5 forudsætninger for verdenklasse
Lederne af Danmarks stærkeste forskningsmiljøer giver opskriften
Hvis nogen har opskriften på verdensklasseforskning, er det de elitemiljøer, der støttes
af Danmarks Grundforskningsfond. 4 ud af 16 forskningscentre blev sidste år udnævnt
til klodens bedste eller næstbedste inden for deres respektive felter. Ugebrevet har bedt
de forskere, der står i spidsen for verdensklassemiljøerne om at udpege de krav, som
danske forskningsmiljøer skal honorere for at gøre sig gældende blandt verdens bedste.
Deres vurderinger peger tilsammen på fem betingelser for at komme op i den globale
elite:En leder, der kan samle forskerne om én vision. Et opgør med den danske lighedskultur. Et dynamisk miljø, der kan tiltrække de bedste talenter. En erkendelse af, at forskning er en holddisciplin. Og accepten af, at det har sine omkostninger at tilhøre eliten også for den enkelte forsker.