Danske Bank vil erobre nyt terræn med MobilePay

Nu skal Danske Banks MobilePay også bruges til at måle kundernes forbrug og være et udstillingsvindue over for andre bankers kunder. Spiir er klar til at samarbejde med Danske Bank om forbrugsoverblikket.
Peter Nyholm

Danske Bank gør nu klar til at tage betalingsappen Mobilepay et skridt videre. Potentialet er, at udvikle Mobilepay til en forbrugs- og budgetmåler, som måler danskernes indestående og forbrug i flere forskellige banker. Som beskrevet i sidste uge skal en ny og banebrydende lovpakke ved navn PSD2 i disse måneder implementeres i dansk lovgivning, og det giver andre muligheder for netop Danske Banks Mobilepay.

For en del af lovpakken indebærer, at nye aktører kan trække informationer fra kundernes konti, også selv om de ikke direkte samarbejder med den nye aktør. Disse data kan bruges til at sammenstille kundernes forbrugsmønstre og til opstilling af budgetter.

Aktørerne kaldes også for AISP (account information service providers), og danske Spiir er sådan en størrelse. Men Mobilepay er også klar til at tage sådan en ny rolle på sig, forklarer Danske Banks nytiltrådte direktør for personal banking, Jesper Nielsen:

”Det betyder, at du skaber et overblik over kundens økonomi, hvor du samler oplysninger over forskellige bankkonti og giver et samlet overblik. Det er en af de ting, vi kigger på, om det skal indgå i MobilePay,” siger Jesper Nielsen.

En topmoderne bankmodel

Der er flere måder at gøre det på. Danske Bank kan vælge den helt simple model, hvor banken kun beskriver kundernes forbrugsmønstre i forbindelse med brugen af MobilePay, men Danske Bank kan også lave MobilePay til fuldskala-AISP, hvor kunderne kan følge med i eget forbrug i flere forskellige banker.

”Det er et interessant spørgsmål, og det er noget af det, vi overvejer. Gør vi det her, er det også en levering af kerneydelser til andre bankers kunder. Og det er noget, som vi skal blive enige med partnerbankerne om,” forklarer Jesper Nielsen.

I disse dage er forhandlingerne om fremtiden for den konkurrerende, men sammenbrudstruede betalingsapp Swipp i fuld gang. Det er situationen, efter at både Nordea og Jyske Bank begge har bebudet et farvel til Swipp-modellen. Swipp formåede aldrig at komme i nærheden af at indhente MobilePay, som fra start af havde både et tidsmæssigt forspring og fordelen af at kunne integrere alle bankers kunder fra dag 1, fordi man benyttede sig af kortinfrastrukturen til at overføre penge. Danske Bank stillede aldrig sine kunders kontioplysninger til rådighed for Swipp, som er baseret på den billigere og mere fremtidssikrede konto til konto-betalingsmodel. Det var en anden del af årsagen til, at Swipp aldrig slog igennem.

Truer Nets

Men som en del af den nye PSD2-lovpakke skal udefrakommende aktører have adgang til disse ’datafremmede’ (dvs. banker, som ikke er på Danske Banks net, red.) banker, hvis de ellers har kundernes samtykke. Derfor kan Danske Bank med MobilePay true Nets’ kortforretning ved at erstatte det med konto til konto-betalinger.

Direktør i Danske Bank Jesper Nielsen mener også, at MobilePay kan bruges til at lokke fremtidige kunder fra andre banker ind i Danske Bank:

”Det er klart, at PSD2 giver mulighed for at skabe bedre kunderelationer, men det er også noget, vi skal blive enige med partnerbankerne om. Vi ved, at 25 procent af bankkunderne bruger flere banker. Via MobilePay kan vi give bedre service til Danske Bank-kunder ved at vise deres samlede forretningsomfang i flere banker. Men vi kan også bruge MobilePay til at tiltrække nye kunder, vise vores tekniske løsninger frem og lade dem smage på banken, inden de bliver rigtige kunder.”

Danske Bank har endnu ikke lagt sig fast på den it-løsning, som kan skabe det hurtige overblik over økonomien for forbrugerne.

Bankcentraler som f.eks. BEC’s økonomioverblik, SDC og Bankdata har sådanne forbrugsoverbliksmodeller på hylderne. Dette gælder også Danske Banks egen netbank. Men spørgsmålet er, om Danske Bank har lysten til at tage forretningsmodellen et skridt videre med MobilPay.

Er det tilfældet, er en oplagt samarbejdspartner danske Spiir, som har en digital pengeassistent, som arbejder for hver bruger af konceptet. Den giver forbrugerne et overblik over økonomien med hjælp fra data i alle banker.

”Jeg har for flere måneder siden foreslået både MobilePay og Swipp for den sags skyld at levere et økonomisk overblik til dem. Det kunne være en win-win for begge parter,” forklarer Rune Mai, direktør for den danske fintechvirksomhed Spiir. Danske Bank er ikke afvisende over for aftalen.

Hjælper med at spare

Det usædvanlige ved Spiir er, at brugerne kan få adgang til viden om indeståender og forbrugsmønstre i flere forskellige banker. Forretningsmodellen er så skruet sammen på den måde, at bankkunderne i stedet køber egnede produkter såsom forsikringer, og at Spiir kan hjælpe med rabatordninger eller loyalitetsprogrammer for kunden. F.eks. hvis en kunde er glad for en bestemt type sko, så kan Spiir tjene og hjælpe kunderne ved at sælge lige præcis den type sko til kunderne.

”Vi laver transaktioner for kunderne, vi analyserer dem og ser på interessant historik. Tanken er, at vi skal være proaktive, hvis f.eks. kundens budget skrider. Vi skal også i det stille hjælpe kunderne med det økonomiske. Det kan være, hvis en regning via betalingsservice pludselig er steget kraftigt, og så kan det være en idé at ringe og klage.”

Den model indebærer også, at man kan tilbyde en banks låneprodukter, og dermed ligger Spiir i en potentiel interessekonflikt med eksempelvis Danske Bank, som i sagens natur er mest interesseret i at sælge Danske Banks produkter.

”Vi skal være den foretrukne kunderelation og på den måde være brugernes primære app og relation, hvad angår hverdagslivet. I den proces skal vi varetage brugerens interesser. Jeg tror, at det er vigtigt, at bankerne er opmærksomme på, at vi også kan sælge deres produkter til andre bankers kunder. Og det behøver ikke kun være til danske kunder, men til hele Norden og EU,” forklarer Rune Mai.

Hos Spiir ser man også frem til, at PSD2 bliver implementeret. I dag har man hidtil kunnet få adgang kundernes bankkonti ved at gå ind på Spiir og tillade, at funktionen får adgang til ens mobilbank. Men i fremtiden under det nye lovregime PSD2 forventer Rune Mai, at det bliver nemmere for Spiir at få adgang til kundernes kontodata.

Kamp om adgang til kundedata

”Det kommer lidt an på, hvordan reglerne bliver skruet sammen. Det er det, som bliver diskuteret lige nu. For nu er det besværligt at få adgang til bankkundernes data. Vi forventer, at det bliver lidt nemmere. Vi vil ikke diskrimineres i forhold til bankerne. Vi skal jo også leve op til reglerne fra Finanstilsynet.”

Rune Mai lægger meget vægt på, at man ikke ser verden som en sort-hvid kamp med fintech mod bankerne. Det er snarere en symbiose, som begge parter skal have gavn af:

”Det er ikke banker mod fintech, men banker mod banker. Bankerne sidder med kapitalen og kan let købe eller samarbejde med aktører som Spiir.”

100.000 danskere har allerede downloaded Spiirs app. Planen er at rulle konceptet ud i hele EU, når PSD2 er på plads.

Ny og banebrydende lovpakke for bankerne

Betalingstjenestedirektivet PSD2 kan blive en gamechanger for banksektoren og nu går lovimplementeringen i gang. Fra årsskiftet 2018 skal det komplekse lovgrundlag være implementeret.

Her er de væsentligste faktorer i det nye betalingsdirektiv:


  1. Nye aktører får adgang til din konto i banken efter samtykke. Det sker efter samme koncept som MobilePay, som ikke længere er afhængig af Nets’ infrastruktur til at gennemføre betalinger. Det betyder, at nye aktører kan bygge oven på bankernes infrastruktur og lave billigere betalinger. Eksempler på nye aktører er Tyske Sofort, svenske Klarna og Trustly. Denne forretningstilgang kaldes også for PISP (payment initiation service providers).



  1. Nye aktører kan hente oplysninger fra kundernes konti. Disse data bruges til at sammenstille kundernes forbrugsmønstre og opstiller budgetter. Systemerne kan blive en del af overbygningen på bankernes systemer. F.eks. kan Apple gå ind og lave et komplet forbrugsoverblik. Typisk vil disse services være gratis, man tjener penge på at sælge produkter baseret på kundernes data. Det kan være billigere forsikringer eller gode tilbud til kundernes ud fra deres præferencer. Danske Spiir er et eksempel på denne nye forretningstilgang, der kaldes for AISP (account information service providers).



  1. Et andet nyt lovinitiativ indebærer, at tredjepart kan få adgang til at finde ud af, om en kunde har tilstrækkeligt med likvider på kontoen til at betale for et produkt, men uden at selve betalingen gennemføres. Det vurderes dog at få mindre betydning på markedet.

LÆS OGSÅ: Ny lovpakke er en gamechanger for banker


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu