Danmark risikerer at gå glip af en enestående chance for jobfest og øget vækst, når de kommende års megabyggerier for alvor går i gang.

Byggeriet af bl.a. seks nye supersygehuse, den faste forbindelse over Femern Bælt, Københavns nye metro, letbaner i de største byer, havvindmølleparker, nye jernbanelinjer og motorveje løber op ca. 200 milliarder kr. og vil skabe 17.000 job hvert år frem til 2022.

Men meget tyder på, at det først og fremmest vil komme udenlandske jord- og betonarbejdere, tømrere, elektrikere og andre håndværkere til gode.

Samtidig er der begyndende mangel på danske elektrikere, smede og tømrere. Det øger risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet – og behovet for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Hvis danske virksomheder og håndværkere skal have en større del af kagen, er der brug for at opkvalificere langt flere ledige og for at sikre et tættere samarbejde mellem jobcentre og virksomheder. Det vurderer eksperter, fagforbund og offentlige byggeledere.

Nu er der udsigt til, at det især bliver udenlandsk arbejdskraft, der nyder godt af merbeskæftigelsen. Indtil videre kommer den især fra lande som Polen, Tyskland, Litauen, Italien og Rumænien. Se figur 2. Siden kriseårene 2008 og 2009 er antallet af udenlandske arbejdere på bygge- og anlægsområdet steget og udgør nu godt 8.000 fuldtidsbeskæftigede – stort set samme antal arbejdspladser, som de mange offentlige investeringer forudses at skabe om året. Se figurerne nedenfor.

Udviklingen kan meget vel fortsætte, og her skræmmer sporene fra det igangværende byggeri af Metroen i København.  Selv om det er en opgave til 21 milliarder kr., kaster det ikke særlig mange danske job af sig. Ganske vist har den italienske hovedentreprenør, Copenhagen Metro Team, bedyret, at de vil hyre dansk arbejdskraft i stor stil. Men omkring 90 pct. af de 1.200 byggejob er i følge 3F Bygge-, Jord- og Miljø i København gået til arbejdskraft fra bl.a. Polen, Rumænien og Portugal.

Nu er spørgsmålet, hvordan det vil gå med andelen af udenlandsk arbejdskraft på de mange andre store offentlige byggeprojekter, der nu er undervejs.

En god start på sygehusene, men …

En af de kommende års helt store anlægsopgaver bliver byggeriet af de seks nye supersygehuse samt ti andre om- og tilbygninger på de eksisterende sygehuse for over 40 milliarder kr. Da de blev vedtaget under den daværende VK-regering, blev det betegnet som den største byggeopgave i Danmark siden kirkebyggeriet i middelalderen.

Der er udsigt til flaskehalse på flere områder. Blandt elektrikerne er ledigheden f.eks. nede på godt 2 pct. – svarende til ca. 500 ledige på landsplan. Og regeringens ekspertudvalg anslår, at de mange byggeopgaver vil betyde 7.300 ekstra mandeår for elektrikerne alene.

“Det tror jeg er lidt i overkanten. Men selv det halve vil være en udfordring,” siger formanden for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen: “Der er mange uddannede elektrikere, som i de dårlige tider har forladt faget for at finde anden beskæftigelse. Dem forsøger vi nu at trække tilbage. Der er også rigtig mange f.eks. 3F’ere, som har arbejdet i tilknytning til elbranchen, og som kan blive opkvalificeret. Og så tror jeg også, at der er mange flygtninge og indvandrere, som har kompetencer inden for vores branche, og som relativt let kan blive afklaret og få et job som elektriker.”

Samme toner lyder fra landets største forbund, 3F, der bl.a. organiserer snedkere, tømrere, murere og jord- og betonarbejdere.

“Vi kan godt løse det. Men det kræver, at vi får sat gang i en målrettet opkvalificering rundt omkring,” siger uddannelseskonsulent i 3F, Steen Boesen.

Det europæiske arbejdsmarked

Når flere og flere udenlandske bygningsarbejdere og håndværkere får arbejde i Danmark, skyldes det ifølge Dansk Byggeri også, at branchen i stigende grad bliver udsat for konkurrence fra udlandet. Hvor byggeriet tidligere var et hjemmemarkedserhverv, er billedet i dag helt anderledes.

“Flere og flere udenlandske virksomheder etablerer sig i Danmark og gør branchen mere international. For ti år siden var byggeriet i højere grad nationalt,” siger Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri.

Desto mere sandsynligt er det, at entreprenørerne henter udenlandsk arbejdskraft til opgaverne i Danmark, hvis ikke de har et klart billede af, at der er tilstrækkelig dansk arbejdskraft med de nødvendige kompetencer.

I forbindelse med metrobyggeriet i København har det tydeligvis ikke været tilfældet. Omvendt har sygehusbyggeriet hidtil været et eksempel på, at jobcentre og uddannelsessteder i samarbejde med entreprenører har kunnet tilbyde den rigtige arbejdskraft, når der var brug for det.

Forudsætningen har ifølge Mandag Morgens oplysninger været et aktivt og opsøgende arbejde fra de offentlige myndigheder og ikke mindst et tæt samarbejde mellem de kommunale jobcentre i Aarhus-området.

Skal de andre sygehusbyggerier gentage Aarhus-successen og holde mindst 90 pct. af jobbene, kan de med fordel se mere til erfaringerne fra Aarhus end fra København. Og opgaven bliver under alle omstændigheder sværere, i takt med at flere og flere byggerier kommer i gang, og konkurrencen om den danske arbejdskraft skærpes.