Usikkerhed vandt over visioner, da et flertal af folkeskolelærerne stemte nej ved sidste uges urafstemning. En analyse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen peger på, at det var frygt for, hvad de næste års voldsomme stigning i elevtallet kan føre med sig af forringelser, der fældede aftalen. Nejet kom i hus i kraft af massiv modstand blandt lærerne i amter, der de næste fem års tid skal finde plads til mellem 25 og 30 pct. flere elever. Nejet kan i værste fald lægge hindringer i vejen for Danmarks Lærerforenings deltagelse i det pædagogiske udviklingsarbejde om fremtidens folkeskole. Det erkender selv den toneangivende nejsiger i DLF Anders Bondo Christensen: “Det vil være uheldigt, hvis en eventuel konflikt ødelægger det gode samarbejdsklima, der er skabt om Folkeskolen år 2000.” Han understreger, at nejet under ingen omstændigheder må føre til en tilbagevenden til linien i de tidlige 90’ere, der “havde været fornuftig på B&W i 60’erne”.