Danmark skal have mere ud af de enorme summer, der investeres i uddannelse. Det mener uddannelsesminister Morten Østergaard, der tidligere på ugen har bedt et ekspertudvalg komme med forslag til, hvordan udbyttet af de videregående uddannelser kan hæves.

”Hidtil har vi koncentreret os om det, man kunne tælle, nemlig hvor mange der kommer ind, og hvor hurtigt de går ud i den anden ende. Men det skulle meget gerne være det, der sker efter optaget og inden man kommer til den sidste eksamen, der vægter tungest,” siger Morten Østergaard. 

Ekspertudvalget, der har fået direktør for SFI Jørgen Søndergaard som formand, har fået frie hænder til at udarbejde forslag til, hvordan kvaliteten og relevansen af de videregående uddannelser kan hæves.

Og meget tyder på, at udvalget kommer til at se nærmere på de unges valg af uddannelse og universiteternes uddannelsesudbud. Der er nemlig store produktivitetsgevinster at hente ved at få flere studerende til at læse bestemte fag.  

Det slår Produktivitetskommissionen fast i en ny undersøgelse, der offentliggøres senere på måneden som del af en større rapport om de samfundsøkonomiske effekter af det danske uddannelses- og forskningssystem.

Undersøgelsen er opsigtsvækkende, fordi den, modsat tidligere undersøgelser på området, isolerer gevinsten ved at tage en bestemt uddannelse fra forhold såsom den studerendes faglige og sociale baggrund. Dermed viser den også, at personer med en kandidatgrad inden for de sundheds-, samfunds-, naturvidenskabelige og tekniske områder opnår en markant højere indkomst end deres kollegaer med kunstneriske og humanistiske kandidatgrader. Se figur 1.

Også rigsstatistiker og tidligere direktør i OECD Jørgen Elmeskov peger på det lave udbytte af uddannelse som en central udfordring for Danmark:

”Danmark er dårlig til at få sine store uddannelsesinvesteringer omsat i et tilsvarende højt uddannelsesniveau og dermed produktivitetsgevinst for samfundet,” siger han.

Uddannelsesretning vejer tungt

Én målstok for den samfundsøkonomiske gevinst ved uddannelse er de færdiguddannede kandidaters gennemsnitlige indkomst over hele livet. Lønnen fortæller nemlig noget om, hvor meget den enkelte kandidat er værd på arbejdsmarkedet, og dermed også hvor meget den enkelte bidrager med til produktiviteten.

Mens en sundhedsvidenskabelig kandidat tjener 86 pct. mere, end hvis vedkommende blot havde en studentereksamen, er gevinsten ved at tage en humanistisk kandidatuddannelse ”kun” på 21 pct. For kandidater, der har læst en kunstnerisk uddannelse, er gevinsten tæt på nul.

Omsat til kroner og øre er forskellen markant. Mens en sundhedsvidenskabelig kandidat i gennemsnit tjener 63.048 kr. om måneden, er månedslønnen for en kunstnerisk eller humanistisk kandidat på henholdsvis 37.627 og 43.800 kr. På årsbasis svarer det til en lønforskel på over 305.000 kr. mellem to personer, der har samme uddannelsesniveau og har læst lige mange år. Se figur 3.

[graph title="Let eller tung lønpose" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/f205e-is_figur03_forskel-i-lonpose.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6b395-is_figur03_forskel-i-lonpose.png" text="En lønforskel på mellem 15.000 og 25.000 per måned adskiller fuldtidsbeskæftigede med en kunstnerisk eller humanistisk uddannelse fra dem, der i stedet valgte at læse sundheds- eller samfundsvidenskab."]Note: 1 Statistikken omfatter lønmodtagere på hele arbejdsmarkedet, dvs. samtlige virksomheder i den offentlige sektor og alle private virksomheder med en beskæftigelse svarende til ti eller flere fuldtidsbeskæftigede (landbrug og fiskeri ikke inkluderet). Den standardberegnede månedsløn er beregnet ud fra den standardberegnede timefortjeneste, der ikke omfatter overarbejdstillæg, sygedagpenge m.v. Statistikken medtager ikke særlige ansættelsestyper som fleks- og skånejob, provisionslønnede m.v., Kilde: Danmarks Statistik. [/graph]

Tidligere beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bekræfter dette billede. Her fremgår det bl.a., at mens en lægeuddannet over et liv vil tjene knap 90 pct. mere, end hvis vedkommende ikke havde taget en uddannelse, vil en humanist kun forøge sin indkomst med 6,7 pct.

Ifølge en analyse fra den liberale tænketank CEPOS har de fleste uddannelser inden for bl.a. sundheds- og samfundsfag tjent sig ind efter 10-20 år, mens det tager 25 år eller mere, før udgifterne til at uddanne en humanistisk kandidat går i 0.

Tidligere har det ikke kunnet udelukkes, at den store lønforskel mellem f.eks. kandidater fra samfundsfag og humanister skyldes, at personer i den første gruppe i snit er mere intelligente eller har en social baggrund, der gør dem i stand til f.eks. at være mere produktive. Det har altså ikke været muligt at konkludere, at det er selve uddannelsesvalget, der gør en markant forskel på, hvor meget værdi den enkelte leverer til arbejdsmarkedet.

Men med sin undersøgelse kommer Produktivitetskommissionen disse usikkerheder til livs ved at tage udgangspunkt i søskendepar, der som udgangspunkt har ens forudsætninger for at klare sig godt, men hvor den ene har en matematisk-orienteret og den anden en humanistisk eller kreativ kandidatgrad. Og resultatet er klart: En person med en matematisk baggrund tjener mere end sin søster eller bror, der har valgt en anden studieretning. Mere konkret er der tale om en lønforskel på hele 16 pct.

Humanister er vigtige, men …

Resultatet rammer ned i en hed debat, der er spidset til de senere år, efterhånden som optaget på de videregående uddannelser og dermed også udgifterne til uddannelse er steget markant.

På den ene side har bl.a. professor i økonomi ved CBS Jan Rose Skaksen analyseret sig frem til, at kandidater med en samfundsvidenskabelig eller teknisk uddannelse bidrager markant mere til at løfte produktiviteten i den private sektor end de humanistiske kandidater.

På den anden side har Dansk Magisterforening vist, at virksomheder, der ansætter humanister, er mere produktive.

De senere år har et stigende antal studerende søgt mod de mere matematisk orienterede universitetsstudier. Men hver femte af de kandidater, der forlod et dansk universitet i 2010, er humanister, og ifølge fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil arbejdsudbuddet af humanistiske akademikere vokse med 35.000 personer frem mod 2030, hvis regeringen fastholder sin målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse.

Peter Birch Sørensen vil på ingen måde afvise, at humanister er gode for samfundsøkonomien, men det er svært at se bort fra den store lønforskel:

”Selvfølgelig bidrager humanister i mange sammenhænge med stor værdi, og ingen af os ønsker vist at bo i et samfund uden humanister. Men de analyser, hvor man kommer frem til, at en virksomhed er mere produktiv, fordi den har humanister ansat, er ret problematiske, fordi man i bund og grund ikke ved, om det er humanisternes skyld, eller om mere produktive virksomheder har en tilbøjelighed til at ansætte flere humanister,” siger han.

Ifølge Produktivitetskommissionens undersøgelse skal der sættes ind på især to områder, hvis Danmark skal have mere ud af at investere i videregående uddannelser.

Det ene handler om kvalitet. Det store løngab mellem de forskellige kandidatuddannelser tyder nemlig på, at kvaliteten på især de kreative og humanistiske studier ikke er høj nok. Hæves kvaliteten, vil kandidaterne fra disse uddannelser muligvis være i stand til at levere højere værdi til arbejdsmarkedet og dermed også blive lønnet bedre.

Det andet indsatsområde omhandler studievalget. I og med at nogle studier tilsyneladende leverer markant højere værdi til samfundet end andre, er det oplagt at forsøge at få flere studerende til at tage netop disse uddannelser.

En mere aktiv uddannelsespolitik

Produktivitetskommissionen vil i sin kommende rapport undersøge potentialerne for både at styrke kvaliteten og få flere til at søge mod de uddannelser, der gavner samfundsøkonomien bedst.

”Jo flere studerende vi tager ind, jo større gevinst er der ved at øge kvaliteten. Der er i disse år meget fokus på at få flere til at tage en uddannelse, men jeg mener ikke, at vi bør fokusere mekanisk på antallet, men mere på, om kvaliteten er i orden, og om de unge vælger de studier, der gavner samfundsøkonomien mest,” siger Peter Birch Sørensen.

Han vil ikke komme med konkrete anbefalinger, før kommissionens endelige rapport er klar senere på måneden. Men han erkender, at der er brug for en mere aktiv politik på området:

”Vi er ikke så gode til at få de studerende bugseret hen på de studier, der gavner samfundsøkonomien mest. Meget tyder på, at der er brug for en mere aktiv uddannelsespolitik til at hjælpe dem i den rigtige retning. Men hvordan det bedst skal ske, vil jeg ikke forholde mig til endnu,” siger han.

Uddannelsesminister Morten Østergaard er enig i, at de mange års fokus på kvantitet frem for kvalitet har peget på behovet for en langt mere aktiv uddannelsespolitik:

”Det er problematisk, at selv om dimittendledigheden er høj, er der brancher, der skriger på kvalificeret arbejdskraft. Der er brug for, at vi giver uddannelsessektoren mulighed for at tage ansvar, men også stiller den til ansvar for, at det lykkes. Og der har vi helt klart brug for nye redskaber.”

Han er ikke afvisende over for en nytænkning af taxametersystemet, der giver universiteterne en større tilskyndelse til at uddanne efter arbejdsmarkedets behov:

”Vi ved, at for hvert job, der skabes i den offentlige sektor frem mod 2020, skal der skabes 15 i den private. Men når så universiteterne fortsat uddanner halvdelen af sine kandidater mod den offentlige sektor, så er det et problem. Vi bliver nødt til at gøre noget, og det inkluderer også et eftersyn af taxametersystemet,” siger ministeren.