Danmark rutsjer ned ad iværksætter-ranglisten

Verdens bedste iværksætternation er for tredje år i træk USA ifølge Global Entrepreneurship Index 2017. Danmark er rutsjet ned ad opgørelsen og vurderingen er, at vi tilmed er dårligt rustet i forhold til fremtidig vækst.

MM Special: Mens vi venter på iværksætterboomet

Helt overordnet klarer Danmark det stadig ganske godt som iværksætternation, når man måler på hele det danske iværksættermiljø i et globalt perspektiv.

Ifølge 2017-udgaven af Global Entrepreneurship Index (GEI), som bygger på data for 14 forskellige parametre, indtager Danmark en samlet femteplads med en GEI-score på 74,1 pct. blandt de 137 lande, som er kortlagt. Se figur 1 og 2.

Vi er tilmed nr. 1 i verden, når det gælder parameteret for ’iværksætterfærdigheder’, som dækker over alt fra startup-muligheder, adgang til ny teknologi, menneskelige kompetencer og konkurrenceevne. Med andre ord er der herhjemme gode vilkår for at starte virksomheder, og desuden står Danmark stærkt i forhold til hurtigt at inddrage ny teknologi og adgang til menneskelig kapital og talent.

Men dykker man ned i de 14 parametre, som danner grundlaget for den samlede kortlægning af iværksætterøkosystemerne i de 137 lande, er vi dog rykket en plads ned. Og Danmark klarer sig forholdsvis ringe, når det gælder sammenhængen mellem evnen til at skabe digitale virksomheder og BNP.

Her halter vi bagefter både USA, Canada, Israel, Estland og Storbritannien. Vurderingen er endda, at Danmark sammen med Holland og Sverige vil opnå en endnu lavere GEI-score i fremtiden, hvis der ikke fokuseres yderligere på innovation inden for de digitale områder. Gør vi ikke noget, så rykker vi altså yderligere tilbage.

Tendensen hænger sammen med, at Danmark scorer lavt på parameteret ’høj vækst’, der måler en kombination af forventninger til fremtiden, risikovillig venturekapital og virksomheders muligheder for at efterleve deres forretningsstrategi.

USA er bedste iværksætternation

Figur 1 | Forstør   Luk

Note1 — Global Entreprenuership Index (GEI) laves hvert år af The Global Entreprenuership and Development Institute i Washington. Hvert lands præstation måles op imod de i alt 137 medvirkende lande, hvilket giver et billede af iværksættermiljø og -vilkår i de enkelte lande, men også hvordan landene håndterer iværksætteri i et globalt perspektiv. GEDI’s årlige indeks bygger på en blanding af individuelle mål samt institutionelle mål.
Kilde — The Global Entrepreneurship Index 2017.

Det er samtidig Global Entrepeneurship and Development Institutes vurdering, at hvis ellers Danmark er i stand til at øge den samlede score på Global Entrepreneurship Index med blot 10 pct., ville det give en stigning i vores BNP på 41,77 mia. dollar – svarende til ca. 265 mia. kr.

Ser man på det samlede indeks, så fastholder USA sin dukseplads, som så mange gange før. Derefter følger Schweiz, som overrasker med et gevaldigt hop fra en ottendeplads i 2016.

Fremgangen skyldes flere centrale faktorer. Blandt andet klarer Schweiz sig nu langt bedre på det såkaldte aspirationsindeks med meget stærke resultater i højvækstvirksomheder og inden for produkt- og procesinnovation. Derudover er Sverige rykket frem til en fjerdeplads og har altså overhalet Danmark.

Danmark i top på 6 parametre

Figur 2 | Forstør   Luk

Kilde: The Global Entrepreneurship Index 2017.

Værd at bemærke er det, at Danmark faktisk i 2008 lå helt i top med en rekordhøj GEI-score på 84,6 pct. I årene efter raslede vi dog ned ad listen og endte med en score på 72,5 pct. i 2014 svarende til en tilbagegang på godt 14 pct. på mindre end et halvt årti.

Danmarks tilbagegang betegnes i øvrigt som “den største nedtur”, som Global Entrepreneurship Index nogensinde har observeret for en af de ti højest rangerede nationer i verden. Året efter i 2015 fortsatte nedturen, hvor Danmark endte med en score på 71,4 pct.

Resultatet for 2017 er en anelse over de værste målinger i nyere tid, men med en advarsel om, at Danmark ikke står så stærkt rustet, som vi kunne.

Sværere at starte virksomhed i Danmark

Figur 3 | Forstør   Luk

I Verdensbankens årlige opgørelse ‘Doing Business 2017’ er Danmark gået tilbage på stort set alle parametre. Baseret på de 10 parametre, som indgår i opgørelsen, ligger vi dog samlet set på en 3. plads. Men bemærk, at indekset ikke siger noget om, hvorvidt det er en god investering at starte virksomhed i Danmark, ligesom det hverken inkluderer løn- eller kapitalomkostninger. Danmark ligger tillige ringe, når det gælder håndtering af kontrakter.

Kilde: Verdensbanken.

Under 50 pct. lever mere end 5 år

Figur 4 | Forstør   Luk

Andelen af iværksættervirksomheder udgør knap 10 pct. af det samlede virksomhedslandskab herhjemme. Det er hverken en speciel høj eller lav andel sammenlignet med andre lande, og det samme gælder for danske virksomheders overlevelsesrate fem år efter, at de blev etableret. Blandt alle nystartede virksomheder i 2009 var færre end 50 pct. stadig aktive 5 år senere. Dermed ligger Danmark midt i det europæiske landskab på begge parametre.

Kilde: Fonden for Entreprenørskab.

Langt færre iværksættere

Figur 5 | Forstør   Luk

Antallet af iværksættervirksomheder i Danmark nåede i 2007 op på godt 24.400. Så kom finanskrisen og antallet af iværksættere faldt kraftigt på få år. Efterfølgende er det ikke lykkedes at komme op på tidligere tiders niveau, viser tal fra Danmarks Statistisk Iværksætterdatabase. Bunden blev nået i 2009 med godt 16.000 iværksættervirksomheder. Danmarks Statistik har kun målt til og med 2014, hvor antallet sneg sig op på godt 19.000 – altså nogenlunde samme antal som i både 2001 og 2004.

Kilde: Danmarks Statistik.

Halvering af nye højvækstvirksomheder

Figur 6 | Forstør   Luk

Antallet af danske vækstvirksomheder er mere end halveret i nyere tid. Faldet har tilmed været støt i nyere tid, viser seneste tal fra Danmarks Statistik. Dermed bliver der skabt stadig færre danske højvækstvirksomheder – de såkaldte gazeller. Gazeller er virksomheder, der er op til fem år gamle, og som har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden og en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode.

Kilde: Danmarks Statistik.

Forrige artikel Her er de dyreste og billigste pensionsselskaber Her er de dyreste og billigste pensionsselskaber Næste artikel Iværksætterstjerne: Vi prikker hul på danskerne tryghedsboble Iværksætterstjerne: Vi prikker hul på danskerne tryghedsboble

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.