Man siger, at djævlen skal findes i detaljen. Det samme skal skelsættende ledelsesbedrifter.

En af de mest bemærkelsesværdige af sidstnævnte skjulte sig i indeværende år i finansminister Bjarne Corydons (S) fingerspidser. Mere præcist, da en af disse mandag den 19. november kl. 9.31 ramte “send” på hans mobiltelefon. Dermed overførtes 71 ord – 342 tegn uden mellemrum – til Helge Thuesen, formanden for de danske kabineansatte i luftfartsselskabet SAS: “Kære Helge. Vil du ringe til mig hurtigst muligt. Det er helt afgørende for selskabets overlevelse, at det danske personale nu følger alle andre i SAS,” fastslog de første linjer i sms’en, der tikkede ind på Thuesens mobil midt under forhandlingerne om kabinepersonalets vilkår i det kriseramte SAS.

Sms’en satte fagforeningsformanden under ekstra pres for at tilslutte sig SAS-ledelsens spareplan og dermed bl.a. en lønnedgang på 15 procent. Og den udløste i dagene efter både ros og kritik af Corydon. “Fodfejl”, “uhørt indblanding”, “kritisabelt”, “dybt usædvanligt” sagde politikere, politiske kommentatorer og fagforeningsfolk. Men statsministeren bakkede ham op og mente ligesom ledelseseksperter, Mandag Morgen har talt med, at sms’en viste ansvarligt lederskab.

Se også Mandag Morgens tv-interview med finansminister Bjarne Corydon, hvor han bl.a. uddyber sine overvejelser om den nu berømte sms.

Bjarne Corydon ligger helt i toppen af Mandag Morgens læseres kåring af årets bedste lederpræstationer. Læserne er blevet bedt om at bedømme de bedste og de dårligste lederpræstationer blandt 100 udvalgte ledere fra den private og den offentlige sektor.

Og den socialdemokratiske finansminister ryger ind på en sikker andenplads, kun overgået af succesvirksomheden Legos topchef, Jørgen Vig Knudstorp.

Kåringen er fuldt fortjent, mener Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet og ekspert i offentlig ledelse.

“Hvis jeg skulle rangordne dem, ville jeg sætte Corydon øverst,” siger Bukh. Han medgiver, at Jørgen Vig Knuds-torp er en dygtig leder, som står i spidsen for et succesrigt selskab. “Men han har også haft medvind i år. Bjarne Corydon har ikke haft medvind. Hans virksomhed er på vej til at kuldsejle. Og der var ikke mange, der forventede, at han skulle kunne udrette noget. Alligevel producerer han resultater i vanskelige forlig. Og selv i kritiske situationer formår han at holde snuden i sporet og agere meget, meget oprigtigt.”

Den kontroversielle sms viser, at der er en hårfin balance mellem, om en ledelsesbeslutning bliver dømt som succes eller fiasko. Per Nikolaj Bukh vurderer, at sms’en var modig og helt nødvendig for at sende et utvetydigt signal om, at fagforeningen spillede hasard med tusindvis af arbejdspladser og overlevelsen for en institution, der er afgørende for Danmarks infrastruktur og vækst.

Det danske kabinepersonale var således den sidste medarbejderforening ud af otte, der manglede at tilslutte sig SAS’s spareplan. Deadline for forhandlingerne var egentlig overskredet, men forhandlingerne trak ud.

“Det var supervigtigt, at de her fagforeningsfolk netop på dette tidspunkt ikke var i tvivl om, at der ikke var nogen livliner tilbage. Ellers ville virksomheden jo lukke – til stor skade for landet, for staten som aktionær og for medarbejderne. Så jeg synes, at han med den sms viser knaldgodt lederskab,” siger Per Nikolaj Bukh.

Brydningstid for statsselskaber

Corydons sms er på mange måder også symbolet på et brud med en tid, hvor danske lønninger og forventninger til velfærdssamfundet er blevet skruet urealistisk højt op. Og hvor stærke fagforeninger har vendt det blinde øje til truslen fra ringe konkurrenceevne over for udlandet.

“Det er jo langtfra første gang, SAS står i sådan en situation,” siger professor i ledelse på Aarhus Universitet Steen Hildebrandt. “Men hidtil har fagforeningerne været fuldstændig ubøjelige, indtil pistolen lå der i form af konkurstrussel.”

Steen Hildebrandt udtrykker dermed “forståelse for Corydons sms”. Men han ser den også som en leders klare signal om, at der er nye tider på vej for dansk økonomi: “Det er nærliggende at se sms’en som et signal om hele den situation, vores samfund er i. At velfærdssamfund og lønninger er blevet skruet op i et alt for højt gear. Og at det nu er på høje tid, der kommer andre boller på suppen,” siger Hildebrandt.

Den dramatiske redningsaktion for at bevare SAS bør, ifølge Mandag Morgens kilder, i det hele taget give anledning til at tage statens rolle som virksomhedsejer op til overvejelse. Herunder de forventninger, vilkår og begrænsninger, det giver den ledelse, der bliver sat i spidsen for virksomheden.

“Vi har i 2012 oplevet, at drømmen om at kunne forretningsorientere de her mere eller mindre statslige selskaber, og ekspandere og vækste dem, er brast,” siger Anders Drejer, der er professor i ledelse ved Aalborg Universitet. Han nævner, at SAS ikke er den eneste statslige virksomhed, der er i problemer. Det samme gælder selskaber som energiselskabet DONG og ikke mindst DSB.

“Ledelseslæren af det her bør være, at mellemløsninger, hvor delvist statsligt ejede selskaber drives som private selskaber, ikke dur,” siger Anders Drejer. “Enten skal selskaberne være helt offentlige, eller også skal de privatiseres. Ellers bliver lederne fanget i midten. Og så har de bare ikke de arbejdsbetingelser, der er nødvendige for at få succes.”

Ifølge Anders Drejer er det det, der er hovedårsagen til, at SAS, trods den ene spareplan efter den anden, fortsat er i vanskeligheder: “Det var først, da kassen var tom, at man kunne få fagforeningerne med, og det politiske mod til at gøre noget ved det opstod.”

Utidig omhu

Det er imidlertid ikke alle, der udviser lige stor forståelse for, at SAS-ledelsen ikke greb ind i tide til at forhindre en overhængende konkurstrussel. Således er bestyrelsesformanden for SAS, Fritz Schur, blevet sendt helt ned i bunden af Mandag Morgens undersøgelse som en af de ledere, der har leveret den absolut dårligste lederpræstation i 2012. Kun undergået af SF’s detroniserede formand, Villy Søvndal, og det stærkt kriseramte selskab Vestas topchef, Ditlev Engel.

Schur er havnet på den sorte liste af to grunde, påpeger Mandag Morgens kilder. For det første har Fritz Schur siddet i bestyrelsen for SAS i over 10 år. Godt nok kun som formand i knap 4 år. Men han har været fuldt orienteret om selskabets kroniske problemer og burde have reageret lang tid før. Som professor i ledelse og strategi ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS Flemming Poulfelt siger: “Hvis man ser på det rent ledelsesmæssige, kan man sige, at det er et eksempel på, at rettidig omhu ikke har været til stede.”

Flemming Poulfelt anerkender, at ledelse i dag ofte er et spil mellem mange aktører. Og hverken politikere eller faglige organisationer omkring SAS har levet op til deres roller.

“Men de problemer, SAS lider af i dag, har været kendt i rigtig mange år. Og det er et udtryk for utilstrækkelig ledelse, at der ikke er blevet gjort noget ved det før nu,” siger Flemming Poulfelt og fortsætter: “Bestyrelsen skulle have været meget mere insisterende på at gøre noget ved SAS’ situation tidligere.”

Det andet forhold, der tynger vurderingen af Fritz Schurs lederevner, er hans virke som bestyrelsesformand for DONG, der ligeledes er kriseramt. Særligt hans håndtering af fyringen af selskabets topchef, Anders Eldrup, tidligere på året bliver af mange tolket som uprofessionel og skadelig for DONG.

“Der blev alt for meget unødig støj omkring fyringen. Når man laver et pressemøde, hvor tre bestyrelsesmedlemmer sidder på række, og man skal have advokaterne med, så er der noget galt i setup’et. Det blev til et negativt mediestunt – og det er skadeligt for virksomheden,” siger Flemming Poulfelt.

“Der synes jeg ikke, Fritz Schur dokumenterede en tilstrækkelig professionalisme i den pågældende situation.”

Slut med høj cigarføring

Fritz Schur beskrives af Mandag Morgens kilder som en dygtig, men “gammeldags” erhvervsmand, som tiden muligvis er løbet fra.

“Det virker, som om han har svært ved at omstille sig til moderne erhvervsvilkår og moderne medarbejdere,” siger Per Nikolaj Bukh, der i øvrigt anerkender, at Schurs ledelsesstil med “høj cigarføring” og troen på “egen ufejlbarlighed” indtil nu har båret ham rigtig langt.

Men tiden er ifølge Per Nikolaj Bukh løbet fra “høj cigarføring”. Nu efterspørges ledere, der kan udøve selvkritik og medmenneskelighed, og som kan kommunikere i øjenhøjde med deres omgivelser.

“Der kan det være en hæmsko at være typen, der ikke siger undskyld, ikke tager fejl og ikke omgør sine beslutninger,” siger Per Nikolaj Bukh. “Det sår i dag tvivl om lederens dømmekraft. Dermed mistes autoritet og pondus. Og det er det, vi ser ske omkring Fritz Schur, som jo i pressen er blevet gjort lidt til grin for sin håndtering af bl.a. Eldrup-fyringen.”

Villy til det hele

En anden lære, man kan drage af bundplaceringerne på Mandag Morgens liste over ledelsesbedrifter i 2012, er, at ledere skal passe på med at gabe over for meget. Det gælder f.eks. Fritz Schur, der udover formandsposterne i SAS og Dong’s bestyrelser også er bestyrelsesformand for statsselskabet PostNord og selskaberne Uhrenholt, Relation-Lab og Fritz Schur gruppen. Dertil har han bestyrelsesposter i en række andre selskaber. Især de statslige selskaber lider tydeligvis under voldsomme udfordringer, der kræver stor opmærksomhed og omstilling.

Men skudsmålet om at gabe over for meget gælder i den grad også listens næst-dårligste lederpræstation fra Villy Søvndal. I september måned måtte han erkende, at kombinationen af posterne som udenrigsminister og partileder var for stor en mundfuld, og trak sig derfor som partileder.

“Han har ganske enkelt gabt over mere, end han kunne kapere. Og det er et stort minus for enhver leder,” siger Per Nikolaj Bukh. “Det er i begrænsningen, at den sande mester træder frem. Formår man ikke at sige nej og få arbejdsopgaven skåret rigtigt til, risikerer man at blive stresset og overbebyrdet. Og det er skadeligt for både en selv og organisationen.”

Ifølge Per Nikolaj Bukh har Villy Søvndal hverken haft erfaringen eller kapaciteten til at fungere som leder. Og han har taget alt for mange arbejdsopgaver på sig, især i forhold til de udfordringer, SF har stået overfor i forbindelse med at blive et regeringsdueligt parti.

“Problemet er, at Villy Søvndal i bund og grund ikke er leder. Han er politiker. Og hvis man bedømmer ham med ledelsesbriller, falder han igennem,” siger Per Nikolaj Bukh.

Samme dom afsagde danske vælgere allerede sidste år. Her bad Ugebrevet A4 knap 2.000 repræsentativt udvalgte danskere om at bedømme partiledernes evner til at forvalte embedet. Og Villy Søvndal kom ud som bundskraber, kun undergået af de konservatives partiformand, Lars Barfoed.

Det skulle tage et år, før Villy Søvndal tog konsekvensen og i et tumultarisk formandsskifte overdrog tøjlerne til Annette Vilhelmsen. Omvendt sidder Lars Barfoed fortsat i spidsen for de konservative. I Mandag Morgens undersøgelse tager han pladsen som Danmarks 6. dårligste lederbedrift i 2012, mens lederskiftet i SF tilsyneladende har været en styrke. Trods sit korte virke som SF-leder og erhvervs- og vækstminister tager Annette Vilhelmsen således stikket hjem for Danmarks 8. bedste lederpræstation i 2012.

Regnskabets time

Den absolutte top- og bundplacering i Mandag Morgens undersøgelse tilfalder i begge tilfælde ledere af private virksomheder. Og ikke overraskende er der en tæt sammenhæng mellem virksomhedernes seneste regnskaber og de respektive toplederes placering.

“Det er en klassisk manden-hænger-sammen-med-virksomheden-historie,” som Per Nikolaj Bukh formulerer det.

Når legetøjskoncernen Legos direktør, Jørgen Vig Knudstorp, kåres for den bedste lederpræstation i 2012, er det med andre ord mere på grund af et sublimt halvårsregnskab for 2012, end det er for konkrete ledelsesbeslutninger truffet i løbet af året. Det samme gør sig i en vis udstrækning gældende for vindmølleselskabet Vestas’ topchef, Ditlev Engel. Bare med modsat fortegn.

Det gør dog ikke de to ledelsescases mindre lærerige. For selv om der ikke kan sættes lighedstegn mellem en virksomheds regnskab, der kan skyldes særlige markedsvilkår, og topchefens lederevner, er regnskabsmæssige resultater dog et vigtigt tilbagevendende målepunkt for virksomhedens udvikling og dermed lederens succes. I den sammenhæng er de seneste regnskaber fra både Lego, Vestas og for den sags skyld Novo Nordisk, hvis topchef, Lars Rebien, indtager pladsen som 3. bedste lederpræstation, symptomer på længerevarende tendenser under de tre ledere.

Opskriften på vækst

Lego først. Med en vækst på hele 24 pct., landede legetøjskoncernen en fest af et halvårsregnskab i slutningen af august. Koncernen omsatte for 9,1 milliarder kr. i årets seks første måneder og fik et overskud før skat på 2,7 milliarder kr. Samtidig steg virksomhedens egenkapital fra 4,6 milliarder kr. til 6,0 milliarder kr. Det flotte regnskab faldt efter et år, hvor Lego atter havde landet et milliardstort overskud på 4,16 milliarder kr. i 2011 mod 3,72 milliarder kr. i 2010. Og ikke mindst på et globalt legetøjsmarked, der faldt med knap 4 pct. i årets første seks måneder.

“Jørgen Vig Knudstorp og Lego har de seneste år vist, at de har fundet formlen for, hvad der gør, at en virksomhed, der ligger i Billund, kan være succesfuld på den globale scene,” siger Flemming Poulfelt.

Ifølge Flemming Poulfelt har Lego med Jørgen Vig Knudstorp fået en kaptajn, der har formået at sætte den rigtige retning for virksomheden, skabe den rigtige relation til ejerne og få hele organisationen med sig.

“Det synes jeg, han er et fremragende eksempel på,” siger Flemming Poulfelt.

Historien om Lars Rebien og Novo Nordisk, der for nyligt landede et kvartalsregnskab med en omsætningsvækst på 20 procent og en vækst i resultatet på 35 procent, er lidt den samme.

“Det er en pengemaskine, som bare tordner af sted,” siger Steen Hildebrandt.

Han giver et stort cadeau til Lars Rebien for “ikke at falde i søvn”.

“Det er jo let at falde i søvn, når det kører så godt. Men Novo Nordisk præsterer hele tiden. På toppen af deres succes viser de mod og rettidig omhu til at igangsætte forskningsprojekter og aktiviteter, der kan sikre den fortsatte succes,” siger Hildebrandt og understreger: “Det er Lars Rebiens fortjeneste. Han er en markant styrmand”.

Engel i modvind

Det er imidlertid i modvind, at en organisation og dens leders sande styrke testes. Det er derfor Per Nikolaj Bukh peger på finansminister Bjarne Corydon som favorit til titlen som Danmarks bedste lederpræstation. I den sammenhæng er bundskraberen i Mandag Morgens undersøgelse, Ditlev Engel, et eksempel på en leder, der har været knap så god til at modstå vindstyrken.

Den danske vindmøllekoncern har de seneste to år leveret det ene skuffende regnskab efter det andet. Det seneste kvartalsregnskab viser et underskud på 1,3 mia. kr. Det bringer det samlede underskud for 2012 op på 2,6 mia. kr. og nettogælden op på hele 9,6 mia. kr.

De dårlige regnskaber har udmøntet sig i tusindvis af fyringer. Men til trods for at Ditlev Engel gang på gang har skuffet selskabets aktionærer, er han endnu ikke kommet på fyringslisten.

“Ditlev Engels lederskab for Vestas er på en måde en umulig historie,” siger Steen Hildebrandt. “Havde man for 5 år siden forudsagt de nedskrivninger, afskrivninger, nedjusteringer og fyringer i nævnte rækkefølge, som Ditlev Engel har foretaget, ville man have sagt: “Det vil aldrig kunne ske, for han var blevet fyret lang tid før”. Set udefra, er det helt ubegribeligt, at han har fået lov til at blive.”

At det alligevel er tilfældet hænger ifølge Steen Hildebrandt sammen med, at Ditlev Engel fortsat har en stor stjerne i udlandet.

“Ditlev Engel er fortsat en markant spiller på det globale marked for vindkraft og alternativ energi. Han er globalt anerkendt for sine holdninger til alternative energiformer og i den bredere bæredygtighedsdebat. Og det vejer nok tungt i branchen,” fastslår Steen Hildebrandt.

Samtidig skal man huske på, at Ditlev Engel, for blot 4 år siden blev kåret til årets leder. Det var dengang, oliepriserne tordnede op, og inden finanskrisen satte en kæp i hjulet på en buldrende udbygning med vindkraft. Som tidligere bestyrelsesformand for Vestas, Bent Carlsen, konstaterede i forbindelse med selskabets store fyringsrunde i foråret, hvor han også selv blev præsenteret for en fyreseddel: “I mine øjne er der virkelig mange, der sammenblander et godt marked med en god ledelse og et dårligt marked med en dårlig ledelse.”

Bag kulisserne

En vigtig pointe fra Mandag Morgens kilder er, at man bør vare sig med at afsige hurtige, skråsikre domme over ledelsespræstationer på baggrund af de oplysninger, der kommer til offentlighedens kendskab.

Ifølge Steen Hildebrandt foregår meget ledelse bag kulisserne. Og han mener, at det også er en helt afgørende præmis for overhovedet at få succes.

“Enhver sund virksomhed er karakteriseret ved, at der er noget, der ikke kommer offentligheden ved. Man kan jo ikke diskutere virksomheders strategier og ledelse i offentligheden,” understreger Hildebrandt og tilføjer: “Bestyrelsen i Vestas kan have gode grund til at holde fast i Ditlev Engel. Og det er ikke nødvendigvis noget, de har behov for at skilte med.”

På spørgsmålet om, hvorvidt Vestas og SAS’s kroniske nedtur kunne vendes ved at sætte en succesleder fra Mandag Morgens top tre over lederpræstationer i spidsen for selskaberne, er svaret fra ledelseseksperterne entydigt nej.

“Jørgen Vig Knudstorp er afgjort manden til at lede Lego, men jeg tror ikke, han er den rette til SAS. Det er to vidt forskellige organisationer og dermed også to vidt forskellige ledelsesmæssige opgaver, der kæver forskellige kompetencer,” siger Per Nikolaj Bukh.