Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom

Patienter udgør et stort og uudnyttet potentiale. De vil gerne tage større aktiv del i behandlingen af sig selv og pårørende. De vil være med til at træffe beslutninger sammen med læger om deres behandling. Og de vil gerne bidrage til at gøre sundhedsvæsenet dygtigere.

Det er helt sikkert, at lægerne, sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale er eksperter i sygdomme og behandlingsformer.

Men det er patienterne, der lever med sygdommen, kender smerten og kroppens tilstand. Den nye undersøgelse, som Mandag Morgen har udført sammen med TrygFonden, viser, at et stort flertal meget gerne vil tage aktiv del i deres egen behandling.

Tre gennemgående tendenser skiller sig ud, når danskerne bliver spurgt om deres ønsker til fremtidens sundhedsvæsen og deres egen rolle: De vil gerne hjælpe sig selv og deres pårørende. De vil gerne træffe beslutninger i samspil med læger og andre professionelle. Og de vil gerne bidrage til at gøre sundhedsvæsenet dygtigere.

LÆS OGSÅ: Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

Dermed viser undersøgelsen på den ene side, at danskerne er lunkne i deres vurdering af sundhedsvæsenet. Og på den anden side er de mere end villige til selv at bidrage. Denne tankevækkende kombination tolker professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, som et ”konstruktivt, kritisk udgangspunkt”.

Mange patienter vil selv træffe beslutninger

Figur 1 | Forstør   Luk

Mange danskere vil træffe beslutningerne i fællesskab – nogle vil helt selv bestemme.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

”Når næsten 20 pct. ikke tror på, de får den rigtige behandling, så er det alt, alt for mange. Men undersøgelsen viser os også, at mange danskere er interesserede i aktivt at bidrage. Det kan blive en enorm ressource,” siger han.

Beslutninger er fælles ansvar

”Beslutninger skal tages i samråd og efter aftale. Sundhedsvæsenet skal lytte, når man siger, nu er vi klar til at tage hjem, og også hvis det ikke er tilfældet.” Kvinde, 43 år.

Et stort flertal af danskerne mener, at læger og patienter i fællesskab skal træffe beslutninger om behandling. De vil tages med på råd og ikke bare overlade beslutningerne til lægen alene.

Det er, uanset om det drejer sig om en hofteoperation, genoptræning, kroniske sygdomme som diabetes eller livstruende forløb som kræftbehandling. Kun ved akutte forløb som en blodprop i hjernen, hvor der skal handles hurtigt, og hvor sekunder kan afgøre liv og død, går et stort flertal på 67 pct. af patienterne ind for at lade lægen træffe beslutningen på egen hånd. Se figur 1.

LÆS OGSÅ: Lang vej til verdensklasse

Danskerne føler også, at de har noget at byde ind med. De søger i stigende grad viden om deres egen sygdom på internettet. Mange sætter sig grundigt ind i mulige behandlinger, så de er klædt godt på, når de møder op hos den praktiserende læge eller på sygehuset.

2 ud af 3 mener, at det altid vil bidrage positivt til behandlingen, når patienten selv søger information om sin sygdom. Og godt 4 ud af 10 mener, at de har en unik viden om deres egen tilstand, som lægerne ikke har, og som kan forbedre deres behandling. Et stort flertal ønsker at deltage aktivt i planlægning og overvågning af sygdommen. Se figur 2.

Danskerne vil være med

Figur 2 | Forstør   Luk

Mange danskere ønsker at tage aktivt del i planlægning, overvågning og behandling.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Danskerne vil bidrage

”Det er vores ansvar at spille med.” Kvinde, 50 år.

Nu kunne man sige, at undersøgelsen tegner et alt for rosenrødt billede af danskernes vilje til at deltage aktivt. Langt de fleste har formentlig siddet ved spisebordet hjemme, mens de overvejede deres svar. Bliver de først syge, opstår der et helt andet pres på den enkelte. Og så er spørgsmålet, om de i den situation stadig ønsker at bidrage aktivt til behandlingen.

LÆS OGSÅ: Danskerne tror på alternativ behandling

Ja, lyder vurderingen fra Kirsten Lomborg, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og lige nu forsker i, hvordan man bedst støtter patienters aktive involvering i beslutninger og behandling.

”Undersøgelsen viser, at folk gerne vil tage aktiv del, og vores erfaringer fra praksis er, at selv en sårbar gruppe som f.eks. KOL-patienter kan deltage meget mere, end man skulle tro. Her er der virkelig noget at gribe fat i,” siger hun.

Dette er tankevækkende, fordi netop KOL er en af de sygdomme, som rammer borgere med korte uddannelser hårdest. KOL reducerer lungernes funktion og giver typisk patienterne problemer med at trække vejret. KOL skyldes blandt andet rygning, men også arbejde med asbest kan fremkalde KOL.

KOL-patienterne er samtidig et eksempel på den type af patienter, der bliver stadig flere af: Borgere med kroniske lidelser. Her kan sundhedsvæsenet ikke gøre patienterne raske, og må i stedet vejlede og støtte patienterne til at leve et godt liv – med deres lidelse.

LÆS OGSÅ: Supersygehuse med vokseværk

Det vigtigste redskab er den enkelte borgers egen indsats.

Derfor har det særlig stor betydning, når så mange danskere i følge undersøgelsen vil bidrage aktivt – og at de i følge Kirsten Lomborg også er i stand til at gøre det i praksis.

Det er langt de fleste læger og sygeplejersker helt på det rene med. Ser man kun på gruppen af læger, sygeplejersker og andre med arbejdserfaring fra sundhedsvæsenet, så viser undersøgelsen, at knap tre ud af fire mener, at patienternes viden om deres egen sygdom bidrager positivt til behandlingen.

Patienten – et menneske og ikke kun en sygdom

”Jo mere alvorlig situationen er, jo vigtigere er det at inddrage.” Kvinde, 29 år.

Samtidig med at flere lider af en kronisk sygdom som eksempelvis KOL eller diabetes, ændrer behandlingen på sygehusene karakter. Fremover vil flere patienter blive behandlet ambulant og når derfor ikke at blive indlagt på sygehuset. Patienter vil generelt også være indlagt på sygehuset i kortere tid end i dag.

Samlet set betyder den udvikling, at et stort og stigende antal danskere skal have en hverdag til at fungere med sygdom, behandling og genoptræning. Det udfordrer grænsefladen mellem vores sundhedsvæsen og danskernes egen hverdag. En hverdag, hvor sygdommen både påvirker og udfordrer den enkelte og hans eller hendes pårørende.

Danskerne til lægerne: Tænk både på menneske og sygdom

Figur 3 | Forstør   Luk

Flest mener, sundhedsvæsenet skal tænke på mere end sygdomme og også tage højde for patienternes ønsker og behov.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Og det er sundhedsvæsenet ikke gode nok til at tage højde for.

LÆS OGSÅ: Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner

Et meget stort flertal af danskerne på 85 pct. mener, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at hjælpe patienter og pårørende i hverdagen, så flere kan klare sig selv.

Sundhedsvæsenet skal med andre ord ikke kun fokusere på sygdommen, men på patienten som et helt menneske. Se figur 3.

Farvel til autoriteter – goddag til usikkerhed

”Jeg er lidt autoritetstro. Min kone er absolut ikke. Så det er dejligt at have hende med. For hun tror ikke på det. Hun går ind og bliver ved med at spørge.” Mand, 54 år.

Når danskerne på den ene side både vil bidrage aktivt og på den anden side ikke giver sundhedsvæsenet topkarakterer for hverken behandlinger eller forløb, er en forklaring ifølge Kirsten Lomborg, at borgere og professionelle ikke er gode nok til at afstemme forventningerne til, hvad der skal ske i mødet mellem professionel og patient.

”Sundhedsvæsenet er på vej væk fra den medicinske enevælde til en langt mere demokratisk dialog mellem læge og patient. Prisen er, at brugeren får større ansvar. Og det er på godt og ondt,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før

Der er tale om et endda meget stort kulturelt skifte. I den medicinske enevælde havde lægerne en fantastisk autoritet. På baggrund af deres faglige viden bestemte de, hvad der var bedst for patienten. Bag autoriteten gemte de den usikkerhed, der ligger i enhver diagnose.

”Dengang dækkede lægerne for al den uvished, der altid har været der, den kommer først for dagens lys nu,” siger Kirsten Lomborg.

Både læger og patienter må acceptere, at lægens faglighed ikke altid baner vej for en ”rigtig” beslutning, men snarere en beslutning, der målt ud fra både lægefaglige og patientens personlige præferencer er den bedst mulige.

”Hvis samarbejdet med patienterne og de pårørende skal lykkes, handler det om den måde, som sundhedspersonalet inviterer til partnerskab med patienter på, og også med pårørende,” siger hun.

I det forløb skal de to parter og partnere tilrettelægge en behandling og et forløb, som passer den enkelte og hans eller hendes behov.

”Vi skal have mere fokus på klar tale om, hvad sundhedsvæsenet kan tilbyde, og hvad det indebærer for den enkelte,” siger Kirsten Lomborg.

Forrige artikel Den elektriske revolution 2.0 Den elektriske revolution 2.0 Næste artikel Danskerne tror på alternativ behandling Danskerne tror på alternativ behandling
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.