Danmarks største ledelsesudfordring venter folkeskolen

1.318 skoleledere står foran deres karrieres største ledelsesudfordring. I løbet af det kommende skoleår skal de gennemføre regeringens skolereform og implementere de nye kontroversielle arbejdstidsregler. Det kræver et opgør med skolens hidtidige magtbalance og den indgroede selvledelseskultur på lærerværelserne. Men mere end hver tredje skoleleder føler sig ikke klædt helt på til opgaven, viser en ny rundspørge fra Mandag Morgen. ”Det bliver ikke et problem at indføre engelsk i første klasse eller udvide timetallet. Den virkelige udfordring ligger i, at skolerne skal til at undervise på en helt andet måde, og at der skal skabes en meget mere fleksibel skoledag. I dag er der på mange skoler en udpræget solistkultur, hvor den enkelte lærer har sine faste klasser og skema. I fremtiden skal lærere og ledere arbejde tæt sammen for at opfylde de nye Fælles Mål,” siger formand for Skolelederforeningen Anders Balle.

”Nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu’ skal de da ej. Det skal vi da.” Ordene faldt tungt og sikkert, da skolelærernes formand, Anders Bondo Christensen, under forårets lærerlockout holdt brandtale for sine medlemmer i Korsgadehallen på Nørrebro. Han var grebet af stemningen, forklarede han bagefter til Ritzau. Men han stod ved budskabet om, at lærerne ikke bare skal gøre, som deres ledere siger.

Et regeringsindgreb, en skolereform og en sommerferie senere giver lærerformandens markante udtalelser stadig genlyd på lærerværelserne og minder landets 1.318 skoleledere om, at de er trådt ind i en ny virkelighed, hvor grænsen mellem leder og medarbejder er trukket historisk skarpt op.

Bondo og Danmarks Lærerforening tabte kampen, og nu har skolelederne ét år til at implementere de nye arbejdstidsregler og en folkeskolereform, der forlænger skoledagen for både elever og lærere. Det er en historisk omfattende omstilling, der kommer til at stille nye og benhårde krav til den enkelte leder.

Login