Danmark rutsjer ned ad iværksætter-ranglisten

Verdens bedste iværksætternation er for tredje år i træk USA ifølge Global Entrepreneurship Index 2017. Danmark er rutsjet ned ad opgørelsen og vurderingen er, at vi tilmed er dårligt rustet i forhold til fremtidig vækst.

MM Special: Mens vi venter på iværksætterboomet

Helt overordnet klarer Danmark det stadig ganske godt som iværksætternation, når man måler på hele det danske iværksættermiljø i et globalt perspektiv.

Ifølge 2017-udgaven af Global Entrepreneurship Index (GEI), som bygger på data for 14 forskellige parametre, indtager Danmark en samlet femteplads med en GEI-score på 74,1 pct. blandt de 137 lande, som er kortlagt. Se figur 1 og 2.

Vi er tilmed nr. 1 i verden, når det gælder parameteret for ’iværksætterfærdigheder’, som dækker over alt fra startup-muligheder, adgang til ny teknologi, menneskelige kompetencer og konkurrenceevne. Med andre ord er der herhjemme gode vilkår for at starte virksomheder, og desuden står Danmark stærkt i forhold til hurtigt at inddrage ny teknologi og adgang til menneskelig kapital og talent.

Men dykker man ned i de 14 parametre, som danner grundlaget for den samlede kortlægning af iværksætterøkosystemerne i de 137 lande, er vi dog rykket en plads ned. Og Danmark klarer sig forholdsvis ringe, når det gælder sammenhængen mellem evnen til at skabe digitale virksomheder og BNP.

Her halter vi bagefter både USA, Canada, Israel, Estland og Storbritannien. Vurderingen er endda, at Danmark sammen med Holland og Sverige vil opnå en endnu lavere GEI-score i fremtiden, hvis der ikke fokuseres yderligere på innovation inden for de digitale områder. Gør vi ikke noget, så rykker vi altså yderligere tilbage.

Tendensen hænger sammen med, at Danmark scorer lavt på parameteret ’høj vækst’, der måler en kombination af forventninger til fremtiden, risikovillig venturekapital og virksomheders muligheder for at efterleve deres forretningsstrategi.

USA er bedste iværksætternation

Figur 1 | Forstør   Luk

Note1 — Global Entreprenuership Index (GEI) laves hvert år af The Global Entreprenuership and Development Institute i Washington. Hvert lands præstation måles op imod de i alt 137 medvirkende lande, hvilket giver et billede af iværksættermiljø og -vilkår i de enkelte lande, men også hvordan landene håndterer iværksætteri i et globalt perspektiv. GEDI’s årlige indeks bygger på en blanding af individuelle mål samt institutionelle mål.
Kilde — The Global Entrepreneurship Index 2017.

Det er samtidig Global Entrepeneurship and Development Institutes vurdering, at hvis ellers Danmark er i stand til at øge den samlede score på Global Entrepreneurship Index med blot 10 pct., ville det give en stigning i vores BNP på 41,77 mia. dollar – svarende til ca. 265 mia. kr.

Ser man på det samlede indeks, så fastholder USA sin dukseplads, som så mange gange før. Derefter følger Schweiz, som overrasker med et gevaldigt hop fra en ottendeplads i 2016.

Fremgangen skyldes flere centrale faktorer. Blandt andet klarer Schweiz sig nu langt bedre på det såkaldte aspirationsindeks med meget stærke resultater i højvækstvirksomheder og inden for produkt- og procesinnovation. Derudover er Sverige rykket frem til en fjerdeplads og har altså overhalet Danmark.

Danmark i top på 6 parametre

Figur 2 | Forstør   Luk

Kilde: The Global Entrepreneurship Index 2017.

Værd at bemærke er det, at Danmark faktisk i 2008 lå helt i top med en rekordhøj GEI-score på 84,6 pct. I årene efter raslede vi dog ned ad listen og endte med en score på 72,5 pct. i 2014 svarende til en tilbagegang på godt 14 pct. på mindre end et halvt årti.

Danmarks tilbagegang betegnes i øvrigt som “den største nedtur”, som Global Entrepreneurship Index nogensinde har observeret for en af de ti højest rangerede nationer i verden. Året efter i 2015 fortsatte nedturen, hvor Danmark endte med en score på 71,4 pct.

Resultatet for 2017 er en anelse over de værste målinger i nyere tid, men med en advarsel om, at Danmark ikke står så stærkt rustet, som vi kunne.

Sværere at starte virksomhed i Danmark

Figur 3 | Forstør   Luk

I Verdensbankens årlige opgørelse ‘Doing Business 2017’ er Danmark gået tilbage på stort set alle parametre. Baseret på de 10 parametre, som indgår i opgørelsen, ligger vi dog samlet set på en 3. plads. Men bemærk, at indekset ikke siger noget om, hvorvidt det er en god investering at starte virksomhed i Danmark, ligesom det hverken inkluderer løn- eller kapitalomkostninger. Danmark ligger tillige ringe, når det gælder håndtering af kontrakter.

Kilde: Verdensbanken.

Under 50 pct. lever mere end 5 år

Figur 4 | Forstør   Luk

Andelen af iværksættervirksomheder udgør knap 10 pct. af det samlede virksomhedslandskab herhjemme. Det er hverken en speciel høj eller lav andel sammenlignet med andre lande, og det samme gælder for danske virksomheders overlevelsesrate fem år efter, at de blev etableret. Blandt alle nystartede virksomheder i 2009 var færre end 50 pct. stadig aktive 5 år senere. Dermed ligger Danmark midt i det europæiske landskab på begge parametre.

Kilde: Fonden for Entreprenørskab.

Langt færre iværksættere

Figur 5 | Forstør   Luk

Antallet af iværksættervirksomheder i Danmark nåede i 2007 op på godt 24.400. Så kom finanskrisen og antallet af iværksættere faldt kraftigt på få år. Efterfølgende er det ikke lykkedes at komme op på tidligere tiders niveau, viser tal fra Danmarks Statistisk Iværksætterdatabase. Bunden blev nået i 2009 med godt 16.000 iværksættervirksomheder. Danmarks Statistik har kun målt til og med 2014, hvor antallet sneg sig op på godt 19.000 – altså nogenlunde samme antal som i både 2001 og 2004.

Kilde: Danmarks Statistik.

Halvering af nye højvækstvirksomheder

Figur 6 | Forstør   Luk

Antallet af danske vækstvirksomheder er mere end halveret i nyere tid. Faldet har tilmed været støt i nyere tid, viser seneste tal fra Danmarks Statistik. Dermed bliver der skabt stadig færre danske højvækstvirksomheder – de såkaldte gazeller. Gazeller er virksomheder, der er op til fem år gamle, og som har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden og en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode.

Kilde: Danmarks Statistik.

Forrige artikel Her er de dyreste og billigste pensionsselskaber Her er de dyreste og billigste pensionsselskaber Næste artikel Iværksætterstjerne: Vi prikker hul på danskerne tryghedsboble Iværksætterstjerne: Vi prikker hul på danskerne tryghedsboble

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.