Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom

Patienter udgør et stort og uudnyttet potentiale. De vil gerne tage større aktiv del i behandlingen af sig selv og pårørende. De vil være med til at træffe beslutninger sammen med læger om deres behandling. Og de vil gerne bidrage til at gøre sundhedsvæsenet dygtigere.

Det er helt sikkert, at lægerne, sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale er eksperter i sygdomme og behandlingsformer.

Men det er patienterne, der lever med sygdommen, kender smerten og kroppens tilstand. Den nye undersøgelse, som Mandag Morgen har udført sammen med TrygFonden, viser, at et stort flertal meget gerne vil tage aktiv del i deres egen behandling.

Tre gennemgående tendenser skiller sig ud, når danskerne bliver spurgt om deres ønsker til fremtidens sundhedsvæsen og deres egen rolle: De vil gerne hjælpe sig selv og deres pårørende. De vil gerne træffe beslutninger i samspil med læger og andre professionelle. Og de vil gerne bidrage til at gøre sundhedsvæsenet dygtigere.

LÆS OGSÅ: Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

Dermed viser undersøgelsen på den ene side, at danskerne er lunkne i deres vurdering af sundhedsvæsenet. Og på den anden side er de mere end villige til selv at bidrage. Denne tankevækkende kombination tolker professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, som et ”konstruktivt, kritisk udgangspunkt”.

Mange patienter vil selv træffe beslutninger

Figur 1 | Forstør   Luk

Mange danskere vil træffe beslutningerne i fællesskab – nogle vil helt selv bestemme.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

”Når næsten 20 pct. ikke tror på, de får den rigtige behandling, så er det alt, alt for mange. Men undersøgelsen viser os også, at mange danskere er interesserede i aktivt at bidrage. Det kan blive en enorm ressource,” siger han.

Beslutninger er fælles ansvar

”Beslutninger skal tages i samråd og efter aftale. Sundhedsvæsenet skal lytte, når man siger, nu er vi klar til at tage hjem, og også hvis det ikke er tilfældet.” Kvinde, 43 år.

Et stort flertal af danskerne mener, at læger og patienter i fællesskab skal træffe beslutninger om behandling. De vil tages med på råd og ikke bare overlade beslutningerne til lægen alene.

Det er, uanset om det drejer sig om en hofteoperation, genoptræning, kroniske sygdomme som diabetes eller livstruende forløb som kræftbehandling. Kun ved akutte forløb som en blodprop i hjernen, hvor der skal handles hurtigt, og hvor sekunder kan afgøre liv og død, går et stort flertal på 67 pct. af patienterne ind for at lade lægen træffe beslutningen på egen hånd. Se figur 1.

LÆS OGSÅ: Lang vej til verdensklasse

Danskerne føler også, at de har noget at byde ind med. De søger i stigende grad viden om deres egen sygdom på internettet. Mange sætter sig grundigt ind i mulige behandlinger, så de er klædt godt på, når de møder op hos den praktiserende læge eller på sygehuset.

2 ud af 3 mener, at det altid vil bidrage positivt til behandlingen, når patienten selv søger information om sin sygdom. Og godt 4 ud af 10 mener, at de har en unik viden om deres egen tilstand, som lægerne ikke har, og som kan forbedre deres behandling. Et stort flertal ønsker at deltage aktivt i planlægning og overvågning af sygdommen. Se figur 2.

Danskerne vil være med

Figur 2 | Forstør   Luk

Mange danskere ønsker at tage aktivt del i planlægning, overvågning og behandling.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Danskerne vil bidrage

”Det er vores ansvar at spille med.” Kvinde, 50 år.

Nu kunne man sige, at undersøgelsen tegner et alt for rosenrødt billede af danskernes vilje til at deltage aktivt. Langt de fleste har formentlig siddet ved spisebordet hjemme, mens de overvejede deres svar. Bliver de først syge, opstår der et helt andet pres på den enkelte. Og så er spørgsmålet, om de i den situation stadig ønsker at bidrage aktivt til behandlingen.

LÆS OGSÅ: Danskerne tror på alternativ behandling

Ja, lyder vurderingen fra Kirsten Lomborg, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og lige nu forsker i, hvordan man bedst støtter patienters aktive involvering i beslutninger og behandling.

”Undersøgelsen viser, at folk gerne vil tage aktiv del, og vores erfaringer fra praksis er, at selv en sårbar gruppe som f.eks. KOL-patienter kan deltage meget mere, end man skulle tro. Her er der virkelig noget at gribe fat i,” siger hun.

Dette er tankevækkende, fordi netop KOL er en af de sygdomme, som rammer borgere med korte uddannelser hårdest. KOL reducerer lungernes funktion og giver typisk patienterne problemer med at trække vejret. KOL skyldes blandt andet rygning, men også arbejde med asbest kan fremkalde KOL.

KOL-patienterne er samtidig et eksempel på den type af patienter, der bliver stadig flere af: Borgere med kroniske lidelser. Her kan sundhedsvæsenet ikke gøre patienterne raske, og må i stedet vejlede og støtte patienterne til at leve et godt liv – med deres lidelse.

LÆS OGSÅ: Supersygehuse med vokseværk

Det vigtigste redskab er den enkelte borgers egen indsats.

Derfor har det særlig stor betydning, når så mange danskere i følge undersøgelsen vil bidrage aktivt – og at de i følge Kirsten Lomborg også er i stand til at gøre det i praksis.

Det er langt de fleste læger og sygeplejersker helt på det rene med. Ser man kun på gruppen af læger, sygeplejersker og andre med arbejdserfaring fra sundhedsvæsenet, så viser undersøgelsen, at knap tre ud af fire mener, at patienternes viden om deres egen sygdom bidrager positivt til behandlingen.

Patienten – et menneske og ikke kun en sygdom

”Jo mere alvorlig situationen er, jo vigtigere er det at inddrage.” Kvinde, 29 år.

Samtidig med at flere lider af en kronisk sygdom som eksempelvis KOL eller diabetes, ændrer behandlingen på sygehusene karakter. Fremover vil flere patienter blive behandlet ambulant og når derfor ikke at blive indlagt på sygehuset. Patienter vil generelt også være indlagt på sygehuset i kortere tid end i dag.

Samlet set betyder den udvikling, at et stort og stigende antal danskere skal have en hverdag til at fungere med sygdom, behandling og genoptræning. Det udfordrer grænsefladen mellem vores sundhedsvæsen og danskernes egen hverdag. En hverdag, hvor sygdommen både påvirker og udfordrer den enkelte og hans eller hendes pårørende.

Danskerne til lægerne: Tænk både på menneske og sygdom

Figur 3 | Forstør   Luk

Flest mener, sundhedsvæsenet skal tænke på mere end sygdomme og også tage højde for patienternes ønsker og behov.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Og det er sundhedsvæsenet ikke gode nok til at tage højde for.

LÆS OGSÅ: Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner

Et meget stort flertal af danskerne på 85 pct. mener, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at hjælpe patienter og pårørende i hverdagen, så flere kan klare sig selv.

Sundhedsvæsenet skal med andre ord ikke kun fokusere på sygdommen, men på patienten som et helt menneske. Se figur 3.

Farvel til autoriteter – goddag til usikkerhed

”Jeg er lidt autoritetstro. Min kone er absolut ikke. Så det er dejligt at have hende med. For hun tror ikke på det. Hun går ind og bliver ved med at spørge.” Mand, 54 år.

Når danskerne på den ene side både vil bidrage aktivt og på den anden side ikke giver sundhedsvæsenet topkarakterer for hverken behandlinger eller forløb, er en forklaring ifølge Kirsten Lomborg, at borgere og professionelle ikke er gode nok til at afstemme forventningerne til, hvad der skal ske i mødet mellem professionel og patient.

”Sundhedsvæsenet er på vej væk fra den medicinske enevælde til en langt mere demokratisk dialog mellem læge og patient. Prisen er, at brugeren får større ansvar. Og det er på godt og ondt,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før

Der er tale om et endda meget stort kulturelt skifte. I den medicinske enevælde havde lægerne en fantastisk autoritet. På baggrund af deres faglige viden bestemte de, hvad der var bedst for patienten. Bag autoriteten gemte de den usikkerhed, der ligger i enhver diagnose.

”Dengang dækkede lægerne for al den uvished, der altid har været der, den kommer først for dagens lys nu,” siger Kirsten Lomborg.

Både læger og patienter må acceptere, at lægens faglighed ikke altid baner vej for en ”rigtig” beslutning, men snarere en beslutning, der målt ud fra både lægefaglige og patientens personlige præferencer er den bedst mulige.

”Hvis samarbejdet med patienterne og de pårørende skal lykkes, handler det om den måde, som sundhedspersonalet inviterer til partnerskab med patienter på, og også med pårørende,” siger hun.

I det forløb skal de to parter og partnere tilrettelægge en behandling og et forløb, som passer den enkelte og hans eller hendes behov.

”Vi skal have mere fokus på klar tale om, hvad sundhedsvæsenet kan tilbyde, og hvad det indebærer for den enkelte,” siger Kirsten Lomborg.

,

Forrige artikel Den elektriske revolution 2.0 Den elektriske revolution 2.0 Næste artikel Danskerne tror på alternativ behandling Danskerne tror på alternativ behandling

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.