Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Djaffar Shalchi har stiftet den humanitære organisation Human Act, der arbejder for at mindske fattigdom i verden.
Djaffar Shalchi har stiftet den humanitære organisation Human Act, der arbejder for at mindske fattigdom i verden.Foto: Arthur Cammelbeeck
Mikkel Lind Sorgenfrey

Djaffar Shalchis forældre blev skilt, kort efter at han som 8-årig kom til Danmark i 1970. Pludselig stod hans mor alene med fem børn.

Men det danske velfærdssystem holdt hånden over familien og hjalp moren med en lejlighed og med at finde et arbejde. Hun begyndte at gøre rent på D’Angleterre.

”Jeg kan huske, når de skulle skifte sengetøj ud. Det gjorde de engang imellem. Så tog min mor det gamle med hjem og vaskede det. Det fejlede jo ikke noget. Så sov jeg i rigtig lækkert linned. Det var sådan, de rige havde det, tænkte jeg,” siger Djaffar Shalchi.

I dag er han 58 år og mangemillionær. Pengene har han tjent i bygge- og ejendomsbranchen, hvor han ejer og er direktør for ejendomsselskabet Arcabolig, som udlejer boliger i Storkøbenhavn.

Han har aldrig glemt, hvad det har betydet for ham, at der stod en skattefinansieret velfærdsstat klar til at gribe og støtte ham og hans familie, da de havde allermest brug for det.

Og det at de rigeste gennem skatter betaler for hjælp til de fattigste, er en model, der er et aktuelt og akut behov for at udbrede i global skala, mener han.

Den nordiske model

Djaffar Shalchi har stiftet den humanitære organisation Human Act, der arbejder for at mindske fattigdom i verden. I 2016 begyndte Human Act programmet ’Move Humanity’, som arbejder målrettet for at beskatte verdens allerrigeste til finansiering af FN’s 17 verdensmål.

Djaffar Shalchi

58 år. Født i Teheran i 1961. Kom til Danmark i 1970. Bor i Brønshøj. Gift, to børn, to børnebørn.

2016-: Stifter og bestyrelsesformand, Human Act

1999-: Ejer og direktør, Arca Holding

1988-1999: Projektleder, MT Højgaard

1988: Uddannet diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i København (DTU)

”Vi går ind for en beskatning på verdens formuer til verdensmålene. En beskatning, der kan redde vores planet,” siger Shalchi. Han mener ikke, at frivillig velgørenhed er vejen frem.

”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen. Det er den nordiske model, vi skal have fundet frem,” siger han.

26 mennesker ejer i dag lige så meget som halvdelen af verdens befolkning – det vil sige omkring 3,6 milliarder mennesker. Djaffar Shalchi kalder det vanvittige tal.

I første omgang arbejder Move Humanity for en årlig beskatning på én procent af verdens over 2000 dollarmilliardær-formuer. Tilsammen har de lidt under 10.000 milliarder dollar. Én procent af det svarer dermed til omkring 100 milliarder dollar om året.

Øremærket til verdensmålene

Move Humanity afholder 27. og 28. marts sammen med Mellemfolkeligt Samvirke en international konference i Folketinget, hvor beskatning af verdens største formuer til finansiering af FN’s 17 verdensmål vil være omdrejningspunktet.

I rapporten ’Closing the SDG Budget Gap’ har Move Humanity undersøgt budgetterne til indfrielse af verdensmålene i udviklingslandene. Vurderingen er, at der er et hul på 300-400 milliarder dollar årligt. I alt estimerer rapporten, at opfyldelsen af verdensmålene globalt set vil koste 5-7.000 milliarder dollar.

Derfor skal de store formuer i spil.

”Jeg tror, vi har løsningen. Der er ikke andre udveje. Vi er nødt til at arbejde sammen om det her. Verden er blevet ét nu. De 17 verdensmål kan du koge ned til tre hardcore punkter: Klima, fattigdom og krig. Hvis vi ikke får hold på de tre, slår det os ud. Der skal handles nu. Men først er vi nødt til at finde finansieringen. Elefanten i rummet,” siger han om det, som ingen ifølge ham rigtig vil tale om og slet ikke gøre noget ved: De rige må betale.

Bill Gates grundlagde The Giving Pledge i 2010 og opfordrede verdens velhavere til at donere størstedelen af deres formuer til velgørenhed. Hvad er det nye ved det her?

”The Giving Pledge er udelukkende baseret på frivillighed. Det er så løst, som det overhovedet kan være. Det er efter 10 år kun lykkedes ham (Bill Gates, red.) at forpligte 6 procent af de allerrigeste,” svarer Shalchi.

Move Humanity arbejder for at gå igennem FN ved at få nogle af medlemslandene til at foreslå en FN-resolution, som – hvis den bliver vedtaget – vil opfordre medlemslandene til at beskatte de største formuer med én procent årligt. Djaffar Shalchi er optimistisk.

”Hvordan tror jeg, det forslag vil foregå? De fleste lande har ikke milliardærer, så de vil selvfølgelig stemme for,” siger han selvsikkert. Han synes ikke, der er noget af rafle om. Tallene taler for sig selv.

”Blot 2000 mennesker kan klare hele to af vores verdensmål. Hvor meget skal de give? Kun én procent,” siger han.

Og det er ikke to verdensmål i den lette ende. De konkrete verdensmål, han henviser til, er verdensmål 3 om at sikre sundhed for alle og verdensmål 4 om at sikre adgang til kvalitetsuddannelse for alle.

Hvorfor skal de rige betale?

”Som jeg ser det, skal systemet lige rystes på plads, for specielt gennem de sidste tredive år er det blevet konstrueret til sådan nogle som mig. Formuerne stiger og stiger,” siger multimillionæren.

Hvorfor skal alle ikke betale?

”Vi kan da godt sige, at alle giver én procent. Det kan være, det er løsningen. De fattigste betaler bare den dér ene dollar. Det kan de nok ikke mærke. Men de rige kan heller ikke mærke det. Hovedvægten vil stadig ligge på top 1-procenten af de største formuer. Det er dét, der rykker,” siger han.

Men er det ikke de riges egne hårdt tjente penge?

”Jeg accepterer ikke, at folk siger ’jeg har arbejdet 20 timer om dagen, og det er mig, der har skabt det hele’. Det er bullshit. Det er samfundet, der har været med til at skabe det, de har gjort. Det er rigtigt, at man selvfølgelig selv er en stor del af det og derfor også kan føre et fantastisk liv, men ikke at give en pæn del tilbage til samfundet, det er uansvarligt,” siger Djaffar Shalchi med henvisning til, at hans succes også kommer af højkonjunkturer, boligmarkedets stigninger, at hans medarbejdere er ordentligt uddannede, og at de har veje at køre på.

Eksemplets magt

Djaffar Shalchi går først og fremmest efter verdens dollarmilliardærer, hvilket han trods alt ikke selv er. Han mener dog, at det kun er fair, at de rigeste betaler regningen for opfyldelsen af verdensmålene.

Hvad betaler du selv?

”Jeg har givet halvdelen af min formue sammen med min kone, og vi kan ikke mærke det,” siger han.

Han har i kontante midler og ejendomme doneret godt og vel 200 millioner kroner til sin fond Human Act. Alle midlerne skal gå til velgørenhed, siger han. Selv om det er mere end halvdelen af hans samlede formue, synes han ikke, det var svært at give slip.

”Vi har stadig vores lækre biler at køre i, vores dejlige huse at bo i, vi rejser stadig de steder, vi gerne vil rejse hen, så hvad går jeg glip af? Ingenting! Til gengæld har jeg fået fantastisk meget lykke tilbage, som man ikke snakker så meget om i dag,” siger han.

Han understreger dog, at han ikke tror på, at filantropien og frivilligheden kan klare arbejdet alene. Der skal en lovgivningsbaseret beskatning til.

”Filantropien alene kan ikke rigtig fjerne det store problem. Seks millioner børn under fem år dør hvert år på grund af fattigdom.” Han henviser til de store omkostninger forbundet med opfyldelsen af verdensmålene. Det vil kræve penge – og en målrettet indsats, som velgørenhed ikke kan løfte.

Taknemmeligheden

Djaffar Shalchis opvækst var ifølge ham selv ikke fattig, men i det danske samfund befandt familien sig nok i bunden. ”En kvinde alene med fem børn,” siger han om sin mor.

”Højdepunktet med min mor var hver lørdag, for der handlede vi altid stort ind i Bilka, og så fik vi softice. Så det var på det niveau,” siger han.

Senere tog han en uddannelse som ingeniør. I 1988 fik han job i det, der i dag hedder MT Højgaard. Det blev hans vej ind i byggebranchen. I 1999 købte han sammen med sin kone deres første ejendom på Vesterbrogade til under én million kroner.

Da Djaffar Shalchis søn bliver født i 1994, viser han sig at være hjertebarn. Han bliver opereret kun én dag gammel og har i dag to kunstige hjerteklapper. Han bliver opereret fire gange de første fire måneder.

”Jeg tror, der bliver brugt langt over en million på ham. Det havde da været umuligt, hvis vi ikke boede i Danmark. Dengang var jeg bare en almindelig arbejder og havde ikke nogen penge. En helt normal familie,” siger Djaffar Shalchi, som i dag føler, han bør give noget tilbage.

”Samfundet har givet mig og min familie så meget. Det mindste, jeg kan gøre, er at levere hvis ikke noget bedre så i hvert fald heller ikke noget værre videre,” siger han og understreger vigtigheden af FN’s verdensmål for klodens fremtid. Særlig klimaforandringerne og verdens fattigdom og stigende ulighed bekymrer ham.

”Jeg vil sige, hvis du dør og efterlader en megaformue uden at have gjort noget, så dør du simpelthen i vanære. Du er simpelthen forpligtet til at gøre noget i din levetid. For næste generation. Og vores vidunderlige planet. Længere er den ikke. Og det påhviler mere eliten end ham, der står og hakker i jorden i Afrika. Sådan er det bare. Der er nogle, der har mere ansvar end andre.”

Det handler også om lykke

For Djaffar Shalchi bunder det hele i mening. En mening med tilværelsen.

”Når du har fået alle de her mange hundrede millioner hjem i kassen, bliver du nødt til at spørge dig selv: Hvad er det, der driver dig?” forklarer han.

”Lige meget hvor vi kommer fra, hvilken hudfarve vi har, hvilken religion vi praktiserer, er der én ting, der binder os mennesker sammen i hele verden: Vi vil alle være lykkelige. Det er lykken, vi løber efter. Men hvordan bliver du lykkelig?” spørger han retorisk og svarer selv:

”Den rene lykke, langvarige lykke, får du af at give. Det behøver ikke være penge. Det kan være alle mulige måder at hjælpe på. Det handler om at give af dig selv. Det er klart, at de formuende kan gøre det ved at donere en masse penge og redde millioner af børn, hvis de vil det. Det har givet mening for mig og min kone. Vi bruger så meget af vores tid og midler på det, og det har fået vores lykkefølelse op på et helt andet niveau. Det kan ikke beskrives. Man er nødt til at prøve det. Og det kunne jeg godt tænke mig at sige til alle velhaverne.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu