National selvovervurdering er et udbredt fænomen. Ikke mindst i Danmark. Helt barokt bliver det, når man hører skatteeksperter og skattepolitikere relativisere betydningen af de seneste års mange skandaler i SKAT og Skatteministeriet med henvisning til, at det står meget værre til i Sydeuropa.

Sandheden er, at både dansk skatteadministration og dansk skattepolitik i de seneste mange år har fungeret ualmindeligt dårligt, og at befolkningens altafgørende tillid til skattesystemet derfor er sat på en alvorlig prøve. Det indebærer en betydelig risiko for Danmarks muligheder for at forblive en konkurrencedygtig økonomi og en socialt afbalanceret velfærdsstat.

Danmark lider i skattemæssig henseende af den samme sygdom, som mange andre lande: Skattebasen skrumper, fordi virksomheder og borgere flytter overskud til skattely ude i verden. Denne tendens har været så udbredt, at det i dag i visse kredse i Danmark er almindeligt socialt accepteret, at succesrige virksomheder og enkeltpersoner flytter overskud og formuer til Luxembourg eller Monaco, når de rigtig for alvor begynder at profitere af de investeringer, det danske samfund har lagt i infrastruktur og uddannelser i verdensklasse.

Ifølge OECD’s skattechef, Pascal Saint-Amans, har toppolitikere siden finanskrisen konstateret, at denne udvikling ikke er bæredygtig. I sidste ende tvinger udviklingen politikerne til at skrue op for skatterne for almindelige lønmodtagere og små og mellemstore virksomheder, der ikke har råd til at hyre konsulentbistand til kreativ international skatteplanlægning, siger Saint-Amans i et interview med Mandag Morgen.

Derfor lancerede Saint-Amans lancerede i 2012 sit såkaldte BEPS-projekt, som i dag har udviklet sig til noget nær en global skatterevolution med deltagelse af USA, Europa, Kina, Indien og andre G20-lande. BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting, og det er disse fænomener, verdens førende nationer i november 2015 vedtog at bekæmpe ved G20-topmødet i Tyrkiet. Kort fortalt handler det om at nedbryde bankhemmeligheden i de mest populære skattely og om at tvinge nationale myndigheder til at udveksle oplysninger om skattesubjekter med hinanden.

I to konkrete sager om international skat har den danske skatteadministration fejlet monumentalt. Det gælder først og fremmest skandalen fra efteråret 2015, hvor det i sidste ende stod klart, at svindlere i udlandet med hjælp fra danske advokater i København har plukket De Forenede Danske Skatteydere for ikke mindre end ni milliarder kroner i ’tilbagebetalt’ udbytteskat på baggrund af ikkeeksisterende aktiebeholdninger. ”Aldeles utilfredsstillende,” lød rigsrevisorernes dom over SKAT i den sag.

Et andet eksempel er sagen om, at SKAT i 2010 blev tilbudt hidtil ukendte oplysninger om danske indeståender for 4,6 milliarder kroner fordelt på godt 300 konti i storbanken HSBC i Schweiz. Mens skattemyndigheder i Storbritannien, Tyskland, Frankrig og andre lande benyttede disse oplysninger til at kradse anseelige milliardbeløb ind fra skatteunddragerne, gjorde SKAT ingenting.

Om den danske passivitet skyldtes bureaukrati, uformåen eller politisk modvilje er ikke klarlagt, men sagen førte til, at et flertal i Folketinget bestående af Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale og Konservative udtalte en skarp kritik af SKAT.

De to danske sager er illustrative eksempler på, at det kræver veludviklede administrative kompetencer hos nationale myndigheder, hvis man skal sikre sig, at skattebasen ikke smuldrer. Men samtidig viser BEPS-revolutionen, som nu ruller med afskaffelsen af mere end 200 års schweizisk bankhemmelighed som den første store landvinding, at det kræver stærk politisk vilje fra nationale politikeres side at sikre, at særligt privilegerede virksomheder og borgere ikke unddrager sig skattebetaling i en globaliseret verden.

Kun hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans regering viser den vilje og formår at udstyre SKAT med de fornødne kompetencer, vil man kunne sikre sig den brede skattebase, som er en forudsætning for, at man kan reducere udvalgte skattesatser i den skattereform, der foreløbig er udsat til efteråret.