Danske tech-iværksættere er en flok havskildpadder

Mens skiftende erhvervsministre plæderer for større virksomheder målt på medarbejdere, styrer succesfulde tech-startups efter helt andre mål. ”Vores økosystem er helt anderledes, og succes ude skal nok give succes hjemme,” siger medstifter af Vivino, Theis Søndergaard.

Danmarks succesfulde tech-iværksættere er som havskildpadder.

De skaber små selskaber på dansk jord, og når så virksomhederne når en vis størrelse, flytter de dem ud i verden. Senere vender iværksætterne hjem igen, men uden selskabet.

Og her starter de så forfra med at stifte nye selskaber med den viden, de penge og de erfaringer, som de tager med sig hjem – præcis som kønsmodne havskildpadder, der søger tilbage til den strand, hvor de selv blev født, for at lægge æg til nye generationer efter en tur rundt i verdenshavene.

Set ud fra et økonomisk perspektiv er det ikke så vigtigt, hvor stort det hele når at blive, før selskabet forsvinder ud af landet. Det vigtige er, at stifterne bag vender hjem igen og investerer deres erfaringer og penge i det hjemlige økosystem.

Den logik står i skærende kontrast til tidens erhvervspolitiske agenda, der med tidligere erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens formulering fra foråret 2016 bl.a. tilsiger, at vi i Danmark skal skabe 32 nye virksomheder med mere end 1.000 ansatte inden 2020 – og at de nye virksomheder hellere skal vokse sig store i Danmark end i udlandet.

Begrundelsen for det politiske fokus er åbenbar: Vi har brug for væksten og arbejdspladserne i Danmark. Men det er bare ikke sådan, de nye succesfulde tech-iværksættere ser det. Og det er slet ikke en agenda, de kan se sig selv i.

For dem handler det ikke om at skabe enkeltstående kæmpesucceser, men om at sætte en hel masse i gang, der tilsammen kan skabe et økosystem i verdensklasse, med alt hvad det medfører af innovation, arbejdspladser, vækst, talent og finansiering.

Eller som Theis Søndergaard, medstifter af den succesfulde vin-app Vivino, formulerer det:

”Jeg forstår godt det samfundsmæssige perspektiv i at lave 1.000 arbejdspladser i Danmark. Men som stifter af en digital virksomhed har jeg nærmest det modsatte succeskriterium. Mit er jo, hvor meget omsætning jeg kan skabe med så få medarbejdere som muligt. Derfor er den politiske dagsorden ikke vigtig for mig. For mig er det mere ’mange bække små’,” siger Theis Søndergaard.

Splittet mellem USA og Danmark

Vivino har officielt hovedkvarter i San Fransisco, hvor virksomheden har 25 ansatte, mens afdelingen i København huser 50 medarbejdere. Selskabet, der har rundet 25 millioner brugere globalt, er af flere analytikere vurderet til at kunne blive en kommende unicorn, dvs. et tech-selskab til en værdi af mere end 1 mia. dollar. Men kraftig vækst koster, og dette års regnskab viser et tab på 28 mio. kr. mod 22 mio. kr. året før. På plussiden har selskabet siden start efterhånden rejst en kvart mia. kr. i risikovillig kapital.

For Vivino var det end ikke på radaren at fortsætte den virtuelle butik fra København. For USA er verdens største vinmarked, og hvis Vivino skal være globale, så er det afgørende at være til stede, hvor de fleste potentielle brugere er. Desuden var det et krav fra selskabets storinvestor, Balderton Capital, der har tilført 10 mio. dollar i vækstkapital, at Vivino rykkede ud. Og så er der jo også det med havskildpadderne:

”Mit grundlæggende syn er, at det ikke gør noget, at vi har ambitiøse stiftere af startups, der vil ud og erobre verden. Vi skal holde op med at se det sådan, at nu rykker fem erhvervssucceser igen ud. Det her kommer i cyklusser, og hver gang en gruppe iværksættere har fået succes ude, kommer de hjem og starter endnu mere,” argumenterer Theis Søndergaard.

I september vendte det seneste kuld af danske iværksætterskildpadder så ’hjem’ igen, da 30 succesfulde iværksættere annoncerede, at de går sammen i venturefonden ByFounders og en lovning om 750 mio. kr. til det danske startup-miljø. Året før var det ti succesiværksættere, der kom hjem og stiftede venturefonden Nordic Makers.

”Hvis Vivino om nogle år bliver solgt til udlandet, har vi stadig en masse talent og erfaring i København, vi kan bygge noget nyt på. Det vigtige er, at de succesfulde iværksættere vender hjem. Og derfor er god erhvervspolitik meget mere end skattesatser og aktiekonti. Det handler også om, at vi har et land, som folk gider at leve deres liv i,” siger Theis Søndergaard.

Tidsforskel er et problem

Vivinos medstifter står i dag i spidsen for den del af selskabet, der stadig ligger i Danmark. Opdelingen af selskabet er klar: I San Fransisco ligger marketing, salg, PR og alt der har med netværk at gøre. Som Theis Søndergaard siger:

”I USA er det bare nemmere at mødes med Apple, Amazon og Facebook.”

I København lægger til gengæld alt, der har med produktudvikling og strategi at gøre. Og det er et bevidst valg, at en del af Vivino er blevet i København. For det kunne lige så godt have været hele selskabet, der rykkede ud med det samme, da Vivino tilbage i 2012 flyttede til San Fransisco. 

”Jeg har kæmpet for at bevare det danske kontor, og vi har flere gange taget aktivt stilling til, om vi skal blive i Danmark. Der er mange måder at gøre det her på, men vi har valgt, at en del skal blive,” siger Theis Søndergaard og lægger ikke skjul på, at det for ham og hans families vedkommende er vigtigt, at han kan leve sit liv i Danmark. 

Nærmere adspurgt om, hvorvidt det giver udfordringer at drive en vækstvirksomhed, der er geografisk udfordret af, at ingen er på arbejde på samme tid i de to afdelinger, eftersom der er ni timers tidsforskel mellem København og San Fransisco, erklærer Theis Søndergaard, at det er ’hamrende besværligt’.

Og set i bagklogskabens klarlys skulle Vivino ikke være rykket til USA's vestkyst, mener han. En tur til Østkysten kunne have gjort det, selv om seks timers tidsforskel stadig ville give daglige udfordringer. Men sådan blev det altså ikke.

”Jeg fortryder ikke, at vi rykkede til USA. Men jeg fortryder, at vi ikke valgte New York eller Boston. Nu starter alle mine møder med USA kl. 19, når mine børn er lagt i seng. Men jeg har jo også ansatte i København, som har brug for at tale med marketing og salg i USA. Det med tidsforskellen er en omkostning, man virkelig skal være klar over,” siger Theis Søndergaard. 

For Vivino var det ikke aktuelt udelukkende at vokse sig stor fra Danmark. Theis Søndergaard vil dog ikke afvise, at det store vækstspring for andre tech-startups i dag lige så godt kan ske med afsæt fra Europa – ja, måske endog Danmark. For de mange hjemvendte havskildpadder har efterhånden modnet miljøet herhjemme så meget, at det er muligt at hente både penge til vækst, kapital og talent i Danmark, mener han. 

”Det er ikke længere sandt, at man skal rykke til USA for at blive global. I Danmark og Europa kan vi i dag understøtte et økosystem, som for ti år siden kun fandtes i USA. Jeg vil bestemt mene, at tiden er kommet, hvor vi kan skabe unicorns i Danmark,” siger Theis Søndergaard.

LÆS OGSÅ:  Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen

Forrige artikel En ny slags kommunalpolitiker En ny slags kommunalpolitiker Næste artikel Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.