Danskerne vil have højere afgifter på tobak

Et stort flertal af vælgerne i alle partier vil hæve afgiften på tobak. På Christiansborg går partier i blå blok dog mod vælgerflertallet. De tror, højere afgifter vil styrke grænsehandelen frem for folkesundheden, men har nok ikke ret. Vi ved det bare ikke.

Mere end halvdelen af danskerne mener, at det skal være dyrere at købe tobaksvarer.

Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 5.029 borgere foretaget af Mandag Morgen og Trygfonden i en rapport om danskernes syn på sundhed og forebyggelse, som offentliggøres i slutningen af maj.

Hele 59,2 pct. mener, at tobaksafgiften skal sættes op. Dermed reagerer de bekymret over for de seneste års mange oplysninger om, at tobak er den absolut største dræber i det danske samfund. Hvert eneste år slår tobakken 13.600 rygere – eller eksrygere – ihjel. Til sammenligning var antallet af trafikdræbte sidste år 215.

Zoomer man ind og ser på, hvem danskerne vil stemme på, er de radikales vælgere de mest begejstrede for at hæve tobaksafgiften, men også et flertal af Dansk Folkepartis vælgere er klar til at gøre cigaretter, røgtobak og andre tobaksvarer dyrere. Se figur 1.

Vælgerflertal vil have dyrere cigaretter

Figur 1 | Forstør   Luk

Et flertal af vælgerne på næsten 60 pct. siger ja til at hæve afgifterne på tobak. For alle partier gælder det, at mindst halvdelen af vælgerne støtter forslaget.

Kilde: Trygfonden / Mandag Morgen. ‘Mellem broccoli og bajere – forebyggelse ifølge danskerne’. Udkommer 29. maj 2017.

Trods vælgernes accept af højere tobaksafgifter, siger det blå flertal på Christiansborg nej.

”Vi vil ikke skrue afgifterne op, fordi det kan få flere danskere til at købe deres cigaretter i f.eks. Tyskland,” skriver Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, i et svar til Ugebrevet Mandag Morgen.

Også Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener, at hensynet til grænsehandelen overskygger hensynet til sundheden.

”Når afgifterne stiger, stiger grænsehandelen og handlen med ulovligt importerede cigaretter. Det er et voksende og mere giftigt problem,” siger hun.

Helt modsat er vurderingen hos oppositionen.

”Det er reelt at tage grænsehandlen i betragtning, fordi tobak er for billigt i Danmark. Der er intet godt at sige om tobak, der er det største problem for danskernes sundhed,” siger Socialdemokratiets ordfører for sundhed og forebyggelse, Flemming Møller Mortensen.

Også Enhedslisten ser mere på afgifternes potentiale for at reducere forbruget af tobak end på problemerne med grænsehandel og illegal import.

”Rygning er topscoreren, når det gælder om at stjæle levetid fra danskerne. Jeg synes, det er en god ide at sætte afgifterne på tobak op, og så må vi løbe risikoen med grænsehandelen,” siger partiets sundhedsordfører, Stine Brix.

Afgifter og folkesundhed

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, om politikere som Jane Heitmann og Liselotte Blixt har ret i, at højere afgifter ikke vil reducere tobaksforbruget, men i stedet sende danskerne til udlandet for at købe deres cigaretter i lufthavne og grænsehandelsbutikker.

Deres vurderinger er bestemt ikke opfundet til lejligheden, men går igen, hver gang Folketinget diskuterer højere afgifter på tobak. Det skete senest i debatten op til den seneste større afgiftsforhøjelse tilbage i 2012, hvor Folketinget under Helle Thorning-Schmidts regering hævede afgiften for cigaretter med tre kroner pr. pakke.

Det er derfor interessant, om udviklingen siden bekræfter de blå partiers bekymring.

Her er svaret både et lille ja – og et stort nej.

Det viser Skats årlige status over udviklingen i grænsehandlen. Efter afgiftsstigningen i først 2012 og derefter en noget mindre stigning i 2014 er grænsehandelen med cigaretter også steget. Lægger man tallene sammen, viser Skats opgørelse, at det samlede forbrug i Danmark fra 2011 til 2015 faldt med godt 10 pct. eller lidt mere 700 mio. cigaretter. Afgifterne førte altså til, at danskerne ryger mindre. Se figur 2.

Afgifter presser tobaksforbruget ned

Figur 2 | Forstør   Luk

Danskerne køber mere end en mia. cigaretter i udlandet ud af et samlet forbrug på lidt under 7 mia. cigaretter.

Kilde: "Status over grænsehandel 2016", Skatteministeriet

Der er dog et problem. Skat understreger, at deres status ikke bygger på de faktiske salgstal for grænsehandlens omfang, men kun på beregnede tal.

Selv om netop hensynet til grænsehandelen er et helt afgørende element i den danske diskussion af afgifter på tobak, er der ingen nye danske undersøgelser af, i hvilket omfang afgifter påvirker forbrug og grænsehandel – i virkelighedens verden.

Lige netop derfor bad Vidensråd For Forebyggelse tilbage i 2011 en gruppe forskere gennemgå den internationale litteratur for at undersøge sammenhængen mellem afgifter, forbrug og grænsehandel.

Konklusionen var som forventet: Afgiftsstigninger reducerer forbruget og øger grænsehandlen. I nogle undersøgelser er det samlede fald i forbruget ikke ret stort, mens andre undersøgelser omvendt påviser et stort fald i det samlede forbrug efter en afgiftsstigning.

Men resultaterne fra de internationale undersøgelser kan ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard, der er professor ved Syddansk Universitet og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, ikke uden videre overføres til danske forhold.

Den slags analyser afhænger nemlig alt for meget af et lands kultur.

”Det er ærgerligt, at vi ikke har udført den slags analyser i Danmark. De kunne kvalificere diskussionen,” siger han.

På Christiansborg tager Liselott Blixt også fat i den usikkerhed. Hun hæfter sig ved, at der ikke er danske analyser af sammenhængen mellem afgifter, forbrug og grænsehandel, men ”kun” internationale undersøgelser, som dem rapporten fra Vidensråd For Forebyggelse gennemgår.

Hun og Jane Heitmann tillægger det dog mindre vægt, at både de internationale analyser og Skats modelberegninger helt entydigt peger i samme retning: Højere afgifter i Danmark vil reducere forbruget af tobak.

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan IV fra eftersommeren 2016 anbefalede på den baggrund blandt andet, at priserne på tobak skulle sættes op. En anbefaling, der er forsvundet i den endelige plan.

Stadig billigere cigaretter

Langt de fleste økonomer vil sige, at der er en sammenhæng mellem prisen på en vare og efterspørgslen. Jo højere priser, des lavere forbrug – og omvendt.

Det er derfor tankevækkende, at prisen på cigaretter i marts 2017 er lavere, end den var tilbage i 1966, hvor de amerikanske sundhedsmyndigheder som de første i verden slog fast, at tobak skader sundheden. Beregninger foretaget for Mandag Morgen viser, at en pakke cigaretter dengang kostede godt 56 kroner, hvor gennemsnitsprisen i dag er godt 42 kroner. Se figur 3.

Cigaretter stadig billigere end i 1966

Figur 3 | Forstør   Luk

Siden de amerikanske sundhedsmyndigheder tilbage i 1966 bekendtgjorde, at tobaksrygning var sundhedsskadeligt, er prisen for cigaretter i Danmark faldet. Prisen i marts 2017 ligger stadig under niveauet i 1966.

Note1: Årspriser er et gennemsnit af årets 12 måneders prisestimater. 1960 til 1987 indgår kun mærker fra Skandinavisk Tobakskompagni. 1988 til 2017: Priser fra varegruppen Cigaretter i Danmarks Statistik.
Note2: I 2003 bortfalder den såkaldte 24-timersregel, hvorefter danskerne kan handle uhindret i andre EU-lande.
Kilde: Jes Søgaard, SDU (2017).

I samme periode er danskernes indtægt endda steget markant.

Dermed adskiller prisudviklingen på cigaretter sig ikke fra prisudviklingen på andre varer, der også er blevet billigere. Hvis cigaretterne skulle koste det samme som i 1966, måtte politikerne hjælpe til og hæve afgifterne. Men på Christiansborg halser politikerne efter udviklingen.

”Priserne på cigaretter er faldet, blandt andet fordi afgiften på tobak ikke reguleres i takt med priserne,” siger Jes Søgaard, der har gennemført beregningerne.

I dag betaler forbrugeren en afgift på 118,25 øre for hver cigaret, de køber.

En international sammenligning viser, at tobakspriserne i Tyskland er på niveau med de billige danske cigaretter. Svenskerne og finnerne tager godt fem kroner mere for en pakke med 20 cigaretter, mens briterne er gået et skridt videre og tager mere end 60 kr. for en pakke, mens Norge topper med en pris på omkring 100 kr.

Skal man for alvor have rabat på cigaretterne, tager man ikke længere til Sydeuropa, men til Østeuropa. I Polen koster en pakke cigaretter f.eks. kun lidt over 26 kr.

Så store prisforskelle kan, som en dokumentar i DR har påvist, indbyde til ulovlig import af cigaretter fra lavprislandene i Østeuropa. I nogle tilfælde er der tale om parallelimport af kendte mærker, i andre tilfælde er der tale om cigaretter med et langt højere indhold af skadelige stoffer end tilladt.

Det er bl.a. dette giftige problem, der får en politiker som Liselott Blixt til at tøve med at sætte afgifterne op. DR vurderer i udsendelsen, at der ryges omkring 150 mio. smuglercigaretter herhjemme.

Erfaringer fra de meget høje afgiftsstigninger i Storbritannien og Norge viser med forskellig styrke, at jo højere priserne er på det danske marked, des større er sandsynligheden for, at smuglingen vil fortsætte.

Med mindre, selvfølgelig, at politikerne på Christiansborg vedtager en ekstra indsats for at holde smuglingen nede. Det vil også begrænse rygning af cigaretter med et højt indhold af skadelige stoffer.

Danmark på niveau med Serbien

De blå politikeres udtalte skepsis over for at sætte afgifterne op er med til at forklare, hvorfor den forebyggende indsats i Danmark halter et stykke efter indsatsen i andre nordiske lande.

Det fremgår af en sammenligning af i alt 35 europæiske landes forebyggende indsats over for tobak, som blev offentliggjort lige efter påske. Sammenligningen foretages af The Association of the European Cancer Leagues. I år lander Danmark sammen med lande som Serbien og Kroatien ifølge analysen på en delt plads som nummer 23.

Forklaring nummer et på den middelmådige placering er de ifølge rapporten relativt lave danske afgifter på tobak. Netop afgifterne er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO ellers både den bedste og den billigste måde at reducere tobaksforbruget på. En vurdering, der af gode grunde bygger på internationale undersøgelser.

På den baggrund anbefaler WHO, at afgifterne på tobak udgør mindst 75 pct. af udsalgsprisen i butikkerne. I Danmark ligger afgiften på godt 56 pct. af den gennemsnitlige udsalgspris.

Men det er ikke det hele.

Positionen sammen med Serbien og Kroatien skyldes også, at skiftende regeringer ikke har suppleret afgifterne med omfattende forbud mod rygning i det offentlige rum. Dertil kommer, at det som bekendt kun er forbudt at ryge på store caféer og restauranter, men ikke på små cafeer og værtshuse. Hvad der måske er mere overraskende er, at Danmark scorer en absolut bundkarakter, når det gælder folkeoplysning og kampagner.

Det lave niveau for forebyggelsen kan være en forklaring på, at flere unge begynder at ryge. Undersøgelser viser, at de nok var klar over sammenhængen mellem rygning og kræft, men ikke at der er en sammenhæng mellem rygning og stort set alle de lidelser, man kan komme i tanke om.

Problemstillingen med de unge vender vi tilbage til.

For der er endnu en grund til, at en politiker som Liselott Blixt ikke støtter højere afgifter.

De socialt skæve afgifter

Ligesom i andre lande er der en tæt sammenhæng mellem uddannelse og rygning. Den korte version af forklaringen er, at borgere med en lang uddannelse ryger mindre end borgere med en kort uddannelse.

Der er næsten den samme sammenhæng mellem uddannelse og indkomst.

Sætter Folketinget afgiften på tobak op, så vil den i meget høj grad ramme kortuddannede borgere fra lavindkomstgrupper.

”Folk ved jo godt, at rygning er usundt, men de har måske ikke overskuddet til at holde op med at ryge. Så hjælper det ikke at sætte afgiften på cigaretterne op,” siger Liselott Blixt.

Et blik på statistikkerne giver hende ret et stykke hen ad vejen. Det er svært at rykke ved kortuddannedes dårlige vaner.

Stine Brix fra Enhedslisten har ligesom Liselott Blixt blik for, at afgifter rammer de kortest uddannede.

”Afgifterne vil ramme lavindkomstgrupperne hårdest. Derfor skal vi føre nogle af pengene tilbage til initiativer, der kan hjælpe dem, så vi kompenserer for den ulighed, afgifterne skaber,” siger hun.

Enhedslisten har tidligere foreslået offentlig hjælp til rygestop og mere generelle sundhedstjek.

De unge ryger løs

År for år er andelen af rygere faldet. Det gælder i Danmark, og det gælder i andre højt udviklede lande.

Men i de seneste år kan udviklingen være vendt, fordi stadig flere unge begynder at ryge. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra begyndelsen af marts viser, at andelen af unge, der ryger hver dag eller hver uge, er steget fra 18 til 22 pct.

”Det er den dårligste nyhed, man kan få som sundhedsordfører,” siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Det er særligt bekymrende, fordi undersøgelser af danskernes rygevaner viser, at langt de fleste rygere (ca. 75 pct.) er begyndt før de fylder 21.

Man ved, at unges forbrug påvirkes langt mere af prisen end voksne medborgeres. Tilbage i 2007 vurderede Forebyggelseskommissionens grundige rapport, at afgifter reducerer forbruget hos unge under 20 år tre gange mere end voksnes forbrug. Senere analyser fra Kræftens Bekæmpelse påpeger en lignende forskel.

Lige præcis derfor tilføjer direktøren for Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Morten Grønbæk, en ny dimension i diskussionen af afgifter.

”Det vigtigste er at forhindre, at unge begynder at ryge. Når vi nu ved, at de er mere følsomme over for prisstigninger, så vil højere afgifter være et rigtig godt redskab,” siger han.

Morten Grønbæk siger, at ældre ”inkarnerede” rygere nok skal få deres cigaretter. De er f.eks. klar til at køre til Tyskland for at handle.

”Der er ikke den samme grænsehandel for unge, som for voksne. Måske skal vi acceptere, at vi ikke rammer de voksne rygere på samme måde som de unge. Bare vi kan stoppe de unge,” siger han.

,

Forrige artikel Lars Tvede: Vi skal holde op med at lade andre høste gevinsterne Lars Tvede: Vi skal holde op med at lade andre høste gevinsterne Næste artikel Danske Regioners formand: Forbyd rygning på alle sygehuse Danske Regioners formand: Forbyd rygning på alle sygehuse

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.