Det er fristende at sige: Godt gaflet, DTU.

Med Tommy Ahlers som ny adjungeret professor har Danmarks Tekniske Universitet hentet en ambassadør med venner de rette steder i regeringskontorerne.

I 2018 havnede Ahlers lidt pludseligt i dansk politik, fordi den daværende Venstre-statsminister, Lars Løkke Rasmussen, så et politisk lys i ham og udnævnte ham til minister.

Siden kom Ahlers i Folketinget for Venstre, hvorefter han fik rollen som partistrateg under Jakob Ellemanns dengang nye ledelse.

Nu, hvor universiteterne står foran et indgreb, ligner han den perfekte allierede for et universitet.

Men, som hovedpersonen selv indvender: ”Jeg er ikke politiker længere”.

Ifølge Ahlers handler udnævnelsen om et bånd, der blev knyttet tilbage i 2014, da han besøgte universitetet for første gang og siden blev mere engageret i DTU’s arbejde.

Med den nye titel er der ifølge Ahlers tale om en ”formalisering af samarbejdet”.

”Jeg vil være DTU’s ambassadør,” siger Ahlers.

Er du enig i regeringens ønske om at reformere universiteterne, blandt andet ved at indføre kortere kandidater?

”Jeg synes, man skal passe meget på med ikke at ødelægge noget på de danske universiteter. Derfor er det vigtigt, at man lytter til dem."

"Men de skal også være klar til at gøre nogle ting på andre måder,” siger Ahlers og henviser til, at han også som minister undersøgte mulighederne for at gentænke nogle af universitetsuddannelserne.

”Hvis det de gør trækker i retning af større fleksibilitet, synes jeg, det er godt. Men man skal passe på. Og det vil nok også være smart at prøve at teste nogle af tingene, før man ruller det helt ud.”

Lidt for smart teknologi

Egentlig vil Ahlers helst tale om teknologiernes rolle i det, han kalder ”den grønne revolution”.

Det er også rollen som ”investor i grønne startups, der bygger på forskningsbaseret teknologi,” som ifølge DTU gør ham til et ”forbillede for studerende” og en ”foregangsmand for virksomhedsledere”.

Men på det seneste har der været mere fokus på Ahlers’ investeringer i virksomheden Labfresh, der laver PFAS-behandlede skjorter, og sengetøjsvirksomheden Dawn, hvis tekstiler vaskes i sølvklorid under fremstillingen.

Kan man se de sager som eksempler på, hvor risikabelt det er at satse på, at teknologi løser vores problemer med miljø og klima?

”Både og,” siger Ahlers, der ærgrer sig over de to sager. Dawn, som han stadig er aktiv investor i, skal begynde en dialog med Miljøstyrelsen. Hvis der er et problem, og Dawn ikke vil løse det, trækker Ahlers sin investering. Det handler om grundighed.

”Lektien er, at man skal huske at kigge hele vejen rundt om sin virksomhed, så ens løsning ikke ender med at skabe et nyt problem."