De grønne byers bagmand

Verdens storbyer spiller en nøglerolle, når det gælder den grønne omstilling af verdensøkonomien. I 1950 boede 29 pct. af verdens befolkning i storbyer. I 2007 var tallet 51 pct. Og i 2030 vil det være langt over 60 pct. Derfor har beslutningstagere i Kinas, Indiens, Sydamerikas og USAs storbyer brug for viden om, hvordan man indretter fremtidens byer på en sådan måde, at de er miljømæssigt, økonomisk, sundhedsmæssigt og socialt bæredygtige.

En af verdens førende eksperter på dette område er den danske arkitekt Jan Gehl. Hans firma, Gehl Architects, har siden 2000 udviklet en verdensomspændende forretning inden for såkaldt Urban Quality Consultancy. I øjeblikket arbejder Gehl Architects bl.a. på at udvikle en fodgængerstrategi for den kinesiske millionby Chongqing, mens indiske Chennai, støttet af internationale organisationer, har købt Gehls serviceydelser til uddannelse af byens trafikplanlæggere. Begge er nogle af de nye asiatiske megabyer med mange millioner indbyggere, hvor både befolkning og virksomheder lever med så kaotiske trafikale tilstande, at sundheden og økonomien lider alvorlig skade.

På samme måde har Jan Gehl og hans medarbejdere ydet væsentlige bidrag til den grønne udvikling i New York City, London, Mexico City, Melbourne og en række andre storbyer.

Gehl har sin store del af æren for, at det i dag er muligt at cykle på Broadway i New York og i det centrale London efter københavnsk forbillede. Jan Gehls centrale budskab er, at fodgængere og cyklister skaber bedre liv, mere sundhed, større livskvalitet og derfor i sidste ende også bedre økonomi i byerne.

Hans udgangspunkt er, som hans nære medarbejder Camilla van Deurs formulerer det, først og fremmest humanistisk, “I årtier har byplanlæggere haft fokus på trafikken og på bygningerne og på andre funktioner. Jan tager udgangspunkt i, hvordan mennesket lever sit liv i byen, og det er det kun meget få arkitekter, der gør,” siger Camilla van Deurs, arkitekt og projektleder i Gehl Architects.

På den måde har Jan Gehl været tro mod det budskab, han lancerede i 1971, i bogen “Livet mellem husene”. Den var en reaktion på den modernistiske arkitektur, hvor alt handlede om skarpt separerede funktioner, helt uden øje for den sociale interaktion, som er med til at gøre byrummet levende.

I Gehls hjemby, København, der allerede dengang var blevet invaderet af biler, blev han i bedste fald opfattet som en godhjertet humanist og i værste fald som en udviklingsfjendsk fantast. 40 år senere er Jan Gehl anerkendt over hele kloden som en foregangsmand i bestræbelserne på at skabe økologisk, økonomisk og socialt bæredygtige byrum, og hans bog er udkommet på 19 sprog i 27 lande.

Hans seneste bog, “Cities for People” fra 2010, udkom samtidig på dansk, engelsk og kinesisk, og budskabet er basalt set det samme som i 1971: At det er menneskene, der skaber byerne, hvis man giver dem plads til at gøre det.

På det personlige plan tog Jan Gehl selv springet fra teoretikerens til praktikerens verden, da han i 2000 grundlagde sin virksomhed Gehl Architects, som i 2011 beskæftiger knap 40 mennesker.

Firmaet kunne med en fuld ordrebog vokse hurtigere, men man har i overensstemmelse med Gehls grundlæggende filosofi valgt at sætte et tempo, hvor de humanistiske værdier kan nå at følge med. Ligesom fodgængere og cyklister.

Dette portræt er en del af den strategiske analyse om Danmarks grønne muligheder. Læs hele analysen her.