Opgør med andedammen
Ny undersøgelse sår tvivl om Danmarks globaliseringsparathed
Danske akademikere for lette til internationale topposter . . .
. . . og danske virksomheder for lidt internationalt orienterede
Danske virksomheder er ikke gearet til at beskæftige medarbejdere med internationale kompetencer, og alt for mange virksomheder har ingen politik for udstationering: “Der mangler især en strategi for de medarbejdere, der vender tilbage med internationale kompetencer. Mange af vores medlemmer er frustrerede over, at virksomhederne ikke står klar til at bruge de kompetencer, de kommer hjem med, ” siger formand for DJØF Privat, Jan Helmer til Ugebrevet. Den hårde dom falder på baggrund af en ny undersøgelse, som konsulenthuset Rambøll Management har udført for fagorganisationen DJØF. Undersøgelsen, der er baseret på interview med 13 eksperter i det internationale arbejdsmarked, viser også, at danske akademikere er i lav kurs i udlandet. Danskerne savner bl. a. sprogkundskaber og har for ringe praktisk erfaring med sig fra deres universistesuddannelse. DJØF vil nu sætte fokus på de danske virksomheders brug af medarbejdere med internationale kompetencer.