Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

MM Special: Kvotekrisen

Danske klimaaktører og -observatører fik pludselig rigtig travlt, da regeringen kort efter de afsluttede finanslovsforhandlinger  kunne præsentere en længe ventet klimalov. Ikke mindst fordi aftaleparterne valgte at offentliggøre aftaleteksten midt under den internationale klimaforsamling, COP25, i Madrid. Her arbejdede FN's medlemslande på højtryk for at komme i hus med flere af Parisaftalens løse ender.

De to begivenheder faldt sammen både tids- og temamæssigt. Men tager man en snak med de ordførere, der var med til at forhandle den danske klimalov på plads, afslører der sig en central uenighed mellem de danske politikere og FN.

Mens det var årets store skuffelse for deltagerne på COP25, at forhandlingerne sluttede uden en politisk aftale om det globale CO2-kvotesystem, Paris-aftalens artikel 6, har danske politikere taget konsekvensen af sammenbruddet i FN's kvotesystem ved at skrive det mere eller mindre ud af den danske klimalov.

“Vores fokus er ikke på at få kvotemarkedet til at fungere, det er at skabe reduktioner lige nu og her. Lad os nu komme i gang i stedet,” opsummerer en utålmodig klimaordfører for Alternativet, Rasmus Nordqvist, sin frustration til Mandag Morgen.

Af samme årsag har aftaleparterne bag klimaloven besluttet at basere opnåelsen af klimamålet på indenlandske reduktioner.

Både kvoteannulleringer – den praksis, hvor man trækker kvoter ud af systemet for at sænke udbuddet og hæve prisen på CO2-kvoter – og kvotefinansierede udviklingsprojekter tages ud af ligningen, når målet om en reduktion på 70 procent i 2030 skal realiseres.

Begejstring fra det internationale samfund

Mens den politiske skepsis over for kvotemarkedet herhjemme derfor er til at tage at føle på, er den så kæmper politikere fra andre dele af verden stadig stålsat for at få genstartet det globale kvotesystem i FN.globale opbakning til kvotesystemet tilsvarende stålsat.

“Min position er uændret og utvetydig. Internationale CO2-markeder er fuldstændig afgørende, hvis vi skal have nogen chance for at stabilisere globale temperaturstigninger og undgå løbske klimaforandringer,” fastslog Patricia Espinosa, da hun som direktionssekretær i FN’s udvalg for klimaforandringer holdt tale ved en EU-konference om klimakvotemarkedet i juni sidste år.

Det globale engagement er også noget, Karen Holm Olsen fra DTU’s partnerskab med FN’s miljøprogram kan se.

“Når man ser på, hvor meget tid der bliver sat af, og hvor mange penge der investeres i pilotprojekter i for eksempel Sverige, så viser det, at der stadig er et højt engagement til at få kvotemarkedet til at fungere,” siger hun og henviser til den svenske energistyrelses nyligt annoncerede samarbejde med den mellemstatslige klimaorganisation GGGI om at etablere et handelsprogram for FN’s kvotesystem for i en mindre skala at undersøge, hvordan det kan fungere.

EU har i sine egne reduktionsmål ligesom Danmark taget afstand fra at bruge FN’s internationale kvotehandel til at opnå de europæiske klimamålsætninger. EU har også udfaset brugen af FN’s projektbaserede handelsmekanismer i det europæiske kvotehandelssystem , EU ETS, efter 2020.

 Engagementet for at få et FN-baseret system for CO2-handel op at køre er dog højt i den europæiske union. Også EU arbejder dog stadig for, at det skal lykkes at få et globalt system for CO2-handel op at stå. I EU-Kommissionens New Green Deal, der blev udgivet kort efter den danske klimalov, kaldes udviklingen af et globalt kvotemarked et “nøgleværktøj i skabelsen af økonomiske incitamenter til klimahandling”.

Ambivalens i kvoteholdninger

De ihærdige internationale forhandlinger bliver dog mødt med begrænset optimisme hos den danske regerings støttepartier:hos Enhedslisten.

“Forhandlingerne i Spanien (COP25, red.) viste os, hvor svært det bliver nogensinde at finde en ordentlig model for kvotesystemet,” siger klimaordfører Mai Villadsen fra Enhedslisten til Mandag Morgen.

Den samme skepsis finder man også hos Radikale Venstre. Men ifølge klimaordfører Ida Auken kan partiet alligevel godt se en fremtid for sig, hvor forbrugere og virksomheder kan operere på et nogenlunde velfungerende marked.

“Vi er ikke lodret imod, at der findes de her systemer,” siger hun til Mandag Morgen og understreger:

“Vi vil bare ikke gøre brug af dem for at opnå reduktionsmålene.”

Socialdemokratiet og Venstre er som medunderskrivere af klimaloven enige i, at FN’s CO2-kvotesystem ligesom de andre internationale kvotemekanismer i første omgang ikke skal benyttes til at opnå reduktionsmålet i 2030.

De fremhæver dog begge det “men”, der også er skrevet ind lige efter klimalovens krav om indenlandske reduktioner: Hvis reduktionsmålet i årene op til 2030 ikke ser ud til at kunne nås, kan aftalepartierne blive enige om at inddrage de ellers forbudte internationale kvotemekanismer.

Men hvorvidt FN’s kvotesystem kan blive en af dem, vil hverken Socialdemokratiet eller Venstre give et klart bud på.

“Det er for tidligt at sige, om vi vil bruge FN’s kvotesystem til den tid,” fortæller klimaordfører for Venstre Tommy Ahlers, der principielt set er positiv over for de internationale CO2-kvotesystemer.

Klimaløsninger er forskellige fra land til land

I den anden ende af folketingssalen erklærer partier som Liberal Alliance og Nye Borgerlige – de to eneste partier, der står uden for klimaloven – sig anderledes villige til at tage handlen med CO2-kvoter i brug.

LA’s Ole Birk Olesen er klar til at bruge kvotesystemet og annullering af kvoter, mens Nye Borgerliges klimaordfører, Peter Seier Christensen, ser det som en måde at omkostningsoptimere, hvis indkøb af kvoter kan forhindre en dyrere reduktion i Danmark.

Alle regeringens støttepartier og Alternativet er dog utilfredse med de internationale kvotesystemer, som både EU etablerede på regionalt plan i 2005, og FN med Kyoto-aftalen i 1997 drev i gang. Internationale kvotesystemer har ikke løst de klimaproblemer, de var sat i verden for at løse, og derfor kan man ikke fæste sin lid til dem, når man vil reducere udledningen med 70 procent frem til 2030, mener de.

Det er også det svar, man får hos SF’s klimaordfører, Signe Munk: “Men man er nødt til at køre i to spor,” uddyber hun og lægger vægt på, at når der internationalt fokuseres så meget på at etablere et kvotesystem, er Danmark nødt til at være med og gøre sin indflydelse gældende. Når opvarmningen er global, er løsningerne de samme. Men det betyder ikke, at de er ens for alle lande.

Derfor er kvotesystemet ifølge Signe Munk også en mekanisme til at få flere lande med ind i den globale kamp.

“Hvis kvotesystemet er måden, vi kan få klimafinansiering i udviklingslande på, så er det jo fint, at det er der,” konkluderer hun.

,

Forrige artikel Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur Næste artikel Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.