Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom

Patienter udgør et stort og uudnyttet potentiale. De vil gerne tage større aktiv del i behandlingen af sig selv og pårørende. De vil være med til at træffe beslutninger sammen med læger om deres behandling. Og de vil gerne bidrage til at gøre sundhedsvæsenet dygtigere.

Det er helt sikkert, at lægerne, sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale er eksperter i sygdomme og behandlingsformer.

Men det er patienterne, der lever med sygdommen, kender smerten og kroppens tilstand. Den nye undersøgelse, som Mandag Morgen har udført sammen med TrygFonden, viser, at et stort flertal meget gerne vil tage aktiv del i deres egen behandling.

Tre gennemgående tendenser skiller sig ud, når danskerne bliver spurgt om deres ønsker til fremtidens sundhedsvæsen og deres egen rolle: De vil gerne hjælpe sig selv og deres pårørende. De vil gerne træffe beslutninger i samspil med læger og andre professionelle. Og de vil gerne bidrage til at gøre sundhedsvæsenet dygtigere.

LÆS OGSÅ: Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

Dermed viser undersøgelsen på den ene side, at danskerne er lunkne i deres vurdering af sundhedsvæsenet. Og på den anden side er de mere end villige til selv at bidrage. Denne tankevækkende kombination tolker professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, som et ”konstruktivt, kritisk udgangspunkt”.

Mange patienter vil selv træffe beslutninger

Figur 1 | Forstør   Luk

Mange danskere vil træffe beslutningerne i fællesskab – nogle vil helt selv bestemme.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

”Når næsten 20 pct. ikke tror på, de får den rigtige behandling, så er det alt, alt for mange. Men undersøgelsen viser os også, at mange danskere er interesserede i aktivt at bidrage. Det kan blive en enorm ressource,” siger han.

Beslutninger er fælles ansvar

”Beslutninger skal tages i samråd og efter aftale. Sundhedsvæsenet skal lytte, når man siger, nu er vi klar til at tage hjem, og også hvis det ikke er tilfældet.” Kvinde, 43 år.

Et stort flertal af danskerne mener, at læger og patienter i fællesskab skal træffe beslutninger om behandling. De vil tages med på råd og ikke bare overlade beslutningerne til lægen alene.

Det er, uanset om det drejer sig om en hofteoperation, genoptræning, kroniske sygdomme som diabetes eller livstruende forløb som kræftbehandling. Kun ved akutte forløb som en blodprop i hjernen, hvor der skal handles hurtigt, og hvor sekunder kan afgøre liv og død, går et stort flertal på 67 pct. af patienterne ind for at lade lægen træffe beslutningen på egen hånd. Se figur 1.

LÆS OGSÅ: Lang vej til verdensklasse

Danskerne føler også, at de har noget at byde ind med. De søger i stigende grad viden om deres egen sygdom på internettet. Mange sætter sig grundigt ind i mulige behandlinger, så de er klædt godt på, når de møder op hos den praktiserende læge eller på sygehuset.

2 ud af 3 mener, at det altid vil bidrage positivt til behandlingen, når patienten selv søger information om sin sygdom. Og godt 4 ud af 10 mener, at de har en unik viden om deres egen tilstand, som lægerne ikke har, og som kan forbedre deres behandling. Et stort flertal ønsker at deltage aktivt i planlægning og overvågning af sygdommen. Se figur 2.

Danskerne vil være med

Figur 2 | Forstør   Luk

Mange danskere ønsker at tage aktivt del i planlægning, overvågning og behandling.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Danskerne vil bidrage

”Det er vores ansvar at spille med.” Kvinde, 50 år.

Nu kunne man sige, at undersøgelsen tegner et alt for rosenrødt billede af danskernes vilje til at deltage aktivt. Langt de fleste har formentlig siddet ved spisebordet hjemme, mens de overvejede deres svar. Bliver de først syge, opstår der et helt andet pres på den enkelte. Og så er spørgsmålet, om de i den situation stadig ønsker at bidrage aktivt til behandlingen.

LÆS OGSÅ: Danskerne tror på alternativ behandling

Ja, lyder vurderingen fra Kirsten Lomborg, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og lige nu forsker i, hvordan man bedst støtter patienters aktive involvering i beslutninger og behandling.

”Undersøgelsen viser, at folk gerne vil tage aktiv del, og vores erfaringer fra praksis er, at selv en sårbar gruppe som f.eks. KOL-patienter kan deltage meget mere, end man skulle tro. Her er der virkelig noget at gribe fat i,” siger hun.

Dette er tankevækkende, fordi netop KOL er en af de sygdomme, som rammer borgere med korte uddannelser hårdest. KOL reducerer lungernes funktion og giver typisk patienterne problemer med at trække vejret. KOL skyldes blandt andet rygning, men også arbejde med asbest kan fremkalde KOL.

KOL-patienterne er samtidig et eksempel på den type af patienter, der bliver stadig flere af: Borgere med kroniske lidelser. Her kan sundhedsvæsenet ikke gøre patienterne raske, og må i stedet vejlede og støtte patienterne til at leve et godt liv – med deres lidelse.

LÆS OGSÅ: Supersygehuse med vokseværk

Det vigtigste redskab er den enkelte borgers egen indsats.

Derfor har det særlig stor betydning, når så mange danskere i følge undersøgelsen vil bidrage aktivt – og at de i følge Kirsten Lomborg også er i stand til at gøre det i praksis.

Det er langt de fleste læger og sygeplejersker helt på det rene med. Ser man kun på gruppen af læger, sygeplejersker og andre med arbejdserfaring fra sundhedsvæsenet, så viser undersøgelsen, at knap tre ud af fire mener, at patienternes viden om deres egen sygdom bidrager positivt til behandlingen.

Patienten – et menneske og ikke kun en sygdom

”Jo mere alvorlig situationen er, jo vigtigere er det at inddrage.” Kvinde, 29 år.

Samtidig med at flere lider af en kronisk sygdom som eksempelvis KOL eller diabetes, ændrer behandlingen på sygehusene karakter. Fremover vil flere patienter blive behandlet ambulant og når derfor ikke at blive indlagt på sygehuset. Patienter vil generelt også være indlagt på sygehuset i kortere tid end i dag.

Samlet set betyder den udvikling, at et stort og stigende antal danskere skal have en hverdag til at fungere med sygdom, behandling og genoptræning. Det udfordrer grænsefladen mellem vores sundhedsvæsen og danskernes egen hverdag. En hverdag, hvor sygdommen både påvirker og udfordrer den enkelte og hans eller hendes pårørende.

Danskerne til lægerne: Tænk både på menneske og sygdom

Figur 3 | Forstør   Luk

Flest mener, sundhedsvæsenet skal tænke på mere end sygdomme og også tage højde for patienternes ønsker og behov.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Og det er sundhedsvæsenet ikke gode nok til at tage højde for.

LÆS OGSÅ: Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner

Et meget stort flertal af danskerne på 85 pct. mener, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at hjælpe patienter og pårørende i hverdagen, så flere kan klare sig selv.

Sundhedsvæsenet skal med andre ord ikke kun fokusere på sygdommen, men på patienten som et helt menneske. Se figur 3.

Farvel til autoriteter – goddag til usikkerhed

”Jeg er lidt autoritetstro. Min kone er absolut ikke. Så det er dejligt at have hende med. For hun tror ikke på det. Hun går ind og bliver ved med at spørge.” Mand, 54 år.

Når danskerne på den ene side både vil bidrage aktivt og på den anden side ikke giver sundhedsvæsenet topkarakterer for hverken behandlinger eller forløb, er en forklaring ifølge Kirsten Lomborg, at borgere og professionelle ikke er gode nok til at afstemme forventningerne til, hvad der skal ske i mødet mellem professionel og patient.

”Sundhedsvæsenet er på vej væk fra den medicinske enevælde til en langt mere demokratisk dialog mellem læge og patient. Prisen er, at brugeren får større ansvar. Og det er på godt og ondt,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før

Der er tale om et endda meget stort kulturelt skifte. I den medicinske enevælde havde lægerne en fantastisk autoritet. På baggrund af deres faglige viden bestemte de, hvad der var bedst for patienten. Bag autoriteten gemte de den usikkerhed, der ligger i enhver diagnose.

”Dengang dækkede lægerne for al den uvished, der altid har været der, den kommer først for dagens lys nu,” siger Kirsten Lomborg.

Både læger og patienter må acceptere, at lægens faglighed ikke altid baner vej for en ”rigtig” beslutning, men snarere en beslutning, der målt ud fra både lægefaglige og patientens personlige præferencer er den bedst mulige.

”Hvis samarbejdet med patienterne og de pårørende skal lykkes, handler det om den måde, som sundhedspersonalet inviterer til partnerskab med patienter på, og også med pårørende,” siger hun.

I det forløb skal de to parter og partnere tilrettelægge en behandling og et forløb, som passer den enkelte og hans eller hendes behov.

”Vi skal have mere fokus på klar tale om, hvad sundhedsvæsenet kan tilbyde, og hvad det indebærer for den enkelte,” siger Kirsten Lomborg.

,

Forrige artikel Den elektriske revolution 2.0 Den elektriske revolution 2.0 Næste artikel Danskerne tror på alternativ behandling Danskerne tror på alternativ behandling

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.