”De nordiske lande er grønne frontløbere i EU”

De nordiske lande har ydet et stort bidrag til hele Europa, når det gælder miljø og bæredygtighed, lyder rosen fra den politiske veteran Ségolène Royal. Hun er nu både Frankrigs arktiske ambassadør og nøgleperson i det ambitiøse solenergiprojekt, som Frankrig og Indien lancerer i næste måned.

Claus Kragh

Europa må tage sig sammen. Øst- og centraleuropæiske lande skal have klar besked på at tage det sure med det søde, når det gælder EU-samarbejdet. Samtidig må EU finde en fredelig løsning på den ’bizarre’ strid mellem Barcelona og Madrid, sådan at Spaniens rigeste region ikke bare går sine egne veje. Hvis ikke det lykkes, står andre velhavende regioner i lande som Belgien og Italien på linje med Catalonien klar til at lukke sig omkring deres egen rigdom.

Sådan lyder opsangen fra Frankrigs nyudnævnte ambassadør for Arktis, Ségolène Royal, der forleden mellemlandede i København på vej hjem fra et besøg i Ilulissat i Grønland.

Royal, der trådte sine politiske barnesko hos præsident François Mitterrand i Élysées-palæet i 1980’erne, er efter 35 år i toppolitik ikke bange for at sige sin mening. Det har hun i øvrigt aldrig været. Allerede i en alder af 19 år anlagde hun sag mod sin far i forbindelse med hans skilsmissestrid med moderen. Og mange år senere, i 2009, erklærede hun sig ”dybt chokeret” over, at den daværende pave modarbejdede udbredelsen af kondomer i Afrika.

Ségolène Royal

Født 1953, og uddannet på de franske eliteskoler Sciences Po og École Nationale d'Administration.

1. september 2017: Udpeget som Frankrigs ambassadør for Arktis.

2014-2017: Minister for økologi, bæredygtighed og energi.

2007: Socialistisk præsidentkandidat, hvor hun fik knap 47 pct. af stemmerne.

1997-2000: Undervisningsminister.

1992-1993: Miljøminister.

1982-1988: Rådgiver for præsident Mitterrand.

Selvom Royal i dag officielt er diplomat med ansættelse i Frankrigs udenrigsministerium, holder hun sig ikke tilbage, når hun bliver bedt om at kommentere aktuelle politiske udviklinger i Europa.

”EU bliver nødt til at være mægler i denne bizarre strid om Catalonien. Den skaber spændinger lige i hjertet af Europa, og man forstår godt, at Spanien ikke har lyst til at se sin rigeste region forsvinde,” siger Royal.

Hun påpeger, at der også i den velhavende belgiske region Flandern og i det velhavende Norditalien er kræfter, der arbejder på at bryde ud af den nationale solidaritet i bestræbelserne på ikke at skulle dele sin velstand med mindre velhavende regioner.

”Vi bliver nødt til at finde intelligente løsninger. Man må debattere tingene uden tabuer. Men EU bliver nødt til at spille rollen som mægler,” siger Royal, der således sætter fingeren på det ømme punkt, der består i, at EU-landene og deres fælles institutioner nærmest virkede handlingslammede over for den potentielt smittefarlige strid omkring Catalonien og kravet om selvstændighed.

LÆS OGSÅ:  Catalonien er en afgørende test for EU

Den franske topdiplomat, der fratrådte som minister i juni i år, langer i samme åndedrag ganske hårdt ud efter de stærkt EU-kritiske politikere, der er kommet til magten i Polen, Ungarn og Tjekkiet.

”Jeg taler ikke om, at man skal straffe de lande. Men vi bliver nødt til at stå sammen i EU og hæve stemmen over for de folk, der har brug for at blive mindet om, hvilke regler der gælder. De har haft utrolig mange fordele af den megen støtte fra EU. Man kan ikke sige, at man kun vil have fordelene af EU-samarbejdet og så vende ryggen til, når der følger forpligtelser med,” siger Ségolène Royal med henvisning til striden om fælles omfordeling af de flygtninge, der kommer til EU.

Løsninger findes i Arktis og i troperne

Royal var som Frankrigs miljø- og energiminister fra april 2014 til maj 2017 en af nøglepersonerne i skabelsen af den globale klimaaftale ved COP21 i Paris i 2015, og det er hendes mangeårige engagement i miljø, bæredygtig udvikling og vedvarende energi, der er den røde tråd i de to betroede poster, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, nu har betroet hende.

Ud over posten som arktisk ambassadør og dermed observatør i Arktisk Råd, som Danmark og ni andre lande med territorier i de arktiske egne er medlem af, har Ségolène Royal fået en anden vigtig arbejdsopgave, som i høj grad handler om at modarbejde den globale opvarmning, der viser sig så tydeligt i netop Arktis. Royal er således den franske statsadministrations repræsentant i den globale solenergialliance, som Indiens premierminister, Narendra Modi, har lanceret sammen med præsident Macron.

Projektets mål er at samle de 121 lande, der ligger i det tropiske bælte mellem Krebsens vendekreds og Stenbukkens vendekreds, i en kollektiv satsning på solenergi.

”Når de lande går sammen, vil de stå langt stærkere over for de virksomheder, der leverer solcelleanlæg. Det er jo noget andet at bestille 10 millioner solfangere, end det er at bestille 20.000,” siger Royal og forklarer videre, at den globale solenergialliance officielt bliver lanceret ved et topmøde i New Delhi 9. december, hvor de to præsidenter mødes med kolleger fra de andre deltagerlande i alliancen.

”Prisen på solenergi er allerede faldet betydeligt. Det betyder, at de forskellige lande er klar til at engagere sig, fordi det er billigere at bruge solenergi end at importere olie. Det vil sige, at der er et solvent marked. Men de industrielle spillere vil kun investere i sikre lande. I lande, hvor der er politisk usikkerhed, er de ikke meget for at engagere sig, og derfor bliver der lavet et forsikringssystem i forhold til disse risici,” siger Royal.

Den internationale solalliance, ISA, har en officiel målsætning om at mobilisere ikke mindre end 1.000 milliarder dollar iblandet offentlig og privat kapital til investeringer i solenergi kloden rundt. Den forsikringsmekanisme, som Royal omtaler, kaldes en Common Risk Mitigation Mechanism, CRMM. Den virker som en kollektiv forsikringsordning for de private investorer, der udvikler konkrete projekter i de deltagende lande.

Alene i Indien planlægger myndighederne at installere en samlet kapacitet af solenergi på 100 gigawatt allerede inden 2022 – det er en energimængde, det ville kræve ikke færre end 60 nye atomreaktorer at producere.

”Den franske stat og en række franske teknologi- og finansvirksomheder er engageret i projektet, men det er klart, at de konkrete opgaver vil blive givet til de konsortier, der kommer med de bedste og billigste bud på de offentlige udbud,” siger hun.

Solalliancen arbejder både med solenergi i storskala og med solenergiprojekter i den helt anden ende, hvor det er planen, at vandforsyning, mælkekøling og gadebelysning i fremtiden skal drives af solenergi i stedet for af kul og olie i de tropiske egne af verden.

Bekymret over Kina

Mens Royal arbejder på udbredelsen af vedvarende solenergi i troperne, er hun og den franske statsadministration også stærkt optaget af at give sit besyv med, når det gælder forskning, miljøbeskyttelse og energiudvinding i de polare egne i Arktis og i Antarktisk. Franske forskere har i mere end 100 år været engageret i videnskabelig udforskning i begge regioner, og ifølge Royal er det i dag hele verdenssamfundet, der har interesse i, hvad der sker i de kolde egne ved klodens poler.

”Efter COP21 står det helt klart, at den fossile energi, som findes i de arktiske egne, bør blive i undergrunden. Samtidig er det vigtigt, at hele verdenssamfundet engagerer sig i den vigtige klimaforskning, som finder sted i polaregnene. Det er det, Frankrig gerne vil bidrage med i Arktisk Råd, og samtidig vil vi gerne sikre, at EU engagerer sig i Arktis,” siger Royal.

Under sit besøg i Grønland var hun bl.a. i Ilulissat, men hun fik ikke lejlighed til at møde medlemmer af det grønlandske selvstyre, da de relevante personer var på rejse i Kina – et land, hvis indflydelse i Grønland man ifølge Royal bør holde godt øje med fra europæisk side.

Den franske ambassadør udtrykker dog stor tillid til, at de nordiske og arktiske lande generelt tager deres ansvar alvorligt. Men hun understreger samtidig, at der er en kamp at kæmpe, når det gælder det arktiske miljø og bestræbelserne på at holde den fossile energi i undergrunden.

”Der er altid nogen, som ønsker at skaffe sig de indtægter, der er i de fossile energiressourcer. Det ser vi med Rusland, som er meget offensiv i Arktis. Derfor er det vigtigt, at der i Arktisk Råd indgås aftaler om råstofudvinding og miljøbeskyttelse,” siger Royal.

Hun er generelt positivt stemt over for den udvikling, der globalt set sker, når det gælder den grønne omstilling. Men hun advarer dog om, at den amerikanske præsident, Donald Trumps, beslutning om at trække USA ud af klimaaftalen er dårligt nyt.

”Uanset om beslutningen har ansporet nogle storbyer og virksomheder til at insistere på at fortsætte ad den bæredygtige vej, vil det altid skabe usikkerhed blandt investorerne, når der fra politisk side bliver sat spørgsmålstegn ved, hvilken retningen udviklingen skal gå, når det gælder eksempelvis miljø- og energipolitik,” siger hun.

Hvad angår Europa, glæder Ségolène Royal sig over, at der atter er udsigt til et tæt og ambitiøst samarbejde mellem Frankrig og Tyskland.

”Vi har mere brug for det partnerskab end nogensinde tidligere. Det kan vi se på alle politiske områder.”

Royal erkender i samme åndedrag, at mange europæere ønsker sig mindre og ikke mere EU, end hvad vi har i dag.

”På den ene side har vi brug for mere EU. Både når det handler om samarbejdet i eurozonen og i kampen mod den globale opvarmning og flygtninge. Men på den anden side er det også rigtigt, at vi bliver nødt til at spørge os selv, om de europæiske institutioner fungerer optimalt. Er der for mange funktionærer ansat? Blander Kommissionen sig i for mange detailspørgsmål? Og hvad med Europa-Parlamentet? Det er den samme proces, som hele tiden bør finde sted i medlemslandene,” siger hun og insisterer samtidig på at vende hele debatten om EU.

”Vi må holde fast i alle fordelene ved det europæiske samarbejde. Hvor havde vi været på miljøområdet uden EU? Jeg har selv været miljøminister, og jeg har oplevet, hvordan de nordiske lande har været meget stærke frontløbere, når det gælder miljø, kampen mod den globale opvarmning, ren transport, vedvarende energi, effektive bygninger og kampen mod kemikalier,” siger og tilføjer:

”På alle disse områder er forandringerne kommet fra nord.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu