Danmark rutsjer ned ad iværksætter-ranglisten

Verdens bedste iværksætternation er for tredje år i træk USA ifølge Global Entrepreneurship Index 2017. Danmark er rutsjet ned ad opgørelsen og vurderingen er, at vi tilmed er dårligt rustet i forhold til fremtidig vækst.

MM Special: Mens vi venter på iværksætterboomet

Helt overordnet klarer Danmark det stadig ganske godt som iværksætternation, når man måler på hele det danske iværksættermiljø i et globalt perspektiv.

Ifølge 2017-udgaven af Global Entrepreneurship Index (GEI), som bygger på data for 14 forskellige parametre, indtager Danmark en samlet femteplads med en GEI-score på 74,1 pct. blandt de 137 lande, som er kortlagt. Se figur 1 og 2.

Vi er tilmed nr. 1 i verden, når det gælder parameteret for ’iværksætterfærdigheder’, som dækker over alt fra startup-muligheder, adgang til ny teknologi, menneskelige kompetencer og konkurrenceevne. Med andre ord er der herhjemme gode vilkår for at starte virksomheder, og desuden står Danmark stærkt i forhold til hurtigt at inddrage ny teknologi og adgang til menneskelig kapital og talent.

Men dykker man ned i de 14 parametre, som danner grundlaget for den samlede kortlægning af iværksætterøkosystemerne i de 137 lande, er vi dog rykket en plads ned. Og Danmark klarer sig forholdsvis ringe, når det gælder sammenhængen mellem evnen til at skabe digitale virksomheder og BNP.

Her halter vi bagefter både USA, Canada, Israel, Estland og Storbritannien. Vurderingen er endda, at Danmark sammen med Holland og Sverige vil opnå en endnu lavere GEI-score i fremtiden, hvis der ikke fokuseres yderligere på innovation inden for de digitale områder. Gør vi ikke noget, så rykker vi altså yderligere tilbage.

Tendensen hænger sammen med, at Danmark scorer lavt på parameteret ’høj vækst’, der måler en kombination af forventninger til fremtiden, risikovillig venturekapital og virksomheders muligheder for at efterleve deres forretningsstrategi.

USA er bedste iværksætternation

Figur 1 | Forstør   Luk

Note1 — Global Entreprenuership Index (GEI) laves hvert år af The Global Entreprenuership and Development Institute i Washington. Hvert lands præstation måles op imod de i alt 137 medvirkende lande, hvilket giver et billede af iværksættermiljø og -vilkår i de enkelte lande, men også hvordan landene håndterer iværksætteri i et globalt perspektiv. GEDI’s årlige indeks bygger på en blanding af individuelle mål samt institutionelle mål.
Kilde — The Global Entrepreneurship Index 2017.

Det er samtidig Global Entrepeneurship and Development Institutes vurdering, at hvis ellers Danmark er i stand til at øge den samlede score på Global Entrepreneurship Index med blot 10 pct., ville det give en stigning i vores BNP på 41,77 mia. dollar – svarende til ca. 265 mia. kr.

Ser man på det samlede indeks, så fastholder USA sin dukseplads, som så mange gange før. Derefter følger Schweiz, som overrasker med et gevaldigt hop fra en ottendeplads i 2016.

Fremgangen skyldes flere centrale faktorer. Blandt andet klarer Schweiz sig nu langt bedre på det såkaldte aspirationsindeks med meget stærke resultater i højvækstvirksomheder og inden for produkt- og procesinnovation. Derudover er Sverige rykket frem til en fjerdeplads og har altså overhalet Danmark.

Danmark i top på 6 parametre

Figur 2 | Forstør   Luk

Kilde: The Global Entrepreneurship Index 2017.

Værd at bemærke er det, at Danmark faktisk i 2008 lå helt i top med en rekordhøj GEI-score på 84,6 pct. I årene efter raslede vi dog ned ad listen og endte med en score på 72,5 pct. i 2014 svarende til en tilbagegang på godt 14 pct. på mindre end et halvt årti.

Danmarks tilbagegang betegnes i øvrigt som “den største nedtur”, som Global Entrepreneurship Index nogensinde har observeret for en af de ti højest rangerede nationer i verden. Året efter i 2015 fortsatte nedturen, hvor Danmark endte med en score på 71,4 pct.

Resultatet for 2017 er en anelse over de værste målinger i nyere tid, men med en advarsel om, at Danmark ikke står så stærkt rustet, som vi kunne.

Sværere at starte virksomhed i Danmark

Figur 3 | Forstør   Luk

I Verdensbankens årlige opgørelse ‘Doing Business 2017’ er Danmark gået tilbage på stort set alle parametre. Baseret på de 10 parametre, som indgår i opgørelsen, ligger vi dog samlet set på en 3. plads. Men bemærk, at indekset ikke siger noget om, hvorvidt det er en god investering at starte virksomhed i Danmark, ligesom det hverken inkluderer løn- eller kapitalomkostninger. Danmark ligger tillige ringe, når det gælder håndtering af kontrakter.

Kilde: Verdensbanken.

Under 50 pct. lever mere end 5 år

Figur 4 | Forstør   Luk

Andelen af iværksættervirksomheder udgør knap 10 pct. af det samlede virksomhedslandskab herhjemme. Det er hverken en speciel høj eller lav andel sammenlignet med andre lande, og det samme gælder for danske virksomheders overlevelsesrate fem år efter, at de blev etableret. Blandt alle nystartede virksomheder i 2009 var færre end 50 pct. stadig aktive 5 år senere. Dermed ligger Danmark midt i det europæiske landskab på begge parametre.

Kilde: Fonden for Entreprenørskab.

Langt færre iværksættere

Figur 5 | Forstør   Luk

Antallet af iværksættervirksomheder i Danmark nåede i 2007 op på godt 24.400. Så kom finanskrisen og antallet af iværksættere faldt kraftigt på få år. Efterfølgende er det ikke lykkedes at komme op på tidligere tiders niveau, viser tal fra Danmarks Statistisk Iværksætterdatabase. Bunden blev nået i 2009 med godt 16.000 iværksættervirksomheder. Danmarks Statistik har kun målt til og med 2014, hvor antallet sneg sig op på godt 19.000 – altså nogenlunde samme antal som i både 2001 og 2004.

Kilde: Danmarks Statistik.

Halvering af nye højvækstvirksomheder

Figur 6 | Forstør   Luk

Antallet af danske vækstvirksomheder er mere end halveret i nyere tid. Faldet har tilmed været støt i nyere tid, viser seneste tal fra Danmarks Statistik. Dermed bliver der skabt stadig færre danske højvækstvirksomheder – de såkaldte gazeller. Gazeller er virksomheder, der er op til fem år gamle, og som har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden og en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode.

Kilde: Danmarks Statistik.

Forrige artikel Her er de dyreste og billigste pensionsselskaber Her er de dyreste og billigste pensionsselskaber Næste artikel Iværksætterstjerne: Vi prikker hul på danskerne tryghedsboble Iværksætterstjerne: Vi prikker hul på danskerne tryghedsboble

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.