OK08 Sosuer og sygeplejersker må sandsynligvis strejke alene Fortrolig aftale isolerer Dennis Kristensen Det første overenskomstforlig på trapperne Risikoen for en lammende storkonflikt på hele det offentlige område er aftaget kraftigt, i takt med at parterne har indgået en række delforlig. Men der er fortsat stor sandsynlighed for, at kvinderne på social- og sundhedsområdet ender i en alvorlig konflikt til foråret. En fortrolig aftale mellem organisationerne på det kommunale område suspenderer nemlig reelt FOA-formand Dennis Kristensens muligheder for at nedlægge veto for en samlet forligsskitse og dermed trække de øvrige organisationer med ud i en konflikt. Derfor er det mest sandsynlige udfald i dag, at sosu-assistenterne – og sygeplejerskerne, der står ligeså stejl på deres lønkrav – ender alene i konflikt. Det er Ugebrevets analyse på baggrund af samtaler med centrale kilder, her ca. en uge før det første store overenskomstforlig formentlig kommer i hus på det statslige område. Samlet ser det ud til, at offentligt ansatte kan se frem til det bedste resultat i mange år, da de mange milliarder kr. fra sommerens trepartsaftale til bl. a. efteruddannelse og seniorordninger nu er i spil.