Oplevelsesøkonomi i krise
Mangel på innovation truer det danske turisterhverv
Lang vej til verdensklassen
Dansk turisme befinder sig i en dyb vækstkrise. Innovationskraften mangler, viser Mandag Morgens omfattende analyse af turisterhvervet. Besøgstallene for udenlandske turister rasler ned, og i de sidste ti år er udenlandske overnatninger på danske hoteller, feriecentre, sommerhuse og campingpladser faldet med 16 pct. Situationen er alvorlig, og danske turismevirksomheder – der omsætter for 66 milliarder kr. årligt og tegner sig for 100. 000 fuldtidsjob – risikerer at ende i en langvarig stagnation. Danske turismevirksomheder er ikke så innovative som udenlandske konkurrenter, påpeger to danske forskere. Det kniber alvorligt med at udvikle nye tilbud, der rækker ud over de gamle sommerlandskoncepter med camping, iskiosker og familiehygge.