Danskerne vil have højere afgifter på tobak

Et stort flertal af vælgerne i alle partier vil hæve afgiften på tobak. På Christiansborg går partier i blå blok dog mod vælgerflertallet. De tror, højere afgifter vil styrke grænsehandelen frem for folkesundheden, men har nok ikke ret. Vi ved det bare ikke.

Mere end halvdelen af danskerne mener, at det skal være dyrere at købe tobaksvarer.

Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 5.029 borgere foretaget af Mandag Morgen og Trygfonden i en rapport om danskernes syn på sundhed og forebyggelse, som offentliggøres i slutningen af maj.

Hele 59,2 pct. mener, at tobaksafgiften skal sættes op. Dermed reagerer de bekymret over for de seneste års mange oplysninger om, at tobak er den absolut største dræber i det danske samfund. Hvert eneste år slår tobakken 13.600 rygere – eller eksrygere – ihjel. Til sammenligning var antallet af trafikdræbte sidste år 215.

Zoomer man ind og ser på, hvem danskerne vil stemme på, er de radikales vælgere de mest begejstrede for at hæve tobaksafgiften, men også et flertal af Dansk Folkepartis vælgere er klar til at gøre cigaretter, røgtobak og andre tobaksvarer dyrere. Se figur 1.

Vælgerflertal vil have dyrere cigaretter

Figur 1 | Forstør   Luk

Et flertal af vælgerne på næsten 60 pct. siger ja til at hæve afgifterne på tobak. For alle partier gælder det, at mindst halvdelen af vælgerne støtter forslaget.

Kilde: Trygfonden / Mandag Morgen. ‘Mellem broccoli og bajere – forebyggelse ifølge danskerne’. Udkommer 29. maj 2017.

Trods vælgernes accept af højere tobaksafgifter, siger det blå flertal på Christiansborg nej.

”Vi vil ikke skrue afgifterne op, fordi det kan få flere danskere til at købe deres cigaretter i f.eks. Tyskland,” skriver Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, i et svar til Ugebrevet Mandag Morgen.

Også Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener, at hensynet til grænsehandelen overskygger hensynet til sundheden.

”Når afgifterne stiger, stiger grænsehandelen og handlen med ulovligt importerede cigaretter. Det er et voksende og mere giftigt problem,” siger hun.

Helt modsat er vurderingen hos oppositionen.

”Det er reelt at tage grænsehandlen i betragtning, fordi tobak er for billigt i Danmark. Der er intet godt at sige om tobak, der er det største problem for danskernes sundhed,” siger Socialdemokratiets ordfører for sundhed og forebyggelse, Flemming Møller Mortensen.

Også Enhedslisten ser mere på afgifternes potentiale for at reducere forbruget af tobak end på problemerne med grænsehandel og illegal import.

”Rygning er topscoreren, når det gælder om at stjæle levetid fra danskerne. Jeg synes, det er en god ide at sætte afgifterne på tobak op, og så må vi løbe risikoen med grænsehandelen,” siger partiets sundhedsordfører, Stine Brix.

Afgifter og folkesundhed

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, om politikere som Jane Heitmann og Liselotte Blixt har ret i, at højere afgifter ikke vil reducere tobaksforbruget, men i stedet sende danskerne til udlandet for at købe deres cigaretter i lufthavne og grænsehandelsbutikker.

Deres vurderinger er bestemt ikke opfundet til lejligheden, men går igen, hver gang Folketinget diskuterer højere afgifter på tobak. Det skete senest i debatten op til den seneste større afgiftsforhøjelse tilbage i 2012, hvor Folketinget under Helle Thorning-Schmidts regering hævede afgiften for cigaretter med tre kroner pr. pakke.

Det er derfor interessant, om udviklingen siden bekræfter de blå partiers bekymring.

Her er svaret både et lille ja – og et stort nej.

Det viser Skats årlige status over udviklingen i grænsehandlen. Efter afgiftsstigningen i først 2012 og derefter en noget mindre stigning i 2014 er grænsehandelen med cigaretter også steget. Lægger man tallene sammen, viser Skats opgørelse, at det samlede forbrug i Danmark fra 2011 til 2015 faldt med godt 10 pct. eller lidt mere 700 mio. cigaretter. Afgifterne førte altså til, at danskerne ryger mindre. Se figur 2.

Afgifter presser tobaksforbruget ned

Figur 2 | Forstør   Luk

Danskerne køber mere end en mia. cigaretter i udlandet ud af et samlet forbrug på lidt under 7 mia. cigaretter.

Kilde: "Status over grænsehandel 2016", Skatteministeriet

Der er dog et problem. Skat understreger, at deres status ikke bygger på de faktiske salgstal for grænsehandlens omfang, men kun på beregnede tal.

Selv om netop hensynet til grænsehandelen er et helt afgørende element i den danske diskussion af afgifter på tobak, er der ingen nye danske undersøgelser af, i hvilket omfang afgifter påvirker forbrug og grænsehandel – i virkelighedens verden.

Lige netop derfor bad Vidensråd For Forebyggelse tilbage i 2011 en gruppe forskere gennemgå den internationale litteratur for at undersøge sammenhængen mellem afgifter, forbrug og grænsehandel.

Konklusionen var som forventet: Afgiftsstigninger reducerer forbruget og øger grænsehandlen. I nogle undersøgelser er det samlede fald i forbruget ikke ret stort, mens andre undersøgelser omvendt påviser et stort fald i det samlede forbrug efter en afgiftsstigning.

Men resultaterne fra de internationale undersøgelser kan ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard, der er professor ved Syddansk Universitet og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, ikke uden videre overføres til danske forhold.

Den slags analyser afhænger nemlig alt for meget af et lands kultur.

”Det er ærgerligt, at vi ikke har udført den slags analyser i Danmark. De kunne kvalificere diskussionen,” siger han.

På Christiansborg tager Liselott Blixt også fat i den usikkerhed. Hun hæfter sig ved, at der ikke er danske analyser af sammenhængen mellem afgifter, forbrug og grænsehandel, men ”kun” internationale undersøgelser, som dem rapporten fra Vidensråd For Forebyggelse gennemgår.

Hun og Jane Heitmann tillægger det dog mindre vægt, at både de internationale analyser og Skats modelberegninger helt entydigt peger i samme retning: Højere afgifter i Danmark vil reducere forbruget af tobak.

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan IV fra eftersommeren 2016 anbefalede på den baggrund blandt andet, at priserne på tobak skulle sættes op. En anbefaling, der er forsvundet i den endelige plan.

Stadig billigere cigaretter

Langt de fleste økonomer vil sige, at der er en sammenhæng mellem prisen på en vare og efterspørgslen. Jo højere priser, des lavere forbrug – og omvendt.

Det er derfor tankevækkende, at prisen på cigaretter i marts 2017 er lavere, end den var tilbage i 1966, hvor de amerikanske sundhedsmyndigheder som de første i verden slog fast, at tobak skader sundheden. Beregninger foretaget for Mandag Morgen viser, at en pakke cigaretter dengang kostede godt 56 kroner, hvor gennemsnitsprisen i dag er godt 42 kroner. Se figur 3.

Cigaretter stadig billigere end i 1966

Figur 3 | Forstør   Luk

Siden de amerikanske sundhedsmyndigheder tilbage i 1966 bekendtgjorde, at tobaksrygning var sundhedsskadeligt, er prisen for cigaretter i Danmark faldet. Prisen i marts 2017 ligger stadig under niveauet i 1966.

Note1: Årspriser er et gennemsnit af årets 12 måneders prisestimater. 1960 til 1987 indgår kun mærker fra Skandinavisk Tobakskompagni. 1988 til 2017: Priser fra varegruppen Cigaretter i Danmarks Statistik.
Note2: I 2003 bortfalder den såkaldte 24-timersregel, hvorefter danskerne kan handle uhindret i andre EU-lande.
Kilde: Jes Søgaard, SDU (2017).

I samme periode er danskernes indtægt endda steget markant.

Dermed adskiller prisudviklingen på cigaretter sig ikke fra prisudviklingen på andre varer, der også er blevet billigere. Hvis cigaretterne skulle koste det samme som i 1966, måtte politikerne hjælpe til og hæve afgifterne. Men på Christiansborg halser politikerne efter udviklingen.

”Priserne på cigaretter er faldet, blandt andet fordi afgiften på tobak ikke reguleres i takt med priserne,” siger Jes Søgaard, der har gennemført beregningerne.

I dag betaler forbrugeren en afgift på 118,25 øre for hver cigaret, de køber.

En international sammenligning viser, at tobakspriserne i Tyskland er på niveau med de billige danske cigaretter. Svenskerne og finnerne tager godt fem kroner mere for en pakke med 20 cigaretter, mens briterne er gået et skridt videre og tager mere end 60 kr. for en pakke, mens Norge topper med en pris på omkring 100 kr.

Skal man for alvor have rabat på cigaretterne, tager man ikke længere til Sydeuropa, men til Østeuropa. I Polen koster en pakke cigaretter f.eks. kun lidt over 26 kr.

Så store prisforskelle kan, som en dokumentar i DR har påvist, indbyde til ulovlig import af cigaretter fra lavprislandene i Østeuropa. I nogle tilfælde er der tale om parallelimport af kendte mærker, i andre tilfælde er der tale om cigaretter med et langt højere indhold af skadelige stoffer end tilladt.

Det er bl.a. dette giftige problem, der får en politiker som Liselott Blixt til at tøve med at sætte afgifterne op. DR vurderer i udsendelsen, at der ryges omkring 150 mio. smuglercigaretter herhjemme.

Erfaringer fra de meget høje afgiftsstigninger i Storbritannien og Norge viser med forskellig styrke, at jo højere priserne er på det danske marked, des større er sandsynligheden for, at smuglingen vil fortsætte.

Med mindre, selvfølgelig, at politikerne på Christiansborg vedtager en ekstra indsats for at holde smuglingen nede. Det vil også begrænse rygning af cigaretter med et højt indhold af skadelige stoffer.

Danmark på niveau med Serbien

De blå politikeres udtalte skepsis over for at sætte afgifterne op er med til at forklare, hvorfor den forebyggende indsats i Danmark halter et stykke efter indsatsen i andre nordiske lande.

Det fremgår af en sammenligning af i alt 35 europæiske landes forebyggende indsats over for tobak, som blev offentliggjort lige efter påske. Sammenligningen foretages af The Association of the European Cancer Leagues. I år lander Danmark sammen med lande som Serbien og Kroatien ifølge analysen på en delt plads som nummer 23.

Forklaring nummer et på den middelmådige placering er de ifølge rapporten relativt lave danske afgifter på tobak. Netop afgifterne er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO ellers både den bedste og den billigste måde at reducere tobaksforbruget på. En vurdering, der af gode grunde bygger på internationale undersøgelser.

På den baggrund anbefaler WHO, at afgifterne på tobak udgør mindst 75 pct. af udsalgsprisen i butikkerne. I Danmark ligger afgiften på godt 56 pct. af den gennemsnitlige udsalgspris.

Men det er ikke det hele.

Positionen sammen med Serbien og Kroatien skyldes også, at skiftende regeringer ikke har suppleret afgifterne med omfattende forbud mod rygning i det offentlige rum. Dertil kommer, at det som bekendt kun er forbudt at ryge på store caféer og restauranter, men ikke på små cafeer og værtshuse. Hvad der måske er mere overraskende er, at Danmark scorer en absolut bundkarakter, når det gælder folkeoplysning og kampagner.

Det lave niveau for forebyggelsen kan være en forklaring på, at flere unge begynder at ryge. Undersøgelser viser, at de nok var klar over sammenhængen mellem rygning og kræft, men ikke at der er en sammenhæng mellem rygning og stort set alle de lidelser, man kan komme i tanke om.

Problemstillingen med de unge vender vi tilbage til.

For der er endnu en grund til, at en politiker som Liselott Blixt ikke støtter højere afgifter.

De socialt skæve afgifter

Ligesom i andre lande er der en tæt sammenhæng mellem uddannelse og rygning. Den korte version af forklaringen er, at borgere med en lang uddannelse ryger mindre end borgere med en kort uddannelse.

Der er næsten den samme sammenhæng mellem uddannelse og indkomst.

Sætter Folketinget afgiften på tobak op, så vil den i meget høj grad ramme kortuddannede borgere fra lavindkomstgrupper.

”Folk ved jo godt, at rygning er usundt, men de har måske ikke overskuddet til at holde op med at ryge. Så hjælper det ikke at sætte afgiften på cigaretterne op,” siger Liselott Blixt.

Et blik på statistikkerne giver hende ret et stykke hen ad vejen. Det er svært at rykke ved kortuddannedes dårlige vaner.

Stine Brix fra Enhedslisten har ligesom Liselott Blixt blik for, at afgifter rammer de kortest uddannede.

”Afgifterne vil ramme lavindkomstgrupperne hårdest. Derfor skal vi føre nogle af pengene tilbage til initiativer, der kan hjælpe dem, så vi kompenserer for den ulighed, afgifterne skaber,” siger hun.

Enhedslisten har tidligere foreslået offentlig hjælp til rygestop og mere generelle sundhedstjek.

De unge ryger løs

År for år er andelen af rygere faldet. Det gælder i Danmark, og det gælder i andre højt udviklede lande.

Men i de seneste år kan udviklingen være vendt, fordi stadig flere unge begynder at ryge. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra begyndelsen af marts viser, at andelen af unge, der ryger hver dag eller hver uge, er steget fra 18 til 22 pct.

”Det er den dårligste nyhed, man kan få som sundhedsordfører,” siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Det er særligt bekymrende, fordi undersøgelser af danskernes rygevaner viser, at langt de fleste rygere (ca. 75 pct.) er begyndt før de fylder 21.

Man ved, at unges forbrug påvirkes langt mere af prisen end voksne medborgeres. Tilbage i 2007 vurderede Forebyggelseskommissionens grundige rapport, at afgifter reducerer forbruget hos unge under 20 år tre gange mere end voksnes forbrug. Senere analyser fra Kræftens Bekæmpelse påpeger en lignende forskel.

Lige præcis derfor tilføjer direktøren for Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Morten Grønbæk, en ny dimension i diskussionen af afgifter.

”Det vigtigste er at forhindre, at unge begynder at ryge. Når vi nu ved, at de er mere følsomme over for prisstigninger, så vil højere afgifter være et rigtig godt redskab,” siger han.

Morten Grønbæk siger, at ældre ”inkarnerede” rygere nok skal få deres cigaretter. De er f.eks. klar til at køre til Tyskland for at handle.

”Der er ikke den samme grænsehandel for unge, som for voksne. Måske skal vi acceptere, at vi ikke rammer de voksne rygere på samme måde som de unge. Bare vi kan stoppe de unge,” siger han.

Forrige artikel Lars Tvede: Vi skal holde op med at lade andre høste gevinsterne Lars Tvede: Vi skal holde op med at lade andre høste gevinsterne Næste artikel Danske Regioners formand: Forbyd rygning på alle sygehuse Danske Regioners formand: Forbyd rygning på alle sygehuse
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.