De digitale humanister: Etnologen i serverrummet

Ny teknologi og humanistiske kompetencer hænger uløseligt sammen, mener Tanja Danner, der begyndte på danskstudiet og siden har stået i spidsen for implementeringen af store it-projekter.

MM Special: Humanisternes digitale oprejsning

Der kan synes milevidt fra studier i dansk og etnologi på Københavns Universitet og til at lede enorme it-projekter for nogle af de største danske virksomheder hos it-selskabet NNIT. 

Og ret skal være ret. 41-årige Tanja Danner havde end ikke gjort sig nogle forestillinger om en karrierevej som denne, da hun begyndte på Københavns Universitet i begyndelsen af nullerne. 

”Dengang tænkte jeg, at jeg skulle lave noget med kommunikation,” siger hun. 

Men med et strejf af tilfælde og en snert af kløgt banede hun sig vej mod det private erhvervsliv og nogle af de største it-projekter herhjemme. 

Baggrunden som bachelor i dansk og etnologi har hun aldrig fortrudt. Den har betydet, at hun på arbejdsmarkedet har befundet sig i, hvad man på forretningssprog vil kalde Blue Ocean, hvor hun har kunnet tilbyde unikke faglige kompetencer. Selv om nye tal viser, at humanister i stigende grad får job på det digitale arbejdsmarked, er der stadigvæk et potentiale for langt flere. Tanja Danner tilbyder virksomhederne noget, som kun få kan, men som til gengæld er vigtigt, når teknologi skal anvendes. 

”Når man skal implementere ny teknologi, er det jo først relevant, når man implementerer det i arbejdsgange, i samfundet og i organisationer, så nogen kan noget andet end tidligere. Det er der, værdien skabes. Ellers er det jo bare dyrt og ubrugt legetøj. Implementering af ny teknologi skaber kun værdi, hvis det bliver adopteret og anvendt korrekt. I et it-projekt er kun en fjerdedel teknik,” siger hun. 

De resterende trefjerdedele handler om organisatoriske forandringer, både hos de ledere, medarbejdere og kunder, som er involveret. Det handler om at sætte ord på, hvad der egentlig skal skabes. 

”Der er altid en oversættelsesproces, hvor jeg med min humanistiske baggrund leverer forståelsen, interessen og nysgerrigheden for en bestemt kultur og så får det omsat til den rette teknologiske løsning,” siger hun.

Introduceret via studiejob

Det var et kommunikationsstudenterjob på IT-Universitetet, der introducerede Tanja Danner til teknologi. Her fik hun snuset lidt til den it-verden, hun ellers aldrig havde forestillet sig skulle være en del af hendes liv, og det gav lyst til mere.

I 2004 begyndte Tanja Danner på overbygningen på ITU og sad pludselig på kodekurser sammen med bachelorer med vidt forskellige baggrunde som datalogi, engelsk og geografi. Her fik hun hurtigt kombineret sine antropologiske kompetencer med softwareudvikling og fandt ud af, at det svingede godt med it-outsourcing. Det førte bl.a. til et feltarbejde i Bangladesh, hvor hun kombinerede teori med handling. Og senere åbnede det døren til konsulenthuset Rambøll Informatik. 

Tanja Danner har gjort en del ud af selv at kende til teknikken, fordi det er vigtigt, at der også er en forståelse for den tekniske side. Da den nye spillelov skulle udrulles i Danmark, kom hun f.eks. til at stå i spidsen for udviklingen af spilkontrolsystemet og et ludomaniregister, der krævede en masse integration mellem forskellige systemer og leverandører. 

”For at få det til at virke måtte jeg faktisk sætte mig ind i netværksdiagrammet, fordi – og det er lidt karikeret – mange af teknikerne er skolet til at løse deres del af opgaven, men ikke nødvendigvis se det store billede. Så jeg brugte kommunikation og var helt inde i detaljen på det niveau, hvor jeg f.eks. spurgte, om det nu er korrekt, at den og den kalder det for ’port 310’, mens vi sad i testfasen af det komplekse setup,” siger hun. 

Selvstændig rådgiver

Tanja Danner arbejdede indtil august hos NNIT, men har i dag valgt at være selvstændig rådgiver og konsulent i sit eget firma, StayRelevantIT, hvor hun rådgiver virksomheder inden for især health tech – altså nye teknologier til sundhedsvæsenet. Her handler det om at bygge den bro, der skal være mellem teknologien og fysioterapeuter, læger og lægesekretærer.  

”Teknologi ændrer alle brancher, også de sundhedsfaglige, og for f.eks. fysioterapeuter vil der kun komme større behov og forventninger om professionel hjælp, samtidig med at det skal understøttes digitalt. Det skal fysioterapeuterne være med til at definere og skabe, da man kan forvente, at 8 ud af 10 opgaver skal løses anderledes om 10-15 år på grund af nye teknologier. Her kommer humanister og andre domæner pludselig på banen i de forandringsprocesser,” siger hun.  

Det handler i øvrigt om, mener hun, at vi skal væk fra enten-eller-diskussionen om humanister og teknikere. Hvis tingene skal kunne spille, bør begge sider dyrkes. 

”Der er jo ingen tvivl om, at vi mangler flere personer, der kan kode, og dem kommer vi til at mangle længe endnu. Men vi kan ikke udelade alle de andre komponenter, der skal til for succesfuldt at implementere ny teknologi, såsom antropologi, etik og kommunikation. Det handler om at skabe den rette balance mellem det, der skal være de menneskelige opgaver, og det it er bedre til at tage sig af. It er en integreret komponent i vores verden og ikke en isoleret del, hvor vi er reduceret til at bo i et serverrum,” siger hun. 

Forrige artikel Tryg-topchef: ”Vi disrupter os selv, før andre gør det” Tryg-topchef: ”Vi disrupter os selv, før andre gør det” Næste artikel Mystiske minibørs-selskaber trækker tråde til Kina og skattely Mystiske minibørs-selskaber trækker tråde til Kina og skattely

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.