Udenrigspolitisk vælgerskred
Ny måling: Danskerne er blevet hårde internationalister
Befolkningen ønsker at påvirke den muslimske verden aktivt
Danskerne er blevet aktivistiske internationalister. Ifølge en ny meningsmåling ønsker et befolkningsflertal, at Danmark skal blande sig i den muslimske verden. Et relativt flertal mener, at vores militære deltagelse i verdens brændpunkter er en fordel for Danmarks sikkerhed på sigt. Og modstanden mod Irakkrigen vokser ikke længere. Muhammed-krisen har således ikke fået befolkningen til at blive mere indadskuende. Snarere tværtimod. “Det er påfaldende, så militaristiske danskerne er. Den danske regering er måske den, der oplever det mindste pres af alle for at trække styrker hjem, ” siger professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Han vurderer, at udenrigspolitik bliver en af de store konfliktakser i de kommende år. Undersøgelsen viser, at Dansk Folkeparti har det mest splittede vælgerkorps. Den største modstand mod den hårde internationalisme finder man hos de unge under 30.