Danskerne vil have højere afgifter på tobak

Et stort flertal af vælgerne i alle partier vil hæve afgiften på tobak. På Christiansborg går partier i blå blok dog mod vælgerflertallet. De tror, højere afgifter vil styrke grænsehandelen frem for folkesundheden, men har nok ikke ret. Vi ved det bare ikke.

Mere end halvdelen af danskerne mener, at det skal være dyrere at købe tobaksvarer.

Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 5.029 borgere foretaget af Mandag Morgen og Trygfonden i en rapport om danskernes syn på sundhed og forebyggelse, som offentliggøres i slutningen af maj.

Hele 59,2 pct. mener, at tobaksafgiften skal sættes op. Dermed reagerer de bekymret over for de seneste års mange oplysninger om, at tobak er den absolut største dræber i det danske samfund. Hvert eneste år slår tobakken 13.600 rygere – eller eksrygere – ihjel. Til sammenligning var antallet af trafikdræbte sidste år 215.

Zoomer man ind og ser på, hvem danskerne vil stemme på, er de radikales vælgere de mest begejstrede for at hæve tobaksafgiften, men også et flertal af Dansk Folkepartis vælgere er klar til at gøre cigaretter, røgtobak og andre tobaksvarer dyrere. Se figur 1.

Vælgerflertal vil have dyrere cigaretter

Figur 1 | Forstør   Luk

Et flertal af vælgerne på næsten 60 pct. siger ja til at hæve afgifterne på tobak. For alle partier gælder det, at mindst halvdelen af vælgerne støtter forslaget.

Kilde: Trygfonden / Mandag Morgen. ‘Mellem broccoli og bajere – forebyggelse ifølge danskerne’. Udkommer 29. maj 2017.

Trods vælgernes accept af højere tobaksafgifter, siger det blå flertal på Christiansborg nej.

”Vi vil ikke skrue afgifterne op, fordi det kan få flere danskere til at købe deres cigaretter i f.eks. Tyskland,” skriver Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, i et svar til Ugebrevet Mandag Morgen.

Også Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener, at hensynet til grænsehandelen overskygger hensynet til sundheden.

”Når afgifterne stiger, stiger grænsehandelen og handlen med ulovligt importerede cigaretter. Det er et voksende og mere giftigt problem,” siger hun.

Helt modsat er vurderingen hos oppositionen.

”Det er reelt at tage grænsehandlen i betragtning, fordi tobak er for billigt i Danmark. Der er intet godt at sige om tobak, der er det største problem for danskernes sundhed,” siger Socialdemokratiets ordfører for sundhed og forebyggelse, Flemming Møller Mortensen.

Også Enhedslisten ser mere på afgifternes potentiale for at reducere forbruget af tobak end på problemerne med grænsehandel og illegal import.

”Rygning er topscoreren, når det gælder om at stjæle levetid fra danskerne. Jeg synes, det er en god ide at sætte afgifterne på tobak op, og så må vi løbe risikoen med grænsehandelen,” siger partiets sundhedsordfører, Stine Brix.

Afgifter og folkesundhed

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, om politikere som Jane Heitmann og Liselotte Blixt har ret i, at højere afgifter ikke vil reducere tobaksforbruget, men i stedet sende danskerne til udlandet for at købe deres cigaretter i lufthavne og grænsehandelsbutikker.

Deres vurderinger er bestemt ikke opfundet til lejligheden, men går igen, hver gang Folketinget diskuterer højere afgifter på tobak. Det skete senest i debatten op til den seneste større afgiftsforhøjelse tilbage i 2012, hvor Folketinget under Helle Thorning-Schmidts regering hævede afgiften for cigaretter med tre kroner pr. pakke.

Det er derfor interessant, om udviklingen siden bekræfter de blå partiers bekymring.

Her er svaret både et lille ja – og et stort nej.

Det viser Skats årlige status over udviklingen i grænsehandlen. Efter afgiftsstigningen i først 2012 og derefter en noget mindre stigning i 2014 er grænsehandelen med cigaretter også steget. Lægger man tallene sammen, viser Skats opgørelse, at det samlede forbrug i Danmark fra 2011 til 2015 faldt med godt 10 pct. eller lidt mere 700 mio. cigaretter. Afgifterne førte altså til, at danskerne ryger mindre. Se figur 2.

Afgifter presser tobaksforbruget ned

Figur 2 | Forstør   Luk

Danskerne køber mere end en mia. cigaretter i udlandet ud af et samlet forbrug på lidt under 7 mia. cigaretter.

Kilde: "Status over grænsehandel 2016", Skatteministeriet

Der er dog et problem. Skat understreger, at deres status ikke bygger på de faktiske salgstal for grænsehandlens omfang, men kun på beregnede tal.

Selv om netop hensynet til grænsehandelen er et helt afgørende element i den danske diskussion af afgifter på tobak, er der ingen nye danske undersøgelser af, i hvilket omfang afgifter påvirker forbrug og grænsehandel – i virkelighedens verden.

Lige netop derfor bad Vidensråd For Forebyggelse tilbage i 2011 en gruppe forskere gennemgå den internationale litteratur for at undersøge sammenhængen mellem afgifter, forbrug og grænsehandel.

Konklusionen var som forventet: Afgiftsstigninger reducerer forbruget og øger grænsehandlen. I nogle undersøgelser er det samlede fald i forbruget ikke ret stort, mens andre undersøgelser omvendt påviser et stort fald i det samlede forbrug efter en afgiftsstigning.

Men resultaterne fra de internationale undersøgelser kan ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard, der er professor ved Syddansk Universitet og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, ikke uden videre overføres til danske forhold.

Den slags analyser afhænger nemlig alt for meget af et lands kultur.

”Det er ærgerligt, at vi ikke har udført den slags analyser i Danmark. De kunne kvalificere diskussionen,” siger han.

På Christiansborg tager Liselott Blixt også fat i den usikkerhed. Hun hæfter sig ved, at der ikke er danske analyser af sammenhængen mellem afgifter, forbrug og grænsehandel, men ”kun” internationale undersøgelser, som dem rapporten fra Vidensråd For Forebyggelse gennemgår.

Hun og Jane Heitmann tillægger det dog mindre vægt, at både de internationale analyser og Skats modelberegninger helt entydigt peger i samme retning: Højere afgifter i Danmark vil reducere forbruget af tobak.

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan IV fra eftersommeren 2016 anbefalede på den baggrund blandt andet, at priserne på tobak skulle sættes op. En anbefaling, der er forsvundet i den endelige plan.

Stadig billigere cigaretter

Langt de fleste økonomer vil sige, at der er en sammenhæng mellem prisen på en vare og efterspørgslen. Jo højere priser, des lavere forbrug – og omvendt.

Det er derfor tankevækkende, at prisen på cigaretter i marts 2017 er lavere, end den var tilbage i 1966, hvor de amerikanske sundhedsmyndigheder som de første i verden slog fast, at tobak skader sundheden. Beregninger foretaget for Mandag Morgen viser, at en pakke cigaretter dengang kostede godt 56 kroner, hvor gennemsnitsprisen i dag er godt 42 kroner. Se figur 3.

Cigaretter stadig billigere end i 1966

Figur 3 | Forstør   Luk

Siden de amerikanske sundhedsmyndigheder tilbage i 1966 bekendtgjorde, at tobaksrygning var sundhedsskadeligt, er prisen for cigaretter i Danmark faldet. Prisen i marts 2017 ligger stadig under niveauet i 1966.

Note1: Årspriser er et gennemsnit af årets 12 måneders prisestimater. 1960 til 1987 indgår kun mærker fra Skandinavisk Tobakskompagni. 1988 til 2017: Priser fra varegruppen Cigaretter i Danmarks Statistik.
Note2: I 2003 bortfalder den såkaldte 24-timersregel, hvorefter danskerne kan handle uhindret i andre EU-lande.
Kilde: Jes Søgaard, SDU (2017).

I samme periode er danskernes indtægt endda steget markant.

Dermed adskiller prisudviklingen på cigaretter sig ikke fra prisudviklingen på andre varer, der også er blevet billigere. Hvis cigaretterne skulle koste det samme som i 1966, måtte politikerne hjælpe til og hæve afgifterne. Men på Christiansborg halser politikerne efter udviklingen.

”Priserne på cigaretter er faldet, blandt andet fordi afgiften på tobak ikke reguleres i takt med priserne,” siger Jes Søgaard, der har gennemført beregningerne.

I dag betaler forbrugeren en afgift på 118,25 øre for hver cigaret, de køber.

En international sammenligning viser, at tobakspriserne i Tyskland er på niveau med de billige danske cigaretter. Svenskerne og finnerne tager godt fem kroner mere for en pakke med 20 cigaretter, mens briterne er gået et skridt videre og tager mere end 60 kr. for en pakke, mens Norge topper med en pris på omkring 100 kr.

Skal man for alvor have rabat på cigaretterne, tager man ikke længere til Sydeuropa, men til Østeuropa. I Polen koster en pakke cigaretter f.eks. kun lidt over 26 kr.

Så store prisforskelle kan, som en dokumentar i DR har påvist, indbyde til ulovlig import af cigaretter fra lavprislandene i Østeuropa. I nogle tilfælde er der tale om parallelimport af kendte mærker, i andre tilfælde er der tale om cigaretter med et langt højere indhold af skadelige stoffer end tilladt.

Det er bl.a. dette giftige problem, der får en politiker som Liselott Blixt til at tøve med at sætte afgifterne op. DR vurderer i udsendelsen, at der ryges omkring 150 mio. smuglercigaretter herhjemme.

Erfaringer fra de meget høje afgiftsstigninger i Storbritannien og Norge viser med forskellig styrke, at jo højere priserne er på det danske marked, des større er sandsynligheden for, at smuglingen vil fortsætte.

Med mindre, selvfølgelig, at politikerne på Christiansborg vedtager en ekstra indsats for at holde smuglingen nede. Det vil også begrænse rygning af cigaretter med et højt indhold af skadelige stoffer.

Danmark på niveau med Serbien

De blå politikeres udtalte skepsis over for at sætte afgifterne op er med til at forklare, hvorfor den forebyggende indsats i Danmark halter et stykke efter indsatsen i andre nordiske lande.

Det fremgår af en sammenligning af i alt 35 europæiske landes forebyggende indsats over for tobak, som blev offentliggjort lige efter påske. Sammenligningen foretages af The Association of the European Cancer Leagues. I år lander Danmark sammen med lande som Serbien og Kroatien ifølge analysen på en delt plads som nummer 23.

Forklaring nummer et på den middelmådige placering er de ifølge rapporten relativt lave danske afgifter på tobak. Netop afgifterne er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO ellers både den bedste og den billigste måde at reducere tobaksforbruget på. En vurdering, der af gode grunde bygger på internationale undersøgelser.

På den baggrund anbefaler WHO, at afgifterne på tobak udgør mindst 75 pct. af udsalgsprisen i butikkerne. I Danmark ligger afgiften på godt 56 pct. af den gennemsnitlige udsalgspris.

Men det er ikke det hele.

Positionen sammen med Serbien og Kroatien skyldes også, at skiftende regeringer ikke har suppleret afgifterne med omfattende forbud mod rygning i det offentlige rum. Dertil kommer, at det som bekendt kun er forbudt at ryge på store caféer og restauranter, men ikke på små cafeer og værtshuse. Hvad der måske er mere overraskende er, at Danmark scorer en absolut bundkarakter, når det gælder folkeoplysning og kampagner.

Det lave niveau for forebyggelsen kan være en forklaring på, at flere unge begynder at ryge. Undersøgelser viser, at de nok var klar over sammenhængen mellem rygning og kræft, men ikke at der er en sammenhæng mellem rygning og stort set alle de lidelser, man kan komme i tanke om.

Problemstillingen med de unge vender vi tilbage til.

For der er endnu en grund til, at en politiker som Liselott Blixt ikke støtter højere afgifter.

De socialt skæve afgifter

Ligesom i andre lande er der en tæt sammenhæng mellem uddannelse og rygning. Den korte version af forklaringen er, at borgere med en lang uddannelse ryger mindre end borgere med en kort uddannelse.

Der er næsten den samme sammenhæng mellem uddannelse og indkomst.

Sætter Folketinget afgiften på tobak op, så vil den i meget høj grad ramme kortuddannede borgere fra lavindkomstgrupper.

”Folk ved jo godt, at rygning er usundt, men de har måske ikke overskuddet til at holde op med at ryge. Så hjælper det ikke at sætte afgiften på cigaretterne op,” siger Liselott Blixt.

Et blik på statistikkerne giver hende ret et stykke hen ad vejen. Det er svært at rykke ved kortuddannedes dårlige vaner.

Stine Brix fra Enhedslisten har ligesom Liselott Blixt blik for, at afgifter rammer de kortest uddannede.

”Afgifterne vil ramme lavindkomstgrupperne hårdest. Derfor skal vi føre nogle af pengene tilbage til initiativer, der kan hjælpe dem, så vi kompenserer for den ulighed, afgifterne skaber,” siger hun.

Enhedslisten har tidligere foreslået offentlig hjælp til rygestop og mere generelle sundhedstjek.

De unge ryger løs

År for år er andelen af rygere faldet. Det gælder i Danmark, og det gælder i andre højt udviklede lande.

Men i de seneste år kan udviklingen være vendt, fordi stadig flere unge begynder at ryge. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra begyndelsen af marts viser, at andelen af unge, der ryger hver dag eller hver uge, er steget fra 18 til 22 pct.

”Det er den dårligste nyhed, man kan få som sundhedsordfører,” siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Det er særligt bekymrende, fordi undersøgelser af danskernes rygevaner viser, at langt de fleste rygere (ca. 75 pct.) er begyndt før de fylder 21.

Man ved, at unges forbrug påvirkes langt mere af prisen end voksne medborgeres. Tilbage i 2007 vurderede Forebyggelseskommissionens grundige rapport, at afgifter reducerer forbruget hos unge under 20 år tre gange mere end voksnes forbrug. Senere analyser fra Kræftens Bekæmpelse påpeger en lignende forskel.

Lige præcis derfor tilføjer direktøren for Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Morten Grønbæk, en ny dimension i diskussionen af afgifter.

”Det vigtigste er at forhindre, at unge begynder at ryge. Når vi nu ved, at de er mere følsomme over for prisstigninger, så vil højere afgifter være et rigtig godt redskab,” siger han.

Morten Grønbæk siger, at ældre ”inkarnerede” rygere nok skal få deres cigaretter. De er f.eks. klar til at køre til Tyskland for at handle.

”Der er ikke den samme grænsehandel for unge, som for voksne. Måske skal vi acceptere, at vi ikke rammer de voksne rygere på samme måde som de unge. Bare vi kan stoppe de unge,” siger han.

,

Forrige artikel Lars Tvede: Vi skal holde op med at lade andre høste gevinsterne Lars Tvede: Vi skal holde op med at lade andre høste gevinsterne Næste artikel Danske Regioners formand: Forbyd rygning på alle sygehuse Danske Regioners formand: Forbyd rygning på alle sygehuse

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.