Danskerne vil holde unge væk fra cigaretter og alkohol

Hele 85 pct. af danskerne støtter målet om en røgfri generation i 2030. Danskerne er indstillet på at tage det hårde skyts i brug for at få unge til at kvitte tobakken og skære ned på alkoholen. Det viser stor undersøgelse om forebyggelse. Vi er mere indstillet på at stramme lovgivningen, end politikerne er.

Danskerne er indstillet på at smide fløjlshandskerne og tage tunge skyts i brug for at forebygge, at børn og unge ender på en glidebane som rygere og drikker masser af alkohol.

To ud af tre danskere vil forbyde rygning på legepladser og i biler, hvis der er børn med som passagerer. Et stort flertal på tværs af samtlige politiske partier går ind for hårde straffe og strengere kontrol med butikker, der sælger tobak og alkohol til unge. Halvdelen af danskerne vil hæve aldersgrænsen for køb af øl og vin til 18 år.

Stor enighed blandt vælgerne

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er stor enighed om de konkrete tiltag på tværs af partierne.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Danskerne vil også have folkeskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser til at påtage sig et særligt ansvar over for unge for at forebygge rygning og for meget alkohol. Unge skal være mindst 18 år for at købe alkohol i fredagsbarer. Rygning skal forbydes på bl.a. tekniske skoler. Og hele 85 pct. af danskerne støtter regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030, så ingen børn og unge ryger til den tid. Se figur 1.

Det er nogle af konklusionerne i en omfattende rapport om forebyggelse, som Mandag Morgen har udført i samarbejde med TrygFonden. Rapporten er baseret på svar fra over 5.000 personer og tager temperaturen på danskernes holdninger og ønsker til forebyggelse på sundhedsområdet. Se tekstboks.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) glæder sig over, at så mange danskere støtter op om regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030.

”Det mål kan nås, hvis mange kan og vil bidrage. Det handler blandt andet om, at alle parter tager ejerskab og ansvar. Forældre skal tage ansvar for deres børn. Skoleledere skal tage ansvar for røgfrie skolemiljøer. Og selvfølgelig skal butikkerne tage ansvar for at kræve ID, når børn og unge vil købe cigaretter,” skriver Ellen Trane Nørby i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Rapporten tegner et billede af danskere som kloge livsnydere. Vi vil gerne leve sundt uden at blive for fanatiske. Vi skal kunne nyde livet, selv om det nogle gange kan kollidere med sundhedseksperternes anbefalinger i tv og ugeblade.

Om undersøgelsen

”Mellem broccoli og bajere – forebyggelse ifølge danskerne” er udarbejdet af TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgen. Rapporten tager temperaturen på danskernes holdninger til forebyggelse på sundhedsområdet.

Rapporten bygger primært på en spørgeskemaundersøgelse blandt 5.029 danskere i alderen 18-80 år. Svarene er indsamlet i et webbaseret survey af analyseinstituttet YouGov med udgangspunkt i deres Danmarkspanel.

En række fokusgruppeinterview har bidraget til at kvalificere spørgeskemaet. Citater fra interviewene er brugt i dette tema - og i rapporten - til at uddybe danskernes forståelse af centrale begreber som sundhed og forebyggelse.

Rapporten er den tredje i rækken. De to andre er ”Fremtidens forebyggelse – ifølge danskerne” fra 2008 og ”Forebyggelse – ifølge danskerne” fra 2012.

Hele rapporten kan læses her.

Men når det lige præcis kommer til børn og unge, er det markant anderledes. Så tager danskerne ja-hatten på og er indstillet på at skrue op for reguleringen, indføre forbud og lave andre stramme initiativer om forebyggelse.

”Vi vil ikke så gerne selv have løftede pegefingre. Men vi vil gerne regulere i forhold til vores børn,” siger direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen, og tilføjer: ”Vi vil vores børn det bedste. De skal have et godt og langt liv. Vi ved godt, at når folk først sidder i saksen med cigaretten i munden, er det svært at ændre vaner. Men mange føler, at de står meget alene med opgaven, når de hele tiden skal forhandle med deres børn om grænser. De vil gerne have, at samfundet er med til at sætte rammer op, så vi i fællesskab kan give vores børn og unge et godt og sundt liv.”

Begynder allerede i sandkassen

”Samfundet har ikke råd til, at folk ryger. Hvis det ikke kan gøres på andre måder, så er reguleringer den vej, det må gå. Vi skal skærpe folks opmærksomhed på, at det er usundt.”

Kvinde, 26 år.

Rygning er uden sammenligning den største dræber. Hvert eneste år slår tobakken 13.600 rygere – eller eksrygere – ihjel. Til sammenligning var antallet af trafikdræbte sidste år 215. Og udviklingen går den forkerte vej.

Efter flere års fald begynder flere og flere unge nu at ryge. På bare ét år er andelen af rygere blandt de 16-25-årige steget fra 18 pct. til 22 pct., viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse. Den nye tendens er alarmerende. Mange af de vaner, som følger os hele livet, bliver grundlagt i overgangen fra barn til voksen. Hele 85 pct. af storrygere på 35 år er begyndt, før de fyldte 17 år.

Mandag Morgen og Trygfondens nye undersøgelse sætter dermed fokus på et af samfundets helt store problemer. Den sender et klart signal til politikerne om at stoppe unges rygning. Danskerne ønsker ikke at give cigaretten videre til næste generation.

Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, siger:

”Udviklingen viser, at vi ikke gør det rigtige. Når vi snakker folkesundhed, er rygning det største problem, og det allervigtigste er at undgå, at unge begynder at ryge.”

Danskernes ønske om at stramme reguleringen begynder allerede i sandkassen. To ud af tre danskere – 66 pct. – synes, det er en god ide at forbyde rygning på legepladser. Dermed er der stor opbakning til de initiativer, som København og flere andre kommuner har taget de senere år om at gøre legepladser røgfrie. Københavns Kommune har så gode erfaringer, at den nu har planer om at gøre kunstgræsbaner, skaterbaner og områder med fitnessredskaber røgfrie.

Endnu flere – 69 pct. – går ind for at forbyde al rygning hjemme hos dagplejemødre. Og lidt flere vil også forbyde rygning i biler, hvis der er børn i bilen.

Trods danskernes store opbakning ser sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)  ingen grund til at stramme lovgivningen.

”Der er god grund til, at vi har forankret forebyggelsesopgaven i kommunerne. De er tæt på borgerne og kan finde de løsninger, der duer for dem. Jeg synes f.eks., at det er godt, at man lokalt vurderer, om et forbud mod rygning på en legeplads er en god ide, fordi det begrænser rygning, eller en dårlig ide, fordi den rygende far så holder op med at tage sin børn derhen – frem for, at vi stanger et nyt forbud ud fra Christiansborg,” siger ministeren.

Danskernes opbakning til at stramme skruen om unge rygere er ellers stigende. Et eksempel er forslaget om at ”tilbyde rygestopprogrammer målrettet unge i alle kommuner”. Tilbage i 2011 syntes 69 pct. af danskerne, at det var et godt forslag. Nu er andelen steget til 75 pct.

Et stort flertal af vælgerne i alle partier går også ind for hårde straffe til butikker, der sælger tobak til unge under 18 år. Flere medier som f.eks. Politiken har den senere tid sat fokus på, hvor let det er for unge under 18 år at købe cigaretter i supermarkeder og kiosker. Kun få steder kunne de unge ikke købe cigaretter. Men selv om lovgivningen åbenlyst ikke bliver overholdt, bliver der alligevel kun udstedt forholdsvis få bøder.

Politiet modtog sidste år fem anmeldelser om salg af tobaksvarer til personer under 18 år, og der blev udstedt to bødeforlæg.

”Når vi kan se, at unge kan købe cigaretter næsten overalt, så har vi heller ikke her gjort det rigtige,” siger Morten Grønbæk.

Støtter målet om røgfri generation

”Det er da godt at have sådan et mål. Tænk, hvis cigaretten blev opfundet i dag. Hvis der var en, der kom ned på patentkontoret og sagde, at han havde opfundet denne her ting, hvor man trak røg ned i lungerne og fik en masse følgesygdomme som kræft og alt mulig andet … han ville jo straks blive indlagt på den lukkede.”

Mand, 50 år.

Den nye undersøgelse dokumenterer med al tydelighed, at danskerne er langt mere indstillet på at stramme kursen over for børn og unge end over for befolkningen som helhed.

Mens de vender tommelfingeren op over for en stribe tiltag, der skal begrænse rygning og alkohol blandt børn og unge, er de mere tøvende over for tiltag målrettet hele befolkningen. Specielt når det handler om tobak og alkohol. Vi er lidt mere positive over for tiltag, som skal sikre en sundere kost. Se figur 2.

Opbakning til forebyggelse i begge blokke

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er ikke stor forskel på holdningen til forebyggelsestiltag i rød og blå blok.

Note: Analysen er baseret på partivalg ved seneste folketingsvalg i 2015. Blå blok består af: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Rød blok består af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Figuren viser den gennemsnitlige opbakning til tiltag inden for hver gruppe på en standardiseret skala fra 0 til 100 fordelt på rød og blå blok.
Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Danskerne støtter også massivt op om regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030. Hele 85 pct. af danskerne vender tommelfingeren op. Opbakningen går på tværs af alle partier. Den er størst blandt Alternativets og Radikale Venstres vælgere. Og den er mindst hos Det Konservative Folkepartis vælgere. Men selv blandt Søren Papes vælgere støtter otte ud af ti målet om den røgfrie generation.

På trods af den kæmpemæssige opbakning er det kun 13 pct. af danskerne, der mener, at målsætningen om en røgfri generation er realistisk. Hele 74 pct. svarer ”nej” på dette spørgsmål.

Der kan være flere forklaringer på denne markante forskel mellem danskernes opbakning til målet om en røgfri generation og så deres forventninger til, hvorvidt den er realistisk. Det kan skyldes manglende tiltro til politikernes vilje og evne til at realisere målet, mener direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen.

”Det er helt vildt godt, at folk bakker op om visionen. Men det er ærgerligt, at de ikke tror, den er realistisk. Det kunne tyde på, at rigtig mange danskere ikke har tiltro til, at politikerne er handlekraftige nok og tør gå all-in for at regulere på området,” siger Gurli Martinussen.

Uddannelser skal gå forrest

”I folkeskolen var de første, der begyndte at ryge og drikke, de seje.”

Kvinde, 20 år.

Et flertal af danskerne mener, at folkeskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser har et særligt ansvar for at forebygge unges rygning og druk. Og selv temmelig vidtgående forslag har relativt stor opbakning.

Et flertal af danskerne – 52 pct. – går ind for at stille krav til uddannelserne om at tage fat i de elever, der ryger, og forsøge at få dem til at holde op. Størst opbakning er der blandt de røde partiers vælgere. Men selv blandt Venstres vælgere er der opbakning fra 57 pct. til dette forslag.

41 pct. af danskerne mener, at det er et godt forslag at ”forbyde salg af tobak i skolers og ungdomsuddannelsers nærområde”. Det er ganske vist ikke et flertal, men det er alligevel en opsigtsvækkende høj andel, i betragtning af at forslaget rækker langt ud over skolernes matrikel og griber ind i lokale kioskers og supermarkeders varesortiment på hylderne.

På samme måde er et flertal af danskerne – 56 pct. – tilhængere af ”at forbyde al rygning både ude og inde for både lærere og elever i folkeskoler, gymnasier, tekniske skoler og lignende”. I dag er det kun forbudt for elever og lærere på folkeskoler og gymnasier at ryge. Men forbuddet omfatter ikke tekniske skoler og andre erhvervsuddannelser.

Regeringen havde ellers i sin oprindelige kræftpakke lovet, at den vil ændre rygeloven, så elever på erhvervsskoler ikke må ryge på skolens område på samme måde som gymnasier. Hvor ca. 12 pct. af gymnasieeleverne i dag ryger, er det tre gange så mange – 37 pct. – af eleverne på erhvervsskolerne.

Men forslaget blev hældt ned ad brættet af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. De to partier ville ikke gå længere ud ad forbudsvejen, men tror mere på rådgivning og oplysning. Derfor strandede forslaget.

Eksemplet vidner om, at danskerne ofte er mere indstillet på at bruge jernnæven og tage det tunge skyts som påbud og lovregulering i brug, mens et flertal af politikerne fortsat kun vil bruge fløjlshandsken.

”Langt flere elever ryger på erhvervsskolerne, hvor der ikke er et forbud mod rygning, end på gymnasierne, hvor der er et forbud. Bundlinjen er, at forbud virker. Derfor bør man have et forbud mod rygning, også på erhvervsskolerne. I virkeligheden vil et forbud på erhvervsskolerne også skabe lighed,” siger Morten Grønbæk.

Nej til druk på gymnasiet

”Man burde ikke sælge alkohol på uddannelsesinstitutionerne, hvis man vil vende kulturen.”

Kvinde, 22 år.

Danskerne er også parate til at gå langt for at begrænse unges alkoholvaner på gymnasier, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Et flertal på 53 pct. af danskerne synes, det er en god ide at indføre en lov om, at unge skal være 18 år, før de kan købe alkohol på ungdomsuddannelserne, f.eks. når der er fredagsbar. Og 41 pct. er indstillet på helt at forbyde udskænkning af alkohol på ungdomsuddannelserne.

”Det er lidt paradoksalt, at caféer og værtshuse ikke må sælge øl, vin og spiritus til unge under 18, men når der er fest på gymnasiet eller på andre uddannelsesinstitutioner, er der ingen restriktioner,” siger Morten Grønbæk.

Et indgreb ville være en markant ændring af den måde, som der bliver holdt fester og fredagsbarer på, hvor der som hovedregel bliver serveret alkohol til elever under 18 år. En tidligere rundspørge foretaget af Politiken Research viser, at syv ud af ti ungdomsuddannelser ikke har en aldersgrænse for, hvem der må købe alkohol til fester.

Det handler dog ikke kun om at skære ned på øl, vin og sprit til festerne. Danskerne vil også have uddannelsesinstitutionerne til at tænke sig om en ekstra gang, når de opfordrer de studerende til at drikke alkohol.

Et stort flertal på 62 pct. af danskerne mener, at det er uacceptabelt, når gymnasier laver introarrangementer, hvor mange af de nye elever bliver fulde. Og næsten lige så mange – 60 pct. – finder det uacceptabelt, at lokale værtshuse og diskoteker reklamerer på uddannelsesinstitutionerne med f.eks. plakater, annoncer i skolebladet og lign.

Selv når det handler om voksne studerende på universiteterne, er der forholdsvis bred opbakning blandt danskerne til at stramme reglerne om alkohol. Næsten halvdelen – 45 pct. – finder det uacceptabelt, at universiteterne laver introduktionsarrangementer, hvor mange af de nye studerende bliver fulde.

Hæv aldersgrænsen for køb af alkohol

”Som ung kan det godt ske, at man bliver holdt udenfor, hvis man ikke er en del af alkoholkulturen.”

Kvinde, 37 år.

Den nye undersøgelse afdækker også, at flere partier er ude af trit med deres vælgere, når de ikke vil hæve aldersgrænsen for køb af alkohol.

Halvdelen af danskerne går ind for at hæve aldersgrænsen for køb af øl og vin til 18 år. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets vælgere er de største fortalere for at hæve aldersgrænsen. Henholdsvis 57 og 56 pct. af deres vælgere støtter forslaget. Men ingen af landets to største partier vil være med til at hæve grænsen til de 18 år.

Danske unge holder ellers fast i Europarekorden i fuldskab. Næsten hver tredje – 32 pct. – af danske unge på 15 og 16 år har været fulde mindst en gang i løbet af den seneste måned. Til sammenligning er gennemsnittet i Europa kun 13 pct.

Danmark scorer også bundkarakterer i en ny WHO-rapport om tilgængelighed af alkohol. Vi scorer kun 6 ud af 100 mulige point. De andre nordiske lande har en score på mindst 70. Det har fået en række organisationer som Børnerådet, Lægeforeningen, Vidensråd for Forebyggelse og Kræftens Bekæmpelse til at gå sammen om en fælles appel til folketingspolitikerne for at få hævet aldersgrænsen til 18 år for køb af alle typer af alkohol i detailhandlen.

Men foreløbig forgæves.

Unge støtter delvis

”Jeg tænker væsentligt mere over, hvad jeg spiser, og hvordan jeg forbrænder det, end det, jeg drikker.”

Mand, 19 år.

Forældre med børn er de varmeste fortalere for at skærpe kontrollen med alkohol og rygning. Jo ældre børnene er, jo mere positive er forældre over for regulering af alkohol og rygning på uddannelserne.

F.eks. synes hele 70 pct. af dem med børn, at det er uacceptabelt, når gymnasier laver introarrangementer, hvor mange af de nye elever bliver fulde, mens det blot gælder for 48 pct. af dem uden børn.

Men danskernes store opbakning til at begrænse rygning og alkohol blandt unge er ikke kun forbeholdt forældre og de ældre generationer. Også blandt de unge selv er der forholdsvis stor tilslutning til, at uddannelserne skal blande sig – specielt når det drejer sig om rygning.

44 pct. af de unge 18-25-årige mener, det er et godt forslag at forbyde al rygning for både lærere og elever i folkeskoler, gymnasier, tekniske skoler og andre ungdomsuddannelser. Næsten lige så mange – 41 pct. – går ind for at stille krav til uddannelserne om at tage fat i de elever, der ryger, for at få dem til at stoppe. Se figur 3.

Unge er mere skeptiske over for tiltag på uddannelser

Figur 3 | Forstør   Luk

De unge selv støtter i mindre grad end den øvrige befolkning regulering af rygning og alkohol på uddannelses- institutioner.

Note: 18-25 år: n = 801; øvrige befolkning: n = 4.228. Figuren viser den procentdel, der har svaret “meget godt” eller “ret godt”.
Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Det er lidt færre sammenlignet med den øvrige befolkning. Men ikke så meget. Forskellen er noget større mellem unge og den øvrige befolkning, når det drejer sig om alkohol.

Her synes kun hver femte af de unge, at det er ok at indføre forbud mod alkohol på ungdomsuddannelserne, og kun hver tredje går ind for en aldersgrænse på 18 år for at kunne købe øl til fester og fredagsbarer på uddannelserne. Opbakningen til disse to forslag fra den øvrige del af befolkningen er ellers oppe på henholdsvis 45 og 57 pct.

Det fjerner dog ikke danskernes klare signal til politikerne om at stoppe unges rygning og lægge en dæmper på unges alkoholvaner. Men som sundhedsminister Ellen Trane Nørby konkluderer:

”Den enkelte vil altid have et personligt ansvar for egen sundhed. Men som samfund har vi også et ansvar og kan på forskellig vis understøtte det sunde liv. Vi skal støtte folk i at træffe sunde valg. Men vi hverken kan eller skal bestemme, hvordan danskerne skal leve.”

 

Forrige artikel EU er på vej ind i et politisk-økonomisk sporskifte EU er på vej ind i et politisk-økonomisk sporskifte Næste artikel Googles seniordesigner: Fremtiden vindes på brugeroplevelser og nytteværdi Googles seniordesigner: Fremtiden vindes på brugeroplevelser og nytteværdi