Danskerne er ikke fremtidsangste
To ud af tre ser positivt på ny sundhedsteknologi
Det bliver i høj grad befolkningens tillid, der kommer til at sætte grænser for fremtidens sundhedsteknologiske marked. Den offentlige debat giver indtryk af skepsis over for nye avancerede behandlingsformer. Men en meningsmåling, som Ugebrevet har foretaget, viser, at omkring to ud af tre danskere ser positivt på brugen af f. eks. stamceller, gentest og nanoteknologi i behandlingen. Befolkningen er mere optaget af de konkrete behandlingsmuligheder end de etiske risici. “Fremtidsangsten er ikke så stor, som man kan forvente. Måske er danskerne ved at blive parat til denne udvikling. Ord som gener, stamceller og biomarkører gør muligvis ikke folk så ængstelige som tidligere, ” vurderer lek-tor Claus Møldrup fra Danmarks Farmaceutiske Universitet.