De næste fire år afgør velfærdsstatens fremtid

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men løfterne om 69 milliarder kroner dækker reelt over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, vurderer professor Jørgen Goul Andersen.

Der bliver ingen velfærdsfest, uanset hvem der vinder valget.
Der bliver ingen velfærdsfest, uanset hvem der vinder valget.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Torben K. AndersenJens ReiermannMikkel Lind Sorgenfrey

Valgkampen er fuld af løfter fra både røde og blå politikere om flere milliarder til sygehuse, ældre og andre klassiske velfærdsområder.

Men de mange løfter dækker reelt over, at velfærdsfesten for længst er slut, og intet tyder på, at det bliver markant anderledes de kommende år.

De seneste ti år har skiftende regeringer trådt så hårdt på den økonomiske bremse, at der næsten har været nulvækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Denne historiske opbremsning vil stort set fortsætte de kommende år, uanset om statsministeren efter valget hedder Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S).




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu