Sociale investeringer i kommunerne bygger på viden om, hvad der virker. Den viden har kommunerne i vidt omfang ikke.

I en årrække har kommunerne alene registreret deres aktiviteter, men ikke om aktiviteterne også har ført til de ønskede effekter for borgerne.

Derfor gennemtrawler flere kommuner nu deres databaser for at se, hvordan det er gået borgere, der for eksempel har været i behandling for et stofmisbrug. Et eksempel er Glostrup Kommune, der går helt tilbage til 2007 for at se, hvilke aktiviteter kommunerne har sat i gang, og hvordan de så har virket for den enkelte.

Johan Kroesen, centerchef for Center for Social Service i Glostrup Kommune, vurderer, at etableringen af det nødvendige datagrundlag vil være på plads til sommer.

”Vi er ved at samle data ind fra alle vore systemer, så vi får et overblik over både udgifter og indsatser før, under og efter behandlingen. Det er for eksempel oplysninger om deres forsørgelsesgrundlag og andre mulige udgifter til f.eks. en støtte- eller kontaktperson, mentorstøtte, arbejdsmarkedsindsatser og den slags,” siger han.

Glostrup Kommune står langt fra alene med behovet for at indsamle de nødvendige data. Flere kommuner har som Glostrup sat gang i det, de kalder data-mining, hvor de graver dybt i deres data for at finde de mønstre og sammenhænge, der måske kan dokumentere, om en indsats virker, eller om den omvendt ikke har ført til effekter for borgerne.

Den manglende viden går igen i udviklingen af den nye model for sociale investeringer, SØM, som KORA og Incentive udfører for Socialstyrelsen.

”Vi har alt for lidt viden om effekter af indsatser foretaget i Danmark. Derfor er vi nødt til at supplere med viden om effekter fra de andre skandinaviske lande. Dem giver vi så oplysninger om, så brugeren kan vurdere, hvor relevante de er for danske forhold,” siger Jacob Arendt Nielsen, professor ved KORA.

Tværgående indsats

For mange brugere i kommunerne er Skandia-modellen med til at synliggøre, om en indsats også kan blive til en investering. Den viden, SØM stiller til rådighed om effekter og direkte omkostninger af indsatser, kan anvendes sammen med Skandia-modellen til at vurdere, om en effekt flytter borgere i målgruppen fra tungere offentlig forsørgelse og støtte til lettere eller ingen offentlig forsørgelse og støtte. Men SØM indeholder også en regnemaskine, der giver kommunerne mulighed for at arbejde med flere målgrupper ud fra mere præcise beregninger af økonomiske konsekvenser end i Skandia-modellen. Men et er at beregne, om det kan betale sig, noget andet at finde ud af, hvor og hvornår kommunen så kan hente pengene hjem igen.

”Udfordringen er, at pengene først er sparet, når jeg kan hive dem ud af systemet igen. Hvilket kontonummer skal jeg tage gevinsten fra? Er det fra den samme forvaltning, som foretager investeringen, eller er det en helt anden forvaltning, der får gevinsten,” spørger økonomikonsulent Steffen Mølgaard Hansen i Gladsaxe Kommune.

Netop det problem går igen fra kommune til kommune. Der er styr på økonomien inden for hvert enkelt forvaltningsområde, men der er ikke tilsvarende styr på udgifter og mulige indtægter i de indsatser, der går på tværs mellem de enkelte forvaltninger i en kommune. Og skulle gevinsten ende hos regionen eller evt. staten, er der endnu ikke udviklet redskaber, så region eller stat evt. medfinansierer en bestemt investering i en kommune, der f.eks. reducerer en borgers behov for sundhedstilbud (regionen) eller mindsker en målgruppes kriminalitet (staten).

Bare det at regne på, om en indsats kan blive til en investering, opfatter praktikerne som en fordel. Det siger en række praktikere til Mandag Morgen.

”Når vi bruger Skandia-modellen, får vi mere gennemsigtighed. Vi kan se, om en indsats også økonomisk set betaler sig hjem, eller om den ”bare” er en udgift, der forøger borgernes livskvalitet. Vores beslutningsgrundlag bliver mere tydeligt, og politikerne får nemmere ved at gennemskue, hvad de skal tage stilling til,” siger Anne Birgitte Dyhrberg-Nørregaard, koordinator for Ishøj Kommunes arbejde med Skandia-modellen.

I Gladsaxe Kommune siger økonomikonsulent Steffen Mølgaard Hansen, at ”Skandia-modellen synliggør, at en tidlig indsats kan betale sig”.

Sociale investeringer kan indebære, at flere kommunale forvaltninger skal samarbejde om en gruppe borgere. Netop det opfatter flere aktører som en stor fordel.

”Vores arbejde bliver mange gange bedre, fordi vi arbejder på tværs,” siger Anne Birgitte Dyhrberg-Nørregaard.

LÆS OGSÅ: Fra teori til praksis: Sociale investeringer tager fart