De digitale humanister: Etnologen i serverrummet

Ny teknologi og humanistiske kompetencer hænger uløseligt sammen, mener Tanja Danner, der begyndte på danskstudiet og siden har stået i spidsen for implementeringen af store it-projekter.

MM Special: Humanisternes digitale oprejsning

Der kan synes milevidt fra studier i dansk og etnologi på Københavns Universitet og til at lede enorme it-projekter for nogle af de største danske virksomheder hos it-selskabet NNIT. 

Og ret skal være ret. 41-årige Tanja Danner havde end ikke gjort sig nogle forestillinger om en karrierevej som denne, da hun begyndte på Københavns Universitet i begyndelsen af nullerne. 

”Dengang tænkte jeg, at jeg skulle lave noget med kommunikation,” siger hun. 

Men med et strejf af tilfælde og en snert af kløgt banede hun sig vej mod det private erhvervsliv og nogle af de største it-projekter herhjemme. 

Baggrunden som bachelor i dansk og etnologi har hun aldrig fortrudt. Den har betydet, at hun på arbejdsmarkedet har befundet sig i, hvad man på forretningssprog vil kalde Blue Ocean, hvor hun har kunnet tilbyde unikke faglige kompetencer. Selv om nye tal viser, at humanister i stigende grad får job på det digitale arbejdsmarked, er der stadigvæk et potentiale for langt flere. Tanja Danner tilbyder virksomhederne noget, som kun få kan, men som til gengæld er vigtigt, når teknologi skal anvendes. 

”Når man skal implementere ny teknologi, er det jo først relevant, når man implementerer det i arbejdsgange, i samfundet og i organisationer, så nogen kan noget andet end tidligere. Det er der, værdien skabes. Ellers er det jo bare dyrt og ubrugt legetøj. Implementering af ny teknologi skaber kun værdi, hvis det bliver adopteret og anvendt korrekt. I et it-projekt er kun en fjerdedel teknik,” siger hun. 

De resterende trefjerdedele handler om organisatoriske forandringer, både hos de ledere, medarbejdere og kunder, som er involveret. Det handler om at sætte ord på, hvad der egentlig skal skabes. 

”Der er altid en oversættelsesproces, hvor jeg med min humanistiske baggrund leverer forståelsen, interessen og nysgerrigheden for en bestemt kultur og så får det omsat til den rette teknologiske løsning,” siger hun.

Introduceret via studiejob

Det var et kommunikationsstudenterjob på IT-Universitetet, der introducerede Tanja Danner til teknologi. Her fik hun snuset lidt til den it-verden, hun ellers aldrig havde forestillet sig skulle være en del af hendes liv, og det gav lyst til mere.

I 2004 begyndte Tanja Danner på overbygningen på ITU og sad pludselig på kodekurser sammen med bachelorer med vidt forskellige baggrunde som datalogi, engelsk og geografi. Her fik hun hurtigt kombineret sine antropologiske kompetencer med softwareudvikling og fandt ud af, at det svingede godt med it-outsourcing. Det førte bl.a. til et feltarbejde i Bangladesh, hvor hun kombinerede teori med handling. Og senere åbnede det døren til konsulenthuset Rambøll Informatik. 

Tanja Danner har gjort en del ud af selv at kende til teknikken, fordi det er vigtigt, at der også er en forståelse for den tekniske side. Da den nye spillelov skulle udrulles i Danmark, kom hun f.eks. til at stå i spidsen for udviklingen af spilkontrolsystemet og et ludomaniregister, der krævede en masse integration mellem forskellige systemer og leverandører. 

”For at få det til at virke måtte jeg faktisk sætte mig ind i netværksdiagrammet, fordi – og det er lidt karikeret – mange af teknikerne er skolet til at løse deres del af opgaven, men ikke nødvendigvis se det store billede. Så jeg brugte kommunikation og var helt inde i detaljen på det niveau, hvor jeg f.eks. spurgte, om det nu er korrekt, at den og den kalder det for ’port 310’, mens vi sad i testfasen af det komplekse setup,” siger hun. 

Selvstændig rådgiver

Tanja Danner arbejdede indtil august hos NNIT, men har i dag valgt at være selvstændig rådgiver og konsulent i sit eget firma, StayRelevantIT, hvor hun rådgiver virksomheder inden for især health tech – altså nye teknologier til sundhedsvæsenet. Her handler det om at bygge den bro, der skal være mellem teknologien og fysioterapeuter, læger og lægesekretærer.  

”Teknologi ændrer alle brancher, også de sundhedsfaglige, og for f.eks. fysioterapeuter vil der kun komme større behov og forventninger om professionel hjælp, samtidig med at det skal understøttes digitalt. Det skal fysioterapeuterne være med til at definere og skabe, da man kan forvente, at 8 ud af 10 opgaver skal løses anderledes om 10-15 år på grund af nye teknologier. Her kommer humanister og andre domæner pludselig på banen i de forandringsprocesser,” siger hun.  

Det handler i øvrigt om, mener hun, at vi skal væk fra enten-eller-diskussionen om humanister og teknikere. Hvis tingene skal kunne spille, bør begge sider dyrkes. 

”Der er jo ingen tvivl om, at vi mangler flere personer, der kan kode, og dem kommer vi til at mangle længe endnu. Men vi kan ikke udelade alle de andre komponenter, der skal til for succesfuldt at implementere ny teknologi, såsom antropologi, etik og kommunikation. Det handler om at skabe den rette balance mellem det, der skal være de menneskelige opgaver, og det it er bedre til at tage sig af. It er en integreret komponent i vores verden og ikke en isoleret del, hvor vi er reduceret til at bo i et serverrum,” siger hun. 

Forrige artikel Tryg-topchef: ”Vi disrupter os selv, før andre gør det” Tryg-topchef: ”Vi disrupter os selv, før andre gør det” Næste artikel Mystiske minibørs-selskaber trækker tråde til Kina og skattely Mystiske minibørs-selskaber trækker tråde til Kina og skattely

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.