Erhvervslivet kæmper med at finde forretning i FN-mål

Danske virksomhedsledere bakker om op FN’s verdensmål. Men i praksis er det stadig de færreste, der aktivt arbejder med målene, og endnu færre har høstet gevinster af at bruge målene som driver af ny forretning.

Marianne Kristensen Schacht

MM Special: Verdensmålene - godhed og big business

I september 2015 vedtog verdens lande i FN den hidtil mest ambitiøse plan nogensinde for klodens fremtid: FN’s 17 verdensmål, også kaldet The Sustainable Development Goals, Global Goals eller slet og ret SDG’erne. 

Mandag Morgen gør i dette tema status over, hvordan det går med at fremme den bæredygtige udvikling – både på globalt niveau og i Danmark. Læs også:

Verdensmålene har skabt et nyt vækstparadigme

MM MENER: Det grønne Venstre
er en gave til Danmark 

Verdensmålene efter to år: Danmark er næstbedst, men...

Kristian Jensen: Der er ingen tvivl om at vi har nogle hængepartier

Dansk erhvervsliv kæmper med at finde forretning i FN-mål

Ny undersøgelse: Verdensmål giver nye flasker til gammel vin

“Start med at skrive din egen nekrolog”

Guldfeber og tøven: Afrika er open for business

I marts 2015 stod direktøren for bæredygtig udvikling i Novozymes, Claus Stig Pedersen, over for en række FN-forhandlere fra hele verden og fortalte om, hvordan den danske enzymvirksomhed ville bruge FN’s verdensmål som pejlemærke for virksomhedens nye strategi og fremtidige forretning. Hans oplæg, der fandt sted i FN’s hovedkontor i New York, vakte stor begejstring fra den ene halvdel af tilhørerne. De jublede. For det var netop sådan, de ønskede, at verdens virksomheder skulle arbejde med målene om ti år. Den anden halvdel af tilhørerne var tøvende. For målene var jo på det tidspunkt slet ikke på plads. Men for Novozymes var der, allerede længe før FN’s verdensmål officielt blev vedtaget, informationer nok til rådighed om de nye mål til, at virksomheden kunne bruge målene som motor for selskabets forretning.

FN’s verdensmål blev direkte inspiration til det værktøj, selskabet i dag har brugt til at vurdere og prioritere pipelinen af innovation. Alt, som i dag ligger i Novozymes’ innovationsmaskine, er således nøje screenet og vejet op i forhold til, hvordan det kan løse en eller flere af de udfordringer, som verdensmålene adresserer.

Afsættet er merforretning. For når en innovation kan understøtte verdensmålene, begynder dialogen med en partner et helt andet sted, og håbet er, at forretningen får medvind af langt større kræfter, end Novozymes selv kan mobilisere. Som det er tilfældet med den dialog, selskabet netop har haft med en hollandsk partner om at tilsætte enzymer og mikroorganismer i dyrefoder, så fjerkræ har mindre afføring men vokser mere. Det er både producenten af foderstoffet interesseret i og udviklingsbanken i Latinamerika, fordi der er klare klimagevinster ved løsningen.

”Vi har med verdensmålene fået et fælles sprog til at fortælle vores partnere om, hvordan vores teknologi og potentialer kan materialisere sig i løsninger, der er gode for verden. Verdensmålene giver medvind på rejsen. De giver os nye argumenter og venner derude, som kan hjælpe til med, at forandringerne kan ske hurtigt og i stor skala, til gavn for verden og for vores aktionærer,” siger Claus Stig Pedersen.  

De store er på

Businesscasen er med andre ord klokkeklar for Novozymes. På samme måde er forretningsfordelen også til at få øje på i flere af landets største selskaber som Mærsk, Arla, Carlsberg og Grundfos, hvor det at gå i takt med verdensmålene udløser besparelser, mer- og ny forretning og innovation.

I Grundfos er det dog ikke innovationen, der filtreres gennem et verdensmålsfilter. Her er det to helt konkrete mål, nummer 13 om klimaindsats – herunder energieffektivitet og energirigtige løsninger – og ikke mindst nummer 6 om rent vand og sanitet, der er afsættet for Grundfos’ arbejde med verdensmålene. For det er her, selskabet har sin spidskompetence, og frem for at gå efter lidt af det hele, vil Grundfos sætte dagsorden inden for de to konkrete mål.

”Vi kan bruge verdensmålene til at åbne nye markeder. De sætter en ny agenda blandt verdens nationer, og vi kan bruge dem til at trykke regeringer på maven ved at sige, at de med vores hjælp kan gøre noget ved f.eks. verdensmål nummer 6. Det gør virksomheder, der er større end os, meget målrettet, og vi oplever, at det giver en anden dialog og lydhørhed, når vi kan påvise, hvilken impact vores løsninger kan bidrage med,” siger Kim Nøhr Skibsted, der er koncerndirektør for kommunikation og public affairs i Grundfos.

Endnu har FN’s verdensmål ikke direkte resulteret i nye store gigantordrer til Bjerringbro-virksomheden. Men Kim Nøhr Skibsted er overbevist om, at målene kommer til at betyde merforretning til Grundfos.

”Verdens regeringer lytter, når vi sætter dialogen i sammenhæng med verdensmålene. Målene er en døråbner og et fællessprog mellem politikere, ngo’er, virksomheder og investorer, som vi før har manglet,” siger Kim Nøhr Skibsted.

Startups er også med

I den anden ende af dansk erhvervsliv har også nye tech-startups fået øjnene op for forretningsmulighederne i FN’s verdensmål. Den knap to år gamle rejseportal Goodwings har fra virksomhedens fødsel baseret sig på, at forretningen også skal gøre godt for verden og menneskeheden.

Forretningsmodellen lyder, at hver gang en kunde booker via Goodwings, så ryger halvdelen af Goodwings’ fortjeneste videre til en ngo, der støtter et eller flere af verdensmålene, som kunden vælger. Det kan virksomheden, fordi man ikke selv bruger penge på markedsføring. Det står de ngo’er for, der modtager donationer fra Goodwings’ kunder. Ifølge Goodwings bruger rejsebranchen årligt mellem 80 og 100 mia. kr. på markedsføring, og det er de penge, Goodwings sætter i spil til gavn for verdensmålene.

Også startup-virksomheden Too Good To Go har fået luft under vingerne med verdensmålene. Selskabet giver via en app restauranter og butikker mulighed for at sælge mad, der ellers ville være endt i skraldespanden, til en ultralav pris. Det har hidtil sparet 1,6 mio. måltider fra at blive kasseret og dermed sparet miljøet for mere end 3.000 ton CO2.

Appen blev lanceret i januar 2016 og er indtil videre downloadet af mere end to millioner brugere. Forretningsmodellen er skalerbar. Og umiddelbart ser co-founder i selskabet Klaus Pedersen ingen geografiske begrænsninger for Too Good To Go, der i bund og grund handler om at omfordele så meget mad som muligt fra at blive kasseret til at ende i sultne munde.

Too Good To Go bruger ikke direkte verdensmålene i kommunikationen til alle. Men når de indgår aftaler med store kæder, som det for nylig er sket med Coop, så er verdensmålene en del af dialogen.

”Det skal være supersimpelt, for det her handler bare om sund fornuft. Verdensmålene kan være for komplicerede for de fleste. Det er for det meste kun i de store virksomheder med CSR-afdelinger, vi kan bruge dem i dialogen," siger Klaus Pedersen.

Mere af det gamle

Han rammer dermed på kornet den udfordring, verdensmålene er landet i i den brede del af dansk erhvervsliv, der er domineret af små og mellemstore virksomheder. For selv om der er et voksende kendskab blandt virksomhederne, så er det stadig størstedelen, der finder målene for abstrakte og svære at omsætte til handling.

Ifølge Dansk Industri er det tydeligt, at de danske virksomheder, der har tilsluttet sig FN’s retningslinjer for virksomheders samfundsansvar, Global Compact, også har dedikeret sig til verdensmålene. Det har 340 danske virksomheder og organisationer. Men i praksis er selv de virksomheder, der er mest dedikeret til bæredygtighed, dog stadig på et indledende stadie.

”De ser på, hvilke mål der er vigtige for dem, og hvorfor. Men de bruger dem til at italesætte det, de allerede gør. Man kunne jo godt ønske sig, at de ville bruge målene til at forandre sig og til at tilpasse sig fremtiden,” siger Sara Krüger Falk, der er seniorchefkonsulent i Dansk Industri og FN Global Compacts nationale kontaktpunkt i Danmark.

Verdensmål åbner billion-marked og skaber milliard-virksomheder

Figur 1 | Forstør   Luk

FN's verdensmål har allerede skabt milliard-virksomheder, og der er potentiale for mange flere, vurderer Better Business, Better World.

Note1:  Baseret på besparelser eller størrelse på markedet inden for hvert område, afrundet til nærmeste mia. dollar.
Kilde:  Better Business, Better World.

En helt ny undersøgelse, som FN Global Compact har foretaget i samarbejde med Dansk Industri blandt de danske virksomheder og organisationen, der alle har tilsluttet sig Global Compact-principperne, viser således, at 7 ud af 10 virksomheder er i gang med at arbejde aktivt med verdensmålene, og at hver fjerde har identificeret de verdensmål, der er relevante for netop deres forretning. Men virksomhederne melder også om, at det er svært og ressourcekrævende at komme i gang med arbejdet, at det er svært at forbinde verdensmålene med strategi og forretning, og at de har brug for hjælp til arbejdet.

De danske virksomheders udfordringer med at omsætte verdensmål til konkret forretning deler de med resten af verden. I sidste uge udgav FN Global Compact rapporten ”Business Solutions to Sustainable Development”, og her fremgår det, at de mindre og mellemstore virksomheder over hele kloden er bagud med at implementere principperne for samfundsansvar i virksomheden.

De er især udfordrede af manglende finansielle ressourcer til omlægningen, på at brede strategien ud i leverandørkæderne, på manglende viden og på at implementere strategierne på tværs af alle forretningsområder. Den positive del er, at tre ud af fire virksomheder selv erklærer, at de er i gang med at arbejde med FNs Verdensmål. Og i syv ud af ti virksomheder ligger indsatsen i dag placeret hos topchefen. Men da 95 pct. af alle virksomheder i verden er mindre eller mellemstore, og da disse virksomheder står for 60 pct. af den samlede beskæftigelse, så spiller de mindre og mellemstore virksomheder en afgørende rolle for verdensmålenes succes.

Gå efter billion-marked

I rapporten Better Business, Better World fra Business & Sustainable Development Commission, der blev fremlagt ved dette års topmøde i Davos i Schweiz, fremgår motivationen ellers ret klart. Her anslås det, at der ligger markedsmuligheder for det private erhvervsliv i verdensmålene for svimlende 74 billioner kroner, og muligvis meget mere, frem mod 2030 inden for de fire hovedområder: fødevarer og landbrug, byer, energi og materialer og sundhed. Af rapporten fremgår det også, at det marked, som verdensmålene repræsenterer, allerede har skabt sine første milliard-dollar-virksomheder, også kaldet unicorns. Se figur 1.   

Ifølge ’Better Business, Better World’ står erhvervslivet foran et kæmpe forretningspotentiale. Men efter to år med verdensmålene er vi end ikke i nærheden af at indløse potentialerne.

Det mener Morten Lehmann, der er CSR-chef i Dansk Erhverv. Årsagen er ifølge ham, at vi stadig mangler det store træk fra markedet, der skal drive forretningen. For det er ikke enkelte produkter og løsninger, der alene er behov for, men oftere komplekse og sammensatte løsninger, der skabes af flere partnere i fællesskab. Og her burde danske virksomheder have en fordel, fordi vi traditionelt er gode til at indgå i partnerskaber med andre. Men i en travl hverdag er diffuse partnerskaber og udvikling af fremtidens løsninger svær at prioritere frem for drift af en eksisterende velfungerende forretning. Her hjælper det, når de helt store aktører går foran, som det var tilfældet, da den amerikanske detailhandelsgigant Walmart øgede miljøkravene til deres leverandører. Hvis det også sker med verdensmålene, kan det komme til at gå stærkt, lyder Morten Lehmanns vurdering.

”Verdensmålene skal gøres håndgribelige. De skal italesættes på en måde, så det bliver kompatibelt med forretningssprog. Og så skal politikerne tale om verdensmålene, så det bliver lettere for virksomhederne at se, hvordan de skal agere,” siger Morten Lehmann.

LÆS OGSÅ: “Start med at skrive din egen nekrolog”

Hos Industriens Fond er man meget bevist om, at verdensmålene nu skal ud i landets små og mellemstore virksomheder og skabe forretning. Industriens Fond lancerer derfor i samarbejde med FNs udviklingsprogram UNDP nu et acceleratorforløb målrettet de mindre virksomheder herhjemme. For verdensmålene er en vækstagenda, som kan skabe både innovation og arbejdspladser i de danske virksomheder, lyder det fra adm. direktør Mads Lebech fra Industriens Fond.

”Vi skal have synliggjort at verdensmålene ikke skal være noget, virksomhedens CSR-afdeling skal bruge i en brandingpamflet. Virksomhederne skal engageres i det og se, hvordan målene kan skabe udvikling, innovation og vækst. Derfor skal vi nu skabe forandring i 30-40 virksomheder i en række konkrete forløb, så vi kan skabe viden og værktøjer, som flere kan have gavn af,” siger Mads Lebech. 

Industriens Fond: Verdensmål er i danske virksomheders favør

Dansk erhvervslivs styrker inden for miljøteknologi, medicin og sundhed giver danske virksomheder et afsæt for at skabe forretning i tråd med verdensmål. Nyt acceleratorforløb skal klæde mindre og mellemstore virksomheder på til agendaen.

30 danske virksomheder skal over de næste 2½ år uddannes til at skabe innovation og udvikle ny forretning med FN’s verdensmål som ramme. Sådan lyder ambitionen for det acceleratorforløb, som FN’s udviklingsprogram UNDP med finansiering fra Industriens Fond søsætter inden jul.

”I en dansk kontekst er udfordringen, at de små og mellemstore virksomheder har svært ved at se, hvad verdensmålene betyder for dem. Virksomheder uden et stort stabsapparat kan have svært ved at overskue, hvordan de indarbejder verdensmålene i deres egen strategi. Derfor er vi glade for, at en aktør som Industriens Fond ser verdensmålene som en vækst- og beskæftigelsesdriver, så vi nu sammen kan brede agendaen ud,” siger Stine Kirstein Junge, der er partnerskabsanalytiker i UNDP Nordic Representation Office.

Hun oplever, at de store danske virksomheder har taget verdensmålene til sig helt op på ledelsesniveau, og at de store i dag bruger målene forretningsstrategisk. Mange af dem har allerede positioneret sig på bæredygtighed og har tidligere arbejdet med verdensmålenes forgænger, millennium-målene. Og nu skal resten af dansk erhvervsliv med.

”Vi tror, det her kommer til at betyde og fylde så meget, at virksomhederne skal have det med, når vi taler konkurrenceevne. Samtidig er der en dansk interesse i dagsordenen, fordi vi har mange styrkepositioner inden for kerneområderne i verdensmålene,” siger adm. direktør i Industriens Fond, Mads Lebech.

Målet er at udvikle en open source-model, som resten af dansk erhvervsliv kan bruge. Ud over at skabe konkret forandring i de virksomheder, der gennemgår forløbet, skal der udvikles værktøjer og modeller til arbejdsmetoder, som kan bruges af flere.

”Vi sætter nu scenen for, at verdensmålene kan bruges til mere end CSR-aktiviteter. Nu skal de små og mellemstore virksomheder engageres i agendaen, så vi kan få en bred opbakning til verdensmålene,” lyder ambitionen fra Mads Lebech.

Industriens Fond lancerede i sidste uge i New York sammen med Dansk Industri endnu et projekt med fokus på verdensmål i danske virksomheder. De to projekter kører sideløbende og skal samarbejde.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu