Universiteter skal rustes til global konkurrence
Rektorer efterspørger flere frihedsgrader
Danske universiteter skal fremover konkurrere på et radikalt anderledes marked. Verden over forstærkes indsatsen for at tiltrække de bedste forskere og studerende. Halvdelen af landets universitetsrektorer vurderer over for Ugebrevet, at danske universiteter er godt rustet til konkurrencen. Men de efterspørger samtidig større frihedsgrader for at klare sig i det globale kapløb. Dekan ved CBS, Søren Barlebo Rasmussen, mener samtidig, at man har overset den vigtigste strategi på det nye uddannelsesmarked: branding. “Vi skal skabe en kultur, hvor uddannelserne bliver tænkt internationalt. Vi skal fortælle historien om, hvor gode vi er på det globale marked, til de store medier, ” siger han.