Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.
Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.
Hun er adjungeret professor på CBS. Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder - bl.a. på Altinget.dk.
Hun er desuden formand den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS Group, formand for bestyrelsen for Odense Symfoniorkester og arkitektvirksomheden Rønnow, Leth & Gori og for faktatjekmediet TJEKDET.dk Hun er formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL-grupperne). Desuden formand for bestyrelsen for ENIGMA-museet og medlem af Illum Fondets bestyrelse.
Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.
De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?
POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.
Techgiganternes fælles magtdemonstration mod Trump får det til at stå lysende klart, hvad de er i stand til af politisk styring.
Lisbeth Knudsen
Tværgående chefredaktør
Mens verdens ledere og mange journalister forsøger at vænne sig til, at @realdonaldtrump ikke længere dukker op på mobilskærmen midt om natten med alarmerende budskaber, så melder det næste store spørgsmål sig. Hvad i alverden var det lige, der skete her som konsekvens af stormen på den amerikanske kongres den 6. januar?
Her skal det ikke handle om det grænseoverskridende angreb eller de politiske konsekvenser af affæren. Det skal handle om, at verdens største techselskaber pludselig gik sammen om at blokere alle indgangsdøre på nettet for en siddende amerikansk præsident. Nogle midlertidigt. Andre permanent.
Det var altså ikke bare det første lag af internettets økosystem i form af de sociale platforme som Twitter, Facebook, Instagram, YouTube, Twitch og Snapchat, der lukkede dørene for Trump. Men også det andet lag i form af app-butikkerne hos Google (Android) og Apple lukkede af for muligheden for at downloade et af de sociale medier, Parler, hvor Trump-tilhængerne i massive flokke havde søgt hen, efter at andre havde gjort dem digitalt hjemløse.