Flygtningekrisen har udstillet hullerne i EU’s rets- og udlændingepolitik, på samme måde som finanskrisen udstillede de farlige fejlkonstruktioner i eurosamarbejdet.

Derfor lægger EU’s reelle politiske ledere, Tysklands kansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, François Hollande, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, nu op til en oprustning af EU’s kompetencer på det rets- og udlændingepolitiske område på bekostning af den nationale suverænitet.

Presset fra EU’s topfolk kommer, efter at Merkel har gjort det klart, at den frie bevægelighed for personer og varer i Schengen-området ikke kan opretholdes, hvis ikke den suppleres med fælles politikker til at håndtere den aktuelle flygtningekrise, der eskalerede markant i det europæiske mediebillede i sidste uge.

Merkels slet skjulte trussel er en markant udfordring til lande som Storbritannien, Danmark og Polen, der gerne vil nyde godt af det indre markeds kommercielle muligheder, men som derimod hidtil har afvist at tage ansvar for den fælles retspolitik, der burde være fulgt med de åbne grænser. I mange europæiske hovedstæder opfattes retspolitikken som en af de nationale kronjuveler, som EU ikke skal pille ved. Både den britiske og den polske premierminister blødte imidlertid i sidste uge op på deres modstand mod en kollektivt besluttet fordeling af flygtningene. Det afviser Danmark fortsat.

Investeringer i hjemlande

Derimod har udenrigsminister Kristian Jensen (V) gjort sig til en af bannerførerne for etableringen af en såkaldt trust fund, der skal kunne investere i økonomisk udvikling i de lande i Sahel-regionen i det centrale Afrika, som bidrager betydeligt til flygtningestrømmen mod Europa.

[quote align="right" author="Kristian Jensen, udenrigsminister"]Det er ikke spor selvmodsigende at ville samarbejde med EU om at bekæmpe de grundlæggende årsager til, at folk forlader deres hjemlande og begiver sig ud på en farefuld rejse mod rigere lande.[/quote]

Denne idé, der oprindelig stammer fra EU-Kommissionen, vil udenrigsministeren blandt andet fremføre, når han i morgen mødes med Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius, i Paris. Den nye, europæiske pengekasse til udvikling i Afrika vil ligeledes være et af de danske initiativer, som Kristian Jensen vil lægge vægt på ved EU-Afrika-topmødet på Malta i begyndelsen af november.

Kristian Jensen afviser over for Mandag Morgen, at der skulle være noget selvmodsigende i, at Danmark på den ene side gerne vil investere i en fond, der skal forebygge fremtidige flygtningestrømme fra Afrika, alt imens man under henvisning til det danske retsforbehold afviser at tage sin del af byrden i fordelingen af de flygtninge, der strømmer ind i Europa.

”Nej, det er ikke spor selvmodsigende at ville samarbejde med EU om at bekæmpe de grundlæggende årsager til, at folk forlader deres hjemlande og begiver sig ud på en farefuld rejse mod rigere lande. Jeg er i gang med at drøfte med Kommissionen og medlemslandene, hvilken type indsatser der skal indgå i fonden. Men det drejer sig som udgangspunkt om udviklings- og humanitære indsatser, som Danmark også samarbejder med EU og de øvrige medlemslande om i andre sammenhænge,” hedder det i en skriftlig kommentar fra udenrigsministeren.

Hvad angår Danmarks interesser i at få etableret den nye trust fund for Sahel-regionen, skriver udenrigsministeren videre:

”Det står vist klart for enhver, at der er behov for, at vi sætter massivt ind for at afhjælpe konsekvenserne af flygtningestrømme og bekæmper de grundlæggende årsager til migration. EU’s nye trust fond skal bidrage til økonomisk vækst og beskæftigelse, fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse i Afrika og Mellemøsten. For at løse flygtninge- og migrationskrisen skal vi både satse på humanitære indsatser, udviklingssamarbejde, stabiliseringen, tiltag og politisk dialog med landene og regionale organisationer som for eksempel Den Afrikanske Union.”

[graph title="EU-penge til flygtningekrisen" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/20d48-ckr_fig01_penge-til-eus-flygtningekrise.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e8f24-ckr_fig01_penge-til-eus-flygtningekrise.png" text="På grund af flygtningekrisen har EU oprettet to nye fonde af i alt næsten 7 mia. euro for perioden 2014 til 2020. Pengene bevilliges til projekter i EU, som hjælper medlemslande med at håndtere det stigende pres fra flygtninge. 3,1 mia. euro går til EU’s Migrations- og Integrationsfond (AMIF), som skal hjælpe med at skabe et effektivt asyl- og immigrations system. 3,8 mia. euro går til EU’s Fond for Intern Sikkerhed (ISF), som skal hjælpe medlemslandene med at beskytte EU’s eksterne grænser, behandle visumansøgninger og opgradere de interne politi- og sikkerhedsstyrker. Derudover har EU-Kommissionens kontor for humanitær bistand (ECHO) siden Syrienkrigens start i 2011 uddelt omkring 5 mia. euro til Syrien og dets nærområder."]Note: 1 Tal for igangværende asylsager er for Storbritanniens vedkommende for april 2015. , Kilde: Eurostat og EU-kommissionen, August 2015. [/graph]

EU mobiliserer kapital til flygtninge

Mens der nu ikke længere synes at være tvivl om, at Tyskland og Frankrig vil få held med at gennemtvinge en kollektiv europæisk byrdefordeling i forhold til flygtningene, står det også klart, at man fra EU-side vil opprioritere både hårde og bløde foranstaltninger til at dæmme op for flygtningestrømmen. På den hårde side vil kontrollen med EU’s ydre grænser blive skærpet, hjemsendelse af illegale immigranter vil blive effektiviseret, og man vil formentlig etablere screeningscentre i blandt andet Tyrkiet.

På den blødere side vil EU-landene enes om solidarisk at etablere flygtningelejre i Sydeuropa, og man vil opprioritere den økonomiske bistand til de lande i Afrika, hvorfra mange økonomiske migranter søger mod Europa. Den trust fond, som udenrigsminister Kristian Jensen har gjort sig til fortaler for, er blot én blandt flere europæiske initiativer til mobilisering af kapital til investeringer i de ”flygtningeproducerende” områder i Mellemøsten og Afrika.

Sidste år blev der med baggrund i flygtningekrisen etableret to fonde på samlet set 7 mia. euro for perioden 2001-2020 til at håndtere det stigende pres fra flygtninge i Europa. Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) skal hjælpe med at skabe et effektivt asyl- og immigrationssystem, og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) hjælper medlemslandende med at beskytte EU’s eksterne grænser. Derudover blev der på italiensk initiativ også etableret den såkaldte Madad Trust Fund med en kapital på cirka 45 millioner euro øremærket nødhjælp til Syrienskrisen. Udenrigsminister Kristian Jensen har endnu ikke sat noget tal på det beløb, som Danmark vil bidrage med til den kommende trust fund for Sahel-regionen.