Rektor på IT-Universitetet Mads Tofte ved godt, at hans budskab let kan misforstås.

Humanistister er vigtige på det digitale arbejdsmarked, siger han. Men det betyder ikke, at han er en ukritisk forkæmper for alt, hvad der vedrører humanistiske uddannelser. 

”Jeg siger ikke, at humanistuddannelser rammer plet hver gang i forhold til arbejdsmarkedet. Men jeg siger, at humanister med deres baggrund har en iboende værdi, som er vigtig på det digitale arbejdsmarked – at de studerer de store tænkere og lærer at fordybe sig. Ja, lærer at tænke de store tanker selv,” siger han. 

På trods af risikoen for at blive misforstået valgte han i løbet af sommeren at kaste sig ind i debatten om humanisters værd – eller mangel på samme – i en digital tidsalder. Mads Tofte var træt af altid at høre, at humanister ikke dur til noget, og at samfundet kun har brug for hardcore tekniske kompetencer.  

Siden 1999 har drivkraften på det it-universitet, han som datalog selv var med til at etablere, været en forening af tre discipliner: De meget hardcore teknologiske kompetencer, forretningsforståelse og de mere humanistiske discipliner.  

”Det var meget opsigtsvækkende i slutningen af 1990'erne at forene de tre discipliner,” siger han. 

Men siden så flere, ikke mindst mange steder i erhvervslivet, mulighederne.  

”Det blev mindre kontroversielt, og de andre universiteter begyndte at uddanne lignende kandidater, så der på et tidspunkt var lige vel rigeligt med it-kandidater,” siger han.

Frustreret over humanistkritik

Men i de senere år er der alligevel sket en forskydning i den forkerte retning. De kritiske bemærkninger rettet mod humaniora er blevet flere i de kredse, Mads Tofte bevæger sig i, uden at han dog kan sætte en direkte afsender på. 

”Det er mere en stemning, som er vokset frem. Og sådan en stemning af humanist-bashing kan være god at imødegå tidligt,” siger han. 

I sommer voksede hans frustration til et punkt, der fik ham til at forfatte et debatindlæg til dagbladet Politiken med titlen ’Det digitale arbejdsmarked har brug for humanister’. Det kom, efter at han på årets folkemøde deltog i en debat, hvor netop humanisters rolle på det digitale arbejdsmarked blev drøftet. Her talte han humanisternes sag, indtil en tilhører spurgte, hvorfor man aldrig hører en stemme som hans i den del af den offentlige debat?  

Svaret til den nysgerrige tilhører gengiver han her: 

”Det hænger sammen med, at der vitterligt er et problem med beskæftigelsen på de mere datalogiske kompetencer – det er det, som arbejdsmarkedet efterspørger. Derfor har jeg holdt mig tilbage, for den debat er også vigtig,” siger han. 

Alligevel følte han sig kaldet til med sin egen tekniske baggrund som datalog at forsvare humaniora.  

I dag erkender han, at det er en vanskelig debat. For på den ene side har vi som samfund brug for flere med tekniske kompetencer. Der er, som han siger, en kvantitativ problemstilling, som også giver sig udslag i, at IT-Universitetet har skruet mere op for den type uddannelser. Omvendt mener han, at der i de humanistiske uddannelser er en iboende værdi, som bør nyde større fremme. 

”Der er ubestrideligt en problemstilling på det kvantitative område. Den er reel. Der skal flere kunne teknikken. Men min anke er, at hvis man i sin forhippelse på at flytte unge mennesker fra én videnskab til en anden kommer til at nedgøre humaniora, så er det en forkert udvikling. Der er så meget i vores kultur, der er sammenfattet i humaniora,” siger han.   

Humanistiske problemstillinger

Men hvor er det så, at humanisterne leverer værdi ifølge it-rektoren?   

”Når jeg kigger på den digitale fremtid, er der så mange problemstillinger, som er humanistiske af natur. Se bare på Internet of Things og big data, som handler om at indsamle og bruge data. Det er et felt, der er fuld af etiske og juridiske problemstillinger – hvornår er det i orden at indsamle data og anvende data? Det er ikke, fordi teknikere er amoralske mennesker, som ikke tænker over den slags, men det er bare ikke vores speciale,” siger han. 

”Et andet område er kunstig intelligens, hvor vi taler om objektiv sagsbehandling. Vi digitaliserer i stigende grad afgørelser. Det er effektivt og ensartet, men hvilke sagsområder skal man have den type afgørelser på, og i hvilke tilfælde skal man fastholde menneskeligt skøn? Det er humanistiske spørgsmål, og spørgsmål om, hvilket samfund vi skal have. Det er meget vigtige spørgsmål,” siger han og peger på et eksempel. 

”Tag et fag som filosofi, som jo ikke burde have et problem overhovedet. Filosoffer bliver fantastiske softwareudviklere, og med en smule tilpasning til arbejdslivet er de guld værd. De er faktisk nogle af de bedste, fordi de tænker dybt og abstrakt.” 

De humanistiske værdier skal og bør involveres, mener han, for ellers bliver det teknikerne og forretningsudviklerne, der alene kører med udviklingen. 

”Og så får vi ikke det samfund, vi gerne vil have,” konstaterer han.  

Spørgsmålet er, hvor Mads Tofte så møder humanist-bashingen. Og hvem er egentlig humanist-basherne? 

”Jeg har ikke en liste af eksempler af udtalelser fra navngivne folk. Jeg har tænkt over det bagefter. Jeg reagerede på små kommentarer ved møder i de kredse, hvor jeg kommer, f.eks. i universitetssystemet og omkring interesseorganisationerne. Der er mange, der bidrager til en trykket stemning om humaniora,” siger Mads Tofte og nævner de mange reaktioner, han efterfølgende har fået på sit debatindlæg: 

”Når jeg ser reaktionerne, er jeg ikke i tvivl om, at jeg har ramt noget. Der er mange humanister, der har oplevet at blive talt ned til,” siger han.