Danske tech-iværksættere er en flok havskildpadder

Mens skiftende erhvervsministre plæderer for større virksomheder målt på medarbejdere, styrer succesfulde tech-startups efter helt andre mål. ”Vores økosystem er helt anderledes, og succes ude skal nok give succes hjemme,” siger medstifter af Vivino, Theis Søndergaard.

Danmarks succesfulde tech-iværksættere er som havskildpadder.

De skaber små selskaber på dansk jord, og når så virksomhederne når en vis størrelse, flytter de dem ud i verden. Senere vender iværksætterne hjem igen, men uden selskabet.

Og her starter de så forfra med at stifte nye selskaber med den viden, de penge og de erfaringer, som de tager med sig hjem – præcis som kønsmodne havskildpadder, der søger tilbage til den strand, hvor de selv blev født, for at lægge æg til nye generationer efter en tur rundt i verdenshavene.

Set ud fra et økonomisk perspektiv er det ikke så vigtigt, hvor stort det hele når at blive, før selskabet forsvinder ud af landet. Det vigtige er, at stifterne bag vender hjem igen og investerer deres erfaringer og penge i det hjemlige økosystem.

Den logik står i skærende kontrast til tidens erhvervspolitiske agenda, der med tidligere erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens formulering fra foråret 2016 bl.a. tilsiger, at vi i Danmark skal skabe 32 nye virksomheder med mere end 1.000 ansatte inden 2020 – og at de nye virksomheder hellere skal vokse sig store i Danmark end i udlandet.

Begrundelsen for det politiske fokus er åbenbar: Vi har brug for væksten og arbejdspladserne i Danmark. Men det er bare ikke sådan, de nye succesfulde tech-iværksættere ser det. Og det er slet ikke en agenda, de kan se sig selv i.

For dem handler det ikke om at skabe enkeltstående kæmpesucceser, men om at sætte en hel masse i gang, der tilsammen kan skabe et økosystem i verdensklasse, med alt hvad det medfører af innovation, arbejdspladser, vækst, talent og finansiering.

Eller som Theis Søndergaard, medstifter af den succesfulde vin-app Vivino, formulerer det:

”Jeg forstår godt det samfundsmæssige perspektiv i at lave 1.000 arbejdspladser i Danmark. Men som stifter af en digital virksomhed har jeg nærmest det modsatte succeskriterium. Mit er jo, hvor meget omsætning jeg kan skabe med så få medarbejdere som muligt. Derfor er den politiske dagsorden ikke vigtig for mig. For mig er det mere ’mange bække små’,” siger Theis Søndergaard.

Splittet mellem USA og Danmark

Vivino har officielt hovedkvarter i San Fransisco, hvor virksomheden har 25 ansatte, mens afdelingen i København huser 50 medarbejdere. Selskabet, der har rundet 25 millioner brugere globalt, er af flere analytikere vurderet til at kunne blive en kommende unicorn, dvs. et tech-selskab til en værdi af mere end 1 mia. dollar. Men kraftig vækst koster, og dette års regnskab viser et tab på 28 mio. kr. mod 22 mio. kr. året før. På plussiden har selskabet siden start efterhånden rejst en kvart mia. kr. i risikovillig kapital.

For Vivino var det end ikke på radaren at fortsætte den virtuelle butik fra København. For USA er verdens største vinmarked, og hvis Vivino skal være globale, så er det afgørende at være til stede, hvor de fleste potentielle brugere er. Desuden var det et krav fra selskabets storinvestor, Balderton Capital, der har tilført 10 mio. dollar i vækstkapital, at Vivino rykkede ud. Og så er der jo også det med havskildpadderne:

”Mit grundlæggende syn er, at det ikke gør noget, at vi har ambitiøse stiftere af startups, der vil ud og erobre verden. Vi skal holde op med at se det sådan, at nu rykker fem erhvervssucceser igen ud. Det her kommer i cyklusser, og hver gang en gruppe iværksættere har fået succes ude, kommer de hjem og starter endnu mere,” argumenterer Theis Søndergaard.

I september vendte det seneste kuld af danske iværksætterskildpadder så ’hjem’ igen, da 30 succesfulde iværksættere annoncerede, at de går sammen i venturefonden ByFounders og en lovning om 750 mio. kr. til det danske startup-miljø. Året før var det ti succesiværksættere, der kom hjem og stiftede venturefonden Nordic Makers.

”Hvis Vivino om nogle år bliver solgt til udlandet, har vi stadig en masse talent og erfaring i København, vi kan bygge noget nyt på. Det vigtige er, at de succesfulde iværksættere vender hjem. Og derfor er god erhvervspolitik meget mere end skattesatser og aktiekonti. Det handler også om, at vi har et land, som folk gider at leve deres liv i,” siger Theis Søndergaard.

Tidsforskel er et problem

Vivinos medstifter står i dag i spidsen for den del af selskabet, der stadig ligger i Danmark. Opdelingen af selskabet er klar: I San Fransisco ligger marketing, salg, PR og alt der har med netværk at gøre. Som Theis Søndergaard siger:

”I USA er det bare nemmere at mødes med Apple, Amazon og Facebook.”

I København lægger til gengæld alt, der har med produktudvikling og strategi at gøre. Og det er et bevidst valg, at en del af Vivino er blevet i København. For det kunne lige så godt have været hele selskabet, der rykkede ud med det samme, da Vivino tilbage i 2012 flyttede til San Fransisco. 

”Jeg har kæmpet for at bevare det danske kontor, og vi har flere gange taget aktivt stilling til, om vi skal blive i Danmark. Der er mange måder at gøre det her på, men vi har valgt, at en del skal blive,” siger Theis Søndergaard og lægger ikke skjul på, at det for ham og hans families vedkommende er vigtigt, at han kan leve sit liv i Danmark. 

Nærmere adspurgt om, hvorvidt det giver udfordringer at drive en vækstvirksomhed, der er geografisk udfordret af, at ingen er på arbejde på samme tid i de to afdelinger, eftersom der er ni timers tidsforskel mellem København og San Fransisco, erklærer Theis Søndergaard, at det er ’hamrende besværligt’.

Og set i bagklogskabens klarlys skulle Vivino ikke være rykket til USA's vestkyst, mener han. En tur til Østkysten kunne have gjort det, selv om seks timers tidsforskel stadig ville give daglige udfordringer. Men sådan blev det altså ikke.

”Jeg fortryder ikke, at vi rykkede til USA. Men jeg fortryder, at vi ikke valgte New York eller Boston. Nu starter alle mine møder med USA kl. 19, når mine børn er lagt i seng. Men jeg har jo også ansatte i København, som har brug for at tale med marketing og salg i USA. Det med tidsforskellen er en omkostning, man virkelig skal være klar over,” siger Theis Søndergaard. 

For Vivino var det ikke aktuelt udelukkende at vokse sig stor fra Danmark. Theis Søndergaard vil dog ikke afvise, at det store vækstspring for andre tech-startups i dag lige så godt kan ske med afsæt fra Europa – ja, måske endog Danmark. For de mange hjemvendte havskildpadder har efterhånden modnet miljøet herhjemme så meget, at det er muligt at hente både penge til vækst, kapital og talent i Danmark, mener han. 

”Det er ikke længere sandt, at man skal rykke til USA for at blive global. I Danmark og Europa kan vi i dag understøtte et økosystem, som for ti år siden kun fandtes i USA. Jeg vil bestemt mene, at tiden er kommet, hvor vi kan skabe unicorns i Danmark,” siger Theis Søndergaard.

LÆS OGSÅ:  Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen

Forrige artikel En ny slags kommunalpolitiker En ny slags kommunalpolitiker Næste artikel Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør