Anbefaling 5: Forebyggelse af livsstilssygdomme skal styrkes

Hvis en ny sundhedsreform overhovedet skal have en effekt, må vi som befolkning kigge indad.

Danskerne ryger mere, drikker mere, dyrker mindre motion og spiser dårligere end vores skandinaviske naboer. Vores levemåde er med andre ord en stor byrde for sundhedsvæsenet.

Sammenlignet med Norge lever vi dobbelt så mange skranteår – det vil sige år fyldt med sygdom sidst i livet. Danskerne lever gennemsnitlig 20 år, som er negativt påvirket af sygdom, mens perioden med sygdom kun strækker sig over 10 år for nordmænd.

Det viser en opgørelse, som en af landets førende sundhedseksperter, professor Jes Søgaard, har lavet.

”Vi har en sygdomsbyrde, som vil belaste ethvert sundhedsvæsen, og hvis vi ikke får forebygget vores livsstilssygdomme bedre, kan en ny sundhedsreform i princippet være ligegyldig,” siger han.

Det skyldes i høj grad danskeres forbrug af tobak, som er højere end i de andre nordiske lande. Også blandt dem, der betegner sig selv som rygere.

”Danskere, der ryger, får konstateret lungekræft mere end dobbelt så ofte som rygende svenskere, og vi er det land i Norden, hvor flest får konstateret lungekræft. Vi er nødt til at blive bedre til strukturelt at forebygge det – og det handler specifikt om adgangen til cigaretter og priserne på dem,” siger Jes Søgaard.

Rygning trækker leveårene ned

Statens indblanding i danskernes forbrug er et ømtåleligt emne, og man skulle nærmest have luppen frem for at finde eksempler på konkrete forebyggelsesinitiativer i tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) kuldsejlede sundhedsreform fra sidste år.

Men når den socialdemokratiske sundhedsminister, Magnus Heunicke, på et tidspunkt præsenterer sin egen reform, er det netop initiativer, som kan forebygge vores mange livsstilsygdomme, eksperterne efterlyser.

Regeringen har med rygeloven og dermed prisstigningen på cigaretter dog allerede vist nogle af de rigtige takter.

”Vi skal have flere og hårdere tiltag mod rygning, for det er simpelthen en selvstændig pain in the ass på sundhedsområdet. Det ultimative at gøre i forhold til forebyggelse er selvfølgelig, at ingen af os ryger om et år. Det er helt sikkert den afgørende faktor for, hvor mange år man skranter, før man dør, i Danmark – og derfor vil det have den største effekt,” siger Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

Den sociale ulighed i sundhedsvæsenet og særligt i almen praksis er også et væsentligt punkt, hvor en kommende sundhedsreform skal sørge for bedre forebyggelse, fortæller Morten Grønbæk. Erfaringer med forebyggelse viser nemlig, at forebyggelse ikke rammer de borgere, som har brug for den, godt nok.

”Hvis du skal behandle folk lige, så skal du behandle dem ulige. Behandlingen varierer simpelthen alt efter sociale forhold. Når Hans Hansen, som er gået ud af folkeskolen i 7. klasse, kommer op til sin læge og ikke forstår, hvad lægen fortæller om hans type 2-diabetes, så er du nødt til at afsætte et kvarter ekstra, mens Hans Hansen – kontorchefen i Udenrigsministeriet – forstår det efter fem minutter,” siger han.

Det er ifølge ham en begyndende trend, at lægerne i almen praksis fordeler tiden mere fleksibelt. Men med en sundhedsreform, som sætter klare standarder, kan behandlingerne forhåbentlig blive mere lige, fortæller han. 

Problemet med overvægt vokser

Endnu en forklaring på den danske befolknings høje sygelighed er, at andelen af personer med svær overvægt er stigende.

”I takt med at problemerne med rygning forhåbentlig forsvinder løbende, bliver overvægt så at sige det nye sort inden for det her felt,” siger Morten Grønbæk.

Der skal både kigges på kost og motion, ligesom lægerne i almen praksis skal rustes bedre til at håndtere social ulighed. Overvægt hænger nemlig sammen med fattigdom, blandt andet fordi familier med lav indkomst er mere tilbøjelige til at spise fastfood og præfabrikeret mad.

”Det er et område, som man kommer til at have større fokus på fremover, og som man med en ny sundhedsreform bliver nødt til at gøre noget ved. Når det kommer til stykket, er den her problemstilling faktisk sværere end rygning, som man jo bare kan forbyde. Det er svært at forbyde folk at komme mad i munden,” siger Morten Grønbæk.