Danske tech-iværksættere er en flok havskildpadder

Mens skiftende erhvervsministre plæderer for større virksomheder målt på medarbejdere, styrer succesfulde tech-startups efter helt andre mål. ”Vores økosystem er helt anderledes, og succes ude skal nok give succes hjemme,” siger medstifter af Vivino, Theis Søndergaard.

Danmarks succesfulde tech-iværksættere er som havskildpadder.

De skaber små selskaber på dansk jord, og når så virksomhederne når en vis størrelse, flytter de dem ud i verden. Senere vender iværksætterne hjem igen, men uden selskabet.

Og her starter de så forfra med at stifte nye selskaber med den viden, de penge og de erfaringer, som de tager med sig hjem – præcis som kønsmodne havskildpadder, der søger tilbage til den strand, hvor de selv blev født, for at lægge æg til nye generationer efter en tur rundt i verdenshavene.

Set ud fra et økonomisk perspektiv er det ikke så vigtigt, hvor stort det hele når at blive, før selskabet forsvinder ud af landet. Det vigtige er, at stifterne bag vender hjem igen og investerer deres erfaringer og penge i det hjemlige økosystem.

Den logik står i skærende kontrast til tidens erhvervspolitiske agenda, der med tidligere erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens formulering fra foråret 2016 bl.a. tilsiger, at vi i Danmark skal skabe 32 nye virksomheder med mere end 1.000 ansatte inden 2020 – og at de nye virksomheder hellere skal vokse sig store i Danmark end i udlandet.

Begrundelsen for det politiske fokus er åbenbar: Vi har brug for væksten og arbejdspladserne i Danmark. Men det er bare ikke sådan, de nye succesfulde tech-iværksættere ser det. Og det er slet ikke en agenda, de kan se sig selv i.

For dem handler det ikke om at skabe enkeltstående kæmpesucceser, men om at sætte en hel masse i gang, der tilsammen kan skabe et økosystem i verdensklasse, med alt hvad det medfører af innovation, arbejdspladser, vækst, talent og finansiering.

Eller som Theis Søndergaard, medstifter af den succesfulde vin-app Vivino, formulerer det:

”Jeg forstår godt det samfundsmæssige perspektiv i at lave 1.000 arbejdspladser i Danmark. Men som stifter af en digital virksomhed har jeg nærmest det modsatte succeskriterium. Mit er jo, hvor meget omsætning jeg kan skabe med så få medarbejdere som muligt. Derfor er den politiske dagsorden ikke vigtig for mig. For mig er det mere ’mange bække små’,” siger Theis Søndergaard.

Splittet mellem USA og Danmark

Vivino har officielt hovedkvarter i San Fransisco, hvor virksomheden har 25 ansatte, mens afdelingen i København huser 50 medarbejdere. Selskabet, der har rundet 25 millioner brugere globalt, er af flere analytikere vurderet til at kunne blive en kommende unicorn, dvs. et tech-selskab til en værdi af mere end 1 mia. dollar. Men kraftig vækst koster, og dette års regnskab viser et tab på 28 mio. kr. mod 22 mio. kr. året før. På plussiden har selskabet siden start efterhånden rejst en kvart mia. kr. i risikovillig kapital.

For Vivino var det end ikke på radaren at fortsætte den virtuelle butik fra København. For USA er verdens største vinmarked, og hvis Vivino skal være globale, så er det afgørende at være til stede, hvor de fleste potentielle brugere er. Desuden var det et krav fra selskabets storinvestor, Balderton Capital, der har tilført 10 mio. dollar i vækstkapital, at Vivino rykkede ud. Og så er der jo også det med havskildpadderne:

”Mit grundlæggende syn er, at det ikke gør noget, at vi har ambitiøse stiftere af startups, der vil ud og erobre verden. Vi skal holde op med at se det sådan, at nu rykker fem erhvervssucceser igen ud. Det her kommer i cyklusser, og hver gang en gruppe iværksættere har fået succes ude, kommer de hjem og starter endnu mere,” argumenterer Theis Søndergaard.

I september vendte det seneste kuld af danske iværksætterskildpadder så ’hjem’ igen, da 30 succesfulde iværksættere annoncerede, at de går sammen i venturefonden ByFounders og en lovning om 750 mio. kr. til det danske startup-miljø. Året før var det ti succesiværksættere, der kom hjem og stiftede venturefonden Nordic Makers.

”Hvis Vivino om nogle år bliver solgt til udlandet, har vi stadig en masse talent og erfaring i København, vi kan bygge noget nyt på. Det vigtige er, at de succesfulde iværksættere vender hjem. Og derfor er god erhvervspolitik meget mere end skattesatser og aktiekonti. Det handler også om, at vi har et land, som folk gider at leve deres liv i,” siger Theis Søndergaard.

Tidsforskel er et problem

Vivinos medstifter står i dag i spidsen for den del af selskabet, der stadig ligger i Danmark. Opdelingen af selskabet er klar: I San Fransisco ligger marketing, salg, PR og alt der har med netværk at gøre. Som Theis Søndergaard siger:

”I USA er det bare nemmere at mødes med Apple, Amazon og Facebook.”

I København lægger til gengæld alt, der har med produktudvikling og strategi at gøre. Og det er et bevidst valg, at en del af Vivino er blevet i København. For det kunne lige så godt have været hele selskabet, der rykkede ud med det samme, da Vivino tilbage i 2012 flyttede til San Fransisco. 

”Jeg har kæmpet for at bevare det danske kontor, og vi har flere gange taget aktivt stilling til, om vi skal blive i Danmark. Der er mange måder at gøre det her på, men vi har valgt, at en del skal blive,” siger Theis Søndergaard og lægger ikke skjul på, at det for ham og hans families vedkommende er vigtigt, at han kan leve sit liv i Danmark. 

Nærmere adspurgt om, hvorvidt det giver udfordringer at drive en vækstvirksomhed, der er geografisk udfordret af, at ingen er på arbejde på samme tid i de to afdelinger, eftersom der er ni timers tidsforskel mellem København og San Fransisco, erklærer Theis Søndergaard, at det er ’hamrende besværligt’.

Og set i bagklogskabens klarlys skulle Vivino ikke være rykket til USA's vestkyst, mener han. En tur til Østkysten kunne have gjort det, selv om seks timers tidsforskel stadig ville give daglige udfordringer. Men sådan blev det altså ikke.

”Jeg fortryder ikke, at vi rykkede til USA. Men jeg fortryder, at vi ikke valgte New York eller Boston. Nu starter alle mine møder med USA kl. 19, når mine børn er lagt i seng. Men jeg har jo også ansatte i København, som har brug for at tale med marketing og salg i USA. Det med tidsforskellen er en omkostning, man virkelig skal være klar over,” siger Theis Søndergaard. 

For Vivino var det ikke aktuelt udelukkende at vokse sig stor fra Danmark. Theis Søndergaard vil dog ikke afvise, at det store vækstspring for andre tech-startups i dag lige så godt kan ske med afsæt fra Europa – ja, måske endog Danmark. For de mange hjemvendte havskildpadder har efterhånden modnet miljøet herhjemme så meget, at det er muligt at hente både penge til vækst, kapital og talent i Danmark, mener han. 

”Det er ikke længere sandt, at man skal rykke til USA for at blive global. I Danmark og Europa kan vi i dag understøtte et økosystem, som for ti år siden kun fandtes i USA. Jeg vil bestemt mene, at tiden er kommet, hvor vi kan skabe unicorns i Danmark,” siger Theis Søndergaard.

LÆS OGSÅ:  Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen

Forrige artikel En ny slags kommunalpolitiker En ny slags kommunalpolitiker Næste artikel Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.