Danskerne får langt mere børnepasning, sygehusbehandling, ældrepleje og anden form for velfærd for vores skattekroner, end det fremgår af den brede offentlige debat i medierne.

Trods klager om manglende effektivitet, langsommelig sagsbehandling og et personale, der foretrækker at drikke kaffe i stedet for at hjælpe patienter og ældre beboere, har det offentlige haft en væsentlig højere vækst i produktiviteten end det private erhvervsliv de sidste ti år. 

Det er andet år i træk, at regionerne opnår en rekordhøj stigning, og samlet er produktiviteten forbedret med over 10 pct. siden 2009. Se figur 2. Fra 2003 og frem ligger den årlige vækst i produktiviteten på 2,4 pct. i snit, viser nye tal fra Sundhedsministeriet. 

Kun i 2008 faldt produktiviteten. Og det hang sammen med konflikten på sundhedsområdet, der lammede sektoren i mange måneder og skabte en kæmpe pukkel af aflyste behandlinger. 

Røde borgmestre i front

Rundt om i landet arbejder borgmestrene hårdt på at få mere velfærd for pengene. Toppen i de tre regeringspartier – S, SF og R – deler ikke Venstres tanker om permanent nulvækst. Men ifølge kommunernes og regeringens aftale om den kommunale økonomi må serviceudgifterne ikke stige næste år. Og deres partifæller i landets største kommuner i fuld gang med at trimme velfærdsudgifterne.

Det viser Mandag Morgens gennemgang af regnskaber og budgetter for landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, der alle har en socialdemokratisk ledelse.

Alle fire budgetter lever op til regeringens krav om nulvækst i de offentlige udgifter for næste år.

Det sker endda på et tidspunkt, hvor nye borgere strømmer til de store byer. Måned for måned vokser København med op mod 1.000 nye borgere, Aarhus vokser med 400 borgere, mens tilvæksten i Odense og Aalborg ligger et sted mellem 100 og 200 personer om måneden. Samlet set flytter mere end 200.000 borgere til de fire største byer i løbet af de næste 12-13 år. Se figur 3. 

“For 15 år siden havde Københavns Kommune tunge økonomiske problemer. I dag er det en af landets mest velkonsoliderede kommuner. År for år har hårde prioriteringer vendt den tunge skude. Men for at opretholde den gunstige position må københavnerne fortsætte linjen, og der bliver bestemt ikke færre prioriteringer i de kommende år,” siger Jens Blom-Hansen. Se også figur 4.

Jagten på mere produktivitet

Det er ikke kun København, der har store udfordringer i fremtiden. I de kommende år skal alle kommunerne tune deres økonomi til et samfund, hvor væksten kun langsomt er ved at komme i gang igen. Først i 2015 begynder arbejdsløsheden ifølge de økonomiske vismænd at falde ganske svagt.

Intet tyder derfor på, at landet største kommuner slipper nemmere i de kommende år, hvor befolkningstallet stiger, og serviceudgifterne bliver holdt fast i en økonomisk skruestik af en regering, der har blikket rettet stift mod Danmarks økonomiske troværdighed.  

Hvor regeringen lægger op til, at nulvæksten i 2013 skal afløses af et vækstloft på 0,8 pct. fra 2014 til 2020, har Venstre foreslået en vækstpause i hele denne periode. Uanset den politiske farve er der dog tale om en kraftig opbremsning. I perioden 2001-2010, hvor VK var ved magten, steg de offentlige udgifter med 1,5 pct. om året.

Dybt ned i værktøjskassen

De fire kommuner bruger hele værktøjskassen til at trimme udgifterne. Fra klassiske nedskæringer og effektiviseringer til innovation af serviceydelser og de bagvedliggende processer. 

I København griber embedsmændene til en stribe forskellige redskaber, når de udarbejder det årlige effektiviseringskatalog.

“Vi øger produktiviteten og nedbringer vores omkostninger ved at sætte ind på en række områder,” siger Bjarne Winge, direktør i Københavns Kommunes økonomiforvaltning.

Et eksempel er nybyggerier. Det hurtigt stigende antal borgere indebærer, at kommunen skal bygge alt fra daginstitutioner og skoler til ældrecentre. 

“Når vi bygger nyt, vælger vi de smarteste og bedste løsninger. Når vi f.eks. bygger nye dag­institutioner, bliver det i tidssvarende bygninger, typisk i ét plan. Det gør det nemmere for personalet at passe børnene og giver en bedre udnyttelse af ressourcerne,” siger han.

Men også de eksisterende institutioner og deres rutiner er under lup. Lige nu gennemgår kommunen arbejdsrutiner for samtlige medarbejdere og luger bl.a. ud i intern kontrol. Næsten 100 interne regler står for fald i løbet af 2013. Samtidig skal der være mere fokus på kerneydelsen, så f.eks. hjemmehjælperne får mere tid til kontakt med borgerne.

Dertil kommer kommunens eget administrative apparat. De administrative udgifter falder, men er stadig, efter mere end ti års effektiviseringer, dyrere end i de andre store byer. Se figur 5.

[graph title="Københavnsk bureaukrati i top" caption="Figur 5  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/e4d81-tka_jre_fig05_kobenhavnskbureaukratiito.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3a8c8-tka_jre_fig05_kobenhavnskbureaukratiito.png" text="Embedsmændene i København er langt dyrere end i de andre store byer."]Kilde: 6-by Nøgletal 2011. [/graph]

“Vi er i gang med at indhente stordriftsfordelene nu. I dag har vi fortsat mange ens funktioner i de enkelte forvaltninger. Nu slår vi funktionerne sammen. Vi kan jo se, at de andre store byer har mindre omkostninger end os, så omkostningerne skal ned,” siger Bjarne Winge.

Innovationsløft i Odense

Mens særligt københavnerne stadig slås med et tungt bureaukrati, har alle fire kommuner blikket stift rettet mod fordelene ved digitalisering. Under overskriften innovation forventer de fire kommuner at spare trecifrede millionbeløb i 2013

Alene Odense forventer at innovation kan gøre velfærden 125 millioner kr. billigere i 2013, stigende til godt det dobbelte, 264 millioner kr. i 2016.

“Indtil nu har vi haft en opfattelse af, at velfærd var lig med mere offentlig service. Nu stiller vi spørgsmålstegn ved, om mere service nu også altid er den bedste løsning for borgerne,” siger Peter Pietras, direktør for Social- og Arbejdsmarkedsafdelingen i Odense.

Han giver et eksempel fra sin egen afdeling: Her har det hidtil været fast praksis at støtte hjemløse og andre med et botilbud, hvor man typisk samler dem i mindre grupper under supervision af socialpædagoger eller andre specialister. 

Løsningen er meget dyr. Den månedlige regning kan ende på omkring 250.000 kr. pr. beboer. “Vi kunne se, at vi i realiteten parkerede borgerne i botilbuddene. Selv om vi brugte rigtig mange penge, kunne vi meget ofte ikke spore de store fremskridt i deres liv,” siger Peter Pietras.

I stedet har hans afdeling udarbejdet en ny strategi for indsatsen, Housing First. Nu får de støtte til at blive i eget hjem og supervision i opbygningen af de netværk, der skal støtte dem i livet.

Over tre år har den nye indsats ført til en besparelse på næsten 30 pct. for hvert enkelt forløb, Pietras og hans medarbejdere sætter i gang.

“Vores indsats skal styrke borgernes muligheder for at leve deres eget liv og ikke tage initiativet fra dem. Det handler det ikke længere om “mere”, men om at udvikle en helt anden type af velfærd. Det kan øge vores produktivitet,” siger han.

  

Kilder:

"Offentlig produktion og produktivitet". Danmarks Statistik, 2012.