De økonomiske konsekvenser af terrorisme i Europa er begrænsede

Islamistisk terrorisme, som vi har oplevet det i Paris og Bruxelles inden for det seneste halve år, er i overvældende grad en trussel mod menneskeliv, ikke mod økonomien.

Økonomien i euroområdet har det ikke så dårligt. Den forventede vækst i 2016 ligger på 1,5 pct. – en lille nedgang i forhold til vækstraten på 1,6 pct. i 2015 – takket være Den Europæiske Centralbanks økonomiske stimuluspakke og en gradvis finanspolitisk slækkelse på grund af migrationskrisen. Økonomien er dog stadig hæmmet af den fortsatte afmatning i banksektoren i nogle medlemsstater, høj arbejdsløshed i andre og migrationskrisen.

Det formentlig største spørgsmålstegn vedrører dog konsekvenserne af terrorangreb som dem i Paris i slutningen af 2015 og i Bruxelles i 2016. Trods de rædselsvækkende myrderier og de omfattende psykologiske følger vil sådanne angreb så godt som sikkert ikke begrænse den økonomiske vækst. Angrebene udgør i stedet et element af usikkerhed, som er svært at kvantificere.

De økonomiske konsekvenser af større angreb på civile er i reglen kortvarige – målt i dage eller nogle få uger – og tabene genvindes ofte mere eller mindre i de følgende måneder. Konsekvenserne begrænser sig typisk til hotel- og restaurations- og turismesektoren, idet folk i en kort periode holder op med at gå ud, at spise ude og at rejse.

Terrorofre i Europa

Figur1 | Forstør   Luk

Antallet af dræbte i terrorangreb begået af IS er lavere end ved 1970’ernes og 80’ernes terroraktioner. Det største terrorangreb i Europa siden 1970 er stadig eksplosionen om bord på Pan Am-flyet over Lockerbie i 1988, hvor 270 mennesker mistede livet.

Kilde: Global Terrorism Database (GTD), 1970 – 2014. Internationale medier 2015 - 2016.

Fortiden var værre

Figur 1 viser historiske data fra Global Terrorism Database(GTD) for 1970-2014 og fra den internationale mediedækning for 2015 og 2016 år til dato. Se tekstboks. Som vist har antallet af dræbte i Islamisk Stats seneste angreb i Europa været lavere end antallet af terrordrab i 1970’erne og 1980’erne. Perioden under Den kolde krig var ikke nær så stabil, som den ofte fremstilles i dag, og Europas største terrorangreb siden 1970 forbliver fortsat bombeeksplosionen om bord på Pan Am Flight 103 over Lockerbie i 1988, hvor der blev dræbt 243 passagerer, 16 besætningsmedlemmer og 11 civile på jorden. Desuden dræbte nationalistisk og politisk højre- og venstreorienteret ekstremistisk terrorisme – inklusive IRA i Irland og ETA i Spanien – flere europæere i de årtier, end salafisterne har gjort på det seneste. Ikke ret mange vil hævde, at Spanien eller Storbritannien led økonomisk under terrorisme i 1970’erne og 1980’erne.

På samme tid viser figur 1, at salafistisk terrorisme i Europa i de få tilfælde, hvor det lykkedes at gennemføre den – togbomberne i Madrid i 2004, bomberne i metroen i London i 2005, angrebene i Paris i 2015 og i Bruxelles i 2016 – havde langt mere vilkårligt dødbringende hensigter rettet mod uskyldige civile end terrorangrebene i tidligere perioder. 1970’erne og 1980’ernes terrorisme var rettet mod, hvad terroristerne betragtede som "legitime undertrykkere" blandt embedsmænd og sikkerhedspersonale. Det er muligvis tilfældet, at de seneste angreb – eftersom de er større, tilfældige og hver især mere dødbringende – i sidste ende har en større psykologisk indvirkning på forbrugere end de talrige terrordrab i tidligere årtier.

En af de store forskelle på angrebene dengang og angrebene i dag er selvfølgelig den mangedoblende virkning af øjenvidneberetninger, som deles via sociale medier, inklusive videoer og narcissistiske app-lignende funktioner som Facebooks “Sikkerhedstjek”, der gør det muligt at melde sig selv "i sikkerhed", hvis man mener at befinde sig i en farezone. Disse mere personliggjorte informationskanaler kan tænkes at øge den psykologiske indvirkning på offentligheden.

Skader opvejes af støtte

Alligevel har de seneste terrorangreb i Europa ikke forårsaget mere langsigtet økonomisk skade. De skader, som sker i de berørte områder, i form af lavere private investeringer og reduktion i jobskabelse, burde opvejes af den offentlige ressourcetilførsel i de pågældende områder, hvormed den samlede vækst forbliver så godt som uændret. Selv angrebene 11. september forhindrede ikke USA’s økonomi i igen at være i vækst i fjerde kvartal af 2001, og de fik kun meget kortvarig indflydelse på ansættelser og investeringer.

En del af forklaringen på denne robusthed er uden tvivl de demokratiske regeringssystemer i Europa og Vesten generelt. En folkevalgt regering med et klart demokratisk mandat risikerer ikke at miste sin legitimitet som følge af ikke at have forhindret terrorisme, sådan som det er tilfældet for et autoritært styre, der næsten uden undtagelse er afhængigt af sine "gode præstationer" for at opretholde politisk legitimitet. Større terrorangreb i f.eks. Kina ville udgøre en meget større politisk trussel for Beijing-styret, end et terrorangreb nogensinde kan i et demokratisk land.

Sådan defineres et terrorangreb

I demokratiske kapitalistiske samfund, som man har set det i USA efter 11. september og i stigende grad i Europa i dag, er større terrorangreb tilbøjelige til at medføre hurtigere beskæftigelsesvækst i sikkerhedsrelaterede sektorer og øget forbrug i den offentlige (og private) sektor på disse områder. Terrorangreb har selvfølgelig også tendens til at påvirke balancen mellem hensynet til den enkeltes ret til privatliv og statens behov for overvågning. Et snævert fokus på indflydelsen fra terrorangreb på den samlede vækst i BNP vil derfor overse mange kvalitative og sektorielle ændringer. Mens det med fuld gyldighed kan siges, at terrorisme ikke påvirker BNP, er det meget vanskeligere at hævde, at den ikke reducerer samfundets velfærd på længere sigt.

Mens tidligere tiders langvarige nationalistisk terrorkamp, f.eks. i Nordirland eller Baskerlandet, på kort sigt ikke har påvirket væksten i BNP noget videre, vil den, som vist i figur 1, på længere sigt have haft negative følger i form af reduceret jobskabelse og investering i den private sektor i de berørte områder. Det er svært at konstruere et troværdigt kontrafaktisk scenarie for at anslå omfanget af en sådan mere langsigtet indflydelse på den økonomiske vækst, om end det synes klart, at en vis implicit fortrængning finder sted, efterhånden som det statslige forbrug øges i terrorudsatte områder for at hæve væksten og mindske nationalistiske terrorgruppers appel for på den måde at opveje tabt aktivitet i den private sektor.

Vigtigste risici er politiske

De vigtigste risici fra terrorisme i Europa er derfor politiske, ikke økonomiske. Togbomberne i Madrid i 2004 fandt sted tre dage før afslutningen på en tæt valgkamp. Angrebet kan have bidraget til nederlaget for den dengang siddende centrum-højre-regering, som forværrede problemet ved i første omgang (fejlagtigt) at give ETA skylden for på den måde at skærme sig selv mod kritik for sin tidligere beslutning om at deltage i USA’s invasion af Irak.

Sandsynligheden for et britisk exit fra EU, hvilket vil få negative økonomisk følger, øgedes efter angrebene i Bruxelles. Det er også let at forestille sig, at et større terrorangreb i Tyskland, ligeledes udført af tilbagevendte jihadister, kunne tvinge Angela Merkel til at lukke de tyske grænser, hvilket vil have negative økonomiske konsekvenser for hele regionen. Fremtidige angreb kan presse europæiske ledere til at træffe dårlige beslutninger.

Uheldigvis for de finansielle markeder er terrortruslen et eksempel på “Knightiansk usikkerhed” – en "risiko", som ikke kan kvantificeres og inddiskonteres i værdien af aktiver. Det er derfor ikke overraskende, at finansielle markeder i Europa ikke rigtigt rykkede sig efter angrebene i Bruxelles. Det kan de imidlertid vise sig at gøre i eftertrykkelig grad som følge af en dårlig fremtidig beslutning fra europæiske lederes side.

Når alt kommer til alt, forbliver terrorisme i overvældende grad en trussel mod menneskeliv, ikke mod økonomien.

Forrige artikel Anerkend medarbejdernes sorg og kom godt igennem forandringer Næste artikel Verdens sociale problemer som motor for innovation

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.