Danske virksomheder mister en vigtig kilde til ny innovation, når de i stigende grad udflager job til udlandet for at spare omkostninger – og det kommer i sidste instans til at koste dyrt på konkurrenceevnen.

Det viser et af de hidtil største studier af outsourcing i danske virksomheder, projektet GONE på Aalborg Universitet.
Forskningen cementerer, hvad man længe har frygtet inden for produktionsforskningen: At virksomhederne langsomt bliver udhulet for tekniske kompetencer og i sidste instans nærmest ender som en slags grossistvirksomheder på dansk jord.

I sin yderste konsekvens betyder det, at virksomhederne mangler de tekniske kompetencer, der skal til for at skabe nye produkter og ny service, siger professor John Johansen, der har stået i spidsen for forskningsprojektet på Aalborg Universitet.

“Vi får skabt de hule virksomheder, der er stærke på humanistiske jobtyper. Det gør, at virksomhederne bliver mere flygtige, for uden de tekniske kompetencer bliver det nemmere at flytte de resterende funktioner ud,” siger professoren.

Produktion er ikke en omkostning

John Johansens hovedpointe er, at det er vigtigt at bevare produktionskompetencerne i Danmark. Det har regeringen også fået øjnene op for de senere år, og den har bl.a. styrket produktionsforskningen. Men midlerne til at bevare flere produktionsjob i Danmark ligger ikke alene i hænderne på politikerne. Erhvervslivet har også selv et ansvar, mener John Johansen.

“Bedre rammevilkår hjælper helt sikkert, men det er for nemt kun at pege derhen, for det tager ansvaret fra virksomhederne,” siger han.

Ifølge professoren er der behov for at tænke på produktionen som en investering frem for en omkostning.
Traditionelt har produktionsapparatet i en virksomhed ellers været betragtet som en omkostning, og det har ført til hele den effektiviseringstankegang, der har præget området: Produktion er flyttet til lavomkostningslande. Lean-tankegangen har effektiviseret arbejdsgange. Og lønningerne er så vidt muligt blevet holdt i ave.

Især de senere årtiers konkurrencepres fra lavindkomstlandene har forstærket fokuset på omkostningsfaktoren, vurderer professor Per Langaa Jensen fra DTU Management Engineering.

“Man var presset hårdt af upcoming-økonomier, men det har ændret sig. Kernen er i dag, at man produktionsmæssigt skal finde den konkurrencemæssige fordel i international kontekst,” siger han.

Dette paradigme har vi imidlertid brug for at komme videre fra, for det hidtidige omkostningsfokus kan have alvorlige konsekvenser, vurderer John Johansen fra Aalborg Universitet.

“Det, vi har troet er vores største redning, kan vise sig at være vores største fjende,” siger han og henviser til effektiviseringsparadigmet.

Det gælder også en virksomhed som Bang & Olufsen, der trods adskillige tilsnitninger fortsat investerer store summer i at fastholde fremstillingen af aluminiumsdetaljer på fabrikkerne i Struer. Hele virksomhedens plastikforarbejdning, der også tidligere blev håndteret i de jyske fabrikshaller, hører nu til de kompetencer, der håndteres af underleverandører.

Andre virksomheder tager imidlertid nogle endnu større skridt og rykker helt ud. Møbelproducenten Fritz Hansen besluttede i fjor at flytte sin produktion til Polen. Det samme gælder designikoner som Royal Copenhagen og Georg Jensen.

Værdisæt produktionen

John Johansen ønsker ikke at vurdere initiativerne i de enkelte virksomheder, da mange forhold spilder ind. Men han fastholder, at omkostningstanken, som ofte er den bagvedliggende argumentation bag udflytning, i sig selv er ødelæggende. Indtil videre er det imidlertid den eneste terminologi, der eksisterer på produktionsområdet, og det skal ændres, hvis vi skal videre.

“Forskningsmæssigt mangler der viden, modeller og metoder. Hvordan værdisætter vi viden om produktionen? Måske skal vi have andre samarbejdsformer – eller måske andre teknologier, så vi kan gøre ting anderledes. 3D-printning er meget oppe i tiden. Måske skal vi tænke i at lave fabrikker, der bruger sidste nye teknologier og kan udvikle ting på måder, der går 10 gange så stærkt? Vi kan også interagere med medarbejdere, kunder og leverandører på en helt anden måde,” foreslår han.

Sønderborg-virksomheden Linak, der bl.a. producerer senge til hospitalerne, er et eksempel på, at man har set produktion i Danmark som et strategisk aktiv. Linak benytter produktionsfremmende tiltag som lean, redesign af produktionssystemer og outsourcing af aktiviteter, der ikke er strategisk vigtige. Men adm. direktør Bent Jensen har flere gange fastholdt, at det er vigtigt at bevare produktionskompetencer i Danmark.

Forskere søger ny dansk produktion

DTU i Lyngby er et af de steder, hvor man har skruet op for produktionsforskningen. Her er forskere – bl.a. med en støtte på 12,5 millioner kr. fra Dansk Industri – ved at se nærmere på, hvilke typer af produktion der skal bevares i Danmark, fortæller professor Per Langaa Jensen.

“Jeg tror ikke på, at der vil være løntung montageproduktion i Danmark. Men du vil finde andre typer af produktion. Det kan være opbygningen af produktionsprocesser, som man senere sender ud i verden. Eller det kan være en fleksibel produktion, hvor man lytter til kunderne og lynhurtigt tilpasser til deres behov. Det er nogle af de muligheder, vi undersøger,” siger han.

Indtil videre er det dog kun frontløbervirksomhederne, der ser produktionen som et strategisk aktiv, vurderer John Johansen. Og det skyldes det forholdsvis banale faktum, at der ikke findes så mange modeller til at beregne den slags, som der er til at beregne omkostninger.

“Det er et helt andet mindset, der er brug for, hvis vi skal ud over det traditionelle syn på produktion som en driftsomkostning. Og det har vi ikke i øjeblikket,” siger han.