De digitale humanister: Med Foucault på dataarbejde

Filosofi og forståelse af databeskyttelse hænger tæt sammen, mener den filosofiuddannede Anna Lykke, der rådgiver danske virksomheder i netop databeskyttelse. 

MM Special: Humanisternes digitale oprejsning

I Anna Lykkes stue på Nørrebro hænger et kunstværk, hvor den franske filosof og idéhistoriker Michel Foucaults ansigt er smeltet sammen med Pippi Langstrømpes umiskendelige røde rottehaler.

Hver dag minder motivet Anna Lykke om sammenhængen mellem hendes egen uddannelse i filosofi og den erhvervskarriere med fokus på databeskyttelse, som hun siden har fået. 

“Michel Foucault forholdt sig nemlig til teorien om Panoptikon, som oprindelig var udviklet af Bentham. Kort fortalt er Panoptikon et fængsel, hvor fangerne potentielt altid er overvåget, men de ved ikke hvornår, for fangevogteren står skjult i midten af fængslet. Man taler meget om fænomenet i sammenhæng med privatlivsbeskyttelse og overvågning, altså at vi som individer ‘retter ind’, fordi vi aldrig ved, om nogen kigger os over skulderen,” siger 30-årige Anna Lykke, Managing Partner i Comply by Innovation Lab.

Kunstværket betyder meget for hende.

”Det med Pippi er kunstnerens egen fortolkning, men jeg tolker det som et opgør med vores magtstrukturer. Pippi er stærk og selvstændig og lader sig ikke diktere af hverken normer eller autoritære dessiner,” siger hun.

Filosofien er en grundpille

Motivet i stuen er på den måde forbindelsesleddet mellem hendes oprindelige passion for filosofi og hendes nuværende funktion, som er at rådgive virksomheder i EU’s persondataforordning (GDPR), implementere de nye regler i organisationer og at undervise i databeskyttelse. Hendes tilgang er – og her kommer det humanistiske perspektiv ind – at den enkelte medarbejder skal have ejerskab over vigtigheden af at opretholde en god databeskyttelse. Det indebærer både forståelse for begreberne og de risici, der også er, men i høj grad også en viden om, hvordan databeskyttelse konkret gøres operationelt.

”Filosofien udgør en grundpille i min tilgang til arbejdet. Der er meget moralfilosofi på spil, når du arbejder med databeskyttelse. Det er ikke altid, at den gode løsning er den mest enkle, men at den gode løsning er den ordentlige. Vi skal være dygtige til at bruge teknologi. Men vi skal også gøre os den ulejlighed at overveje, om vi er på rette spor, og om tiltag er etisk bæredygtige. På den ene side skal vi dataanvende, men på den anden side også tage hensyn, der ikke medfører, at vi udnytter hinanden og os selv,” siger hun.

”At have det på rygraden er meget givtigt, og det er dér, hvor humanister har en stor force på det digitale arbejdsmarked.”

Som et hus, hvor alt fungerer

Allerede tidligt på filosofistudiet meldte der sig en lyst til at få flere værktøjer at arbejde med. Anna Lykke fik et studiejob og efter lidt rådslagning med sin chef, søgte hun ind på IT-Universitetet.  

”Der gik ikke lang tid, før jeg opdagede, at min fagprofil med filosofi havde en stor rolle at spille i et dataetisk privatlivsperspektiv. Derfor gik jeg benhårdt efter at gøre mig klog på det,” siger hun.  

Sideløbende blev hun certificeret i databeskyttelse hos advokathuset Plesner. 

Netop det at kunne indtænke det store billede er en tilgang, hun har med sig. Her kommer de humanistiske kompetencer ind i billedet, mener hun. 

”Humanister er skolet i at tænke og reflektere over flere parametre. Som programmør, designer og i andre tekniske discipliner er man trænet og skolet i at gå praktisk til værks. Men som humanist arbejder vi også med den mere etiske og bæredygtige tilgang. Ingen af delene kan stå alene, men vi samler det bedste fra alle verdener. Det er som et hus, hvor alt fungerer, dørene og vinduerne kan åbnes, men hvor der også er tænkt over detaljerne i træværket. Det kan give europæiske og danske virksomheder et stort forspring netop at tænke på de detaljer – det bæredygtige og etiske perspektiv – i stedet for blot det anvendelige,” siger hun. 

Anna Lykke mener, at de humanistiske uddannelser kan blive meget bedre til at tænke den faglige anvendelse ind i et bredere perspektiv. 

Desuden mener hun, at det skal være nemmere at kombinere uddannelser. 

”Det er hul i hovedet, at man ikke gør mere ud af at gøre de forskellige overbygninger på universiteterne tilgængelige, så en bachelor i historie f.eks. kan få en overbygning på CBS. Det ser man i andre lande, og det vil sagtens kunne give nogle frugtbare resultater,” siger hun. 

Forrige artikel Tryg-topchef: ”Vi disrupter os selv, før andre gør det” Tryg-topchef: ”Vi disrupter os selv, før andre gør det” Næste artikel Mystiske minibørs-selskaber trækker tråde til Kina og skattely Mystiske minibørs-selskaber trækker tråde til Kina og skattely

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.