Danskerne vil holde unge væk fra cigaretter og alkohol

Hele 85 pct. af danskerne støtter målet om en røgfri generation i 2030. Danskerne er indstillet på at tage det hårde skyts i brug for at få unge til at kvitte tobakken og skære ned på alkoholen. Det viser stor undersøgelse om forebyggelse. Vi er mere indstillet på at stramme lovgivningen, end politikerne er.

Danskerne er indstillet på at smide fløjlshandskerne og tage tunge skyts i brug for at forebygge, at børn og unge ender på en glidebane som rygere og drikker masser af alkohol.

To ud af tre danskere vil forbyde rygning på legepladser og i biler, hvis der er børn med som passagerer. Et stort flertal på tværs af samtlige politiske partier går ind for hårde straffe og strengere kontrol med butikker, der sælger tobak og alkohol til unge. Halvdelen af danskerne vil hæve aldersgrænsen for køb af øl og vin til 18 år.

Stor enighed blandt vælgerne

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er stor enighed om de konkrete tiltag på tværs af partierne.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Danskerne vil også have folkeskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser til at påtage sig et særligt ansvar over for unge for at forebygge rygning og for meget alkohol. Unge skal være mindst 18 år for at købe alkohol i fredagsbarer. Rygning skal forbydes på bl.a. tekniske skoler. Og hele 85 pct. af danskerne støtter regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030, så ingen børn og unge ryger til den tid. Se figur 1.

Det er nogle af konklusionerne i en omfattende rapport om forebyggelse, som Mandag Morgen har udført i samarbejde med TrygFonden. Rapporten er baseret på svar fra over 5.000 personer og tager temperaturen på danskernes holdninger og ønsker til forebyggelse på sundhedsområdet. Se tekstboks.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) glæder sig over, at så mange danskere støtter op om regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030.

”Det mål kan nås, hvis mange kan og vil bidrage. Det handler blandt andet om, at alle parter tager ejerskab og ansvar. Forældre skal tage ansvar for deres børn. Skoleledere skal tage ansvar for røgfrie skolemiljøer. Og selvfølgelig skal butikkerne tage ansvar for at kræve ID, når børn og unge vil købe cigaretter,” skriver Ellen Trane Nørby i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Rapporten tegner et billede af danskere som kloge livsnydere. Vi vil gerne leve sundt uden at blive for fanatiske. Vi skal kunne nyde livet, selv om det nogle gange kan kollidere med sundhedseksperternes anbefalinger i tv og ugeblade.

Om undersøgelsen

Men når det lige præcis kommer til børn og unge, er det markant anderledes. Så tager danskerne ja-hatten på og er indstillet på at skrue op for reguleringen, indføre forbud og lave andre stramme initiativer om forebyggelse.

”Vi vil ikke så gerne selv have løftede pegefingre. Men vi vil gerne regulere i forhold til vores børn,” siger direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen, og tilføjer: ”Vi vil vores børn det bedste. De skal have et godt og langt liv. Vi ved godt, at når folk først sidder i saksen med cigaretten i munden, er det svært at ændre vaner. Men mange føler, at de står meget alene med opgaven, når de hele tiden skal forhandle med deres børn om grænser. De vil gerne have, at samfundet er med til at sætte rammer op, så vi i fællesskab kan give vores børn og unge et godt og sundt liv.”

Begynder allerede i sandkassen

”Samfundet har ikke råd til, at folk ryger. Hvis det ikke kan gøres på andre måder, så er reguleringer den vej, det må gå. Vi skal skærpe folks opmærksomhed på, at det er usundt.”

Kvinde, 26 år.

Rygning er uden sammenligning den største dræber. Hvert eneste år slår tobakken 13.600 rygere – eller eksrygere – ihjel. Til sammenligning var antallet af trafikdræbte sidste år 215. Og udviklingen går den forkerte vej.

Efter flere års fald begynder flere og flere unge nu at ryge. På bare ét år er andelen af rygere blandt de 16-25-årige steget fra 18 pct. til 22 pct., viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse. Den nye tendens er alarmerende. Mange af de vaner, som følger os hele livet, bliver grundlagt i overgangen fra barn til voksen. Hele 85 pct. af storrygere på 35 år er begyndt, før de fyldte 17 år.

Mandag Morgen og Trygfondens nye undersøgelse sætter dermed fokus på et af samfundets helt store problemer. Den sender et klart signal til politikerne om at stoppe unges rygning. Danskerne ønsker ikke at give cigaretten videre til næste generation.

Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, siger:

”Udviklingen viser, at vi ikke gør det rigtige. Når vi snakker folkesundhed, er rygning det største problem, og det allervigtigste er at undgå, at unge begynder at ryge.”

Danskernes ønske om at stramme reguleringen begynder allerede i sandkassen. To ud af tre danskere – 66 pct. – synes, det er en god ide at forbyde rygning på legepladser. Dermed er der stor opbakning til de initiativer, som København og flere andre kommuner har taget de senere år om at gøre legepladser røgfrie. Københavns Kommune har så gode erfaringer, at den nu har planer om at gøre kunstgræsbaner, skaterbaner og områder med fitnessredskaber røgfrie.

Endnu flere – 69 pct. – går ind for at forbyde al rygning hjemme hos dagplejemødre. Og lidt flere vil også forbyde rygning i biler, hvis der er børn i bilen.

Trods danskernes store opbakning ser sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)  ingen grund til at stramme lovgivningen.

”Der er god grund til, at vi har forankret forebyggelsesopgaven i kommunerne. De er tæt på borgerne og kan finde de løsninger, der duer for dem. Jeg synes f.eks., at det er godt, at man lokalt vurderer, om et forbud mod rygning på en legeplads er en god ide, fordi det begrænser rygning, eller en dårlig ide, fordi den rygende far så holder op med at tage sin børn derhen – frem for, at vi stanger et nyt forbud ud fra Christiansborg,” siger ministeren.

Danskernes opbakning til at stramme skruen om unge rygere er ellers stigende. Et eksempel er forslaget om at ”tilbyde rygestopprogrammer målrettet unge i alle kommuner”. Tilbage i 2011 syntes 69 pct. af danskerne, at det var et godt forslag. Nu er andelen steget til 75 pct.

Et stort flertal af vælgerne i alle partier går også ind for hårde straffe til butikker, der sælger tobak til unge under 18 år. Flere medier som f.eks. Politiken har den senere tid sat fokus på, hvor let det er for unge under 18 år at købe cigaretter i supermarkeder og kiosker. Kun få steder kunne de unge ikke købe cigaretter. Men selv om lovgivningen åbenlyst ikke bliver overholdt, bliver der alligevel kun udstedt forholdsvis få bøder.

Politiet modtog sidste år fem anmeldelser om salg af tobaksvarer til personer under 18 år, og der blev udstedt to bødeforlæg.

”Når vi kan se, at unge kan købe cigaretter næsten overalt, så har vi heller ikke her gjort det rigtige,” siger Morten Grønbæk.

Støtter målet om røgfri generation

”Det er da godt at have sådan et mål. Tænk, hvis cigaretten blev opfundet i dag. Hvis der var en, der kom ned på patentkontoret og sagde, at han havde opfundet denne her ting, hvor man trak røg ned i lungerne og fik en masse følgesygdomme som kræft og alt mulig andet … han ville jo straks blive indlagt på den lukkede.”

Mand, 50 år.

Den nye undersøgelse dokumenterer med al tydelighed, at danskerne er langt mere indstillet på at stramme kursen over for børn og unge end over for befolkningen som helhed.

Mens de vender tommelfingeren op over for en stribe tiltag, der skal begrænse rygning og alkohol blandt børn og unge, er de mere tøvende over for tiltag målrettet hele befolkningen. Specielt når det handler om tobak og alkohol. Vi er lidt mere positive over for tiltag, som skal sikre en sundere kost. Se figur 2.

Opbakning til forebyggelse i begge blokke

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er ikke stor forskel på holdningen til forebyggelsestiltag i rød og blå blok.

Note: Analysen er baseret på partivalg ved seneste folketingsvalg i 2015. Blå blok består af: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Rød blok består af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Figuren viser den gennemsnitlige opbakning til tiltag inden for hver gruppe på en standardiseret skala fra 0 til 100 fordelt på rød og blå blok.
Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Danskerne støtter også massivt op om regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030. Hele 85 pct. af danskerne vender tommelfingeren op. Opbakningen går på tværs af alle partier. Den er størst blandt Alternativets og Radikale Venstres vælgere. Og den er mindst hos Det Konservative Folkepartis vælgere. Men selv blandt Søren Papes vælgere støtter otte ud af ti målet om den røgfrie generation.

På trods af den kæmpemæssige opbakning er det kun 13 pct. af danskerne, der mener, at målsætningen om en røgfri generation er realistisk. Hele 74 pct. svarer ”nej” på dette spørgsmål.

Der kan være flere forklaringer på denne markante forskel mellem danskernes opbakning til målet om en røgfri generation og så deres forventninger til, hvorvidt den er realistisk. Det kan skyldes manglende tiltro til politikernes vilje og evne til at realisere målet, mener direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen.

”Det er helt vildt godt, at folk bakker op om visionen. Men det er ærgerligt, at de ikke tror, den er realistisk. Det kunne tyde på, at rigtig mange danskere ikke har tiltro til, at politikerne er handlekraftige nok og tør gå all-in for at regulere på området,” siger Gurli Martinussen.

Uddannelser skal gå forrest

”I folkeskolen var de første, der begyndte at ryge og drikke, de seje.”

Kvinde, 20 år.

Et flertal af danskerne mener, at folkeskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser har et særligt ansvar for at forebygge unges rygning og druk. Og selv temmelig vidtgående forslag har relativt stor opbakning.

Et flertal af danskerne – 52 pct. – går ind for at stille krav til uddannelserne om at tage fat i de elever, der ryger, og forsøge at få dem til at holde op. Størst opbakning er der blandt de røde partiers vælgere. Men selv blandt Venstres vælgere er der opbakning fra 57 pct. til dette forslag.

41 pct. af danskerne mener, at det er et godt forslag at ”forbyde salg af tobak i skolers og ungdomsuddannelsers nærområde”. Det er ganske vist ikke et flertal, men det er alligevel en opsigtsvækkende høj andel, i betragtning af at forslaget rækker langt ud over skolernes matrikel og griber ind i lokale kioskers og supermarkeders varesortiment på hylderne.

På samme måde er et flertal af danskerne – 56 pct. – tilhængere af ”at forbyde al rygning både ude og inde for både lærere og elever i folkeskoler, gymnasier, tekniske skoler og lignende”. I dag er det kun forbudt for elever og lærere på folkeskoler og gymnasier at ryge. Men forbuddet omfatter ikke tekniske skoler og andre erhvervsuddannelser.

Regeringen havde ellers i sin oprindelige kræftpakke lovet, at den vil ændre rygeloven, så elever på erhvervsskoler ikke må ryge på skolens område på samme måde som gymnasier. Hvor ca. 12 pct. af gymnasieeleverne i dag ryger, er det tre gange så mange – 37 pct. – af eleverne på erhvervsskolerne.

Men forslaget blev hældt ned ad brættet af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. De to partier ville ikke gå længere ud ad forbudsvejen, men tror mere på rådgivning og oplysning. Derfor strandede forslaget.

Eksemplet vidner om, at danskerne ofte er mere indstillet på at bruge jernnæven og tage det tunge skyts som påbud og lovregulering i brug, mens et flertal af politikerne fortsat kun vil bruge fløjlshandsken.

”Langt flere elever ryger på erhvervsskolerne, hvor der ikke er et forbud mod rygning, end på gymnasierne, hvor der er et forbud. Bundlinjen er, at forbud virker. Derfor bør man have et forbud mod rygning, også på erhvervsskolerne. I virkeligheden vil et forbud på erhvervsskolerne også skabe lighed,” siger Morten Grønbæk.

Nej til druk på gymnasiet

”Man burde ikke sælge alkohol på uddannelsesinstitutionerne, hvis man vil vende kulturen.”

Kvinde, 22 år.

Danskerne er også parate til at gå langt for at begrænse unges alkoholvaner på gymnasier, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Et flertal på 53 pct. af danskerne synes, det er en god ide at indføre en lov om, at unge skal være 18 år, før de kan købe alkohol på ungdomsuddannelserne, f.eks. når der er fredagsbar. Og 41 pct. er indstillet på helt at forbyde udskænkning af alkohol på ungdomsuddannelserne.

”Det er lidt paradoksalt, at caféer og værtshuse ikke må sælge øl, vin og spiritus til unge under 18, men når der er fest på gymnasiet eller på andre uddannelsesinstitutioner, er der ingen restriktioner,” siger Morten Grønbæk.

Et indgreb ville være en markant ændring af den måde, som der bliver holdt fester og fredagsbarer på, hvor der som hovedregel bliver serveret alkohol til elever under 18 år. En tidligere rundspørge foretaget af Politiken Research viser, at syv ud af ti ungdomsuddannelser ikke har en aldersgrænse for, hvem der må købe alkohol til fester.

Det handler dog ikke kun om at skære ned på øl, vin og sprit til festerne. Danskerne vil også have uddannelsesinstitutionerne til at tænke sig om en ekstra gang, når de opfordrer de studerende til at drikke alkohol.

Et stort flertal på 62 pct. af danskerne mener, at det er uacceptabelt, når gymnasier laver introarrangementer, hvor mange af de nye elever bliver fulde. Og næsten lige så mange – 60 pct. – finder det uacceptabelt, at lokale værtshuse og diskoteker reklamerer på uddannelsesinstitutionerne med f.eks. plakater, annoncer i skolebladet og lign.

Selv når det handler om voksne studerende på universiteterne, er der forholdsvis bred opbakning blandt danskerne til at stramme reglerne om alkohol. Næsten halvdelen – 45 pct. – finder det uacceptabelt, at universiteterne laver introduktionsarrangementer, hvor mange af de nye studerende bliver fulde.

Hæv aldersgrænsen for køb af alkohol

”Som ung kan det godt ske, at man bliver holdt udenfor, hvis man ikke er en del af alkoholkulturen.”

Kvinde, 37 år.

Den nye undersøgelse afdækker også, at flere partier er ude af trit med deres vælgere, når de ikke vil hæve aldersgrænsen for køb af alkohol.

Halvdelen af danskerne går ind for at hæve aldersgrænsen for køb af øl og vin til 18 år. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets vælgere er de største fortalere for at hæve aldersgrænsen. Henholdsvis 57 og 56 pct. af deres vælgere støtter forslaget. Men ingen af landets to største partier vil være med til at hæve grænsen til de 18 år.

Danske unge holder ellers fast i Europarekorden i fuldskab. Næsten hver tredje – 32 pct. – af danske unge på 15 og 16 år har været fulde mindst en gang i løbet af den seneste måned. Til sammenligning er gennemsnittet i Europa kun 13 pct.

Danmark scorer også bundkarakterer i en ny WHO-rapport om tilgængelighed af alkohol. Vi scorer kun 6 ud af 100 mulige point. De andre nordiske lande har en score på mindst 70. Det har fået en række organisationer som Børnerådet, Lægeforeningen, Vidensråd for Forebyggelse og Kræftens Bekæmpelse til at gå sammen om en fælles appel til folketingspolitikerne for at få hævet aldersgrænsen til 18 år for køb af alle typer af alkohol i detailhandlen.

Men foreløbig forgæves.

Unge støtter delvis

”Jeg tænker væsentligt mere over, hvad jeg spiser, og hvordan jeg forbrænder det, end det, jeg drikker.”

Mand, 19 år.

Forældre med børn er de varmeste fortalere for at skærpe kontrollen med alkohol og rygning. Jo ældre børnene er, jo mere positive er forældre over for regulering af alkohol og rygning på uddannelserne.

F.eks. synes hele 70 pct. af dem med børn, at det er uacceptabelt, når gymnasier laver introarrangementer, hvor mange af de nye elever bliver fulde, mens det blot gælder for 48 pct. af dem uden børn.

Men danskernes store opbakning til at begrænse rygning og alkohol blandt unge er ikke kun forbeholdt forældre og de ældre generationer. Også blandt de unge selv er der forholdsvis stor tilslutning til, at uddannelserne skal blande sig – specielt når det drejer sig om rygning.

44 pct. af de unge 18-25-årige mener, det er et godt forslag at forbyde al rygning for både lærere og elever i folkeskoler, gymnasier, tekniske skoler og andre ungdomsuddannelser. Næsten lige så mange – 41 pct. – går ind for at stille krav til uddannelserne om at tage fat i de elever, der ryger, for at få dem til at stoppe. Se figur 3.

Unge er mere skeptiske over for tiltag på uddannelser

Figur 3 | Forstør   Luk

De unge selv støtter i mindre grad end den øvrige befolkning regulering af rygning og alkohol på uddannelses- institutioner.

Note: 18-25 år: n = 801; øvrige befolkning: n = 4.228. Figuren viser den procentdel, der har svaret “meget godt” eller “ret godt”.
Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Det er lidt færre sammenlignet med den øvrige befolkning. Men ikke så meget. Forskellen er noget større mellem unge og den øvrige befolkning, når det drejer sig om alkohol.

Her synes kun hver femte af de unge, at det er ok at indføre forbud mod alkohol på ungdomsuddannelserne, og kun hver tredje går ind for en aldersgrænse på 18 år for at kunne købe øl til fester og fredagsbarer på uddannelserne. Opbakningen til disse to forslag fra den øvrige del af befolkningen er ellers oppe på henholdsvis 45 og 57 pct.

Det fjerner dog ikke danskernes klare signal til politikerne om at stoppe unges rygning og lægge en dæmper på unges alkoholvaner. Men som sundhedsminister Ellen Trane Nørby konkluderer:

”Den enkelte vil altid have et personligt ansvar for egen sundhed. Men som samfund har vi også et ansvar og kan på forskellig vis understøtte det sunde liv. Vi skal støtte folk i at træffe sunde valg. Men vi hverken kan eller skal bestemme, hvordan danskerne skal leve.”

 

Forrige artikel EU er på vej ind i et politisk-økonomisk sporskifte EU er på vej ind i et politisk-økonomisk sporskifte Næste artikel Googles seniordesigner: Fremtiden vindes på brugeroplevelser og nytteværdi Googles seniordesigner: Fremtiden vindes på brugeroplevelser og nytteværdi
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.