De digitale humanister: Etnologen i serverrummet

Ny teknologi og humanistiske kompetencer hænger uløseligt sammen, mener Tanja Danner, der begyndte på danskstudiet og siden har stået i spidsen for implementeringen af store it-projekter.

MM Special: Humanisternes digitale oprejsning

Der kan synes milevidt fra studier i dansk og etnologi på Københavns Universitet og til at lede enorme it-projekter for nogle af de største danske virksomheder hos it-selskabet NNIT. 

Og ret skal være ret. 41-årige Tanja Danner havde end ikke gjort sig nogle forestillinger om en karrierevej som denne, da hun begyndte på Københavns Universitet i begyndelsen af nullerne. 

”Dengang tænkte jeg, at jeg skulle lave noget med kommunikation,” siger hun. 

Men med et strejf af tilfælde og en snert af kløgt banede hun sig vej mod det private erhvervsliv og nogle af de største it-projekter herhjemme. 

Baggrunden som bachelor i dansk og etnologi har hun aldrig fortrudt. Den har betydet, at hun på arbejdsmarkedet har befundet sig i, hvad man på forretningssprog vil kalde Blue Ocean, hvor hun har kunnet tilbyde unikke faglige kompetencer. Selv om nye tal viser, at humanister i stigende grad får job på det digitale arbejdsmarked, er der stadigvæk et potentiale for langt flere. Tanja Danner tilbyder virksomhederne noget, som kun få kan, men som til gengæld er vigtigt, når teknologi skal anvendes. 

”Når man skal implementere ny teknologi, er det jo først relevant, når man implementerer det i arbejdsgange, i samfundet og i organisationer, så nogen kan noget andet end tidligere. Det er der, værdien skabes. Ellers er det jo bare dyrt og ubrugt legetøj. Implementering af ny teknologi skaber kun værdi, hvis det bliver adopteret og anvendt korrekt. I et it-projekt er kun en fjerdedel teknik,” siger hun. 

De resterende trefjerdedele handler om organisatoriske forandringer, både hos de ledere, medarbejdere og kunder, som er involveret. Det handler om at sætte ord på, hvad der egentlig skal skabes. 

”Der er altid en oversættelsesproces, hvor jeg med min humanistiske baggrund leverer forståelsen, interessen og nysgerrigheden for en bestemt kultur og så får det omsat til den rette teknologiske løsning,” siger hun.

Introduceret via studiejob

Det var et kommunikationsstudenterjob på IT-Universitetet, der introducerede Tanja Danner til teknologi. Her fik hun snuset lidt til den it-verden, hun ellers aldrig havde forestillet sig skulle være en del af hendes liv, og det gav lyst til mere.

I 2004 begyndte Tanja Danner på overbygningen på ITU og sad pludselig på kodekurser sammen med bachelorer med vidt forskellige baggrunde som datalogi, engelsk og geografi. Her fik hun hurtigt kombineret sine antropologiske kompetencer med softwareudvikling og fandt ud af, at det svingede godt med it-outsourcing. Det førte bl.a. til et feltarbejde i Bangladesh, hvor hun kombinerede teori med handling. Og senere åbnede det døren til konsulenthuset Rambøll Informatik. 

Tanja Danner har gjort en del ud af selv at kende til teknikken, fordi det er vigtigt, at der også er en forståelse for den tekniske side. Da den nye spillelov skulle udrulles i Danmark, kom hun f.eks. til at stå i spidsen for udviklingen af spilkontrolsystemet og et ludomaniregister, der krævede en masse integration mellem forskellige systemer og leverandører. 

”For at få det til at virke måtte jeg faktisk sætte mig ind i netværksdiagrammet, fordi – og det er lidt karikeret – mange af teknikerne er skolet til at løse deres del af opgaven, men ikke nødvendigvis se det store billede. Så jeg brugte kommunikation og var helt inde i detaljen på det niveau, hvor jeg f.eks. spurgte, om det nu er korrekt, at den og den kalder det for ’port 310’, mens vi sad i testfasen af det komplekse setup,” siger hun. 

Selvstændig rådgiver

Tanja Danner arbejdede indtil august hos NNIT, men har i dag valgt at være selvstændig rådgiver og konsulent i sit eget firma, StayRelevantIT, hvor hun rådgiver virksomheder inden for især health tech – altså nye teknologier til sundhedsvæsenet. Her handler det om at bygge den bro, der skal være mellem teknologien og fysioterapeuter, læger og lægesekretærer.  

”Teknologi ændrer alle brancher, også de sundhedsfaglige, og for f.eks. fysioterapeuter vil der kun komme større behov og forventninger om professionel hjælp, samtidig med at det skal understøttes digitalt. Det skal fysioterapeuterne være med til at definere og skabe, da man kan forvente, at 8 ud af 10 opgaver skal løses anderledes om 10-15 år på grund af nye teknologier. Her kommer humanister og andre domæner pludselig på banen i de forandringsprocesser,” siger hun.  

Det handler i øvrigt om, mener hun, at vi skal væk fra enten-eller-diskussionen om humanister og teknikere. Hvis tingene skal kunne spille, bør begge sider dyrkes. 

”Der er jo ingen tvivl om, at vi mangler flere personer, der kan kode, og dem kommer vi til at mangle længe endnu. Men vi kan ikke udelade alle de andre komponenter, der skal til for succesfuldt at implementere ny teknologi, såsom antropologi, etik og kommunikation. Det handler om at skabe den rette balance mellem det, der skal være de menneskelige opgaver, og det it er bedre til at tage sig af. It er en integreret komponent i vores verden og ikke en isoleret del, hvor vi er reduceret til at bo i et serverrum,” siger hun. 

Forrige artikel Tryg-topchef: ”Vi disrupter os selv, før andre gør det” Tryg-topchef: ”Vi disrupter os selv, før andre gør det” Næste artikel Mystiske minibørs-selskaber trækker tråde til Kina og skattely Mystiske minibørs-selskaber trækker tråde til Kina og skattely

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.