Danskerne vil holde unge væk fra cigaretter og alkohol

Hele 85 pct. af danskerne støtter målet om en røgfri generation i 2030. Danskerne er indstillet på at tage det hårde skyts i brug for at få unge til at kvitte tobakken og skære ned på alkoholen. Det viser stor undersøgelse om forebyggelse. Vi er mere indstillet på at stramme lovgivningen, end politikerne er.

Danskerne er indstillet på at smide fløjlshandskerne og tage tunge skyts i brug for at forebygge, at børn og unge ender på en glidebane som rygere og drikker masser af alkohol.

To ud af tre danskere vil forbyde rygning på legepladser og i biler, hvis der er børn med som passagerer. Et stort flertal på tværs af samtlige politiske partier går ind for hårde straffe og strengere kontrol med butikker, der sælger tobak og alkohol til unge. Halvdelen af danskerne vil hæve aldersgrænsen for køb af øl og vin til 18 år.

Stor enighed blandt vælgerne

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er stor enighed om de konkrete tiltag på tværs af partierne.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Danskerne vil også have folkeskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser til at påtage sig et særligt ansvar over for unge for at forebygge rygning og for meget alkohol. Unge skal være mindst 18 år for at købe alkohol i fredagsbarer. Rygning skal forbydes på bl.a. tekniske skoler. Og hele 85 pct. af danskerne støtter regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030, så ingen børn og unge ryger til den tid. Se figur 1.

Det er nogle af konklusionerne i en omfattende rapport om forebyggelse, som Mandag Morgen har udført i samarbejde med TrygFonden. Rapporten er baseret på svar fra over 5.000 personer og tager temperaturen på danskernes holdninger og ønsker til forebyggelse på sundhedsområdet. Se tekstboks.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) glæder sig over, at så mange danskere støtter op om regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030.

”Det mål kan nås, hvis mange kan og vil bidrage. Det handler blandt andet om, at alle parter tager ejerskab og ansvar. Forældre skal tage ansvar for deres børn. Skoleledere skal tage ansvar for røgfrie skolemiljøer. Og selvfølgelig skal butikkerne tage ansvar for at kræve ID, når børn og unge vil købe cigaretter,” skriver Ellen Trane Nørby i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Rapporten tegner et billede af danskere som kloge livsnydere. Vi vil gerne leve sundt uden at blive for fanatiske. Vi skal kunne nyde livet, selv om det nogle gange kan kollidere med sundhedseksperternes anbefalinger i tv og ugeblade.

Om undersøgelsen

Men når det lige præcis kommer til børn og unge, er det markant anderledes. Så tager danskerne ja-hatten på og er indstillet på at skrue op for reguleringen, indføre forbud og lave andre stramme initiativer om forebyggelse.

”Vi vil ikke så gerne selv have løftede pegefingre. Men vi vil gerne regulere i forhold til vores børn,” siger direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen, og tilføjer: ”Vi vil vores børn det bedste. De skal have et godt og langt liv. Vi ved godt, at når folk først sidder i saksen med cigaretten i munden, er det svært at ændre vaner. Men mange føler, at de står meget alene med opgaven, når de hele tiden skal forhandle med deres børn om grænser. De vil gerne have, at samfundet er med til at sætte rammer op, så vi i fællesskab kan give vores børn og unge et godt og sundt liv.”

Begynder allerede i sandkassen

”Samfundet har ikke råd til, at folk ryger. Hvis det ikke kan gøres på andre måder, så er reguleringer den vej, det må gå. Vi skal skærpe folks opmærksomhed på, at det er usundt.”

Kvinde, 26 år.

Rygning er uden sammenligning den største dræber. Hvert eneste år slår tobakken 13.600 rygere – eller eksrygere – ihjel. Til sammenligning var antallet af trafikdræbte sidste år 215. Og udviklingen går den forkerte vej.

Efter flere års fald begynder flere og flere unge nu at ryge. På bare ét år er andelen af rygere blandt de 16-25-årige steget fra 18 pct. til 22 pct., viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse. Den nye tendens er alarmerende. Mange af de vaner, som følger os hele livet, bliver grundlagt i overgangen fra barn til voksen. Hele 85 pct. af storrygere på 35 år er begyndt, før de fyldte 17 år.

Mandag Morgen og Trygfondens nye undersøgelse sætter dermed fokus på et af samfundets helt store problemer. Den sender et klart signal til politikerne om at stoppe unges rygning. Danskerne ønsker ikke at give cigaretten videre til næste generation.

Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, siger:

”Udviklingen viser, at vi ikke gør det rigtige. Når vi snakker folkesundhed, er rygning det største problem, og det allervigtigste er at undgå, at unge begynder at ryge.”

Danskernes ønske om at stramme reguleringen begynder allerede i sandkassen. To ud af tre danskere – 66 pct. – synes, det er en god ide at forbyde rygning på legepladser. Dermed er der stor opbakning til de initiativer, som København og flere andre kommuner har taget de senere år om at gøre legepladser røgfrie. Københavns Kommune har så gode erfaringer, at den nu har planer om at gøre kunstgræsbaner, skaterbaner og områder med fitnessredskaber røgfrie.

Endnu flere – 69 pct. – går ind for at forbyde al rygning hjemme hos dagplejemødre. Og lidt flere vil også forbyde rygning i biler, hvis der er børn i bilen.

Trods danskernes store opbakning ser sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)  ingen grund til at stramme lovgivningen.

”Der er god grund til, at vi har forankret forebyggelsesopgaven i kommunerne. De er tæt på borgerne og kan finde de løsninger, der duer for dem. Jeg synes f.eks., at det er godt, at man lokalt vurderer, om et forbud mod rygning på en legeplads er en god ide, fordi det begrænser rygning, eller en dårlig ide, fordi den rygende far så holder op med at tage sin børn derhen – frem for, at vi stanger et nyt forbud ud fra Christiansborg,” siger ministeren.

Danskernes opbakning til at stramme skruen om unge rygere er ellers stigende. Et eksempel er forslaget om at ”tilbyde rygestopprogrammer målrettet unge i alle kommuner”. Tilbage i 2011 syntes 69 pct. af danskerne, at det var et godt forslag. Nu er andelen steget til 75 pct.

Et stort flertal af vælgerne i alle partier går også ind for hårde straffe til butikker, der sælger tobak til unge under 18 år. Flere medier som f.eks. Politiken har den senere tid sat fokus på, hvor let det er for unge under 18 år at købe cigaretter i supermarkeder og kiosker. Kun få steder kunne de unge ikke købe cigaretter. Men selv om lovgivningen åbenlyst ikke bliver overholdt, bliver der alligevel kun udstedt forholdsvis få bøder.

Politiet modtog sidste år fem anmeldelser om salg af tobaksvarer til personer under 18 år, og der blev udstedt to bødeforlæg.

”Når vi kan se, at unge kan købe cigaretter næsten overalt, så har vi heller ikke her gjort det rigtige,” siger Morten Grønbæk.

Støtter målet om røgfri generation

”Det er da godt at have sådan et mål. Tænk, hvis cigaretten blev opfundet i dag. Hvis der var en, der kom ned på patentkontoret og sagde, at han havde opfundet denne her ting, hvor man trak røg ned i lungerne og fik en masse følgesygdomme som kræft og alt mulig andet … han ville jo straks blive indlagt på den lukkede.”

Mand, 50 år.

Den nye undersøgelse dokumenterer med al tydelighed, at danskerne er langt mere indstillet på at stramme kursen over for børn og unge end over for befolkningen som helhed.

Mens de vender tommelfingeren op over for en stribe tiltag, der skal begrænse rygning og alkohol blandt børn og unge, er de mere tøvende over for tiltag målrettet hele befolkningen. Specielt når det handler om tobak og alkohol. Vi er lidt mere positive over for tiltag, som skal sikre en sundere kost. Se figur 2.

Opbakning til forebyggelse i begge blokke

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er ikke stor forskel på holdningen til forebyggelsestiltag i rød og blå blok.

Note: Analysen er baseret på partivalg ved seneste folketingsvalg i 2015. Blå blok består af: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Rød blok består af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Figuren viser den gennemsnitlige opbakning til tiltag inden for hver gruppe på en standardiseret skala fra 0 til 100 fordelt på rød og blå blok.
Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Danskerne støtter også massivt op om regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030. Hele 85 pct. af danskerne vender tommelfingeren op. Opbakningen går på tværs af alle partier. Den er størst blandt Alternativets og Radikale Venstres vælgere. Og den er mindst hos Det Konservative Folkepartis vælgere. Men selv blandt Søren Papes vælgere støtter otte ud af ti målet om den røgfrie generation.

På trods af den kæmpemæssige opbakning er det kun 13 pct. af danskerne, der mener, at målsætningen om en røgfri generation er realistisk. Hele 74 pct. svarer ”nej” på dette spørgsmål.

Der kan være flere forklaringer på denne markante forskel mellem danskernes opbakning til målet om en røgfri generation og så deres forventninger til, hvorvidt den er realistisk. Det kan skyldes manglende tiltro til politikernes vilje og evne til at realisere målet, mener direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen.

”Det er helt vildt godt, at folk bakker op om visionen. Men det er ærgerligt, at de ikke tror, den er realistisk. Det kunne tyde på, at rigtig mange danskere ikke har tiltro til, at politikerne er handlekraftige nok og tør gå all-in for at regulere på området,” siger Gurli Martinussen.

Uddannelser skal gå forrest

”I folkeskolen var de første, der begyndte at ryge og drikke, de seje.”

Kvinde, 20 år.

Et flertal af danskerne mener, at folkeskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser har et særligt ansvar for at forebygge unges rygning og druk. Og selv temmelig vidtgående forslag har relativt stor opbakning.

Et flertal af danskerne – 52 pct. – går ind for at stille krav til uddannelserne om at tage fat i de elever, der ryger, og forsøge at få dem til at holde op. Størst opbakning er der blandt de røde partiers vælgere. Men selv blandt Venstres vælgere er der opbakning fra 57 pct. til dette forslag.

41 pct. af danskerne mener, at det er et godt forslag at ”forbyde salg af tobak i skolers og ungdomsuddannelsers nærområde”. Det er ganske vist ikke et flertal, men det er alligevel en opsigtsvækkende høj andel, i betragtning af at forslaget rækker langt ud over skolernes matrikel og griber ind i lokale kioskers og supermarkeders varesortiment på hylderne.

På samme måde er et flertal af danskerne – 56 pct. – tilhængere af ”at forbyde al rygning både ude og inde for både lærere og elever i folkeskoler, gymnasier, tekniske skoler og lignende”. I dag er det kun forbudt for elever og lærere på folkeskoler og gymnasier at ryge. Men forbuddet omfatter ikke tekniske skoler og andre erhvervsuddannelser.

Regeringen havde ellers i sin oprindelige kræftpakke lovet, at den vil ændre rygeloven, så elever på erhvervsskoler ikke må ryge på skolens område på samme måde som gymnasier. Hvor ca. 12 pct. af gymnasieeleverne i dag ryger, er det tre gange så mange – 37 pct. – af eleverne på erhvervsskolerne.

Men forslaget blev hældt ned ad brættet af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. De to partier ville ikke gå længere ud ad forbudsvejen, men tror mere på rådgivning og oplysning. Derfor strandede forslaget.

Eksemplet vidner om, at danskerne ofte er mere indstillet på at bruge jernnæven og tage det tunge skyts som påbud og lovregulering i brug, mens et flertal af politikerne fortsat kun vil bruge fløjlshandsken.

”Langt flere elever ryger på erhvervsskolerne, hvor der ikke er et forbud mod rygning, end på gymnasierne, hvor der er et forbud. Bundlinjen er, at forbud virker. Derfor bør man have et forbud mod rygning, også på erhvervsskolerne. I virkeligheden vil et forbud på erhvervsskolerne også skabe lighed,” siger Morten Grønbæk.

Nej til druk på gymnasiet

”Man burde ikke sælge alkohol på uddannelsesinstitutionerne, hvis man vil vende kulturen.”

Kvinde, 22 år.

Danskerne er også parate til at gå langt for at begrænse unges alkoholvaner på gymnasier, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Et flertal på 53 pct. af danskerne synes, det er en god ide at indføre en lov om, at unge skal være 18 år, før de kan købe alkohol på ungdomsuddannelserne, f.eks. når der er fredagsbar. Og 41 pct. er indstillet på helt at forbyde udskænkning af alkohol på ungdomsuddannelserne.

”Det er lidt paradoksalt, at caféer og værtshuse ikke må sælge øl, vin og spiritus til unge under 18, men når der er fest på gymnasiet eller på andre uddannelsesinstitutioner, er der ingen restriktioner,” siger Morten Grønbæk.

Et indgreb ville være en markant ændring af den måde, som der bliver holdt fester og fredagsbarer på, hvor der som hovedregel bliver serveret alkohol til elever under 18 år. En tidligere rundspørge foretaget af Politiken Research viser, at syv ud af ti ungdomsuddannelser ikke har en aldersgrænse for, hvem der må købe alkohol til fester.

Det handler dog ikke kun om at skære ned på øl, vin og sprit til festerne. Danskerne vil også have uddannelsesinstitutionerne til at tænke sig om en ekstra gang, når de opfordrer de studerende til at drikke alkohol.

Et stort flertal på 62 pct. af danskerne mener, at det er uacceptabelt, når gymnasier laver introarrangementer, hvor mange af de nye elever bliver fulde. Og næsten lige så mange – 60 pct. – finder det uacceptabelt, at lokale værtshuse og diskoteker reklamerer på uddannelsesinstitutionerne med f.eks. plakater, annoncer i skolebladet og lign.

Selv når det handler om voksne studerende på universiteterne, er der forholdsvis bred opbakning blandt danskerne til at stramme reglerne om alkohol. Næsten halvdelen – 45 pct. – finder det uacceptabelt, at universiteterne laver introduktionsarrangementer, hvor mange af de nye studerende bliver fulde.

Hæv aldersgrænsen for køb af alkohol

”Som ung kan det godt ske, at man bliver holdt udenfor, hvis man ikke er en del af alkoholkulturen.”

Kvinde, 37 år.

Den nye undersøgelse afdækker også, at flere partier er ude af trit med deres vælgere, når de ikke vil hæve aldersgrænsen for køb af alkohol.

Halvdelen af danskerne går ind for at hæve aldersgrænsen for køb af øl og vin til 18 år. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets vælgere er de største fortalere for at hæve aldersgrænsen. Henholdsvis 57 og 56 pct. af deres vælgere støtter forslaget. Men ingen af landets to største partier vil være med til at hæve grænsen til de 18 år.

Danske unge holder ellers fast i Europarekorden i fuldskab. Næsten hver tredje – 32 pct. – af danske unge på 15 og 16 år har været fulde mindst en gang i løbet af den seneste måned. Til sammenligning er gennemsnittet i Europa kun 13 pct.

Danmark scorer også bundkarakterer i en ny WHO-rapport om tilgængelighed af alkohol. Vi scorer kun 6 ud af 100 mulige point. De andre nordiske lande har en score på mindst 70. Det har fået en række organisationer som Børnerådet, Lægeforeningen, Vidensråd for Forebyggelse og Kræftens Bekæmpelse til at gå sammen om en fælles appel til folketingspolitikerne for at få hævet aldersgrænsen til 18 år for køb af alle typer af alkohol i detailhandlen.

Men foreløbig forgæves.

Unge støtter delvis

”Jeg tænker væsentligt mere over, hvad jeg spiser, og hvordan jeg forbrænder det, end det, jeg drikker.”

Mand, 19 år.

Forældre med børn er de varmeste fortalere for at skærpe kontrollen med alkohol og rygning. Jo ældre børnene er, jo mere positive er forældre over for regulering af alkohol og rygning på uddannelserne.

F.eks. synes hele 70 pct. af dem med børn, at det er uacceptabelt, når gymnasier laver introarrangementer, hvor mange af de nye elever bliver fulde, mens det blot gælder for 48 pct. af dem uden børn.

Men danskernes store opbakning til at begrænse rygning og alkohol blandt unge er ikke kun forbeholdt forældre og de ældre generationer. Også blandt de unge selv er der forholdsvis stor tilslutning til, at uddannelserne skal blande sig – specielt når det drejer sig om rygning.

44 pct. af de unge 18-25-årige mener, det er et godt forslag at forbyde al rygning for både lærere og elever i folkeskoler, gymnasier, tekniske skoler og andre ungdomsuddannelser. Næsten lige så mange – 41 pct. – går ind for at stille krav til uddannelserne om at tage fat i de elever, der ryger, for at få dem til at stoppe. Se figur 3.

Unge er mere skeptiske over for tiltag på uddannelser

Figur 3 | Forstør   Luk

De unge selv støtter i mindre grad end den øvrige befolkning regulering af rygning og alkohol på uddannelses- institutioner.

Note: 18-25 år: n = 801; øvrige befolkning: n = 4.228. Figuren viser den procentdel, der har svaret “meget godt” eller “ret godt”.
Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Det er lidt færre sammenlignet med den øvrige befolkning. Men ikke så meget. Forskellen er noget større mellem unge og den øvrige befolkning, når det drejer sig om alkohol.

Her synes kun hver femte af de unge, at det er ok at indføre forbud mod alkohol på ungdomsuddannelserne, og kun hver tredje går ind for en aldersgrænse på 18 år for at kunne købe øl til fester og fredagsbarer på uddannelserne. Opbakningen til disse to forslag fra den øvrige del af befolkningen er ellers oppe på henholdsvis 45 og 57 pct.

Det fjerner dog ikke danskernes klare signal til politikerne om at stoppe unges rygning og lægge en dæmper på unges alkoholvaner. Men som sundhedsminister Ellen Trane Nørby konkluderer:

”Den enkelte vil altid have et personligt ansvar for egen sundhed. Men som samfund har vi også et ansvar og kan på forskellig vis understøtte det sunde liv. Vi skal støtte folk i at træffe sunde valg. Men vi hverken kan eller skal bestemme, hvordan danskerne skal leve.”

 

,

Forrige artikel EU er på vej ind i et politisk-økonomisk sporskifte EU er på vej ind i et politisk-økonomisk sporskifte Næste artikel Googles seniordesigner: Fremtiden vindes på brugeroplevelser og nytteværdi Googles seniordesigner: Fremtiden vindes på brugeroplevelser og nytteværdi

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.