Når Lars Løkke Rasmussen i denne uge begynder udarbejdelsen af et nyt regeringsgrundlag efter valgsejren i torsdags, er der tre klare ønsker fra et samlet dansk erhvervsliv, som han med Kristian Thulesen Dahl i hånden kan få svært ved at gennemføre.

[quote align="right" author="Karsten Dybvad, direktør for DI"]Lars Løkke skal turde sige højt, at vi har brug for arbejdskraftindvandring, og at den gavner vores økonomi.[/quote]

Det skal være nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark. Arbejdsgiverne skal have adgang til en langt større talentpulje af international arbejdskraft. Og så skal reformsporet fortsættes.

Det er den stærke udmelding fra topcheferne i Danmarks tre største erhvervsorganisationer – Karsten Dybvad fra DI, Jens Klarskov fra Dansk Erhverv og Karen Hækkerup fra Landbrug & Fødevarer.

Mandag Morgen har talt med de tre direktører, og det fælles budskab er lige så klart, som det er dybfølt. De næste fire år skal stå i vækstens tegn, og vækstdagsordenen skal skrives ind på de første sider af regeringsgrundlaget.

”Vækstpolitikken skal være en helt central del af den nye regerings politik. Det er helt afgørende for vores velstand. Med det som udgangspunkt skal den nye regering kigge på, hvordan vi kan forbedre vores erhvervsvilkår og sikre et kvalificeret arbejdsudbud. Det er der brug for, hvis vi skal kunne konkurrere og vinde ordrer til Danmark,” siger Karsten Dybvad.

Samme udmelding kommer fra den administrerende direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov, som pointerer, at der trods gode initiativer i de seneste regeringsperioder er brug for nye fremskridt i vækstpolitikken.

”Både under Løkke og Thorning blev der gjort en række ting for at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne og skabe mere vækst i Danmark. Men selvom der er fremgang og vækst, er Danmark fortsat fattigere end i 2008, hvor krisen ramte. Derfor har vi stadig brug for nye tiltag og flere initiativer, som kan hjælpe de danske virksomheder yderligere fremad. Og det kræver, at væksten og erhvervslivet prioriteres højt i regeringsgrundlaget,” siger Jens Klarskov.

Udmeldingen kommer efter tre ugers intens valgkamp, hvor de store erhvervsorganisationer egentlig havde valgt ikke at blande sig i de politiske debatter om vækst og velfærd, men hvor nogle af dem alligevel meldte sig på banen i valgkampens slutspurt, da eksempelvis Karsten Dybvad følte sig nødsaget til at kritisere den hårde tone i udlændingedebatten.

Siden er valgkampens hidsige debatter overstået, og politikerne vender nu tilbage til de udfordringer, som de danske virksomheder står over for, og derfor håber de tre erhvervsdirektører at blive imødekommet af Løkkes nye regering.

Brug for kvalificeret arbejdskraft

Nu hvor valgkampen er historie, er det afgørende, at de udlændingefjendske slåskampe mellem partierne bliver lagt væk, siger DI-direktøren Karsten Dybvad. På linje med de andre to erhvervsorganisationer opfordrer han det nyvalgte regeringsflertal til at erstatte den indvandrerskeptiske tone med en diskussion af, hvordan vi får flere højt kvalificerede udlændinge til landet.

Erhvervsorganisationernes opfordringer ikke grebet ud af den blå luft. Danmark halter gevaldigt bagefter nabolandene, når det drejer sig om at tiltrække højtuddannede udlændinge. Ifølge en opgørelse fra World Economic Forum befinder Danmark sig på en lidet attraktiv 17.-plads for tilgangen af internationale studerende samt på en 27.-plads, hvad angår tilgangen af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

En undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Boston Consulting Group sidste år viser desuden, at Danmark i 15 år har været dårligere til at øge andelen af højtuddannede udlændinge, end andre lande. I Sverige har den gennemsnitlige årlige vækst ligget på 7 pct., mens den danske har ligget på 3 pct. Se figur 2.

Til trods for de mange analyser og prognoser der fremhæver Danmarks mangel på arbejdskraft, kan erhvervsorganisationernes ønske om at byde udenlandske arbejdstagere velkomne vise sig svære at indfri i det nye politiske landskab, hvor Dansk Folkeparti står til at få markant indflydelse.

Reformkursen skal fastholdes

Samme barriere står i vejen for erhvervsorganisationernes høje reformambitioner, fordi de reformvenlige partier samlet set har lidt et svigende nederlag. 

Selvom de sidste dage i valgkampen mest handlede om, hvem der kunne love flest velfærdsgaver til vælgerne, står fortsatte reformer stadig højt på de tre erhvervsorganisationers ønskeliste.

”Vi skal holde fast ved reformsporet, og den nye regering skal de næste fire år tage initiativ til nogle af de reformer, som er nødvendige for at fastholde dansk vækst,” siger Karen Hækkerup.

DI-direktøren siger næsten det samme:

”Vi har brugt mange år på at forbedre vores konkurrenceevne. Og det må vi ikke sætte over styr nu. Derfor skal der også de næste fire år gennemføres reformer, som kan styrke dansk vækst. Eksempelvis i forhold til at få flere passivt forsørgede ud på arbejdsmarkedet og i forhold til at få bragt de offentlige udgifter ned,” siger Karsten Dybvad.

Billigt og nemt er vejen frem

Det tredje fælles ønske fra de tre erhvervsorganisationer lyder næsten som den samme parole: Det skal være nemmere og billigere at drive virksomhed. Ikke sværere og dyrere.

[quote align="right" author="Jens Klarskov, direktør for Dansk Erhverv"]Vi har afgifter for kaffeerstatning, for hasselnøddekerner og for alt muligt andet. Det er en jungle.[/quote]

Derfor opfordrer de til at rydde ud i antallet af regler og bureaukratiske krav.

”Der skal sættes fokus på at skabe mere erhvervsvenlige vilkår. Det kræver, at den nye regering kigger på hele vores regel- og afgiftsstruktur og rydder op i mange af de afgifter, som er meget konkurrenceforvridende. Vi bliver nødt til at sammenligne os med vores nabolande, hvis vi vil skabe gode vækstvilkår for danske virksomheder,” siger Karen Hækkerup.

Hun peger på, at Dansk Folkepartis forslag under valgkampen om at annullere de planlagte selskabtsskattelettelser vil være ren gift for den danske vækst.

”Vi skal skabe muligheder og ikke forhindringer for erhvervslivet. Og det kræver mere fokus på at skabe gode vilkår for vækst og jobskabelse. Det er langtfra tilfældet, hvis man lader selskabsskatten stige eller fastholder PSO-afgiften,” siger hun.

Dansk Erhverv stemmer i:

”Høj skat er en hæmsko for værdiskabelsen i Danmark. Det er det private erhvervsliv, som skaber væksten, og danske virksomheder er udsat for en tung skattebyrde og en sand byge af regulering, som ofte er meget svær at forstå. Derfor skal Lars Løkke gøre livet lettere for virksomhederne,” siger Jens Klarskov, som også er enig med Karen Hækkerup i, at der skal ryddes op i, hvad han kalder ”afgiftsjunglen”.

”Vi har afgifter for kaffeerstatning, for hasselnøddekerner og for alt muligt andet. Det er en jungle, og der er voldsomt brug for, at der bliver ryddet op, så vi ikke spænder ben for virksomhederne og dermed for vores velstand,” siger han.

Det lyder, som om Danmark er et meget dårligt sted at drive virksomhed. Hvad siger du til, at Verdensbanken siger, at vi faktisk er det bedste land i EU og det fjerdebedste i verden at drive virksomhed i?

”Jamen vi skal da stå godt. Vi er et lille land, som for overhovedet at tiltrække os opmærksomhed skal være langt fremme. Når det er sagt, så mangler jeg at se det positive billede fulgt op af flere investeringer i Danmark. Hvert år investerer danske virksomheder 50 milliarder kr. mere i udenlandske virksomheder, end udenlandske virksomheder investerer i Danmark. Det tyder på, at der er noget, der gør det sjovere at putte penge uden for Danmark. Så jeg tror ikke, at markedet er helt enigt i Danmarks topplacering,” siger Dansk Erhverv-direktøren.

I forhold til ønsket om at gøre det billigere at drive virksomhed, kan selskabslettelserne blive en speget sag.

Oprydningen i afgiftsjunglen er til gengæld det område, hvor den blå regering ser ud til nemmest at kunne nå til enighed om at opfylde erhvervsorganisationernes ønske. Alle fire partier i blå blok har således politiske ambitioner om at lette de administrative byrder for de danske virksomheder.