Danmark overser enormt ældrepotentiale
Danske seniorer blandt Europas stærkeste
Kan blive vigtig konkurrenceparameter
Forestillingen om “de svage ældre ” er ikke bare en myte. . Det er en af de alvorligste trusler mod Danmarks og danske virksomheders fremtidige vækstmuligheder. Det er en af hovedkonklusionerne i den hidtil mest omfattende kortlægning af danske seniorers forhold til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen, der er udarbejdet af Mandag Morgen, gør op med en lang række fordomme omkring de ældre:Når det gælder faglig dygtighed, effektivitet og motivation, er personer i aldersgruppen 55-64 år fuldt på højde med deres yngre kolleger. Forestillingen om, at ældre ikke er omstillingsparate, passer heller ikke på den nye generation af seniorer. De vil udfordres og realisere sig selv -også på jobbet. Rapporten viser, at Danmark -sammenlignet med andre europæiske lande -sidder på et guldæg, når manglen på arbejdskraft bliver en realitet. Faktisk har vi alle forudsætninger for at vende ældrebyrden til en seniorressource, konkluderer rapporten.