Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom

Patienter udgør et stort og uudnyttet potentiale. De vil gerne tage større aktiv del i behandlingen af sig selv og pårørende. De vil være med til at træffe beslutninger sammen med læger om deres behandling. Og de vil gerne bidrage til at gøre sundhedsvæsenet dygtigere.

Det er helt sikkert, at lægerne, sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale er eksperter i sygdomme og behandlingsformer.

Men det er patienterne, der lever med sygdommen, kender smerten og kroppens tilstand. Den nye undersøgelse, som Mandag Morgen har udført sammen med TrygFonden, viser, at et stort flertal meget gerne vil tage aktiv del i deres egen behandling.

Tre gennemgående tendenser skiller sig ud, når danskerne bliver spurgt om deres ønsker til fremtidens sundhedsvæsen og deres egen rolle: De vil gerne hjælpe sig selv og deres pårørende. De vil gerne træffe beslutninger i samspil med læger og andre professionelle. Og de vil gerne bidrage til at gøre sundhedsvæsenet dygtigere.

LÆS OGSÅ: Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

Dermed viser undersøgelsen på den ene side, at danskerne er lunkne i deres vurdering af sundhedsvæsenet. Og på den anden side er de mere end villige til selv at bidrage. Denne tankevækkende kombination tolker professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, som et ”konstruktivt, kritisk udgangspunkt”.

Mange patienter vil selv træffe beslutninger

Figur 1 | Forstør   Luk

Mange danskere vil træffe beslutningerne i fællesskab – nogle vil helt selv bestemme.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

”Når næsten 20 pct. ikke tror på, de får den rigtige behandling, så er det alt, alt for mange. Men undersøgelsen viser os også, at mange danskere er interesserede i aktivt at bidrage. Det kan blive en enorm ressource,” siger han.

Beslutninger er fælles ansvar

”Beslutninger skal tages i samråd og efter aftale. Sundhedsvæsenet skal lytte, når man siger, nu er vi klar til at tage hjem, og også hvis det ikke er tilfældet.” Kvinde, 43 år.

Et stort flertal af danskerne mener, at læger og patienter i fællesskab skal træffe beslutninger om behandling. De vil tages med på råd og ikke bare overlade beslutningerne til lægen alene.

Det er, uanset om det drejer sig om en hofteoperation, genoptræning, kroniske sygdomme som diabetes eller livstruende forløb som kræftbehandling. Kun ved akutte forløb som en blodprop i hjernen, hvor der skal handles hurtigt, og hvor sekunder kan afgøre liv og død, går et stort flertal på 67 pct. af patienterne ind for at lade lægen træffe beslutningen på egen hånd. Se figur 1.

LÆS OGSÅ: Lang vej til verdensklasse

Danskerne føler også, at de har noget at byde ind med. De søger i stigende grad viden om deres egen sygdom på internettet. Mange sætter sig grundigt ind i mulige behandlinger, så de er klædt godt på, når de møder op hos den praktiserende læge eller på sygehuset.

2 ud af 3 mener, at det altid vil bidrage positivt til behandlingen, når patienten selv søger information om sin sygdom. Og godt 4 ud af 10 mener, at de har en unik viden om deres egen tilstand, som lægerne ikke har, og som kan forbedre deres behandling. Et stort flertal ønsker at deltage aktivt i planlægning og overvågning af sygdommen. Se figur 2.

Danskerne vil være med

Figur 2 | Forstør   Luk

Mange danskere ønsker at tage aktivt del i planlægning, overvågning og behandling.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Danskerne vil bidrage

”Det er vores ansvar at spille med.” Kvinde, 50 år.

Nu kunne man sige, at undersøgelsen tegner et alt for rosenrødt billede af danskernes vilje til at deltage aktivt. Langt de fleste har formentlig siddet ved spisebordet hjemme, mens de overvejede deres svar. Bliver de først syge, opstår der et helt andet pres på den enkelte. Og så er spørgsmålet, om de i den situation stadig ønsker at bidrage aktivt til behandlingen.

LÆS OGSÅ: Danskerne tror på alternativ behandling

Ja, lyder vurderingen fra Kirsten Lomborg, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og lige nu forsker i, hvordan man bedst støtter patienters aktive involvering i beslutninger og behandling.

”Undersøgelsen viser, at folk gerne vil tage aktiv del, og vores erfaringer fra praksis er, at selv en sårbar gruppe som f.eks. KOL-patienter kan deltage meget mere, end man skulle tro. Her er der virkelig noget at gribe fat i,” siger hun.

Dette er tankevækkende, fordi netop KOL er en af de sygdomme, som rammer borgere med korte uddannelser hårdest. KOL reducerer lungernes funktion og giver typisk patienterne problemer med at trække vejret. KOL skyldes blandt andet rygning, men også arbejde med asbest kan fremkalde KOL.

KOL-patienterne er samtidig et eksempel på den type af patienter, der bliver stadig flere af: Borgere med kroniske lidelser. Her kan sundhedsvæsenet ikke gøre patienterne raske, og må i stedet vejlede og støtte patienterne til at leve et godt liv – med deres lidelse.

LÆS OGSÅ: Supersygehuse med vokseværk

Det vigtigste redskab er den enkelte borgers egen indsats.

Derfor har det særlig stor betydning, når så mange danskere i følge undersøgelsen vil bidrage aktivt – og at de i følge Kirsten Lomborg også er i stand til at gøre det i praksis.

Det er langt de fleste læger og sygeplejersker helt på det rene med. Ser man kun på gruppen af læger, sygeplejersker og andre med arbejdserfaring fra sundhedsvæsenet, så viser undersøgelsen, at knap tre ud af fire mener, at patienternes viden om deres egen sygdom bidrager positivt til behandlingen.

Patienten – et menneske og ikke kun en sygdom

”Jo mere alvorlig situationen er, jo vigtigere er det at inddrage.” Kvinde, 29 år.

Samtidig med at flere lider af en kronisk sygdom som eksempelvis KOL eller diabetes, ændrer behandlingen på sygehusene karakter. Fremover vil flere patienter blive behandlet ambulant og når derfor ikke at blive indlagt på sygehuset. Patienter vil generelt også være indlagt på sygehuset i kortere tid end i dag.

Samlet set betyder den udvikling, at et stort og stigende antal danskere skal have en hverdag til at fungere med sygdom, behandling og genoptræning. Det udfordrer grænsefladen mellem vores sundhedsvæsen og danskernes egen hverdag. En hverdag, hvor sygdommen både påvirker og udfordrer den enkelte og hans eller hendes pårørende.

Danskerne til lægerne: Tænk både på menneske og sygdom

Figur 3 | Forstør   Luk

Flest mener, sundhedsvæsenet skal tænke på mere end sygdomme og også tage højde for patienternes ønsker og behov.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, Tryg-Fonden og Mandag Morgen, 2016.

Og det er sundhedsvæsenet ikke gode nok til at tage højde for.

LÆS OGSÅ: Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner

Et meget stort flertal af danskerne på 85 pct. mener, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at hjælpe patienter og pårørende i hverdagen, så flere kan klare sig selv.

Sundhedsvæsenet skal med andre ord ikke kun fokusere på sygdommen, men på patienten som et helt menneske. Se figur 3.

Farvel til autoriteter – goddag til usikkerhed

”Jeg er lidt autoritetstro. Min kone er absolut ikke. Så det er dejligt at have hende med. For hun tror ikke på det. Hun går ind og bliver ved med at spørge.” Mand, 54 år.

Når danskerne på den ene side både vil bidrage aktivt og på den anden side ikke giver sundhedsvæsenet topkarakterer for hverken behandlinger eller forløb, er en forklaring ifølge Kirsten Lomborg, at borgere og professionelle ikke er gode nok til at afstemme forventningerne til, hvad der skal ske i mødet mellem professionel og patient.

”Sundhedsvæsenet er på vej væk fra den medicinske enevælde til en langt mere demokratisk dialog mellem læge og patient. Prisen er, at brugeren får større ansvar. Og det er på godt og ondt,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før

Der er tale om et endda meget stort kulturelt skifte. I den medicinske enevælde havde lægerne en fantastisk autoritet. På baggrund af deres faglige viden bestemte de, hvad der var bedst for patienten. Bag autoriteten gemte de den usikkerhed, der ligger i enhver diagnose.

”Dengang dækkede lægerne for al den uvished, der altid har været der, den kommer først for dagens lys nu,” siger Kirsten Lomborg.

Både læger og patienter må acceptere, at lægens faglighed ikke altid baner vej for en ”rigtig” beslutning, men snarere en beslutning, der målt ud fra både lægefaglige og patientens personlige præferencer er den bedst mulige.

”Hvis samarbejdet med patienterne og de pårørende skal lykkes, handler det om den måde, som sundhedspersonalet inviterer til partnerskab med patienter på, og også med pårørende,” siger hun.

I det forløb skal de to parter og partnere tilrettelægge en behandling og et forløb, som passer den enkelte og hans eller hendes behov.

”Vi skal have mere fokus på klar tale om, hvad sundhedsvæsenet kan tilbyde, og hvad det indebærer for den enkelte,” siger Kirsten Lomborg.

Forrige artikel Den elektriske revolution 2.0 Den elektriske revolution 2.0 Næste artikel Danskerne tror på alternativ behandling Danskerne tror på alternativ behandling