De økonomiske konsekvenser af terrorisme i Europa er begrænsede

Islamistisk terrorisme, som vi har oplevet det i Paris og Bruxelles inden for det seneste halve år, er i overvældende grad en trussel mod menneskeliv, ikke mod økonomien.
Jacob Funk Kirkegaard

Økonomien i euroområdet har det ikke så dårligt. Den forventede vækst i 2016 ligger på 1,5 pct. – en lille nedgang i forhold til vækstraten på 1,6 pct. i 2015 – takket være Den Europæiske Centralbanks økonomiske stimuluspakke og en gradvis finanspolitisk slækkelse på grund af migrationskrisen. Økonomien er dog stadig hæmmet af den fortsatte afmatning i banksektoren i nogle medlemsstater, høj arbejdsløshed i andre og migrationskrisen.

Det formentlig største spørgsmålstegn vedrører dog konsekvenserne af terrorangreb som dem i Paris i slutningen af 2015 og i Bruxelles i 2016. Trods de rædselsvækkende myrderier og de omfattende psykologiske følger vil sådanne angreb så godt som sikkert ikke begrænse den økonomiske vækst. Angrebene udgør i stedet et element af usikkerhed, som er svært at kvantificere.

De økonomiske konsekvenser af større angreb på civile er i reglen kortvarige – målt i dage eller nogle få uger – og tabene genvindes ofte mere eller mindre i de følgende måneder. Konsekvenserne begrænser sig typisk til hotel- og restaurations- og turismesektoren, idet folk i en kort periode holder op med at gå ud, at spise ude og at rejse.

Terrorofre i Europa

Figur1 | Forstør   Luk

Antallet af dræbte i terrorangreb begået af IS er lavere end ved 1970’ernes og 80’ernes terroraktioner. Det største terrorangreb i Europa siden 1970 er stadig eksplosionen om bord på Pan Am-flyet over Lockerbie i 1988, hvor 270 mennesker mistede livet.

Kilde: Global Terrorism Database (GTD), 1970 – 2014. Internationale medier 2015 - 2016.

Fortiden var værre

Figur 1 viser historiske data fra Global Terrorism Database(GTD) for 1970-2014 og fra den internationale mediedækning for 2015 og 2016 år til dato. Se tekstboks. Som vist har antallet af dræbte i Islamisk Stats seneste angreb i Europa været lavere end antallet af terrordrab i 1970’erne og 1980’erne. Perioden under Den kolde krig var ikke nær så stabil, som den ofte fremstilles i dag, og Europas største terrorangreb siden 1970 forbliver fortsat bombeeksplosionen om bord på Pan Am Flight 103 over Lockerbie i 1988, hvor der blev dræbt 243 passagerer, 16 besætningsmedlemmer og 11 civile på jorden. Desuden dræbte nationalistisk og politisk højre- og venstreorienteret ekstremistisk terrorisme – inklusive IRA i Irland og ETA i Spanien – flere europæere i de årtier, end salafisterne har gjort på det seneste. Ikke ret mange vil hævde, at Spanien eller Storbritannien led økonomisk under terrorisme i 1970’erne og 1980’erne.

På samme tid viser figur 1, at salafistisk terrorisme i Europa i de få tilfælde, hvor det lykkedes at gennemføre den – togbomberne i Madrid i 2004, bomberne i metroen i London i 2005, angrebene i Paris i 2015 og i Bruxelles i 2016 – havde langt mere vilkårligt dødbringende hensigter rettet mod uskyldige civile end terrorangrebene i tidligere perioder. 1970’erne og 1980’ernes terrorisme var rettet mod, hvad terroristerne betragtede som "legitime undertrykkere" blandt embedsmænd og sikkerhedspersonale. Det er muligvis tilfældet, at de seneste angreb – eftersom de er større, tilfældige og hver især mere dødbringende – i sidste ende har en større psykologisk indvirkning på forbrugere end de talrige terrordrab i tidligere årtier.

En af de store forskelle på angrebene dengang og angrebene i dag er selvfølgelig den mangedoblende virkning af øjenvidneberetninger, som deles via sociale medier, inklusive videoer og narcissistiske app-lignende funktioner som Facebooks “Sikkerhedstjek”, der gør det muligt at melde sig selv "i sikkerhed", hvis man mener at befinde sig i en farezone. Disse mere personliggjorte informationskanaler kan tænkes at øge den psykologiske indvirkning på offentligheden.

Skader opvejes af støtte

Alligevel har de seneste terrorangreb i Europa ikke forårsaget mere langsigtet økonomisk skade. De skader, som sker i de berørte områder, i form af lavere private investeringer og reduktion i jobskabelse, burde opvejes af den offentlige ressourcetilførsel i de pågældende områder, hvormed den samlede vækst forbliver så godt som uændret. Selv angrebene 11. september forhindrede ikke USA’s økonomi i igen at være i vækst i fjerde kvartal af 2001, og de fik kun meget kortvarig indflydelse på ansættelser og investeringer.

En del af forklaringen på denne robusthed er uden tvivl de demokratiske regeringssystemer i Europa og Vesten generelt. En folkevalgt regering med et klart demokratisk mandat risikerer ikke at miste sin legitimitet som følge af ikke at have forhindret terrorisme, sådan som det er tilfældet for et autoritært styre, der næsten uden undtagelse er afhængigt af sine "gode præstationer" for at opretholde politisk legitimitet. Større terrorangreb i f.eks. Kina ville udgøre en meget større politisk trussel for Beijing-styret, end et terrorangreb nogensinde kan i et demokratisk land.

Sådan defineres et terrorangreb

Global Terrorism Database (GTD) opererer med en række kriterier for, at en hændelse regnes som et “terrorangreb”. Et terrorangreb defineres som en ikke-statslig aktørs trusler om eller faktiske brug af ulovlig magt og vold med det formål at opnå et politisk, økonomisk, religiøst eller socialt mål ved hjælp af frygt, tvang eller trusler. I praksis betyder det, at følgende tre karakteristika skal være til stede, for at en hændelse kan inkluderes i GTD:


  • Hændelsen skal være tilsigtet – den skal være et resultat af en bevidst beregning fra gerningsmændenes side.

  • Hændelsen skal indebære et vist omfang af vold eller umiddelbar trussel om vold, inklusive vold mod ejendom, tillige med vold mod mennesker.

  • Hændelsens gerningsmænd skal være understatslige aktører. Databasen omfatter ikke tilfælde af statsterrorisme.


Desuden skal mindst to af tre følgende kriterier opfyldes, for at hændelsen kan inkluderes i GTD:

  • Handlingen skal være rettet mod opnåelse af et politisk, økonomisk, religiøst eller socialt mål. Hvad angår økonomiske mål, opfylder den blotte jagt på økonomiske vinding ikke kriteriet. Den skal omfatte efterstræbelsen af en mere vidtrækkende systemisk økonomisk forandring.

  • Der skal være beviser for intentionen om anvendelse af tvang eller trusler eller formidling af en anden form for budskab til et større publikum (eller flere publikummer) end de umiddelbare ofre. Det er handlingen i dens totalitet, der vurderes, uanset om alle de personer, der var involveret i dens udførelse, var bekendte med denne intention. Så længe nogen af planlæggerne eller beslutningstagerne bag angrebet havde til hensigt at anvende tvang eller trusler eller at formidle noget budskab, opfyldes det intentionelle kriterium.

  • Handlingen må ikke være del af legitime krigshandlinger. Det vil sige, at handlingen skal befinde sig uden for de parametre, som tillades af international humanitær lovgivning (særlig forbuddet mod tilsigtet angreb mod civile eller ikke-kombattanter).

I demokratiske kapitalistiske samfund, som man har set det i USA efter 11. september og i stigende grad i Europa i dag, er større terrorangreb tilbøjelige til at medføre hurtigere beskæftigelsesvækst i sikkerhedsrelaterede sektorer og øget forbrug i den offentlige (og private) sektor på disse områder. Terrorangreb har selvfølgelig også tendens til at påvirke balancen mellem hensynet til den enkeltes ret til privatliv og statens behov for overvågning. Et snævert fokus på indflydelsen fra terrorangreb på den samlede vækst i BNP vil derfor overse mange kvalitative og sektorielle ændringer. Mens det med fuld gyldighed kan siges, at terrorisme ikke påvirker BNP, er det meget vanskeligere at hævde, at den ikke reducerer samfundets velfærd på længere sigt.

Mens tidligere tiders langvarige nationalistisk terrorkamp, f.eks. i Nordirland eller Baskerlandet, på kort sigt ikke har påvirket væksten i BNP noget videre, vil den, som vist i figur 1, på længere sigt have haft negative følger i form af reduceret jobskabelse og investering i den private sektor i de berørte områder. Det er svært at konstruere et troværdigt kontrafaktisk scenarie for at anslå omfanget af en sådan mere langsigtet indflydelse på den økonomiske vækst, om end det synes klart, at en vis implicit fortrængning finder sted, efterhånden som det statslige forbrug øges i terrorudsatte områder for at hæve væksten og mindske nationalistiske terrorgruppers appel for på den måde at opveje tabt aktivitet i den private sektor.

Vigtigste risici er politiske

De vigtigste risici fra terrorisme i Europa er derfor politiske, ikke økonomiske. Togbomberne i Madrid i 2004 fandt sted tre dage før afslutningen på en tæt valgkamp. Angrebet kan have bidraget til nederlaget for den dengang siddende centrum-højre-regering, som forværrede problemet ved i første omgang (fejlagtigt) at give ETA skylden for på den måde at skærme sig selv mod kritik for sin tidligere beslutning om at deltage i USA’s invasion af Irak.

Sandsynligheden for et britisk exit fra EU, hvilket vil få negative økonomisk følger, øgedes efter angrebene i Bruxelles. Det er også let at forestille sig, at et større terrorangreb i Tyskland, ligeledes udført af tilbagevendte jihadister, kunne tvinge Angela Merkel til at lukke de tyske grænser, hvilket vil have negative økonomiske konsekvenser for hele regionen. Fremtidige angreb kan presse europæiske ledere til at træffe dårlige beslutninger.

Uheldigvis for de finansielle markeder er terrortruslen et eksempel på “Knightiansk usikkerhed” – en "risiko", som ikke kan kvantificeres og inddiskonteres i værdien af aktiver. Det er derfor ikke overraskende, at finansielle markeder i Europa ikke rigtigt rykkede sig efter angrebene i Bruxelles. Det kan de imidlertid vise sig at gøre i eftertrykkelig grad som følge af en dårlig fremtidig beslutning fra europæiske lederes side.

Når alt kommer til alt, forbliver terrorisme i overvældende grad en trussel mod menneskeliv, ikke mod økonomien.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu