I Anna Lykkes stue på Nørrebro hænger et kunstværk, hvor den franske filosof og idéhistoriker Michel Foucaults ansigt er smeltet sammen med Pippi Langstrømpes umiskendelige røde rottehaler.

Hver dag minder motivet Anna Lykke om sammenhængen mellem hendes egen uddannelse i filosofi og den erhvervskarriere med fokus på databeskyttelse, som hun siden har fået. 

“Michel Foucault forholdt sig nemlig til teorien om Panoptikon, som oprindelig var udviklet af Bentham. Kort fortalt er Panoptikon et fængsel, hvor fangerne potentielt altid er overvåget, men de ved ikke hvornår, for fangevogteren står skjult i midten af fængslet. Man taler meget om fænomenet i sammenhæng med privatlivsbeskyttelse og overvågning, altså at vi som individer ‘retter ind’, fordi vi aldrig ved, om nogen kigger os over skulderen,” siger 30-årige Anna Lykke, Managing Partner i Comply by Innovation Lab.

Kunstværket betyder meget for hende.

”Det med Pippi er kunstnerens egen fortolkning, men jeg tolker det som et opgør med vores magtstrukturer. Pippi er stærk og selvstændig og lader sig ikke diktere af hverken normer eller autoritære dessiner,” siger hun.

Filosofien er en grundpille

Motivet i stuen er på den måde forbindelsesleddet mellem hendes oprindelige passion for filosofi og hendes nuværende funktion, som er at rådgive virksomheder i EU’s persondataforordning (GDPR), implementere de nye regler i organisationer og at undervise i databeskyttelse. Hendes tilgang er – og her kommer det humanistiske perspektiv ind – at den enkelte medarbejder skal have ejerskab over vigtigheden af at opretholde en god databeskyttelse. Det indebærer både forståelse for begreberne og de risici, der også er, men i høj grad også en viden om, hvordan databeskyttelse konkret gøres operationelt.

”Filosofien udgør en grundpille i min tilgang til arbejdet. Der er meget moralfilosofi på spil, når du arbejder med databeskyttelse. Det er ikke altid, at den gode løsning er den mest enkle, men at den gode løsning er den ordentlige. Vi skal være dygtige til at bruge teknologi. Men vi skal også gøre os den ulejlighed at overveje, om vi er på rette spor, og om tiltag er etisk bæredygtige. På den ene side skal vi dataanvende, men på den anden side også tage hensyn, der ikke medfører, at vi udnytter hinanden og os selv,” siger hun.

”At have det på rygraden er meget givtigt, og det er dér, hvor humanister har en stor force på det digitale arbejdsmarked.”

Som et hus, hvor alt fungerer

Allerede tidligt på filosofistudiet meldte der sig en lyst til at få flere værktøjer at arbejde med. Anna Lykke fik et studiejob og efter lidt rådslagning med sin chef, søgte hun ind på IT-Universitetet.  

”Der gik ikke lang tid, før jeg opdagede, at min fagprofil med filosofi havde en stor rolle at spille i et dataetisk privatlivsperspektiv. Derfor gik jeg benhårdt efter at gøre mig klog på det,” siger hun.  

Sideløbende blev hun certificeret i databeskyttelse hos advokathuset Plesner. 

Netop det at kunne indtænke det store billede er en tilgang, hun har med sig. Her kommer de humanistiske kompetencer ind i billedet, mener hun. 

”Humanister er skolet i at tænke og reflektere over flere parametre. Som programmør, designer og i andre tekniske discipliner er man trænet og skolet i at gå praktisk til værks. Men som humanist arbejder vi også med den mere etiske og bæredygtige tilgang. Ingen af delene kan stå alene, men vi samler det bedste fra alle verdener. Det er som et hus, hvor alt fungerer, dørene og vinduerne kan åbnes, men hvor der også er tænkt over detaljerne i træværket. Det kan give europæiske og danske virksomheder et stort forspring netop at tænke på de detaljer – det bæredygtige og etiske perspektiv – i stedet for blot det anvendelige,” siger hun. 

Anna Lykke mener, at de humanistiske uddannelser kan blive meget bedre til at tænke den faglige anvendelse ind i et bredere perspektiv. 

Desuden mener hun, at det skal være nemmere at kombinere uddannelser. 

”Det er hul i hovedet, at man ikke gør mere ud af at gøre de forskellige overbygninger på universiteterne tilgængelige, så en bachelor i historie f.eks. kan få en overbygning på CBS. Det ser man i andre lande, og det vil sagtens kunne give nogle frugtbare resultater,” siger hun.