Mere end halvdelen af danskerne mener, at det skal være dyrere at købe tobaksvarer.

Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 5.029 borgere foretaget af Mandag Morgen og Trygfonden i en rapport om danskernes syn på sundhed og forebyggelse, som offentliggøres i slutningen af maj.

Hele 59,2 pct. mener, at tobaksafgiften skal sættes op. Dermed reagerer de bekymret over for de seneste års mange oplysninger om, at tobak er den absolut største dræber i det danske samfund. Hvert eneste år slår tobakken 13.600 rygere – eller eksrygere – ihjel. Til sammenligning var antallet af trafikdræbte sidste år 215.

Zoomer man ind og ser på, hvem danskerne vil stemme på, er de radikales vælgere de mest begejstrede for at hæve tobaksafgiften, men også et flertal af Dansk Folkepartis vælgere er klar til at gøre cigaretter, røgtobak og andre tobaksvarer dyrere. Se figur 1.

Trods vælgernes accept af højere tobaksafgifter, siger det blå flertal på Christiansborg nej.

”Vi vil ikke skrue afgifterne op, fordi det kan få flere danskere til at købe deres cigaretter i f.eks. Tyskland,” skriver Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, i et svar til Ugebrevet Mandag Morgen.

Også Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener, at hensynet til grænsehandelen overskygger hensynet til sundheden.

”Når afgifterne stiger, stiger grænsehandelen og handlen med ulovligt importerede cigaretter. Det er et voksende og mere giftigt problem,” siger hun.

Helt modsat er vurderingen hos oppositionen.

”Det er reelt at tage grænsehandlen i betragtning, fordi tobak er for billigt i Danmark. Der er intet godt at sige om tobak, der er det største problem for danskernes sundhed,” siger Socialdemokratiets ordfører for sundhed og forebyggelse, Flemming Møller Mortensen.

Også Enhedslisten ser mere på afgifternes potentiale for at reducere forbruget af tobak end på problemerne med grænsehandel og illegal import.

”Rygning er topscoreren, når det gælder om at stjæle levetid fra danskerne. Jeg synes, det er en god ide at sætte afgifterne på tobak op, og så må vi løbe risikoen med grænsehandelen,” siger partiets sundhedsordfører, Stine Brix.

Afgifter og folkesundhed

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, om politikere som Jane Heitmann og Liselotte Blixt har ret i, at højere afgifter ikke vil reducere tobaksforbruget, men i stedet sende danskerne til udlandet for at købe deres cigaretter i lufthavne og grænsehandelsbutikker.

Deres vurderinger er bestemt ikke opfundet til lejligheden, men går igen, hver gang Folketinget diskuterer højere afgifter på tobak. Det skete senest i debatten op til den seneste større afgiftsforhøjelse tilbage i 2012, hvor Folketinget under Helle Thorning-Schmidts regering hævede afgiften for cigaretter med tre kroner pr. pakke.

Det er derfor interessant, om udviklingen siden bekræfter de blå partiers bekymring.

Her er svaret både et lille ja – og et stort nej.

Det viser Skats årlige status over udviklingen i grænsehandlen. Efter afgiftsstigningen i først 2012 og derefter en noget mindre stigning i 2014 er grænsehandelen med cigaretter også steget. Lægger man tallene sammen, viser Skats opgørelse, at det samlede forbrug i Danmark fra 2011 til 2015 faldt med godt 10 pct. eller lidt mere 700 mio. cigaretter. Afgifterne førte altså til, at danskerne ryger mindre. Se figur 2.

Der er dog et problem. Skat understreger, at deres status ikke bygger på de faktiske salgstal for grænsehandlens omfang, men kun på beregnede tal.

Selv om netop hensynet til grænsehandelen er et helt afgørende element i den danske diskussion af afgifter på tobak, er der ingen nye danske undersøgelser af, i hvilket omfang afgifter påvirker forbrug og grænsehandel – i virkelighedens verden.

Lige netop derfor bad Vidensråd For Forebyggelse tilbage i 2011 en gruppe forskere gennemgå den internationale litteratur for at undersøge sammenhængen mellem afgifter, forbrug og grænsehandel.

Konklusionen var som forventet: Afgiftsstigninger reducerer forbruget og øger grænsehandlen. I nogle undersøgelser er det samlede fald i forbruget ikke ret stort, mens andre undersøgelser omvendt påviser et stort fald i det samlede forbrug efter en afgiftsstigning.

Men resultaterne fra de internationale undersøgelser kan ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard, der er professor ved Syddansk Universitet og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, ikke uden videre overføres til danske forhold.

Den slags analyser afhænger nemlig alt for meget af et lands kultur.

”Det er ærgerligt, at vi ikke har udført den slags analyser i Danmark. De kunne kvalificere diskussionen,” siger han.

På Christiansborg tager Liselott Blixt også fat i den usikkerhed. Hun hæfter sig ved, at der ikke er danske analyser af sammenhængen mellem afgifter, forbrug og grænsehandel, men ”kun” internationale undersøgelser, som dem rapporten fra Vidensråd For Forebyggelse gennemgår.

Hun og Jane Heitmann tillægger det dog mindre vægt, at både de internationale analyser og Skats modelberegninger helt entydigt peger i samme retning: Højere afgifter i Danmark vil reducere forbruget af tobak.

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan IV fra eftersommeren 2016 anbefalede på den baggrund blandt andet, at priserne på tobak skulle sættes op. En anbefaling, der er forsvundet i den endelige plan.

Stadig billigere cigaretter

Langt de fleste økonomer vil sige, at der er en sammenhæng mellem prisen på en vare og efterspørgslen. Jo højere priser, des lavere forbrug – og omvendt.

Det er derfor tankevækkende, at prisen på cigaretter i marts 2017 er lavere, end den var tilbage i 1966, hvor de amerikanske sundhedsmyndigheder som de første i verden slog fast, at tobak skader sundheden. Beregninger foretaget for Mandag Morgen viser, at en pakke cigaretter dengang kostede godt 56 kroner, hvor gennemsnitsprisen i dag er godt 42 kroner. Se figur 3.

I samme periode er danskernes indtægt endda steget markant.

Dermed adskiller prisudviklingen på cigaretter sig ikke fra prisudviklingen på andre varer, der også er blevet billigere. Hvis cigaretterne skulle koste det samme som i 1966, måtte politikerne hjælpe til og hæve afgifterne. Men på Christiansborg halser politikerne efter udviklingen.

”Priserne på cigaretter er faldet, blandt andet fordi afgiften på tobak ikke reguleres i takt med priserne,” siger Jes Søgaard, der har gennemført beregningerne.

I dag betaler forbrugeren en afgift på 118,25 øre for hver cigaret, de køber.

En international sammenligning viser, at tobakspriserne i Tyskland er på niveau med de billige danske cigaretter. Svenskerne og finnerne tager godt fem kroner mere for en pakke med 20 cigaretter, mens briterne er gået et skridt videre og tager mere end 60 kr. for en pakke, mens Norge topper med en pris på omkring 100 kr.

Skal man for alvor have rabat på cigaretterne, tager man ikke længere til Sydeuropa, men til Østeuropa. I Polen koster en pakke cigaretter f.eks. kun lidt over 26 kr.

Så store prisforskelle kan, som en dokumentar i DR har påvist, indbyde til ulovlig import af cigaretter fra lavprislandene i Østeuropa. I nogle tilfælde er der tale om parallelimport af kendte mærker, i andre tilfælde er der tale om cigaretter med et langt højere indhold af skadelige stoffer end tilladt.

Det er bl.a. dette giftige problem, der får en politiker som Liselott Blixt til at tøve med at sætte afgifterne op. DR vurderer i udsendelsen, at der ryges omkring 150 mio. smuglercigaretter herhjemme.

Erfaringer fra de meget høje afgiftsstigninger i Storbritannien og Norge viser med forskellig styrke, at jo højere priserne er på det danske marked, des større er sandsynligheden for, at smuglingen vil fortsætte.

Med mindre, selvfølgelig, at politikerne på Christiansborg vedtager en ekstra indsats for at holde smuglingen nede. Det vil også begrænse rygning af cigaretter med et højt indhold af skadelige stoffer.

Danmark på niveau med Serbien

De blå politikeres udtalte skepsis over for at sætte afgifterne op er med til at forklare, hvorfor den forebyggende indsats i Danmark halter et stykke efter indsatsen i andre nordiske lande.

Det fremgår af en sammenligning af i alt 35 europæiske landes forebyggende indsats over for tobak, som blev offentliggjort lige efter påske. Sammenligningen foretages af The Association of the European Cancer Leagues. I år lander Danmark sammen med lande som Serbien og Kroatien ifølge analysen på en delt plads som nummer 23.

Forklaring nummer et på den middelmådige placering er de ifølge rapporten relativt lave danske afgifter på tobak. Netop afgifterne er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO ellers både den bedste og den billigste måde at reducere tobaksforbruget på. En vurdering, der af gode grunde bygger på internationale undersøgelser.

På den baggrund anbefaler WHO, at afgifterne på tobak udgør mindst 75 pct. af udsalgsprisen i butikkerne. I Danmark ligger afgiften på godt 56 pct. af den gennemsnitlige udsalgspris.

Men det er ikke det hele.

Positionen sammen med Serbien og Kroatien skyldes også, at skiftende regeringer ikke har suppleret afgifterne med omfattende forbud mod rygning i det offentlige rum. Dertil kommer, at det som bekendt kun er forbudt at ryge på store caféer og restauranter, men ikke på små cafeer og værtshuse. Hvad der måske er mere overraskende er, at Danmark scorer en absolut bundkarakter, når det gælder folkeoplysning og kampagner.

Det lave niveau for forebyggelsen kan være en forklaring på, at flere unge begynder at ryge. Undersøgelser viser, at de nok var klar over sammenhængen mellem rygning og kræft, men ikke at der er en sammenhæng mellem rygning og stort set alle de lidelser, man kan komme i tanke om.

Problemstillingen med de unge vender vi tilbage til.

For der er endnu en grund til, at en politiker som Liselott Blixt ikke støtter højere afgifter.

De socialt skæve afgifter

Ligesom i andre lande er der en tæt sammenhæng mellem uddannelse og rygning. Den korte version af forklaringen er, at borgere med en lang uddannelse ryger mindre end borgere med en kort uddannelse.

Der er næsten den samme sammenhæng mellem uddannelse og indkomst.

Sætter Folketinget afgiften på tobak op, så vil den i meget høj grad ramme kortuddannede borgere fra lavindkomstgrupper.

”Folk ved jo godt, at rygning er usundt, men de har måske ikke overskuddet til at holde op med at ryge. Så hjælper det ikke at sætte afgiften på cigaretterne op,” siger Liselott Blixt.

Et blik på statistikkerne giver hende ret et stykke hen ad vejen. Det er svært at rykke ved kortuddannedes dårlige vaner.

Stine Brix fra Enhedslisten har ligesom Liselott Blixt blik for, at afgifter rammer de kortest uddannede.

”Afgifterne vil ramme lavindkomstgrupperne hårdest. Derfor skal vi føre nogle af pengene tilbage til initiativer, der kan hjælpe dem, så vi kompenserer for den ulighed, afgifterne skaber,” siger hun.

Enhedslisten har tidligere foreslået offentlig hjælp til rygestop og mere generelle sundhedstjek.

De unge ryger løs

År for år er andelen af rygere faldet. Det gælder i Danmark, og det gælder i andre højt udviklede lande.

Men i de seneste år kan udviklingen være vendt, fordi stadig flere unge begynder at ryge. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra begyndelsen af marts viser, at andelen af unge, der ryger hver dag eller hver uge, er steget fra 18 til 22 pct.

”Det er den dårligste nyhed, man kan få som sundhedsordfører,” siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Det er særligt bekymrende, fordi undersøgelser af danskernes rygevaner viser, at langt de fleste rygere (ca. 75 pct.) er begyndt før de fylder 21.

Man ved, at unges forbrug påvirkes langt mere af prisen end voksne medborgeres. Tilbage i 2007 vurderede Forebyggelseskommissionens grundige rapport, at afgifter reducerer forbruget hos unge under 20 år tre gange mere end voksnes forbrug. Senere analyser fra Kræftens Bekæmpelse påpeger en lignende forskel.

Lige præcis derfor tilføjer direktøren for Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Morten Grønbæk, en ny dimension i diskussionen af afgifter.

”Det vigtigste er at forhindre, at unge begynder at ryge. Når vi nu ved, at de er mere følsomme over for prisstigninger, så vil højere afgifter være et rigtig godt redskab,” siger han.

Morten Grønbæk siger, at ældre ”inkarnerede” rygere nok skal få deres cigaretter. De er f.eks. klar til at køre til Tyskland for at handle.

”Der er ikke den samme grænsehandel for unge, som for voksne. Måske skal vi acceptere, at vi ikke rammer de voksne rygere på samme måde som de unge. Bare vi kan stoppe de unge,” siger han.