Grøn front
Ny måling: Virksomhederne har tamt klimaimage
Danskerne er blevet hårde klimaaktivister
Trods et enormt fokus på grønne løsninger har danske virksomheder endnu ikke overbevist befolkningen om deres konstruktive rolle på klimaområdet. Kun 39 pct. af danskerne har tillid til, at de bidrager aktivt til at løse klimakrisen. Ifølge eksperter kan det blive et problem for virksomhederne, at deres klimaprofil ikke er skarpere på et tidspunkt, hvor den danske befolkning bakker massivt op om en fælles løsning af klimaudfordringen. 69 pct. af befolkningen afviser, at Danmark skal placere sig i læ af Kina og USA i klimadebatten. Danskerne mener også, at Christiansborg-politikerne bør skære igennem på et af de væsentligste områder i de energiforhandlinger, der genoptages i dag, og gennemtvinge opstilling af store vindmøller.