Verdensbanken.

Under 50 pct. lever mere end 5 år

Figur 4 | Forstør   Luk

Andelen af iværksættervirksomheder udgør knap 10 pct. af det samlede virksomhedslandskab herhjemme. Det er hverken en speciel høj eller lav andel sammenlignet med andre lande, og det samme gælder for danske virksomheders overlevelsesrate fem år efter, at de blev etableret. Blandt alle nystartede virksomheder i 2009 var færre end 50 pct. stadig aktive 5 år senere. Dermed ligger Danmark midt i det europæiske landskab på begge parametre.

Kilde: Fonden for Entreprenørskab.

Langt færre iværksættere

Figur 5 | Forstør   Luk

Antallet af iværksættervirksomheder i Danmark nåede i 2007 op på godt 24.400. Så kom finanskrisen og antallet af iværksættere faldt kraftigt på få år. Efterfølgende er det ikke lykkedes at komme op på tidligere tiders niveau, viser tal fra Danmarks Statistisk Iværksætterdatabase. Bunden blev nået i 2009 med godt 16.000 iværksættervirksomheder. Danmarks Statistik har kun målt til og med 2014, hvor antallet sneg sig op på godt 19.000 – altså nogenlunde samme antal som i både 2001 og 2004.

Kilde: Danmarks Statistik.

Halvering af nye højvækstvirksomheder

Figur 6 | Forstør   Luk

Antallet af danske vækstvirksomheder er mere end halveret i nyere tid. Faldet har tilmed været støt i nyere tid, viser seneste tal fra Danmarks Statistik. Dermed bliver der skabt stadig færre danske højvækstvirksomheder – de såkaldte gazeller. Gazeller er virksomheder, der er op til fem år gamle, og som har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden og en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode.

Kilde: Danmarks Statistik.

Forrige artikel Her er de dyreste og billigste pensionsselskaber Her er de dyreste og billigste pensionsselskaber Næste artikel Iværksætterstjerne: Vi prikker hul på danskerne tryghedsboble Iværksætterstjerne: Vi prikker hul på danskerne tryghedsboble

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.