Danskerne vil have højere afgifter på tobak

Et stort flertal af vælgerne i alle partier vil hæve afgiften på tobak. På Christiansborg går partier i blå blok dog mod vælgerflertallet. De tror, højere afgifter vil styrke grænsehandelen frem for folkesundheden, men har nok ikke ret. Vi ved det bare ikke.

Mere end halvdelen af danskerne mener, at det skal være dyrere at købe tobaksvarer.

Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 5.029 borgere foretaget af Mandag Morgen og Trygfonden i en rapport om danskernes syn på sundhed og forebyggelse, som offentliggøres i slutningen af maj.

Hele 59,2 pct. mener, at tobaksafgiften skal sættes op. Dermed reagerer de bekymret over for de seneste års mange oplysninger om, at tobak er den absolut største dræber i det danske samfund. Hvert eneste år slår tobakken 13.600 rygere – eller eksrygere – ihjel. Til sammenligning var antallet af trafikdræbte sidste år 215.

Zoomer man ind og ser på, hvem danskerne vil stemme på, er de radikales vælgere de mest begejstrede for at hæve tobaksafgiften, men også et flertal af Dansk Folkepartis vælgere er klar til at gøre cigaretter, røgtobak og andre tobaksvarer dyrere. Se figur 1.

Vælgerflertal vil have dyrere cigaretter

Figur 1 | Forstør   Luk

Et flertal af vælgerne på næsten 60 pct. siger ja til at hæve afgifterne på tobak. For alle partier gælder det, at mindst halvdelen af vælgerne støtter forslaget.

Kilde: Trygfonden / Mandag Morgen. ‘Mellem broccoli og bajere – forebyggelse ifølge danskerne’. Udkommer 29. maj 2017.

Trods vælgernes accept af højere tobaksafgifter, siger det blå flertal på Christiansborg nej.

”Vi vil ikke skrue afgifterne op, fordi det kan få flere danskere til at købe deres cigaretter i f.eks. Tyskland,” skriver Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, i et svar til Ugebrevet Mandag Morgen.

Også Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener, at hensynet til grænsehandelen overskygger hensynet til sundheden.

”Når afgifterne stiger, stiger grænsehandelen og handlen med ulovligt importerede cigaretter. Det er et voksende og mere giftigt problem,” siger hun.

Helt modsat er vurderingen hos oppositionen.

”Det er reelt at tage grænsehandlen i betragtning, fordi tobak er for billigt i Danmark. Der er intet godt at sige om tobak, der er det største problem for danskernes sundhed,” siger Socialdemokratiets ordfører for sundhed og forebyggelse, Flemming Møller Mortensen.

Også Enhedslisten ser mere på afgifternes potentiale for at reducere forbruget af tobak end på problemerne med grænsehandel og illegal import.

”Rygning er topscoreren, når det gælder om at stjæle levetid fra danskerne. Jeg synes, det er en god ide at sætte afgifterne på tobak op, og så må vi løbe risikoen med grænsehandelen,” siger partiets sundhedsordfører, Stine Brix.

Afgifter og folkesundhed

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, om politikere som Jane Heitmann og Liselotte Blixt har ret i, at højere afgifter ikke vil reducere tobaksforbruget, men i stedet sende danskerne til udlandet for at købe deres cigaretter i lufthavne og grænsehandelsbutikker.

Deres vurderinger er bestemt ikke opfundet til lejligheden, men går igen, hver gang Folketinget diskuterer højere afgifter på tobak. Det skete senest i debatten op til den seneste større afgiftsforhøjelse tilbage i 2012, hvor Folketinget under Helle Thorning-Schmidts regering hævede afgiften for cigaretter med tre kroner pr. pakke.

Det er derfor interessant, om udviklingen siden bekræfter de blå partiers bekymring.

Her er svaret både et lille ja – og et stort nej.

Det viser Skats årlige status over udviklingen i grænsehandlen. Efter afgiftsstigningen i først 2012 og derefter en noget mindre stigning i 2014 er grænsehandelen med cigaretter også steget. Lægger man tallene sammen, viser Skats opgørelse, at det samlede forbrug i Danmark fra 2011 til 2015 faldt med godt 10 pct. eller lidt mere 700 mio. cigaretter. Afgifterne førte altså til, at danskerne ryger mindre. Se figur 2.

Afgifter presser tobaksforbruget ned

Figur 2 | Forstør   Luk

Danskerne køber mere end en mia. cigaretter i udlandet ud af et samlet forbrug på lidt under 7 mia. cigaretter.

Kilde: "Status over grænsehandel 2016", Skatteministeriet

Der er dog et problem. Skat understreger, at deres status ikke bygger på de faktiske salgstal for grænsehandlens omfang, men kun på beregnede tal.

Selv om netop hensynet til grænsehandelen er et helt afgørende element i den danske diskussion af afgifter på tobak, er der ingen nye danske undersøgelser af, i hvilket omfang afgifter påvirker forbrug og grænsehandel – i virkelighedens verden.

Lige netop derfor bad Vidensråd For Forebyggelse tilbage i 2011 en gruppe forskere gennemgå den internationale litteratur for at undersøge sammenhængen mellem afgifter, forbrug og grænsehandel.

Konklusionen var som forventet: Afgiftsstigninger reducerer forbruget og øger grænsehandlen. I nogle undersøgelser er det samlede fald i forbruget ikke ret stort, mens andre undersøgelser omvendt påviser et stort fald i det samlede forbrug efter en afgiftsstigning.

Men resultaterne fra de internationale undersøgelser kan ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard, der er professor ved Syddansk Universitet og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, ikke uden videre overføres til danske forhold.

Den slags analyser afhænger nemlig alt for meget af et lands kultur.

”Det er ærgerligt, at vi ikke har udført den slags analyser i Danmark. De kunne kvalificere diskussionen,” siger han.

På Christiansborg tager Liselott Blixt også fat i den usikkerhed. Hun hæfter sig ved, at der ikke er danske analyser af sammenhængen mellem afgifter, forbrug og grænsehandel, men ”kun” internationale undersøgelser, som dem rapporten fra Vidensråd For Forebyggelse gennemgår.

Hun og Jane Heitmann tillægger det dog mindre vægt, at både de internationale analyser og Skats modelberegninger helt entydigt peger i samme retning: Højere afgifter i Danmark vil reducere forbruget af tobak.

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan IV fra eftersommeren 2016 anbefalede på den baggrund blandt andet, at priserne på tobak skulle sættes op. En anbefaling, der er forsvundet i den endelige plan.

Stadig billigere cigaretter

Langt de fleste økonomer vil sige, at der er en sammenhæng mellem prisen på en vare og efterspørgslen. Jo højere priser, des lavere forbrug – og omvendt.

Det er derfor tankevækkende, at prisen på cigaretter i marts 2017 er lavere, end den var tilbage i 1966, hvor de amerikanske sundhedsmyndigheder som de første i verden slog fast, at tobak skader sundheden. Beregninger foretaget for Mandag Morgen viser, at en pakke cigaretter dengang kostede godt 56 kroner, hvor gennemsnitsprisen i dag er godt 42 kroner. Se figur 3.

Cigaretter stadig billigere end i 1966

Figur 3 | Forstør   Luk

Siden de amerikanske sundhedsmyndigheder tilbage i 1966 bekendtgjorde, at tobaksrygning var sundhedsskadeligt, er prisen for cigaretter i Danmark faldet. Prisen i marts 2017 ligger stadig under niveauet i 1966.

Note1: Årspriser er et gennemsnit af årets 12 måneders prisestimater. 1960 til 1987 indgår kun mærker fra Skandinavisk Tobakskompagni. 1988 til 2017: Priser fra varegruppen Cigaretter i Danmarks Statistik.
Note2: I 2003 bortfalder den såkaldte 24-timersregel, hvorefter danskerne kan handle uhindret i andre EU-lande.
Kilde: Jes Søgaard, SDU (2017).

I samme periode er danskernes indtægt endda steget markant.

Dermed adskiller prisudviklingen på cigaretter sig ikke fra prisudviklingen på andre varer, der også er blevet billigere. Hvis cigaretterne skulle koste det samme som i 1966, måtte politikerne hjælpe til og hæve afgifterne. Men på Christiansborg halser politikerne efter udviklingen.

”Priserne på cigaretter er faldet, blandt andet fordi afgiften på tobak ikke reguleres i takt med priserne,” siger Jes Søgaard, der har gennemført beregningerne.

I dag betaler forbrugeren en afgift på 118,25 øre for hver cigaret, de køber.

En international sammenligning viser, at tobakspriserne i Tyskland er på niveau med de billige danske cigaretter. Svenskerne og finnerne tager godt fem kroner mere for en pakke med 20 cigaretter, mens briterne er gået et skridt videre og tager mere end 60 kr. for en pakke, mens Norge topper med en pris på omkring 100 kr.

Skal man for alvor have rabat på cigaretterne, tager man ikke længere til Sydeuropa, men til Østeuropa. I Polen koster en pakke cigaretter f.eks. kun lidt over 26 kr.

Så store prisforskelle kan, som en dokumentar i DR har påvist, indbyde til ulovlig import af cigaretter fra lavprislandene i Østeuropa. I nogle tilfælde er der tale om parallelimport af kendte mærker, i andre tilfælde er der tale om cigaretter med et langt højere indhold af skadelige stoffer end tilladt.

Det er bl.a. dette giftige problem, der får en politiker som Liselott Blixt til at tøve med at sætte afgifterne op. DR vurderer i udsendelsen, at der ryges omkring 150 mio. smuglercigaretter herhjemme.

Erfaringer fra de meget høje afgiftsstigninger i Storbritannien og Norge viser med forskellig styrke, at jo højere priserne er på det danske marked, des større er sandsynligheden for, at smuglingen vil fortsætte.

Med mindre, selvfølgelig, at politikerne på Christiansborg vedtager en ekstra indsats for at holde smuglingen nede. Det vil også begrænse rygning af cigaretter med et højt indhold af skadelige stoffer.

Danmark på niveau med Serbien

De blå politikeres udtalte skepsis over for at sætte afgifterne op er med til at forklare, hvorfor den forebyggende indsats i Danmark halter et stykke efter indsatsen i andre nordiske lande.

Det fremgår af en sammenligning af i alt 35 europæiske landes forebyggende indsats over for tobak, som blev offentliggjort lige efter påske. Sammenligningen foretages af The Association of the European Cancer Leagues. I år lander Danmark sammen med lande som Serbien og Kroatien ifølge analysen på en delt plads som nummer 23.

Forklaring nummer et på den middelmådige placering er de ifølge rapporten relativt lave danske afgifter på tobak. Netop afgifterne er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO ellers både den bedste og den billigste måde at reducere tobaksforbruget på. En vurdering, der af gode grunde bygger på internationale undersøgelser.

På den baggrund anbefaler WHO, at afgifterne på tobak udgør mindst 75 pct. af udsalgsprisen i butikkerne. I Danmark ligger afgiften på godt 56 pct. af den gennemsnitlige udsalgspris.

Men det er ikke det hele.

Positionen sammen med Serbien og Kroatien skyldes også, at skiftende regeringer ikke har suppleret afgifterne med omfattende forbud mod rygning i det offentlige rum. Dertil kommer, at det som bekendt kun er forbudt at ryge på store caféer og restauranter, men ikke på små cafeer og værtshuse. Hvad der måske er mere overraskende er, at Danmark scorer en absolut bundkarakter, når det gælder folkeoplysning og kampagner.

Det lave niveau for forebyggelsen kan være en forklaring på, at flere unge begynder at ryge. Undersøgelser viser, at de nok var klar over sammenhængen mellem rygning og kræft, men ikke at der er en sammenhæng mellem rygning og stort set alle de lidelser, man kan komme i tanke om.

Problemstillingen med de unge vender vi tilbage til.

For der er endnu en grund til, at en politiker som Liselott Blixt ikke støtter højere afgifter.

De socialt skæve afgifter

Ligesom i andre lande er der en tæt sammenhæng mellem uddannelse og rygning. Den korte version af forklaringen er, at borgere med en lang uddannelse ryger mindre end borgere med en kort uddannelse.

Der er næsten den samme sammenhæng mellem uddannelse og indkomst.

Sætter Folketinget afgiften på tobak op, så vil den i meget høj grad ramme kortuddannede borgere fra lavindkomstgrupper.

”Folk ved jo godt, at rygning er usundt, men de har måske ikke overskuddet til at holde op med at ryge. Så hjælper det ikke at sætte afgiften på cigaretterne op,” siger Liselott Blixt.

Et blik på statistikkerne giver hende ret et stykke hen ad vejen. Det er svært at rykke ved kortuddannedes dårlige vaner.

Stine Brix fra Enhedslisten har ligesom Liselott Blixt blik for, at afgifter rammer de kortest uddannede.

”Afgifterne vil ramme lavindkomstgrupperne hårdest. Derfor skal vi føre nogle af pengene tilbage til initiativer, der kan hjælpe dem, så vi kompenserer for den ulighed, afgifterne skaber,” siger hun.

Enhedslisten har tidligere foreslået offentlig hjælp til rygestop og mere generelle sundhedstjek.

De unge ryger løs

År for år er andelen af rygere faldet. Det gælder i Danmark, og det gælder i andre højt udviklede lande.

Men i de seneste år kan udviklingen være vendt, fordi stadig flere unge begynder at ryge. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra begyndelsen af marts viser, at andelen af unge, der ryger hver dag eller hver uge, er steget fra 18 til 22 pct.

”Det er den dårligste nyhed, man kan få som sundhedsordfører,” siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Det er særligt bekymrende, fordi undersøgelser af danskernes rygevaner viser, at langt de fleste rygere (ca. 75 pct.) er begyndt før de fylder 21.

Man ved, at unges forbrug påvirkes langt mere af prisen end voksne medborgeres. Tilbage i 2007 vurderede Forebyggelseskommissionens grundige rapport, at afgifter reducerer forbruget hos unge under 20 år tre gange mere end voksnes forbrug. Senere analyser fra Kræftens Bekæmpelse påpeger en lignende forskel.

Lige præcis derfor tilføjer direktøren for Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Morten Grønbæk, en ny dimension i diskussionen af afgifter.

”Det vigtigste er at forhindre, at unge begynder at ryge. Når vi nu ved, at de er mere følsomme over for prisstigninger, så vil højere afgifter være et rigtig godt redskab,” siger han.

Morten Grønbæk siger, at ældre ”inkarnerede” rygere nok skal få deres cigaretter. De er f.eks. klar til at køre til Tyskland for at handle.

”Der er ikke den samme grænsehandel for unge, som for voksne. Måske skal vi acceptere, at vi ikke rammer de voksne rygere på samme måde som de unge. Bare vi kan stoppe de unge,” siger han.

Forrige artikel Lars Tvede: Vi skal holde op med at lade andre høste gevinsterne Lars Tvede: Vi skal holde op med at lade andre høste gevinsterne Næste artikel Danske Regioners formand: Forbyd rygning på alle sygehuse Danske Regioners formand: Forbyd rygning på alle sygehuse

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.